{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
359 visninger | Oprettet:

Mere forskning om DNA (racehistorie og indavl) {{forumTopicSubject}}

Nu er et stort, verdensomspændende studie om polare racer endelig publiceret:
https://academic.oup.com/gbe/article/16/9/evae190/7742946?fbclid=IwY2xjawFWDOFleHRuA2FlbQIxMQABHZdzWa1fyvV7PmkSWx1IpIJ69cIGyRuKAXsvkZ2AePlTZWb7knNO6gzixQ_aem_PfU3oP3LUkd3VCi55l5WzA&login=false

Konklusionen er alvorlig.
Halvdelen af hundene i løbslinjer i racen Siberian Husky er blandingshunde.
Indavlen i showlinjer er så stor, at bestanden ikke kan opretholde sig selv. De bliver sygere, fertiliteten falder osv. Helt klassiske indavlsproblemer.

Skulle der sidde nogen derude, som tænker "godt det ikke er min race", så er det på tide at vågne op.
Indavlsproblemet er det samme i rigtigt mange racer i dag. Manglende genetisk variation påvirker racerne ekstremt negativt. Den gennemsnitlige genetiske indavlsgrad ligger mellem 20-40% i de fleste racer! Det er vanvittigt meget for højt.
Det er tvingende nødvendigt at opdrætterne begynder at udvælge avlsdyr på en anden måde og at kennelklubberne begynder at tænke længere ud i fremtiden.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Mere forskning om DNA (racehistorie og indavl)
  • #1   17. sep Det er der sådan set forskere der har råbt op om i mange år efterhånden. I nogle racer/dele af racer er det noget man tænker over - og handler på - i andre ikke.
    Problemet med indavl der skaber dårlig frugtbarhed og høj sygelighed er 'sjovt nok' ofte noget der rammer virkelig populærer racer. I 'upopulærer' racer som mest købes af folk, der er passionerede omkring racen, er billedet faktisk et lidt andet. Ofte er disse racer ikke særlig hårdt ramt af arvelige sygdomme og nedsat fertilitet. Formegentlig noget med at man ikke kan sælges hvad som helst.
    Og ja, der vil givetvis ryge nogle racer som ganske enkelt ikke har en levedygtig genpulje. Medmindre vi mennesker gør som vi plejer og fikser det på enkeltindividniveau med diverse kunstgreb så lille FIdo stadig kan få lov at blive far eller mor fordi lille Fido har fået sine certer og er virkelig sød......


  • #2   17. sep Det er jo egentlig ret simpelt - vi kan ikke blive ved at have hermetisk lukkede stambøger i raceavlens hellige navn og samtidig have en bæredygtig genpulje.

    Men så længe krydsningsprojekter (og andre gorsøg på at åbne lidt op) mødes af afsky og foragt fra SÅ mange i kennelklubberne er raceavl på sigt dødsdømt.

    Hvad der IKKE er løsningen er selvfølgelig lyssky indkrydsning og svindel - det raceavlen netop kan er jo at give overblik og mulighed for at følge udviklingen i generationer, det skal vi ikke have ødelagt, der må bare ændres holdninger ift. hvad en racehund er.


  • #3   17. sep Ja, altså alle engelske bulldogs har de samme 5 ( eller er det 7?) hanner et sted i deres stamtavle...

  • #4   17. sep Jeg har virkelig svært ved at forstå, at kennelklubberne lader stå til, når man VED at der skal handles.
    Hvorfor trækker man først af på sagerne, når skaden ER sket? Hvorfor ikke forebygge eller tage tingene i opløbet?
    For 15 år siden var Siberian Husky en af de absolut sundeste. Racen var endnu ikke så typeopdelt, som man ser i dag, og tæverne fik store kuld. De kunne parre og føde selv.
    I dag er der kæmpe problemer med parring, fødsel og kuldstørrelse i mange linjer, og racen er helt og aldeles delt i typer.
    Det kunne så nemt have været undgået...


  • #5   i går kl. 11:08 Svaret må vel være at bestyrelserne i både specialklubber og DKK samt langt de fleste opdrættere reelt ikke ved ret meget om avl og genetik. De tager reelt ikke sundhed og reproduktion seriøst nok. For langt de fleste betyder udstillingsresultater LANGT mere end noget andet. Og det er her de tjener deres penge. Sundhed, reproduktionsegenskaber og brugsresultater er ganske enkelt sekundært. Avlsdyr udvælgels ofte primært ud fra eksteriørresultater og ofte også at det nu lige er den tæve man har. Der mangler nogle helt objektive kåringer at holde sig til. Man indsamler fx ikke systematisk sundhedsstatus og reproduktionsegenskaber hos hunde. Jo, man kan få lavet nogle specifikke sundhedsundersøgelser for nogle racer som man kan få indberettet til DKK. Hundeavlen kunne med fordel lade sig inspirere af kvægavl. Alle dyr har indekser, der siger noget om hvor de ligger i forhold til gennemsnit og racens avlsmål på en hel masse parametre (både nogle tal man selv indberetter, men også indberetninger fra fx slagteriet med klassifikation af slagtekroppen, dyrskuer om point opnået osv). Indekstallene er ikke kun beregnet ud fra individet men også dens slægtninges præstationer. Sikkerheden på indekstallene stiger med antallet af indberettede resultater fra slægtninge og afkom.
    Hundeavl foregår for en stor dels vedkommende med hovedet under armen: man avler på dyr, der slås med fx allergi eller nervøsitet, folk forsøger at parre den samme tæve igen og igen selvom den går tom (2 forsøg og slut). Der er heller ikke nogen der kigger på kuldstørrelser. En tæve af stor race skal ikke have kuld med 3-4 hvalpe. Der skal være mindst 7-8 stykker. Er der mindre så skal hun ikke lave flere kuld. For mellemstore racer er det 5-7 og for de små er det 3-4-5 hvalpe. Små kuld er altså det samme som dårlig frugtbarhed.
    Hanner der ikke kan finde ud af parre skal ikke bruges i avlen. Hanner der parre 2 tæver uden at der kommer hvalpe skal selvfølgelig heller ikke forsøges brugt igen.
    En lidt overset sundhedsparameter er 'levealder'; en gammel hund har jo ihvertfald ikke været løbet ind i sygdom, der tog livet af den i utide. For racer med brugsresultater kan man også kigge på alder på hunde der deltager i prøver. Jo, små hunde lever som udgangspunkt længere end store hunde. Men store og mellemstore racer der almindeligvis kun bliver 5-7 år gamle er altså helt skævt. Jeg vil gerne kunne have min irer til han er 13-15 år gammel og min dober til hun er 11-12 år gammel. Det er hvad man burde kunne forvente af hunde i deres størrelser.
    Der findes racer (og opdrættere) hvor den slags er tages med i overvejelserne. Men det er desværre få-tallet og min erfaring er at man skal kigge efter dem i udlandet. Det bla. derfor jeg ikke har en Dobermann fra en dansk opdrætter; INGEN af dem tager ganske enkelt racens sundhed og brugsegenskaber seriøst.
    Man mangler nok også nogle veldefinerede avlsmål i racerne. Oftest er det eneste man har at holde sig til en eksteriørbeskrivelse, hvor der også lige står et par forblommede vendinger om temperament.
    Man kan ikke lægge det ud til køberne at skulle forbedre sundheden hos racehunde. Folk køber fx FB igen selvom den forrige døde i utide pga problemer med helbredet. Det er noget der skal komme fra opdrætterne og deres organisationer. Og ja, så er der racer, der er totalt doomed.


Kommentér på:
Mere forskning om DNA (racehistorie og indavl)

Annonce