Sterilitaion=katastrofe?? Opdatering {{forumTopicSubject}}

Her er så en opdatering på dette link: (håber det er gjort rigtigt)

(link fjernet)

Jeg har ikke fået meget søvn i nat.. Det siger jo sig selv faktisk, men jeg har tænkt som en gal. Jeg har tænkt på at få Money hjem hurtigst muligt, men inden da vil jeg ha købt to transbure som de så skal være i, og så kommer de kun ud en af gangen i kort tid! Men, er det ikke synd??? De kan jo sagtens ligge lige så stille ved siden af hinanden ca 23.50 timer i døgnet, der er bare liii de der famøse 10 min. hvor de så gerne vil lege som de plejer..

Dyrlægen fra kbh har ringet!! Money klare sig bare så superfantastisk, og han ville ikke være bange for at sende hende hjem til mig, men som han så ganske rigtigt sagde:"Vi kan jo heller ikke sende en hund hjem til dig, som du vil gå og være bange for!" Det er jo rigtigt. Ikke at jeg er bange for Money, men er bange for hendes nye sår springer op, for gør dét det, er der kun én vej tilbage.. Kan I følge mig i, jeg ikke vil have hende hjem før det er helet meget???

Dyrlæge kbh har snakket med min egen dyrlæge og aftalt at min egen dyrlæge dækker opholdet og alt på kbh.. Det er da en lettelse, men.... Ingen af dem kan sige hvad der er gået galt! Nej, regnede da ikke med min egen dyrlæge ville indrømme at han havde dummet sig med alle 3, eller at det var hændelige uheld, men for pokker da, bare et eller andet... Er det min skyld det er sket, er det dyrlægens fejl? Hvad?!

Kan jeg forvente min egen dyrlæge ringer og snakker med mig og vel siger undskyld, eller skal jeg bare lade som ingen ting? Jeg kan mærke, at skal vi bruge dem igen, vil det kræve en snak med dyrlægen, for har ingen tillid til ham mere. Han er/var ellers perfekt til os, for han snakker et sprog vi kan forstå, og så er vores hunde vilde med ham...

Det var lidt herfra.. Og godmorgen til Jer