Tidligere ejer har svært ved at give slip. {{forumTopicSubject}}

Hej HG.

Det er langt.

Jeg skriver fordi jeg er i en situation som jeg føler godt kunne bruge lidt belysning fra andre hundekyndige personer.

Jeg har for 3 mdr. siden overtaget en 2 årige tæve fra et kærestepar der ikke er helt normaltfungerende (dette har jeg dog først efterfølgende fundet ud af).

Problemet ligger i at jeg overtog tæven efter at de ikke selv kunne overskue at have en hund. De forklarede mig dog at hun var velopdragen, kunne med andre mennesker og idet hele taget var godt socialiseret - dog kunne hun ikke rende løs.

Da de kommer hjem med hende til os, står det hurtigt klart at hun har nogle problemer. Den første time gør hun uafbrudt af os og er tydeligt stresset og presset af situationen - jeg tænker at hun måske er ekstra stresset og presset over at møde vores kat.

Jeg tager hende til sidst op - velvidende at jeg måske risikere at blive bidt - hun bider dog ikke. Og i samme øjeblik jeg tager hende op, forsvinder frygten for mig og hun begynder at søge mig - men gør stadig af min datter og min mand.

Vi bliver enige med tidligere ejere om at give det en uge, og se hvordan det går.

Det går sådan set okay, men jeg kan ikke gå ture med hende uden at hun reagerer nervøst aggressivt overfor både mennesker og hunde. Jeg kan ikke stille mig op og snakke med et andet menneske uden at hun skal gø fuldstændig febrilsk og uhæmmet så enhver samtale bliver umulig.

Jeg tænker stadig - okay der er ikke engang gået en uge, men jeg kan så småt se lidt fremskridt og tænker at det måske er skiftet.

De tidligere ejere kommer så forbi en uge efter - og har en kontrakt i hånden. Her skriver jeg under på at de må se hende engang imellem og at de må passe hende hvis vi en dag får brug for pasning.

Jeg begynder her at få fornemmelsen at de ikke er helt normaltfungerende og de fortæller omkring deres baby som er tvangsfjernet.

Jeg spørger ikke så meget ind til det, da jeg ikke mener det vedkommer mig eller er min plads at spørge ind til det.
til gengæld spørger jeg ind til opdrætteren og om det er muligt at få kontakt med opdrætteren. Kvinden er meget afvisende overfor dette og fortæller at hun ikke kan huske hvad opdrætter hedder eller hvor opdrætter bor. Jeg finder det ret mystisk.

Jeg laver senere et opslag i en Dværg pinscher gruppe på fb og der kontakter opdrætter mig. Tidligere ejer har decideret løjet overfor mig, for hun er medlem af opdrætters facebook gruppe og havde kontakt med opdrætter 14 dage før jeg overtog hunden. Opdrætter er ikke fan af tidligere ejer.

Efterfølgende skriver tidligere ejer til mig - i starten næsten hver dag. Jeg er god til at sende en masse billeder og videoer og fortæller omkring hvordan det går med hende.

Men det er ikke nok. Efter en mdr. skriver kvinden og spørger hvornår de kan besøge hunden igen.

Jeg svare at det er bedst om 3-4 mdr. så hunden kan få lov at knytte sig til os og ikke bliver forvirret når hun så ser dem.

Kvinden skriver meget ofte og spørger hvordan det går - og i de her 3 mdr. er jeg rigtig god til at svare, fortsat sende billeder, videoer osv.

Men hun fortsætter med at spørge hvornår de kan se hunden - både efter 2 mdr. 2,5 mdr. osv.

Nu er der så gået 3 mdr. og jeg synes de skal have lov til at se hunden.

Nu kommer mit spørgsmål.

Jeg har sagt til dem at de kan komme og se hende i en times tid - det synes jeg er passende.

Også har jeg sagt at fremadrettet må vi lave en aftale om at de kan se hunden en gang om året.

Er jeg helt forkert på den her? Er det alt for lidt, eller skal de have lov at se hunden oftere?

Jeg har kæmpet en enorm kamp for at få en god hund ud af hende i de her tre mdr.

Fra at vi ikke kunne have gæster på besøg, uden at hun skulle gø uafbrudt i en time - til at hun nu kun stresser i 5 min.

Hun er begyndt at hilse på andre mennesker på gaden og er ikke længere ligeså bange for voksne mennesker. (Især høje mænd, med en mørk stemme har været hendes helt store frygt) - og den arbejder vi stadigvæk på. Men kvinder kan hun nu hilse på uden den store frygt.

Hunde er hun begynde at kunne hilse meget bedre på - og det går rigtig godt når hun er løs.

Indkald er blevet rigtig godt og hun forstår nu et nej - så man løber ikke længere efter cykler på cykelstien (altid i snor) - eller "langer" ud efter mennesker der går forbi.

Jeg kan simpelthen ikke med den viden jeg har nu - og det arbejde jeg har lagt i min hund, lade de tidligere ejere passe min hund. Det er fuldstændig udelukket, med tanke på hvor bange, usikker og asocialiseret hun var.

Derudover er de rygere og ryger heftigt indendørs - hvilket jeg også først fandt ud af da jeg fik hendes ting som lugtede langt væk af røg. Det har jeg bare heller ikke lyst til at min hund skal være i.

Jeg føler mig ærlig talt ført bag lyset, i forhold til den kontrakt jeg skrev under på - for de præsenterede sig selv som fornuftige hundeejere, der havde gjort et godt stykke arbejde med deres hund - hvilket har vist sig at det er langt fra tilfældet.

Og jeg troede ærlig talt at det her med at "se hende engang imellem" - var som det plejer at være - at man ser dyret et par gange og bliver bekræftiget i at dyret har det godt.

Sådan har det altid været med de dyr som jeg har overtaget eller som har overtaget et dyr fra mig (er opvokset på en bondegård) igennem tiden.

Men hvad siger i?

Hvordan bør jeg håndtere det her?

Jeg har ondt i maven omkring situationen og ønsker ikke at såre nogen, men jeg har også brug for at få noget afstand til de her mennesker efterhånden.

Undskyld det lange skriv.