{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.985 visninger | Oprettet:

Argh... hvad fejler hunden {{forumTopicSubject}}

1 april. Kommer hjem fra job til syg hund med 40 i feber. Tyder på smerter fra ryg eller mave. Ingen diarré eller opkast. Kan ikke nå egen dyrlæge så tager til vagten.
Smertestillende og kvalmestillende.
Få timer senere virker han rask.
Midt i april er han hos egen dyrlæge til kontrol og få taget celleprøve af hvad der viser en fedtknude.
30 april morgen dårlig med tydelige smerter fra ryg. Får en akuttid hos kiropraktor som behandler lænden som er meget øm og spændt og får smertestillende til en uge og ny tid på torsdag 7/5
Søndag aften d 3/5 pludselig feber 39,6 her til morgen 37,5 og virker fin.
Har bestilt tid ved egen dyrlæge igen senere i dag.

Nogen der har en ide om hvad der kan være galt?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Argh... hvad fejler hunden
  • #1   4. maj 2020 Jeg tænker altid flåter når jeg ser sådan nogle diffuse sygdomsbilleder... god bedring med ham!

    Jeg ville nok køre en blodprofil. aslan var symptomfri da hans levertal eksploderede... man kan aldrig vide hvad de gemmer på


  • #2   4. maj 2020 Han får taget blodprøver i dag og jeg vil få tjekket for flåtsygdomme

  • #3   4. maj 2020 Jeg ville også tænke i flåtbårne sygdomme.
    Anaplasmose kan eksempelvis være lidt flyvsk i symptombilledet


  • #4   4. maj 2020 Tænker også flåt. De er helt vilde lige nu.

  • #5   4. maj 2020 Blodprøverne var super fine.
    Snaptest for flåtsygdomme viste ingenting.
    Analkirtler var fine.
    Prostata var normal.
    Tænder, øre, øjne fine.
    Tydelige smerter omkring lændeområdet men fine reflekser og han virker frisk og glad i dag.

    Dyrlægen mente feberen kunne komme pga at han ikke var nok smertedækket på det præparat han fik ved kiropraktor. Så jeg fik morfin med som back-up.

    Nu ser vi hvad kiropraktor siger torsdag.
    Næste tiltag er vel røntgen eller scanning af ryg?

    Godt der er lavet en god opsparing til dyrlægeregninger smiley


  • #8   4. maj 2020 Hvis det fortsætter skal der selvfølgelig gøres yderligere. Men jeg vil nu ikke udsætte ham for en masse test og undersøgelser blot for diagnosen.
    Spondylose tror jeg ikke kan fremkalde feber?
    Men ja røntgen eller ct scanning er da en mulighed. Det må kiropraktor afgøre.
    Heldigvis virker han rigtig fin og godt tilpas her til aften smiley


  • #10   5. maj 2020 Det er virkelig et underligt forløb... utrolig det kan skifte så meget???
    Nu hopper han op og ned af møbler og strækker sig helt normalt. Han virker fuldstændig normal. smiley
    Jeg har købt et magnetdækken som han får på nogle timer om dagen. Han er nu ikke vild imponeret smiley Så har bestilt et BOT netdækken. Måske falder det mere i hans smag smiley
    Jeg har ikke givet ham morfin endnu, da han overhovedet ikke virker til at have ondt.
    Han får jo så også onsior en gang dagligt indtil torsdag, hvor han skal til kiropraktor.

    Er bare lykkelig over at han har det godt igen. Og håber vi undgår flere tilbagefald


  • #11   9. maj 2020 Onsdag fik han smertestillende sidste gang. Torsdag ved kiropraktoren var der ikke rigtig noget at bemærke klinisk. Spænding og ømhed ved lænden men intet alarmerende. Hunden var glad og frisk.
    Kiropraktoren ville gerne at vi lige så tiden an en uges tid. Der kunne sagtens laves diverse undersøgelser men det virkede blot voldsomt når hunden havde det så godt.
    Og ingen af dyrlægerne har bare et bud på hvad det kan være.
    Fredag eftermiddag virkede han igen lidt smerteplaget. Ingen feber, ingen opkast, ingen diarré.
    Men lørdag morgen kl 7 spiste han langsomt og virkede lidt kvalm.
    Jeg gav ham så en smertestillende, men er faktisk lidt usikker på hvor hurtigt det virker? Jeg ser ikke stor effekt endnu.
    Han har først en tid på Nordre ved kiropraktoren på torsdag. Men tænker da jeg ringer mandag.



  • #12   9. maj 2020 Kunne det være mavesår? Det kan give lidt diffuse smerter, men jeg ved ikke med feber. Da min havde mavesår, var der meget få symptomer, kun lidt ekstra synkning. Ved kikkertundersøgelse og efterfølgende biopsi viste det sig at være mavesår forårsaget af bakterien helicobacter. Nemt at behandle med piller heldigvis.
    Og god bedring til ham smiley


  • #13   9. maj 2020 Han er ikke undersøgt for mavesår så det kan bestemt være en mulighed. Jeg spørger dyrlægen igen.
    Tak smiley


  • #14   13. maj 2020 Nu er jeg snart ved at blive lidt desperat.
    Det fortsætter bare.... og der bliver kortere imellem de dårlige dage og han virker mere sløj.
    Nu må han igennem den helt store tur.
    Hans almindelige dyrlæge og kiropraktoren er ret meget på bar bund
    Så ved sgu snart ikke hvor jeg skal begynde og hvilke specialist jeg skal vælge.
    Neurologisk måske?
    Flere blodprøver, urin prøve og MR scanning er nok mit første valg.
    Overser jeg noget?


  • #16   13. maj 2020 Nu har jeg lavet en aftale med hans almindelige dyrlæge. Hun har samlet et helt lille hold.
    Så i morgen bliver han indlagt og får den helt store tur med røntgen, scanning, steril urinprøve og nye blodprøver.
    Jeg vil gerne have dyrket både urinprøve og blod, samt tjekket for aktiv flåtsygdomme.


  • #17   13. maj 2020 Det er så klassisk for flåtbårne sygdomme det der, specielt efter den akutte fase.

    Jeg håber, at I får en lang, kraftig antibiotikakur, hvis der ikke findes en oplagt forklaring.


  • #18   14. maj 2020 Intet.... absolut intet fandt de! smiley smiley smiley
    Jo, at hans infektions tal går svagt op
    Hans tilstand forværres for hver time og de tror nu at det er meningitis, jeg kunne først få udtaget en rygmarvsprøve i morgen, så han er startet op på behandling samt antibiotika. Det betyder så desværre at det ikke er muligt at tage rygmarvsprøven.
    De endelige flåtresultat er ikke kommet endnu men dyrlægerne mener ikke det kan give så store smerter i ryggen.

    Så nu krydser vi fingre for lidt bedring i nat.
    Og så skal han til dyrlægen igen i morgen tidlig


  • #20   14. maj 2020 Puha smiley
    Krydsede fingre smiley


  • #21   14. maj 2020 Øv, en grim omgang. Også krydsede fingre herfra. smiley

  • #22   14. maj 2020 Øv da smiley

    Krydser fingre


  • #24   15. maj 2020 Tak for alle xxxxx
    Kl 2 i nat vendte det, feberen og smerterne forsvandt. Så han har sovet 5 timer i træk i nat og virker næsten frisk her til morgen.

    Det underlige er jo bare at sygdomsmønsteret hele tiden har været. Timer eller dage med feber og store smerter som så forsvinder og han bliver frisk i kort tid for så at blive syg igen.
    De raske perioder bliver bare kortere og de syge perioder mere voldsomme og hårde. smiley
    Så jeg er ikke sikker på at diagnosen er korrekt.
    Men aner virkelig intet.
    Nu glæder det mig bare at han ikke har tydelige smerter smiley


  • #25   15. maj 2020 puha en omgang....

    Jeg tænker stadig flåt men det er godt nok rodet... så diffust....

    Jeg sender jer en masse gode tanker og håber på vished


  • #26   15. maj 2020 Meningitis tror jeg ikke rigtig på at det er. Nu har jeg læst en masse beretninger om sygdommen i hunde.
    Nu fortsætter han på prednisolon men lav dosis.
    Dyrlægen var meget positiv over at se ham så forbedret i dag.
    Dyrlægen hælder nu til discusspondylitis men udelukker ikke anaplasma.
    Så han starter op på ronaxan i dag.
    Hvis han så får tilbagefald hvilket han helt sikkert vil gøre hvis det er meningitis så skal prednisolonen øges kraftigt.

    Borelia er udelukket. Venter stadig svar på anaplasmose
    Dyrlæge igen tirsdag. Så nu håber håber håber vi det bare går fremad smiley


  • #27   19. maj 2020 Anaplasmose er nu udelukket. Den store test var også negativ.
    Dyrlægen regner med at det er infektionssygdommen discusspondylitis. Men kender næsten intet til sygdommen
    Den er ikke ret kendt i dk og danske dyrlæger ved åbenbart ikke så meget om den.
    I usa og Canada er den ret kendt og de tilråder imellem 2-6 mdr med antibiotika. Røntgen løbende og at hunden holdes strengt i ro i op til to mdr.
    Dyrlægen har indtil videre beordret 10 dage på antibiotika?!
    Men det kan jo aldrig være nok hvis det vitterlig er den sygdom....
    Og hans røntgenbilleder viste jo ingenting?!
    Nu er de sendt ud til hans kiropraktor. Måske kan han se noget....

    Jeg er ikke sikker på diagnosen men han virker da øm over lænden..... ville rigtig gerne have den bekræftiget. Og forstår ikke hvorfor en ct scanning ikke skulle vise en infektionstilstand i ryggraden selvom hunden har fået prednisolon


  • #28   20. maj 2020 Prednisolonen slører jo resultatet fordi den midlertidigt slår immunreaktionen ned.
    Det gør at selve betændelsen bliver reduceret samtidig med, at infektionen får frit lejde.
    Betændelsen er jo i sig selv resultatet af immunsystemets kamp mod infektionen - og tidligt i forløbet er det kun den, der kan ses.
    Senere er det deciderede skader på vævet, hvis bakterien ikke nedkæmpes.


  • #29   20. maj 2020 Jeg føler bare ikke at jeg kan give antibiotika i op til 6 mdr uden at have en diagnose eller sikker viden om at det hjælper på præcis den infektion.
    Lige nu får han ronaxan som jo er super imod anaplasma. Men virker det også i dette tilfælde?

    Hvis jeg læser artikler fra engelske dyrlæger så skriver de jo netop at det kan ses på røntgen og scanning og at man bør følge behandlingen ved disse undersøgelser løbende.....

    Jeg føler måske bare en kæmpe usikkerhed ved dyrlægerne og det gør mig bekymret.
    Jeg har været på tre store dyrehospitaler i området og ingen har kunne sige hvad der er galt.
    De er alle utrolig søde og hjælpsomme men nu er det jo MIN hund det drejer sig om.


  • #30   20. maj 2020 Jeg føler virkelig med dig!
    Diffuse symptomer er umulige at have med at gøre!
    Er der mulighed for, at starte på en mere målrettet antibiotika nu også få lavet CT, når prednisolonen virkning er ude af systemet?

    Det betyder så også, at antibiotikaen kan resultere i et falsk negativt resultat - det er bare ikke rart slet ikke at gøre noget indtil en scanning kan foretages.


  • #31   20. maj 2020 Jeg har bedt dyrlægen undersøge hvilket antibiotika der er bedst eller mest brugt til den sygdom og så har vi lavet en nedtrapningsplan på prednisolonen.
    Røntgen billederne er sendt ud til kiropraktoren i håb om at han måske kunne se noget.

    Jeg er fast besluttet på at får han det mindste tilbagefald så ryger han direkte til MR scanning


  • #32   20. maj 2020 Nedtrapningen af steroid blev så ændret til omgående stop.
    Så nu kører vi en Ronaxan kur mod infektion. Og så afventer vi et evt tilbagefald så der kan MR/CT scannes.
    Vi er nu overdraget til Århus dyrehospital indtil videre.


  • #33   20. maj 2020 Det lyder som en bedre plan!

  • #34   20. maj 2020 Ej sikken noget møg, føler med jer! Håber at det løser sig. Måske Jan du komme i kontakt med en udenlandsk læge med erfaring i det?

  • #35   20. maj 2020 Århus Dyrehospital har nogle samarbejdspartnere i både Tyskland og England, så jeg tror I er havnet rette sted. De kan altså nogle tricks!!

    Maria med Yoda, Chut og de andre bordere (bortset fra at Yoda nu bor ved Nicole) havde sin den ene i et sært udredningsforløb, hvor de næsten bogstaveligt fandt en nål i en høstak. Fordi de blev ved og ved med at lede. Jeg er kæmpe fan af dem, og jeg er sikker på at de nok skal finde en løsning, så Buster har mange gode år tilbage smiley


  • #36   21. maj 2020 Århus reddede også Aslan lige da jeg fik ham, og igen da han var forgiftet via en dyrlæge i Tyskland. de er super dygtige og jeg håber det lykkes dem at finde ud af hvad din hund fejler. Du er i hvert tilfælde i gode hænder der

  • #37   22. maj 2020 Hm? smiley smiley
    Han fik prednisolon sidste gang tirsdag eftermiddag. Stoppede med at drikke og tisse ekstra i løbet af onsdag.
    Skulle prednisolonen ikke være 100% ude af kroppen nu?
    Jeg venter nervøst og overvåger 24/7 og der sker intet. Absolut intet. Han virker ikke engang øm over ryggen og strækker sig helt normalt.
    Det er selvfølgelig super smiley men også ret forvirrende?!
    Hunden er glad og frisk og er dybt forarget over at han kun får 3 små lufteture dagligt og stoppes i alt vild leg.

    Måske kommer der først en reaktion når han stopper med Ronaxan.
    Måske er han overhovedet ikke syg længere....


Kommentér på:
Argh... hvad fejler hunden

Annonce