{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.263 visninger | Oprettet:

Navlebrok og underbid. {{forumTopicSubject}}

Jeg sidder med en lille tæve der fra hvalp havde normalt bid,for racen saksebid, men efter hun har skiftet tænder har hun nu underbid - ville I betegne det som en medfødt fejl og så har hun et navlebrok.
Ville I avle på sådan en tæve og hvad mener I om arveligheden i disse 2 fejl.
Skal lige tilføjes hunden er ikke min.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af gardiner 500 kr.
  • Connect washing machine and dryer to circuit 550 kr.
  • Installering af tørretumbler med lidt for kort ledning 500 kr.
  • Lukket for vand og fjernelse af radiatorer 2.000 kr.
  • Vaskemaskine pumper ikke vand ud 1.350 kr.
  • Samle 2 gaderobeskab. 2 dørs. 700 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Navlebrok og underbid.
  • #1   12. jul 2009 nej det ville jeg ikke

  • #2   12. jul 2009 Det er en tæve jeg har fået ind til parring og da jeg nu går hende og hendes papirer igennem kan jeg konstatere disse fejl og det vil jeg ikke lægge hanhund til. Hun er heldigvis ikke klar endnu, så der er ikke sket noget.


  • #3   12. jul 2009 Det er en DRU hund, så hun skal som sådan ikke avlsgodkendes.
    Jeg har forsøgt at ringe til ejeren, men hun er åbenbart ikke hjemme lige nu, for jeg kører hende ganske enkelt hjem.


  • #4   12. jul 2009 Madam Blå - det er helt i orden, men nu er reglerne jo anderledes i DRU og netop derfor endnu vigtigere at opdrætter er ekstra omhyggelige med ikke at avle på nogen som helst form for fejl.

  • #5   12. jul 2009 Madam blå - der er også racer i DKK som ikke skal udstilles førend de ka avle med stamtavle... Så det er ikke kun i DRU dette forekommer, desværre...

    Britta - tager hatten af for at du kører tæven tilbage, og ikke vil lægge hverken hanhund el eget navn til den form for opdræt smiley
    Så der har du også mit svar; nej jeg ville ikke avle på en hund med forkert bid og da slet ik navlebrok...


  • #6   12. jul 2009 Jeg har lige talt med ejeren og hun henter hende selv i morgen. Hun købte hende i marts, så alt dette kommer helt bag på hende.

  • #7   12. jul 2009 Tine - ja man skal jo altid huske på at se på hele sundheden.


  • #8   12. jul 2009 Jeg er ret enig med Tine - Navlebrok er ikke nødvendigvis arveligt, men kan skyldes andet - så hvis ellers hunden er sund og rask og et pragteksemplar af racen så ville jeg nok ikk eudelukke den fra avl. den med tænderne er værrer... Jeg ville aldrig avle på en tandfejl

  • #9   12. jul 2009 Er det sundt for en tæve at bære rund på hvalpe mens hun har navlebrok?


    Jeg ville hellere ikke avle på de fejl. min race er så antalsmæssigt stor at vi ingen nød lider ved at udelukke den slags.


  • #10   12. jul 2009 Ja nu er der heller ikke lige mangel på yorkier så jeg mener ikke der er nogen grund til at sætte hende her i avl, men har så lige konstateret at den tidligere ejer har haft en kuld på hende for 1 år siden, så det hele er bare så "flot".

  • #11   12. jul 2009 Jeg vil sige at mht navlebrok, så ville det komme an på, hvor stort det er....Jeg har haft en tæve med en lille navlebrok, og hun gav det ikke videre, og det generede heller ikke på nogen måde under drægtigheden. Men det er helt klart, at hvis den gav det videre, så ville jeg ikke bruge den igen i avlen.

    Mht underbid, tja hos hunde, der normalt har saksebid, vil det jo ikke kunne forekomme i DKK. Men Ja, underbid er en medfødt fejl. Og jeg mener helt klart ikke, at man bør avle på sådan en hund.



  • #12   12. jul 2009 I vores race kan en hund sagtens avlsgodkendes med tangbid eller underbid. Man kan oven i købet få exc., hvis alt andet er i orden og man stiller for den rigtige dommer.

    En del cavaliere har bidfejl... har man en cavalier, hvor det eneste, der er galt, er et lille underbid (sundhed i top og super eksteriør), ville jeg ikke tøve med at bruge hunden i avl. Jeg ville naturligvis finde en han, der avler korrekte bid, for at øge chancerne for hvalpe med korrekt bid.
    I racer, hvor bid er alfa og omega (som ex. rottweiler) ville jeg aldrig bruge en hund med bidfejl (den ville nok heller ikke kunne avlsgodkendes).

    Mht. navlebrok... det kan komme af mange ting og det er i mine øjne en skam at udelukke en ellers god hund pga. et lille navlebrok.

    De fleste racer har LANGT større problemer, end bidfejl og navlebrok. Selvfølgelig skal man holde sig sine hunds fejl for øje, men man skal også være realistisk. Hvis ens hund er sund og har et godt eksteriør, skal man ikke stejle helt over en lille skønhedsfejl - Jeg ville f.eks. hellere avle på en lille bidfejl end på et dårligt kryds eller dårlige vinkler, da de to sidstnævnte kan disponere for slidskader og dermed genere hunden.


  • #13   12. jul 2009 Maj-Britt, jeg ser ingen grund til at avle på noget der ikke er i top og hvis ejeren af tæven, mod forventning alligevel vil ha´ parret denne tæve må det blive hos en anden opdrætter.

  • #14   12. jul 2009 Madam og Britta: Det må være dejligt at have en race, hvor man kan nøjes med at avle på 100% perfekte hunde - den luksus kan vi desværre ikke tillade os i min race :o)
    Jeg har endnu til gode at se den perfekt byggede cavalier med det perfekte helbred, men kender selvfølgelig ikke lige så meget til jeres racer.


  • #15   12. jul 2009 Maj-Britt, er grunden til at det åbenbart er svært at finde de rigtig gode hunde i din race så ikke fordi man netop ser stort på div. "skønhedsfejl"

  • #16   12. jul 2009 Madam Blå - smiler

  • #17   12. jul 2009 Britta: Det er nok mere fordi racen er forholdsvis ung (fra omkring 1920-1930) og stammer fra meget få individer. De hunde vi har at arbejde med, er alle forholdsvis nært beslægtede og derfor er fejl svære at avle væk. Vores største hurdle er dog sundheden - det er meget vigtigere at fokusere på sundheden, end på eksteriør. Skulle vi kun avle på 100% korrekt byggede og 100% sunde cavaliere, havde vi måske et par stykker i DK og det samme i andre lande og det er bare ikke nok.
    Mange i vores race (jeg selv inklusive) rejser gerne for at finde nyt blod, men problemet er, at selv om man henter det i Langbortistan, er det stadig samme surdej, som vi allerede har her hjemme :o/

    Personligt avler jeg meget ansvarsfuldt og er fortaler for, at man ikke avler på alt, der kan kybe og gå. Man skal satse på, at forbedre racen - og i vores race er en forbedring ikke nødvendigvis perfektion med pil op. Jeg har en SUPER tæve, men hun er liiiige det længste i sit lændeparti. Ikke noget, der generer hende (giver bedre bevægelser og mere plads til hvalpe) - skulle hun holdes fra avl, hvis hun ellers viser sig at være sund og rask? Ikke i min verden.

    Kan I (Britta og Madam) helt ærligt sige, at I ikke avler på hunde med fejl? Opnår jeres hunde ALTID exc. på udstilling? Og står der aldrig noget negativt, som I kan give dommeren ret i? Jeg har svært ved at tro, at man i jeres racer kan nøjes med at avle på 100% perfekte dyr (og forbavset over, at de overhovedet findes!)

    Jeg vil vove den påstand, at de hunde, der lever 100% op til deres races standart, har et perfekt temperament og en perfekt sundhed ikke er antalsmæssigt nok til at opretholde en race.

    Jeg synes det er fint, hvis man kun vil avle på det bedste af det bedste, men så kan det umuligt blive til mere end et enkelt kuld hvert 10. år, men mindre man har virkelig mange hunde og en meget stor udskiftning.


  • #18   12. jul 2009 Maj-Britt, jeg har ingen negative bemærkninger i min hanhunds papirer og ja jeg er stolt af den lille fyr for han er virkelig go´, men hvad er "perfekt" det er jo hvad øjet bedømmer.
    Med hensyn til din påstand om hvad der lever op til racestandarden i de forskellige racer og at der ikke skulle være nok til at opretholde en race, ja der har jeg kun at sige, så er racen nok ikke værd at bibeholde og ellers må man lave standarden om.


  • #19   12. jul 2009 Enig med MB - men vores race har meget store sundhedsmæssige udfordringer og derfor er vi nødt til at prioriterer i stedet for at sige at vi kun vil avle på 100 % perfekte individer.

    Den luksus har vi ikke!

    Dejligt at I andre har det, men det har vi ikke...

    En hund har ikke "ondt" af et underbid - men et dårligt hjerte, SM, patella lux og andre af de mange ting vi slås med - de gør ondt eller giver hunden et meget kort liv...

    Derfor er vi nødt til at vægte de forskellige fejl - alt sammen i bestræbelsen på at gøre vores race sundere...

    Alle racer er forskellige og nogle racer har større sundhedsissues end andre....


  • #20   12. jul 2009 Madam: Kan sagtens følge dig! Man kan ikke sætte den slags ind i et skema og det er også lidt det, jeg vil frem til. Hvad man så ser, som store fejl, er forskelligt fra person til person.
    Og ja... Jeg gør bestemt, hvad jeg kan for mig fantasktiske race, der desværre har lidt bagage med fra fortiden :o)

    Britta: Må indrømme, at jeg ikke giver meget for dine meninger og holdninger. Når man avler på tavleløse hunde, skal man nok ikke tale for højt om bibeholdelse af racer og høje standarter i den retning...


  • #21   12. jul 2009 Madam blå, hvad er "luxusfejl" i dine øjne?

    Eksteriørfejl?? ingen racehund kan vel sige sig fri for en standartfejl af større eller mindre grad, hvor sorterer man fra i sin avl ?

    mht navlebrok vil jeg til hver en tid vurdere min tæve, hvordan hun agerer under fødslen for hende "behandling af navlen kan har rigtig meget at sige om der opstår navlebrok eller ej og også hvor stort det er.

    mit sidste kuld, der havde 6 ( af 8) !!!!!! af hvalpene navlebrok ved 5 ugers alderen ved 8 ugers alderen var det forsvundet på de 5. kun en har det stadigt og det ca 2 cm i diameter. denne hvalp sørger jeg for at hun får det opereret ved min dyrlæge, når han mener hun er gammel nok. det er ikke på nogen måde generende for hende i det daglige. hun er solgt som familiehund, til nogle der ikke vil avle videre.
    den sidste vil jeg fraråde alv på, men de andre ville jeg mene var fuldt ud så sunde og raske som enhver anden hvalp. moderen til disse hvalpe er MEGET kontant, når hun føder hvalpe og trækker de små til sig, ved at hive i navlestrengen.. dette kan vist kun gi lidt skader og er absolut intet med arvbarhed at gøre.

    Min gamle tæve Jou-jou har selv et lille navlebrok, hun var eneste i kuldet, der havde det, og den lille bule på hendes mave er der udelukkende, fordi navlen lukkede sik, med en smule af mavefedtet på den forkerte side af bugvæggen. jou-jou har kun givet en hvalp ud af 27 med navlebrok.
    havde jeg fjernet hende fra avlen inden hun var kommet i gang, havde hun ikke "produceret" en danmarksmester og brugschampion endsige mange rigtig flotte udstillingshunde.


  • #22   12. jul 2009 Nej, vil sige som Uli, ingen hunde kan sige sig fri for fejl....man må så bare gøre op med sig selv, om de fejl hunden har er til at leve med.

    Maj.Brit: du har helt ret, et underbid såvel som et overbid ville aldrig kunne give en avlsgodkendelse, de ville få et rundt 0 på udstilling. Mens tangbid oftest vil give et good på udstilling, hvis hundens andre kvaliteter er gode.

    Jeg ville dog heller ikke bryde mig om at avle på en hund med tangbid, selvom det ikke er en kæmpe fejl, men synes bare at det er for tæt på at udvikle sig til en af de andre diskvalificerende fejl.

    Og det er jo det samme med at avle på en hund med HD: C, vores race er stor nok, til at man burde kunne undgå det, så derfor ville jeg heller aldrig bruge sådan en hund, uanset hvor god den var.
    men det gør så også at netop at jeg godt kan leve med en lille navlebrok f.eks, hvis eller andre kvaliteter er i top, og den ikke udpræget ser ud til at give det videre, for så skulle man måske overveje, om det er fordi det er en dårlig tæve.

    Britta: jeg forstår helt klart dit valg mht at du ikke vil stille hanhund til rådighed...flot beslutning, andre ville skisme bare tage pengene, men problemet er netop, at det lige såvel kan blive din hanhund der får skylden, hvis der dukker fejl op på hvalpene, det er der ikke mange, der tænker over.


  • #23   12. jul 2009 kan kun sige at jeg er helt enig med Maj-britt. Det er de færreste racer, der har nok avlsmateriale, som er 100% uden fejl, til at man kan opretholde en sund avl, med nok avlsdyr og undgå matadoravl

  • #24   14. jul 2009 100% nej, men så er det så at vi spørger os selv hvad vi kan gå på kompromis med. For min race ville det være idioti at acceptere et underbid når 99% af de tusindvis af DKK hunde vi har ikke har den fejl. Navlebrok er hellere ikke noget jeg hører om som noget der skal tages stilling til når vi snakker avl inden for min race.

    Har man en hund der liniemæssigt kun passer sammen med den resterende 1% burde man måske overveje om den overhovedet burde avles på herhjemme.

    Vi har en øjenfejl som vi kan gå på kompromis med indenfor sheltien (og collien), men fejlen er fra naturens hånd designet sådan at hunden får det konstateret ved 7-9 uger og har konstant status hele livet - synet vil ikke blive påvirket i forhold til hvordan den er ved 9 uger. Kan man sige det samme om underbid eller navlebrok? Nej - derfor tåler det hellere ikke sammenligning eller passivt aggressive kommentarer om perfekthed.

    Sheltien har altså en af de sværeste standarder at ramme - der er så mange forskellige racer i sheltien der kan slå igennem at vi kan få alt fra cavalier til "lille collie" størrelse, hængeører til prikører (kun kip godkendes), flad til ultra-busket pels. Det kan vi hellere ikke rigtig gå på kompromis med - hundene skal jo opfylde standard for at komme i avl og så er den bare ikke længere. Her snakker vi endda om noget der er rent kosmetisk - og det er et hul i bugen eller et forkert bid altså ikke.


  • #25   14. jul 2009 luksus avl i mine øjne er udelukkende at stile efter standarten udelukkende med udstilling for øje. mange hunde bliver her sorteret fra, da kun få klarer cuttet. er det at forbedre en race ?

    som brugshundeopdrætter/udstillingeopdrætter er der dog mange flere parametre der skal spille ind, det samme med sundhedsundersøgelser.
    her har det mentale stor vigtighed, det samme har hvalpekøbernes dygtighed.

    har jeg en lidt let tæve, med genialt temperament indenfor brugs sundheden i top, så fravælger jeg ikke denne hund, fordi den ikke står øverst på en udstillingsskammel, men jeg stræber efter at finde en han, der komplimenterer hende, så evt hvalpe kan ligge tættere til standarten eksteriørmæssigt, dog uden at gå på kompromis med brugsevnerne og sundhed.
    spørgsmålet er vel også hvad man avler henimod.. er det familiehunde, der er sunde og raske og skal være til glæde i mange år, eller er det udelukende udstilling/brugs


  • #26   14. jul 2009 For mig hører brok og under/overbid under sundhed, ikke eksteriør (i skal være velkomne til at være uenige, men det er mit udgangspunkt).

    Som beskrevet har vi MANGE eksteriørmæssige nuancer at tage stilling til - der er det en smagssag hvad man er til (også for dommerne), men generelt er det ikke svært at opnå avlsgodkendelse på en udstilling, og mere kan man vel ikke kræve af folk. Jeg ville ikke selv nøjes med en Good, men igen har jeg en antalsmæssigt kæmpe af en race, så det er der ingen grund til når mit formål med avl er at forbedre racen generelt - både i hht sundhed og eksteriør. Det er ikke fordi jeg mener at alle skal have samme filosofi som mig. Jeg stejler ikke over en G-G parring, jeg ville bare ikke selv lave en.

    Min race er ikke opdelt i udstillings/brugslinier, sheltier kan generelt det hele så der er altid noget at tage af. Der findes masser af sunde VG og Exc hunde derude hvis man gider bruge energi på at finde dem.


  • #27   14. jul 2009 Hvad er en udelukkende udstillingshund?

  • #28   14. jul 2009 for mig er det ikke så skarpt skåret op.. jeg ville da også gerne at alle mine hunde var EXL på udstilling, stod øverst på skamlen til alle brugskonkurrencer og lign, men sådan er realiteterne ikke inden for rottweiler. der er stor forskel på deres udseende, og går man efter brugshunde vil de sjældent kunne gøre sig inden for udstilling, da de generelt er holdt slanke, et træk der bliver trukket på udstilling.
    små racer er oftest primært avlet efter type, hvorfor spredningen i deres udseende ikke varierer ret meget, indenfor rottweiler er der stor spredning.
    bidfejl er en fejl i mine øjne, manglende tænder også.. kun markant overbid er i mine øjne invaliderende for hunden, ligebid underbid skævt bid og et lille overbid er ikke noget hunden lader sig mærke med og derfor ikke en fejl ved en evt familiehund.


  • #29   14. jul 2009 Problemet er at bidefejl er arveligt og man har ikke den store chance for at vide om det evt bliver bedre eller værre når man lader det gå videre i avlen

  • #30   14. jul 2009 Jeg ville helt klart ikke bruge en hund med nogen form for bidfejl i avlen(selvom det kunne lade sig gøre), det kan være tangbid, underbid, overbid eller manglende tænder, Hvorfor sætte noget i verden, der med sikkerhed kun kan gå hjemme som familiehund, og evt selvfølgelig ´på træningsbanen? En hund med en tand/bidfejl følger jo ikke standarden på lige fod med knæk øre ved hunde, der skal have rejste ører eller lyse øjne for racer der skal have mørke øjne. Og har en hund f.eks tangbid, er den jo godt på vej til at hoppe uden for standarden, og har stor chance for at give bidfejl videre, derfor synes jeg at det er tosset at bruge en hund med sådan en fejl i avlen....

    Hvorimod navlebrok kan som andre skriver opstå af flere årsager. Og kun hvis det ser ud til at tæven giver det videre, ville jeg undlade at bruhge hende, hvis hun ellers har de kvalifikationer jeg leder efter.


  • #31   14. jul 2009 Den tæve dette drejer sig om er rejst hjem, men jeg har så yderlig fået en ny oplysning fra en der kender denne tæve, at hun har haft 1 kuld hvalpe der blev taget ved kejsersnit, jeg ved så ikke om det navlebrok er opstået i den forbindelse. Men hun er ikke parret her og ejeren var meget kort for hovedet.

  • #32   14. jul 2009 Britta: godt valg...:-)

  • #33   14. jul 2009 Jeg er ret sikker på, at der ikke findes nogen hunde/racer, der er helt fejlfri, os mennesker er jo heller ikke fejlfrie....som sagt har alle hunde fejl, man skal bare finde ud af om man kan leve med de fejl hunden har, og så ellers kompensere med en partner, der er stærk på de punkter.

  • #34   15. jul 2009 jeg er helt enig med lykke her :o)

  • #35   15. jul 2009 Søster: Jeg mener jo så, at underbid og navlebrok udelukkende er eksteriørmæssige fejl :o) (selvfølgelig ikke, hvis vi snakker ekstremer, hvilket sjældent ses i min race).

    99,9% af navlebrok og bidfejl kommer aldrig til at genere hunden - præcis som ukorrekte ører eller forkert pels.


Kommentér på:
Navlebrok og underbid.

Annonce