Demens. Har han det mon godt {{forumTopicSubject}}

Jeg ser desværre demenstegn på Albert. Har haft skrevet om det i et tidligere indlæg.

Jeg skriver dette med tårerne trillende ned af kinderne, for jeg er i tvivl om han har det godt.

Albert er en velcrohund, men det er SÅ slemt lige nu. Jeg kan slet ikke bevæge mig nogen steder, uden han er lige i hælene på mig. Bare som en dag som i dag, hvor jeg laver noget i haven, så render han ud og ind med mig. Når han har styr på hvor jeg er, så kan han godt ligge sig, men han har et øje på mig konstant.

Han er også ret raskløs. Trods vi lige har været på tur, og ligger ved siden af min i sofaen, eller et andet sted, så ligger han og piber.
Ikke som i nogen smerter, men mere sådan, raskløs/forvirret.

Hvis jeg er udenfor og han er inde, hvor han bare kan høre mig, så hyler/piber han meget højt.

Normalvis ligger han altid ved mig i sofaen, men han søger nu mere at ligge alene i sin stol, specielt om aftenen.

På gåture er hans skrog jo fint. Der er jo ingen der tror han er 12 år gammel. Var han så bare halt eller andet, så kunne jeg bedre forholde mig til det hele, men det er svært når det er hovedet.

Mine tanker går jo på hvor svært han mon har det. Jeg tænker bare, at mennesker med demens har det svært, så hvorfor ikke også hunde. Hvad når han er alene, for jeg kan jo ikke være hjemme altid med ham.

Kunne i ikke godt tænke jer, at give jeres besyv med, om jeres tanker