{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.300 visninger | Oprettet:

Prutter i om prisen på en hund? {{forumTopicSubject}}

Jeg hørte i Skala i dag, at en af dem havde kigget på en Puddel med stamtavle. Han havde spurgt lidt ind til hunden, og om hvor mange hvalpe, der var tilbage. Og der var kun den ene. Så havde han ment, om det så var den dårligste, der var tilbage, og haltede den ikke også lidt?

Hunden var til salg for 15.000.

Han bød 5.000, og hun havde sagt, at det skulle hun tænke over. Og senere havde hun ringet til ham og sagt, at det kunne han godt.

Prutter i om prisen på en hund?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Prutter i om prisen på en hund?
  • #1   28. apr Nej... men jeg havde heller aldrig købt en haltende hund... smiley

  • #2   28. apr Prutter om prisen? Nej.
    Men jeg er meget meget bevidst om at hvad jeg vil give. Alt efter om det er en hvalp/voksen, hund med problemer, stamtavle osv.


  • #3   28. apr Dette var som sagt en hvalp, og det han sagde med at halte var kun for at få prisen ned.

  • #4   28. apr Nej, det kunne jeg ikke drømme om og evt. usolgte hvalpe herfra bliver heller ikke solgt billigere, bare fordi de evt. bliver et par måneder ældre, (har kun prøvet det med en hvalp i de otte kuld jeg har haft).
    Tilbageværende hvalpe vil blive miljøtrænet, som var det min egen hvalp smiley

    Med en otte ugers hvalp, kan man alligevel ikke give garantier for om det eksteriørmæssigt er den dårligste eller den bedste, meget kan ske, mens de vokser til. Jeg har selv prøvet at beholde den som var mest lovende som 8 ugers, men hun blev overhalet indenom af søster, da de var voksne smiley

    Hvis en hvalpekøber forsøgte at prutte om prisen her, ville vedkommende få besked på at kigge efter hvalp et andet sted.


  • #5   28. apr Nej, det kunne jeg ikke drømme om. Og skulle jeg, mod forventning, stå med et kuld hvalpe ville en potentiel køber blive blankt afvist, hvis vedkommende prøvede at prutte om prisen.

  • #6   28. apr Det er virkelig strengt! Håber de tager den til undersøgelse hvis man mener den halter lidt

  • #7   28. apr nej men det lyder heller ikke som et hvalpe køb jeg ville foretage ..

    jeg ved ikke med Oda som jo er sidst ankomne, hun var jo fra kennel og 3½ år da vi fik hende til nytår, vi spurgte selvf hvad hu skulle koste og havde opdrætter sagt fuld pris så havde jeg måske trukket lidt på det .. men det gjorde hun ikke og den nævnte pris var helt rimelig ...


  • #8   28. apr 31 år ...

  • #9   28. apr hvad mener du dog smiley smiley smiley smiley

  • #10   28. apr ikke som sådan prutte om prisen men i Trunte (collie) s kuld var der en han tilbage og 4mnd. gammel solgte vi ham til halv pris da det var sådan et rart gammelt pensionist par der altid havde haft collier og så boede de ovenikøbet i Spjald, og i årene derefter passede vi ham i deres ferier.

    profilbillede
  • #11   28. apr Jeg har selv sat min hund til salg. Der spurgte damen om jeg ville gå en smule ned. Det gik jeg med til da prisen ikke er så vigtig for mig, bare hun får det bedste hjem. Så vil jeg hellere hun bruger de resterende til kommende dyrlægeregninger

  • #12   28. apr Aldrig om jeg ville prutte om prisen smiley
    Jeg vidste ikke hvad Luna kostede før ugen før jeg hentede hende. Opdrætteren jeg er på venteliste hos, ved jeg heller ikke hvad en hvalp koster hos.
    Prisen er ikke det vigtigste for mig, men derimod sunde forældredyr som er testet samt den bedst mulige prægning på hvalpene


  • #13   28. apr Nej, det har jeg aldrig gjort ved en hund.
    Men har gjort det flere gange når jeg har handlet hest.


  • #14   28. apr Nej.
    Jeg ville så heller aldrig sælge til hvalpekøber som ikke ville betale den pris jeg har sat. de kan da godt byde, og det har jeg da været ude for, men det ændrer ikke noget.
    Fra 15K til 5K er nu et stort spring så det har nok ikke været en særlig seriøs opdrætter han har handler med - eller måske historien er blevet pyntet lidt smiley smiley


  • #15   28. apr Ja, men ikke fra 15.000 til 5.000 og ikke foreslå et tal.

    Jeg ville fortælle hvad jeg kan tilbyde og så spørge om prisen er fast.

    Hvis de så siger ja, jamen så må jeg jo betale det.

    Hvis nej, spørger jeg så hvor meget de vil gå ned. Og så betaler jeg det.

    Så opdrætter stadig selv sætter prisen.


  • #16   28. apr .... Det ved jeg faktisk ikke om jeg ville.. for jeg ville når jeg handler hest smiley

  • #17   28. apr jeg sidder lidt og tænker at jeg virkelig godt kan forstå de opdrættere der sætter en pris og som har haft deres udgifter jo, jeg tror bestemt ikke det er nogen god forretning at opdrætte ... men omvendt så sidder jeg og tænker at folk med ikke store indtægter fx folk på diverse pensioner, eller i fleks eller lavtlønsjobs jo kan være de bedste hundeejere, måske netop folk med god til til hunden, mens de der har pengene måske har den travle hverdag og ikke nødvendigvis skaber det bedste hjem ..
    Intet er sort hvidt, jo det ved man men at man kan betale 15-20.000 for en hund siger jo intet om det liv hunden får ..


  • #18   28. apr Jeg har aldrig selv gjort det men måske.

  • #19   28. apr Hvorfor er der så mange der bliver forargert over at man opretter om prisen på hunde ?
    Hos blandt andet heste er det helt normalt


  • #20   28. apr Tror jeg godt jeg kunne finde på faktisk men ikke så lavt ned og ikke en halt hund smiley

    Man gør det ved mange andre dyr

    En racekat kunne jeg fx også finde på det ved og har tidligere fået rabat på nr to fra samme sted - 500 kroner smiley

    Nogle spørger også på internatet og de får tit en pose mad eller lignende med selvom det ikke er noget vi tjener på fordi der puttes flere penge i hver kat end der tjenes på de 1450 kroner, men det ses da når de fx køber kat nr to samme sted eller måske køber en masse udstyr. Ellers giver vi tit en rabat. Det sker fordi vi ser et godt match. Og en seriøs ejer. Ting der tæller højere end en absolut fast pris

    Så hvorfor dog ikke på en hund smiley


  • #21   28. apr At få rabat på nummer to kat er faktisk helt normalt.

  • #22   28. apr Nej, det kunne jeg ikke finde på, men jeg er nu heller ikke den store fan af det med at prutte i det hele taget.
    Jeg har fra tid til anden og af forskellige grunde sat prisen ned på nogle af mine hvalpe, Men det har aldrig været som resultat af en, der forsøgte at prutte om prisen.

    Jeg respekterer, at nogle mennesker synes det er pragtfuldt at prutte, men når de så har fået at vide, at prisen er fast, så har jeg også forventet, at det er blevet respekteret. Og det er det nu normalt også blevet. Måske er der nogen, der ikke har købt på grund af fast pris, men jeg har nu aldrig haft nogen, der har fremturet, efter at jeg har sagt nej.


  • #23   28. apr Susanne, det er det også ofte hos hunde, men det er jo også noget andet. Der er stor forskel på, om man som opdrætter/sælger vælger at sætte prisen ned eller om folk forsøger at prutte sig til det.

  • #24   28. apr Jeg sætter også gerne prisen ned, hvis det er til venner og familie, som jeg stoler på.

  • #25   28. apr Ikke fra 15 til 5 i hvert fald og da slet ikke på den måde ("halter den ikke lidt" osv) - det lyder bare ualmindeligt useriøst og jeg er overrasket over, at opdrætter sagde ja... det kan jo så evt også sige lidt om opdrættet smiley

    Men med de priser der er nu om stunder, vil jeg da ikke udelukke, at jeg kunne begynde at overveje at byde, hvad jeg ville finde var en rimelig pris, - tror dog ikke helt jeg er der endnu, for ved jo også, at ret mange opdrættere ville lukke helt for at købe hos dem så.

    Men var der nu ikke tale om en hvalp eller måske en hvalp med fejl eller betingelser for køb, så mener jeg da, der er mulighed for at forhandle pris og vilkår - der er jo ikke i samme grad "standardpris" på sådan nogen.

    Egentlig ville jeg ønske, at opdrættere prissatte efter kvalitet (eller måske nærmere potentiale for kvalitet, når der er tale om hvalpe).
    Nej, der er ingen garantier, når det kommer til hvalpe. Men i andre dyrearter betaler man da mere for et dyr af gode, gennemtestede linjer end efter "hvad man nu lige har gående", forudsat der selvfølgelig ikke er åbenlyse fejl.
    Hvorfor er det, at hunde af samme race koster stort set det samme uanset om de er fra den ene eller anden dags kuld?
    - mit bud: fordi det er helt forbudt at sætte spørgsmålstegn ved prisen. Ikke kun fra opdrætteres side, der ses i (mindst) lige så høj grad skævt til det fra andre hundeejere side, og der kan næsten gå sport i at ville betale mest eller være mest ligeglad med prisen.
    Så der er jo reelt ikke rigtigt noget konkurrence på priserne... folk betaler bare (eller holder sig langt væk fra race- og designerhunde).


  • #26   29. apr Jeg har aldrig pruttet om prisen på en hund. Men jeg fik en hvalp som opdrætter havde fået retur til halv pris engang (den viste der sig så at være rigtig meget arbejde i at rette op) og så har jeg fået en hund helt gratis. 'Pensioneret' avlshund som jeg lovede at få nogle lydighedsprøver på og give et godt hjem. Han var min once-in-a-lifetime-hund. Vi klikkede det sekund vi så hinanden.
    Jeg har heller ikke pruttet om prisen på mine køer. De kostede det som stambogsførte Herefordere nu engang koster.
    Men med fx biler (også de nye) og den slags kan det ofte godt betale sig at spørge efter en lidt bedre pris smiley


  • #27   29. apr Jeg har aldrig pruttet om prisen på en hvalp, og det kommer jeg heller ikke til.

    Men jeg vil ikke afvise, at jeg kunne finde på, at spørge "min" opdrætter, om der ikke er én i hendes kommende kuld, der skal udstationeres som avlshan i Danmark smiley


  • #28   29. apr Det kunne jeg ikke drømme om, jeg havde selv en der var interesseret i hvalp fra mig, han kom et sted fra så han enten skulle køre over Storebælt eller sejle, så han mente bestemt at det skulle jeg trække fra hvalpeprisen for han skulle jo over flere gange smiley De sidste hvalpe der sælges herfra er altid nogle jeg evt. selv ville beholde, jeg beholder såvidt muligt altid et par stykker så jeg kan vælge, så det ville aldrig være de "dårligste" til sidst, alle er nu de bedste smiley

  • #29   30. apr Det er nu også noget skægt noget det der med, at det altid skulle være de dårligste, der er tilbage til sidst.

    Det er som om folk tror, at man altid kan tage et kuld hvalpe og rangere dem i rækkefølge alt efter, hvem der er bedst og hvem der er dårligst. Øh, bedst og dårligst i forhold til hvilket kriterie ??

    Ofte er det vel sådan, at én hvalp passer bedst til én køber og en anden hvalp til en anden køber, uden at man dermed kan sige, at den ene er bedre end den anden.

    Køber man med et bestemt formål for øje, hos mig kunne det f.eks. have været udstilling, så ja, så var der da normalt nogle hvalpe i kuldet, der var mere oplagte at vælge end andre. Men eftersom de fleste købere kom udelukkende efter en familie hund, der passede lige præcis til dem, så kunne det sagtens være en udstillingsegnet hvalp, der var den sidste, der blev solgt.



  • #30   30. apr Og og og, en skal jo være være den sidste .. Uanset.
    Min Zenta var den sidste i kuldet, husker ikke om hun var den sidste tæve eller den allersidste hvalp. Opdrætter havde et kuld mere, udstationeret, hvor jeg kunne vælge i mellem flere.
    Men jeg tog den sidste hvalp.

    Noget andet jeg også synes er tankevækkende, er nogen af de gange hvor jeg har overtaget en voksen hund.
    En hund ingen andre gad, og som bare var til besvær, og hvor de bare skulle aflives, det har været de bedste hunde nogensinde.
    Hvad der var affald for andre, har været det pureste guld for mig.


  • #31   30. apr JohnJohn var også den sidste i kuldet. Ham og én han mere havde været reserveret til hanhunde-ejeren i Frankrig, som så valgte "den anden". Bla. fordi JohnJohn helt fra 5-ugers-alderen tydeligt viste, at han IKKE ville trives med "bare" at være kennelhund, og fordi han var mere adræt i bygningen, end de øvrige hanner.

    Han skulle ud og "bruges" for at komme til at trives, og jeg er afsindigt taknemmelig for, at det lige var ham, der havnede her. smiley



  • #32   30. apr Jeg har aldrig prøvet at prutte om prisen for et levende væsen. Men jeg vil ikke udelukke det helt. Dog vil jeg aldrig forvente at få dyret for 1/3 af prisen, som ham på scala fik sin puddel til.

  • #33   30. apr Jeg kan ikke mindes at jeg nogensinde har pruttet om prisen uanset hvilket dyr det var, og jeg har da alligevel haft en del forskellige (primært smådyr) Hvis jeg ikke vil betale prisen, må jeg jo købe et andet sted.
    Når det er sagt, synes jeg også priserne er begyndt at blive lidt for vilde nogle gange. Jeg har intet imod at give 15.000 kr. for en god hvalp efter gode linjer der er gennemtestet. Men 18-20.000 kr. begynder at nå en pris jeg ikke er helt vild med, som alm. hundeejer. Men jeg ville jo nok alligevel bare betale og ikke prutte om prisen. Jeg ved jo priserne stiger, så jeg ved jeg skal lægge mere til side, jeg ville bare hellere bruge pengene på hunden når den er i mit hjem, frem for i købspris.
    Jeg ved godt det ikke er gratis at lave hvalpe, men jeg tror altså heller ikke det koster 20.000 kr. pr hvalp (medmindre der er gået noget helt galt) og ja de må gerne tjene på deres kuld, jeg under da opdrættere der lægger et kæmpe arbejde i det, at de også får en lille gevinst. Men jeg synes det er mange penge.
    Og nej jeg køber heller ikke telefoner eller anden elektronik til mange tusinde kroner, for igen, jeg vil hellere bruge penge på hundene smiley


  • CK
    CK Tilmeldt:
    mar 2023

    Emner: 6 Svar: 59
    #34   30. apr Må indrømme jeg aldrig har tænkt over at prutte om prisen, og kommer heller ikke til det, selv om den hvalp jeg skal havde til sommer bliver dyr, så føler jeg ikke pengene er det vigtigste, har også brugt lang tid på at spare op, og har både penge til hvalp, udstyr og alt man skal havde i starten, plus ekstra penge på kontoen efter. smiley

  • #35   30. apr Jeg har heller aldrig pruttet om prisen på et dyr. Hvis jeg synes, at prisen er for høj, må jeg jo finde et andet sted.

    Jeg har dog lige set en maltipoo, købt for 25.000 for 4 dage siden, hvalpen er nu til salg for 28.000 inkl diverse tilbehør.
    Der må jeg sige, at den "hul-i-hækken-hund" er godt og vel betalt.


  • #36   30. apr Sjovt nok oplever jeg selv, at en del forsøger at prutte om prisen på en kat, eller bruger den der med, "jamen jeg behøver ingen stamtavle, den har jeg ikke noget at bruge til kommentar". Argumentet forsvinder dog lidt, når jeg så siger, at stamtavlen altså kun koster xxx-antal kroner, så det er ikke der, de kan spare penge. smiley

Kommentér på:
Prutter i om prisen på en hund?

Annonce