? vedrørende rangorden {{forumTopicSubject}}

Hej hej!
I tirsdags oprandt dagen hvor Louis (dværgschnauzer) flyttede ind til os. Han er 11 uger. -og super dejlig :o)
Vores 1. hund hedder Eddie og er en griffon brux (også dejlig :o)).
Han er lidt over 1 år, og fordi han er glad for andre hunde og gerne vil lege, havde vi ikke lige regnet med at der ville opstå problemer med en ny hund.

Og jeg ved da heller ikke om vi decideret har problemer, men jeg synes da godt nok at det gr vildt for sig her med de to.
Jeg er i tvivl om Eddie (den ældste) er klar over sin plads som fører. Han går til angreb på Louis og bider ham i benet, indtil Louis skriger, og så bider den store bare et andet sted. Den lille logrer med halen, den store gør det ikke.
Den lille tager kødben fra den store og forsvarer det hvis den store prøver at tage det tilbage.
Den store vender sig af og til på siden eller ryggen og lader den lille komme til.
Den store stopper ikke altid med at bide/nappe den lille når den lille piber?

I mine øjne ser det ud som om de af og til fint kan lege sammen. Den store henter et reb og den lille bider fat i den anden ende. Så løber de rundt sammen eller også tygger de i hver deres ende.
Den store "boller" den lille et par gange om dagen??? (dominans, jeg ved det.men???)

Den lille kan uden problemer spise af samme skål som den store og skubbe den store væk.

De har i dag for første gang ligget i samme kurv.
Når en af menneskene i huset (især mig) har snakket med den lille eller båret den, så går den store næsten altid hen og enten "boller" den lille eller bider den i benet, så snart den er nede igen...

Altså mit spørgsmål er: hvor normalt er det her? Og bliver det ved? Jeg fornemmer ikke at der er nogen af dem som vil slå den anden ihjel, men jeg synes da at det er lidt irriterende. (MEGET)
Kunne godt have ønsket at de bare kunne blive enige om rangen. Og jeg synes det er mærkeligt at den store gør så stort et nummer ud af at skulle dominere, da den lille jo kun er hvalp endnu. Det havde jeg ikke forventet.
Hm, jeg pylrer ikke om den lille når den piber og vi går ikke imellem dem.
Har snakket med en adfærdsterapeut og hun sagde, at det godt kunne tage tid og at den store skal vide at han er den store. Men jeg sgu i tvivl om han ved det? siden der er det store behov for at markere sig hele tiden.

Er der andre som har oplevet lignende? eller er tingene bare faldet i hak med det samme? Tyder det her på, at det ikke vil komme til at gå i længden? Eller skal jeg tage det helt roligt og se tiden an?

Jeg ville være ked af at skulle af med den lille igen, men det dur jo ikke hvis de ikke kommer til at trives sammen, så må det jo blive den sidste løsning....

Tak for tålmodigheden, hvis det er lykkedes nogen at læse med hertil.