når enden er god {{forumTopicSubject}}

er alting godt
Og alligevel en trist beretning om hvor grueligt fejl man kan tage af andre mennesker.

Ja vi har jo haft vores lille chihuahua dreng til salg herinde på hg og i dba .
Af private årsager skal vi jo sælge vores hus og flytte i lille lejlighed, hvor kun der må holdes 1 hund. Sikke en masse useriøse henvendelser vi har haft – mange har vi afvist og mange er bare aldrig dukket op eller har ringet tilbage – så meget respekt for at man i annoncen skriver – KUN SERIØSE HENVENDELSER da det følelsesmæssigt er rigtigt hårdt at skulle omplacerer ham.
Endelig i mandags kom der nogle rigtige ansvarlige og søde købere forbi og besøgte ham/os, efter vi havde snakket i telefon søndag og mandag. De var vilde med ham og ville hjertens gerne give ham et skønt hjem – så vi aftalte efter en lang god snak, at de ville hente ham den følgende dag – syntes jeg havde fået alle spørgsmål besvaret og havde ingen skrubler – var bare stensikker på, at der ville han få det godt.
Dagen efter blev han hentet, hvor vi endnu engang gennemgik, hvordan han nok ville reagerer de første dage efter flytningen – havde også skrevet en masse ned om ham og hvad de kunne gøre for at gøre omplaceringen nemmere for ham. Så de tog glade af sted og jeg hylede i 2 timer og var sønder knust, men alligevel fortrøstningsfuld for han ville jo få det godt der. Vi fik sms da de var kommet hjem og alt gik godt – vi skulle slet ikke bekymre os, skrev de – de skulle nok passe godt på ham.
Dagen efter allerede til middag kom chokket så – jeg var på arbejde da jeg fik den første sms – det går slet ikke – aner ikke hvad vi skal stille op med ham – han har pebet hele natten og min mand er gået amok. Jeg havde ellers informeret om at de skulle forvente et par hårde dage/nætter og at han sikkert ville være bange og utryg i starten – det var de indstillet på. Havde også fortalt at han nok ville kunne tisse på gulvet og glemme alt om renlighed i sin forvirring over at blive flyttet (det var de også indstillet på) – men nu var de pludselig sure over at han havde tisset/skidt på deres fine gulvtæppe og om natten siger de, at han har ødelagt deres dyre sofa til 12000 kr. – han skulle efter sigende have bidt den helt i stykker. Han er en lille chi på 2,7 kg - har aldrig ødelagt noget her hos os (jo en bamse i ny og næ), så han har godt nok været desperat, angst og utryg, hvis det er sandt hvad de siger. Jeg er også bare helt sikker på, at hvis de havde været hos ham, så ville han ikke have reageret sådan, så mon ikke, hvis de taler sandt, at de har ladet ham alene i stuen, fordi de har fået nok af hans piberi – jeg aner ikke hvad der er sket den nat og kender ikke den sande historie – finder nok heller aldrig ud af det – de påstod at de havde mailet mig billeder af den ødelagte sofa – men jeg har ingen mail modtaget. Nå men enden på det blev, at vi fik vores lille fyr hjem igen – OG HELDIGVIS – han var så udmattet og træt at han sov i 3 timer, var vågen i 1 time og gik med os i seng og sov til den lyse morgen. I dag har han stadig ikke været sig selv – men har dog leget med vores lille pige chi og er begyndt at logre med halen igen.
Sikke et par døgn – hold op hvor har jeg tudet, været vred, chokeret og kan næsten ikke holde tanken ud om hvordan han har haft det i det døgn han var væk – 1000 tanker farer igennem ens hoved – har de råbt af ham – slået ham – spærret ham inde osv.
Michael og jeg kikkede på hinanden sent i går aftes og ingen af os var i tvivl om hvad vi skulle gøre – fuck flytning og lille lejlighed – han skal bare ikke sættes til salg/omplacering igen – han skal blive hos os hvor han høre hjemme og hvor han med garanti vil blive elsket resten af sit lange liv. Vi flytter stadig – men vi afskriver lejligheden og finder et sted og bo, hvor der er plads til både os og de 2 skønne små vovser – det er alle parter vist bedst tjent med.
Tak til alle jer der gad læse denne lange fortælling – ønsk os held og lykke med at finde en ny bolig og så tag godt imod snøvsen, for nu vil jeg gå ind og oprette ham herinde og ønske ham velkommen hjem, til det eneste hjem han kender og det sted hvor han altid har boet og altid skal blive fremover.
Det er som en sten der er faldet fra vores hjerter – havde bare enormt brug for at dele det med nogen andre herinde, der ved hvor højt man kan elske sin hund.
kh christina.