Er alle råd gode.. {{forumTopicSubject}}

...bare de kommer fra rette sted? Jeg faldt over Irene Jarnveds brevkasse på vi med hunds hjemmeside. Nærmere bestemt faldt jeg over et brev om en labrador der jagtede fugle.
Læste svaret -og nu sidder jeg og klør mig lidt i håret og undrer mig. Hun er jo en ret anerkendt adfærdsbehandler og træner, og mange følger jo nærmest blindt hvad der kommer fra hende -og det synes jeg da tiltider er skræmmende. Dette gælder self ikke kun Jarnved, men osse andre kendte/anerkendte trænere og i særdeleshed adfærdsbehandlere -det var blot hendes svar jeg faldt over i dag:o)
Det er muligt hun kan meget godt, og ved meget om mange ting -men netop dette brev er jeg meget forundret over, så her kommer det:



Hej Irene Jarnved,

Min hund, som er halvt labrador og halvt noget andet (formentlig også en jagthund), er begyndt at jagte fugle.

Hun har tilsyneladende haft held til at fange nogle stykker, eftersom vi har fundet tre døde fugle i haven inden for den sidste halvanden måneds tid. Når jeg nu går i parken, hvor man må lade hundene gå løs og lege med hinanden, er hun ikke længere interesseret i at lege med andre hunde, hvilket hun var vild med før i tiden. Hun tilbringer al sin tid med at jagte fuglene på plænerne uden at ænse omverdenen. Hun ser nærmest ikke de andre hunde og reagerer ikke på, at jeg kalder.

Forleden dag sad jeg på en stol i min have og betragtede hende jagte fugle i to og en halv time. Hvad kan vi gøre?

Mange venlige hilsner fra Anne Knudsen



Kære Anne,

Din hund er et godt eksempel på, hvad jeg kalder, at have fået "trykket på genknappen". Med det mener jeg, at du er ejer af en jagthund, der har opdaget, hvad hun er avlet til!

Jeg ser mange hundeejere, der køber en jagthund uden at skulle bruge de egenskaber, den er avlet til - nemlig at gå på jagt. Ligesom nogle hundeejere af hyrdehunde ikke skal hyrde får med deres hund. Eller ejere af vogtende hunde, der ikke skal have bevogtet deres ejendom.

Fælles for ejerne, der ikke skal bruge hunden til andet end en aktiv familiehund er, at de synes, den er problematisk, hvis/når den viser de egenskaber, som den i bund og grund er født til at udvise.

Men det er den ikke! Hunden viser nemlig blot en normal adfærd for dens race eller type. Og hvis den først har "fundet sin rette arbejdshylde", hvor den oplever, at den får alle sine behov opfyldt, kan det ikke fjernes igen. For det er kort og godt en del af hundens personlighed.

Det, som du kan og bør gøre, er at udnytte din hunds fantastiske evne til at jage fugle. Du skal selvfølgelig justere og kontrollere din hunds enorme iver, så hun ikke bare farer hovedløst af sted og jagter alt, hvad der kan flyve i timevis. Og det gør du igennem træning.

Jeg vil foreslå dig, at du kontakter en jagtforening, hvor de anvender venlige træningsmetoder (ring og forhør dig om metoderne, inden du melder dig til et kursus). Eller tager enetimer hos en træner eller adfærdsbehandler, der kan lære dig grundprincipperne i jagthundearbejdet - specielt med vægt på apportering, som jo er en labradors foretrukne.

Indtil du kommer i gang med træningen, skal du sikre, at hun ikke løber rundt og jagter helt på egen hånd, som du fortæller, at hun gør nu. For jo flere gange hun lærer at værdsætte sin "jagtfrihed", jo sværere bliver det at lære hende at jage under kontrol. Jeg vil foreslå dig, at du har hende i en lang line (husk at give hende sele på), når du går tur med hende. Så kan hun stadig få motion og lege med andre hunde, men hun er forhindret i at løbe rundt og jagte fugle på egen hånd.

Rigtig god jagttræning fraIrene H. Jarnved



Nu sidder jeg som sagt og undrer mig lidt over det svar -er jeg den eneste?

(og til de der ikke forstår hvad jeg undrer mig over er jo en mulighed for selv at overveje det lidt *S*)