{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Amerikansk bulldog andrea 1997

46.180 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

freedom *
Mand | 56 år | Oprettet: 28. sep 2007


Amerikansk bulldog andrea

Fødselsår:
1997
Størrelse:
ANDREA MIT LILLE BARN OG BEDSTE VEN DØDE DEN.
28-5-2008 KLOKKEN 18.11 I SVÆRE SMERTER.

JEG FIK DIG, NU SKYLDER LIVET MIG INTET.




ca 40 kg.
Temperament
kærlig rolig, ret sjov og oven ud vidunderlig.
Tricks
hun er blevet lidt tung, men ja. jeg tror hvis der var mad i udsigt, kunne andrea, på flygel spille mozarts 6 symfoni baglæns med fødderne.
andrea eeelsker mad. om det er en pose kogt rosenkål eller en bøf det er ligegyldigt for hende bare det kan spises.
Stævner
nej.
Stamtavle
ja en fin lang en, men den har bare været brugt til at ligge i skuffen.
Køn
en gammel pige
Beskrivelse
andrea som født d. 27/11 1997. hentede jeg da hun var 5 uger gammel. ( forhandleren fortalte at hun var 8 uger, men jeg kunne senere se af hendes stamtavle at hun kun havde været fem.) andrea er den mest vidunderlige hund man kan tænke sig og har været det i hele sit liv.
hvis gud steg ned fra himlen i morgen, og sagde at jeg kunne vælge et levende væsen fra dette liv som skulle følge mig i næste, ville jeg vælge andrea.
jeg tror ikke jeg som menneske er i stand til at elske noget levende væsen højere end jeg elsker hende.---og nej hun er ikke en erstatning for et menneske eller for noget som helst andet. hun er det hun er, nemlig en hund og det er jeg temmelig godt tilfreds med.
hun er plaget af lidt gigt efterhånden og hun går ikke så langt.
men jeg afhjælper det lidt ved at massere hende et kvarter hver aften.
jeg håber når hun en dag ikke er her mere, syntes at jeg har givet hende det bedste hundeliv som jeg kunne, selv med et menneskes utålmodige og til tider urimelige sjæl.
men jeg kan sige at jeg ikke en eneste jule eller nytårsaften har ladt hende alene, og det tror jeg hun været glad for. jeg har aldrig været i tvivl om at hun var min hund, og jeg tror heller aldrig at hun har været i tvivl om at jeg var hendes menneske.
andrea er vel det man ville kalde en muskelhund. selv om der ikke er så mange af dem mere. (musklerne altså). men hun har aldrig været brugt til at skræmme nogen eller som bodyguard, men jeg vil bestemt altid være hendes.

for mig findes ikke sætningen "kun er hund" eller kun et dyr for den sags skyld.
jeg elsker alle hunde uanset om de er store eller små. korthårede eller langhårede, og jeg nyder den glæde de giver mig ved deres selskab.




______________________________________________

DE FØRSTE KÆRLIGE ORD
til min lille hvalp.

Så er vi her min skat, i dit nye hjem.

Dagene op til i dag har virket uendeligt lange, og siden jeg valgte dig, der hvor du blev født, har jeg haft en uudholdelig snurren i maven af glæde og forventning.
vi er stadig fremmede og nye for hinanden, men mens du ligger i min skød, og jeg holder dig tæt er der noget jeg vil fortælle dig, som jeg syntes du bør vide.

Vi skal tilbringe mange år sammen du og jeg, og der vil sikkert komme gode som dårlige tider.
Men uanset hvad der sker hvad livet bringer vil jeg stå ved de ting, som jeg nu fortæller dig.

selv om jeg har købt dig, og har betalt penge for dig, ved jeg at man ikke kan købe din sjæl, og din kærlighed for penge.
men jeg håber at du som tiden går, vil finde mig værdig til dit venskab, din kærlighed og din troskab..

jeg ved det er mig der har valgt dig, og jeg vil værre herre over dit liv, derfor skylder jeg dig evig loyalitet, og den vil du have nu, og i alt fremtid, så dagen hvor jeg svigter dig, behøver du aldrig frygte vil komme, og hver dag i resten af dit liv, vil jeg sørge for at du ved at jeg er dit menneske, og når du sidder foran mig, vil jeg hver dag sætte mig ned til dig, se ind i dine øjne, mens jeg fortæller dig at jeg elsker dig, og jeg vil trykke mig ind til dig, og så give dig et langt varmt knus, der vil varme mit hjerte ligeså meget som dit.

Selv om du vokser hurtigt, vil du i et stykke tid endnu være en lille hvalp, og du ville fjolle forvirret rundt, sove meget, og måske tisse på gulvet i ny og næ inden jeg når at tage dig ud.
Alt sammen noget som er en del af livet og af at være den lille hvalp du er.
Når du ligger og sover, vil jeg næsten ikke kunne vente til du vågner igen, og måske vil jeg i min længsel efter dit nærvær kilde dig under poterne for at få liv i dig. Måske vil det irritere dig lidt men hvis jeg kommer til det, er kun fordi jeg elsker dig, og ikke kan få nok af dig.

Men et er sikkert, Jeg vil sørge for at gemme hvert minut at vores tid sammen mens du er hvalp i min bevidsthed, for jeg ved at det er en kostbar tid, som hurtigt forsvinder, en tid som jeg en dag vil sidde og drømme mig tilbage til.

Jeg ved ikke hvilke ting vi vil møde på vores vej gennem livet, men du skal vide at uanset hvad der sker jeg vil beskytte dig med mit liv, mod alt hvad der kunne gøre dig ondt., og jeg vil aldrig vil gemme mig bag ved dig for at hytte mit eget skind, men jeg vil stille mig foran dig, som et beskyttende skjold, og værne dig mod alle farer der måtte komme.

Efterhånden som du vokser og bliver større, vil jeg efter bedste evne lære dig de ting der er nødvendige, så vi kan leve i harmoni med hinanden, og med den mærkelige menneske verden du er født ind i.
jeg vil vejlede dig med kærlige ord, og give dig tid til at forstå hvad jeg vil, så når du en dag har lært hvad du skulle, så lystrer du mig fordi du elsker mig, og fordi du ved jeg bliver glad, ikke fordi du frygter for min vrede.
jeg vil se til at huske, at behandle dig som min ven, og ikke som min slave.

Du vil blive ung hund, og du vil være fuld af livsmod, energi og spilopper, og der vil være dage hvor du syntes jeg er grænseløs urimelig, og dage hvor jeg vil være træt af dig, fordi du syntes at leve i en verden hvor min stemme ikke kan høres.
Men uanset hvad du gør eller hvor dårligt du syntes at høre, vil jeg aldrig løfte min hånd mod dig i vrede, og uanset hvor dårlig min dag måtte være, vil jeg aldrig lade dig blive syndebuk for mine frustrationer, og jeg vil sørge for aldrig lade min magt over dig blive til hersker syge.
selv på de allermørkeste dage, vil jeg minde mig selv om hvor værdifuld og kostbar du er for mig.

Som tiden går, vil du en dag blive en voksen hund, og vi vil kende alle hinandens gode og dårlige sider.
Du vil finde ro i dig selv, der vil ikke være så meget mere du skal lære, og vi vil bruge vores tid på at nyde hinandens selskab.
Vi vil være tæt knyttet til hinanden til den tid, og vores kærlighed til hinanden vil være ubrydelig stærk.
Jeg vil prale af dig hver gang jeg møder et menneske, og jeg vil ikke ligge bånd på mig selv når fortæller hvor højt jeg elsker dig, og hvad du betyder for mig.

vi vil få sammen mange oplevelser sammen på alle de ture der venter i fremtiden, og jeg vil prøve at give dig et rigt liv fuld af gode oplevelser, og Jeg vil finde hunde venner til dig, som du kan snakke med alle de ting om som jeg ikke forstår.

en dag om mange mange år, vil du så blive en gammel hund. Og jeg vil tilpasse hverdagen efter hvad du kan klare, og jeg vil se på dig med ømhed og kærlighed, og føle varme dybt i hjertet, når du med din gamle trætte krop kommer listende trofast efter mig, mens du ser på mig, med det kærlige blik jeg kender så godt.
Og når du efter en af dagens korte ture ligger på gulvet, og drømmer urolige drømme og piber i søvne, vil jeg ligge mig ned til dig, og holde din pote, og mærke hvordan du falder til ro, mens vi drømmer sammen, og jeg tænker tilbage på dengang, den første dag i dit nye hjem, hvor du lå i min skød mens jeg fortalte dig disse ord.

Men for nu, har vi livet for os min skat, og alt hvad vi skal opleve sammen starter i dag, og vi har tiden for os.
Så hvil dig trygt i mit skød, men tanken om at jeg vil gøre mit allerbedste for at gør mig fortjent til at være dit menneske i alle de år som kommer..

Forfatter
mike høhling.

4. december 2008.

______________________________________________

DETTE SKAL VÆRE MIT LØFTE TIL DIG, MIN ELSKEDE HUND.

NÅR DINE ØJENE BLIVER SÅ GAMLE OG TRÆTTE, AT DE IKKE LÆNGERE KAN SE PÅ MIG, MED BARE DEN MINDSTE LIVSGNIST.
NÅR DIT HOVED, MED DEN GRÅ MULE, FØLES FOR TUNGT, TIL AT DU KAN LØFTE DET FOR AT LÆGGE DET I MIT SKØD.
OG NÅR DIN KROP, PÅ TRODS AF DIN KÆRLIGHED TIL MIG, ER BLEVET FOR SVAG, OG TRÆT TIL AT TILBAGELÆGGE SELV DEN MINDSTE AFSTAND MELLEM OS.

NÅR DIN TID KOMMER, OG EN ANDEN VERDEN RIVER I DIN SJÆL, OG VI MÅ SKILLES.


SÅ VIL JEG LOVE DIG DETTE MIN SKAT, JEG VIL LOVE DIG AT JEG HAR GEMT EN LILLE FILM AF DIG DYBT I MIT HJERTE.

JEG HAR GEMT EN FILM AF DIG, HVOR DU ER UNG, STÆRK OG ADRÆT, OG HVOR DIN SMUKKE BLANKE PELS GLINSER I SOLEN. MENS DU EN LUN SOMMER DAG, PÅ JAGT EFTER DEN PIND JEG HAR KASTET, YNDEFULDT STRYGER OVER ENGEN, GENNEM HØJT GRØNT GRÆS, OG VILDE SOMMER BLOMSTER.

OG JEG SER DIG VENDE TILBAGE, MED PINDEN I MUNDEN.
FORPUSTET OG STOLT, LIGGER DU DEN FOR MIN FØDDER, MENS DU SÆTTER DIG LOGRENDE FORAN MIG. DU HAR LYST TIL LIVET. OG DU SER PÅ MIG MED ALT DEN KÆRLIGHED OG TROSKAB I BLIKKET SOM NOGET MENNESKE KUNNE ØNSKE SIG.

MENS DU SIDDER DER, SÆTTER JEG MIG PÅ HUG, OG KYSSER DIG PÅ DIN VÅDE SNUDE, OG NUSSER DIG BAG ØRENE, OG JEG SER IND I DINE BLANKE TILLIDSFULDE ØJNE, MENS JEG FORTÆLLER DIG AT JEG ELSKER DIG.
SÅ TRÆKKER JEG DIG BLIDT IND TIL MIG, SÅ DIT HOVED HVILER PÅ MIN SKULDER, OG DIN BØLDE PELS MÆRKES MOD MIN KIND.
JEG LUKKER ØJNENE, OG FORNEMMER DIT DUNKENDE HJERTE, BAG DET MASSIVE BRYST. ALT IMENS JEG SØGER FOR AT GEMME DET DYREBARE ØJEBLIK, DYBT INDE I MIG SELV. FOR EVIGT.

OG NÅR DU ENGANG ER BORTE.
SÅ VIL JEG TAGE DEN LILLE FILM AF DIG FREM MED JÆVNE MELLEMRUM, I RESTEN AF MIT LIV, OG JEG VIL SE DEN FOR MIT INDRE, OG JEG SØRGE, OG RASE AF AFMAGT, OG LÆNGES GRÆNSELØST EFTER DIG.
MEN MEST AF ALT, VIL JEG GLÆDES OG FRYDES, GLÆDES VED TANKEN OM ALT DEN GLÆDE OG KÆRLIGHED DU GAV MIG HVER ENESTE DAG, MENS DU VAR HOS MIG..

OG NÅR MIN DAG. EN DAG KOMMER, OG JEG LIGGER PÅ MIT DØDSLEJE, GAMMEL OG TRÆT, OG FULD AF FRYGT FOR HVAD MÅTTE KOMME.
SÅ VIL JEG EN SIDSTE GANG TAGE FILMEN FREM.
OG MENS JEG, FOR MIT INDRE ENDNU ENGANG, SER KÆRLIGHEDEN OG HENGIVENHEDEN I DINE SMUKKE ØJNE, SÅ VIL MIN FRYGT, VIL BLIVE TIL LÆNGSEL, GLÆDE OG HÅB.
FOR SÅ MINDES JEG AT DU VENTER PÅ MIG, OG AT VI SKAL SES INDEN LÆNGE..

JEG VED, AT PÅ DIN DØDS DAG, HVOR JEG I DYB SORG, MED EN KNUST SJÆL, STÅR ALENE, FORTABT TILBAGE, MED DIN SNOR, OG DIT HALSBÅND I MIN RYSTENDE HÆNDER. DER VIL NOGLE SIGE.
DET VAR JO KUN EN HUND.
DEM VIL JEG SVARE. JEG ER KUN ET MENNESKE.

FORFATTER MIKE HØHLING

SKREVET TIL HANS ELSKEDE HUND ANDREA D. 27/6 2007


(et hundeliv er så kort, og ingen ved hvad morgendagen bringer. Så måtte enhver hundeejer, mens tid er, give sig selv den gave, at stoppe op et øjeblik, bukke sig ned, give hunden et knus, lukke øjnene, og gemme deres egen lille film i hjertet.)

.

---------------------------------------------------------------------------
HUNDENS BREV FRA HIMLEN.

Så skete det.

Vi blev revet bort fra hinanden.
Du og jeg som elskede hinanden så højt, måtte bryde de stærke bånd vi havde bundet.
Jeg er borte nu, og du kan ikke længere se ind i mine øjne, eller røre ved min pels.

alligevel har jeg ikke forladt dig, og jeg vil vente trofast og loyalt på dig, indtil du engang har levet dit liv til ende.

Alle hunde der dør, store som små, kommer til det sted hvor jeg er nu.
mange af hundene som kommer her var højt elsket, andre blev mishandlet til døde.
Nogle døde pludseligt, nogle havde været syge længe, andre igen døde gamle, og mætte af dage. Men fælles for os alle var at da vi vågnede her så var vores sår helet, og vi blev modtaget med kærlighed. Og vi vågnede op til en verden med frihed, og uden ondskab.


Hvor jeg er nu findes ikke sult og tørst.
de syge hunde er ikke længere syge, og de der blev gamle er igen stærke og friske og fulde af liv.

De hunde der blev mishandlet og slået er ikke længere bange, for vi er i en verden hvor ingen gør os fortræd. For kun de mennesker der føler kærlighed til dyr for lov at komme forbi vores sted når de dør.

Jeg har næsten lige badet i den klare kølige flod, og bagefter spiste jeg mig tyk og mæt.
nu stryger den milde brise mig blidt over maven, mens jeg ligger på ryggen i det bløde græs og smasker, og nyder solens varme der tørrer min pels.

Her findes alt det jeg drømte om, når jeg lå på gulvet i stuen hos dig, og drømte søde drømme.

Alt, Undtagen dig.

Når vi løber og leger, eller ligger i det høje bløde græs, kan jeg fornemme når du tænker på mig.
jeg kan fornemme din sorg og dit savn, eller din glæde og kærlighed til mig, når du tænker tilbage på det vi havde sammen.

Når jeg mærker du tænker på mig, løber jeg alt hvad jeg kan hen til den store klippe.
og når jeg ser ud over klippekanten kan jeg se ned i menneskenes verden, og ned på dig.
jeg ser på dig med kærlighed, og længsel, og jeg glæder mig usigeligt til vi skal være sammen igen.
Men fordi jeg vil det bedste for dig, og fordi jeg elsker dig så højt, så jeg vil have du skal nyde dit liv, og finde glæde i dit liv, i alle de år du har tilbage.

Der sidder mange hunde på kanten hver dag, og ser til deres mennesker.
Nogen gange når jeg sidder og ser på dig, har jeg taget nogle af mine venner med så de kan se det menneske jeg savner så meget, og er så stolt af. Og jeg fortæller dem historier om den pragtfulde tid jeg havde sammen med dig.

Når din tid kommer, så vil jeg vide det.
så du har intet at frygte, for når du kommer til mit sted vil jeg sidde her logrende af glæde og forventning, parat til at tage imod dig..

Alle de mennesker der har elsket dyr kommer forbi vores sted, og hver dag ser jeg hvordan andre hunde og deres mennesker mødes i kærlighed, og i en omfavnelse der ingen ende vil tage.
Og jeg tænker med glæde i hjertet, at en dag bliver det min tur.

Nogle hunde her har ikke haft det godt, og har aldrig prøvet at blive elsket. Og de ser til med længsel og savn, på de mennesker der kommer forbi vores verden, inden de tager videre med deres hunde.
Men hver dag sker det at de hunde der engang blev mishandlet, og som ikke har noget menneske at tage imod. Finder sig et godt menneske, med en god sjæl, som passerer vores verden.
Eller de slutter sig til mennesker der forenes med deres egne hunde.

Jeg har set dig tvivle på om du skulle anskaffe dig en anden hund efter jeg var gået bort, om du kunne være det bekendt overfor mig, og om du svigtede mig.
Og dette skal du vide, så længe du ikke glemmer mig, og jeg ikke mister pladsen bagerst i dit hjerte, så ville intet gøre mig mere stolt end at sidde der på klippen sammen med de andre hunde, og vise dem hvor godt og kærligt menneske du er, overfor den hund som jeg også skal møde en dag.
Og jeg vil unde din nye hund hvert eneste kram, og hvert et kys på næsen, og jeg vil håber af hele mit hjerte, at i bliver lige så lykkelige sammen som vi var.

Lige som dit, er Mit hjerte er flået i stykker af længsel, og jeg kan ikke vente til vi skal ses.
men indtil da håber jeg, at jeg efterlod mere kærlighed og flere gode minder i dit hjerte, end sorg og fortvivlelse.
Så prøv at mindes mig for alt det lys vi skabte sammen, og ikke for det mørke der lagde sig som en tåge om dit sind da det hele endte.

så når du næste gang kikker op på himlen og fornemmer nogen ser på dig, så er det mig, der sidder på klippekanten og ser kærligt ned på dig fra min verden, mens jeg drømmer om dagen som en dag skal komme.

I kærlighed

Din hund.


Forfatter Mike høhling. 26/6 2008

____________________________________________________________________________________________________



Hundeejerens 14 grunde til taknemmelighed.


1. Tak for den store toldmodighed og overbærenhed du viser, når du i time efter time, på alt for travle dage, venter alt for længe på min opmærksomhed.

2. Tak for din tilgivelse, og for at du ikke bærer nag, på de dage hvor jeg er urimeligt hård, og uretfærdig mod dig, og siger ting til dig som jeg senere fortryder.

3. Tak fordi du lytter opmærksomt og intenst til mig når jeg går til bekendelse, og jeg fortæller dig alle de ting der kommer fra bunden af min sjæl, og som jeg kun kan dele med dig.

4. Tak fordi du vil stadig kendes ved mig, selv om du må finde dig i alle de særheder og uretfærdigheder jeg som mennesker ind imellem byder dig, og på trods af du kender alle mine mørke sider.

5. Tak for din trøst, og dit bekymrede hoved i mit skød, på de dage hvor du kan mærke jeg er langt nede, hvor verden virker ubarmhjertig og hård, og alt håb syntes ude.

6. Tak fordi du ser mig som familie, finder mig så værdifuld og kostbar, at du vil beskytte mig mod alle farer, om så det skulle koste dig dit liv.

7. Tak for din troskab og loyalitet, og fordi du aldrig nogen sinde lader mig tvivle et øjeblik på at du er min, og du altid er der for mig når alle andre svigter.

8. Tak for alle dine klovnerier og fjollede tricks, der selv på den mest dystre gråvejrsdag kan bringe et smil frem på mine læber.

9. Tak for den overvældende glæde og begejstring du viser hver eneste gang, ved vores gensyn, Selv efter den korteste adskillelse.

10. Tak fordi du med dit beundrende blik får mig til at føle at jeg er en gud, og som om jeg er et af universets største vidundere, selv når andre ser mig som en værdiløs slave.

11. Tak fordi du er min, og for at du vil bruge dit korte liv ved min side, mens du uden tøven, dag efter dag, følger mig gennem livet, på godt og ondt.

12. Tak for den overvældende kærlighed og hengivenhed, som du betingelsesløst og gavmildt, og uden at forvente noget til gengæld, viser mig hver eneste dag, året rundt.

13. Tak for dit ubetingede venskab. Og for at være den bedste ven noget menneske nogen sinde kunne håbe på i 1000 liv.

14. Tak for alle de dejlige og varme minder du til stadighed efterlader i min sjæl. Minder der vil holde mit hjerte varmt i de tider som skal komme.

Min elskede hund.

I live vil jeg elske dig for alt hvad du er, i døden ære dig for alt hvad du var.

Dit menneske.

Forfatter Mike Høhling




---------------------------------------------------------------------------
de 15 gyldne spilleregler hunde og mennesker i mellem.

Muskelhunde kontra mindre/ eller andre hunde.

Jeg er den glade ejer af en muskelhund, og jeg ville ønske at. Dem med små/eller andre hunde ville tænke på.

1.at når du går forbi os, at du ikke ser på min hund som den havde blod på tænderne,
og kom direkte fra en hundekamp, og på mig som om du har set mit ansigt på en efterlysnings plakat for mord. Måske har jeg lige været nede med lille Lasse i vuggestue, og afleveret Ida i børnehave. Måske er vi en ganske almindelig velfungerende familie.

2 at du, når du ser jeg holder min hund i kort snor, ikke lader din få 3 meter rulleline, så den kan komme helt hen og bjæffe min hund ind i hovedet. Træk også din hund til dig, hvis du ikke vil have de hilser.

3 at du når du møder min hund, ikke starter med at spørge om det er en kamphund, men i stedet for hvad den hedder, eller hvad race det er. Du ville selv blive sur hvis jeg startede med at spørge dig om din hund var en tæppe tisser.

4 at du ikke tager din hund op i favnen, med et hysterisk forarget suk, når du ser at jeg tager ansvar, og holder min hund tæt til mig for din skyld.
Anerkend at jeg holder min hund væk fra din, og at jeg respekterer din frygt for min hund.

5 at når du kommer til et offentligt sted, hvor hundene må være løse, ikke slipper din hund løs inden du kan overskue området. Jeg kunne jo være derinde med min hund, min har også et behov for at kunne strække ud og løbe fri.

6 at du ikke alene dømmer på min unge alder når du ser hvilken hund jeg har, måske gør jeg alt for at være verdens mest ansvarlige hundeejer.
Hvis jeg spørger om råd om hundeopdragelse, så vejled mig, i stedet for at nedgøre mit valg af race. Kun på den måde kan jeg blive bedre.

7 at når du ser mig i horisonten, ude i naturen, med min hund uden snor, tager din hund i snor, som jeg gør med min. Du kan ikke se på afstand hvad for en hund jeg har, og kan ikke uden videre gå ud fra de kan sammen. Desuden kunne min hund være syg eller i løbetid.

8 at når du går over på den anden side af vejen, for ikke at gå tæt fordi os, ikke ser på os med afsky.
Send i stedet et smil, så vil vi vide, at det ikke er noget personligt du udsætter på mig eller min hund.
Men blot fordi du vil være sikker på at der ikke sker din hund noget.

9 at du ville respektere mit valg af hund, som jeg respekterer dit. Jeg har ikke har købt den fordi nogen skulle føle sig truet, men fordi jeg syntes den var det rigtige valg for mig, på dette tidspunkt i mit liv.


Jeg er ejer at en mindre/ anden hund, og jeg ville ønske at dem med muskelhunde ville tænke på.



1 at når jeg går uden om, så er det fordi jeg frygter for min hunds helbred, så lad være at
gå over vejen, eller komme hen til mig, fordi du absolut alligevel skal overbevise mig om at din hund ikke er farlig.

2 at når vi er nød til at passere tæt forbi hinanden, så hold din hund tæt til dig, lad være med at lade snoren være så lang at din hunds pels lige akkurat stryger langs buksebenet på mig. tænk over, at jeg ikke kender din hund, og aldrig har set hvor sød den er, så jeg frygter den måske.

3 at du respekterer, at jeg har ret til at bestemme, om min hund skal lege med din eller ikke. Måske mødes vi med tiden så tit, at jeg kan se at din hund er en god hund, og ikke farlig, måske de oven i købet bliver bedste venner en dag.
Men indtil da, respekter mit valg, og lad mig komme til dig.

4 at du når du kommer til et offentligt sted hvor hundene må være løse, ikke slipper din, før du har set om der er andre derinde, jeg kunne jo være der allerede, og ville blive frygteligt bange hvis din hund kom løbende uden snor, og jeg ikke kendte den. Jeg ville måske når jeg så dig med din hund, vælge at fortrække, fordi stedet var offentligt, men min hund ville være uskadt.

5. at du respekterer at jeg skifter fortov uden at blive fornærmet eller sur, jeg passer på min hund fordi jeg elsker den ligeså meget som du elsker din, og jeg er klar over at hvis der skulle opstå slagsmål mellem hundene, ville min ende op som taberen. Jeg har alt at miste hvis det går galt. så tag det ikke personligt.

6 at når du ser mig i horisonten, ude i naturen, med min hund uden snor, tager din hund i snor, som jeg gør med min. Du kan ikke se på afstand hvad for en hund jeg har, og kan ikke uden videre gå ud fra de kan sammen. Desuden kunne min hund være syg eller i løbetid.

Copyright Mike Høhling.
________________________________________________________________________________

Hundene ville have sagt. Gud satte os på jorden for at være til gavn for menneskene, og for at skabe kærlighed og glæde mellem dem -ikke for at skabe splid og fjendtlighed.
jeg er tilhænger af de 15 gyldne spilleregler hunde og mennesker i mellem.

_________________________________________________

HVORFOR KALDER DU MIG KAMPHUND?

Tænkte hunden, og så på det vrede fordømmende menneske, der stod foran dens menneske og pegede ned på den.

Så du ikke at jeg logrede med halen, og glæden i mine øjne da du nærmede dig, og så du ikke jeg peb af glæde fordi jeg gerne ville hilse på din hund.

Er det min muskuløse krop der vækker din afsky og vrede? Havde jeg været et menneske, havde du enten beundret mig eller havde Misundt mig fordi jeg var så flot og veltrimmet.

Eller er det ud fra mit brede hoved du afgør hvilket sind og hvilke kvaliteter jeg indeholder?
Det er ikke længere end et blink med øjet siden, i historisk tid, at et bestemt folkeslag målte tykkelsen på andre menneskers hoved skaller for at bestemme om de skulle leve eller dø.
Er det det du nu vil gøre ved mig, måle min hovedskal og mine kæber, for at se om jeg er værdig til livet

Du dømmer mig og siger at jeg er en kamphund, fordi nogle i min slægt mange generationer tilbage, opildnet og tvunget af menneskene, har kæmpet i frygtelige kampe med andre hunde.
Jeg tænker på hvor langt skal vi tilbage i din slægt før vi finder en voldsmand, eller det der er værre, og om andre dømmer dig for dine forfædres gerninger.

Du siger at jeg er genetisk belastet, og at jeg skal udryddes fordi min race har været voldelig og farlig for længe siden og som følge der af stadig er det.
Jeg tænker, hvor mange generationer er det siden, det folk du kommer af var aggressivt og voldeligt, og ville du mene at trangen til vold, stadig lå dig blodet på grund af dine aner.

Tror du at jeg før jeg blev født, sad og så ned på jorden og tænkte. Jeg vil så gerne være kamphund, og kæmpe med andre hunde til døden, og selv blive udsat for den værste smerte og de værste pinsler i et kærlighedsløst og mørkt liv.

Tror du ikke jeg ligesom andre hunde, elsker at blive nusset bag ørene, ligge i sengen, blive kælet på maven, og løbe på græsset og lege tagfat med mine nære venner. Tror du ikke jeg har et behov for at føle mig elsket. Tror du jeg er en maskine og bare en tom skal af instinkter der ikke føler.

Når jeg bliver født, er mit sind ligesom andre hundes som vådt ler, min ejer kan ælte det
Og forme mig i sit billede, men man er nød til at arbejde med mig jævnligt, og holde leret smidigt indtil mit sind har fundet sin form, for stivner det først bliver det sværere at ændre, for så skal der files og lægges kræfter i for at få kanterne væk, og så kan det at arbejde med mig, blive så vanskeligt, at nogle vælger at opgive.

Så når du ser på mig og ser mit sind, så ser du mit menneskes værk, for jeg er formet i dennes billede, og af dennes sjæl.

vi hunde er i sandheden menneskets bedste ven, og alt vi lever for er den kærlighed vi føler til
Jer, og den beundring vi har for jer.
Men måske får mennesker som dig en dag held til at få udryddet min race, og jeg vil ligesom så mange andre dyreracer der er kommet i vejen for menneskene forsvinde ud i glemslen.
Men dette skal du vide. alt hvad der kunne tjene til jeres bedste, det ville vi dø for.

Derfor.

Tilgiver jeg jer alt.
.

Copyright mike høhling. 3-12-2009

_______________________________________________

KAMPHUNDENS ODE TIL MENNESKET.

INGEN KÆLER MED EN KAMPHUND.

åh se hvilken lille skabning, jeg var, så sårbar og så fuld at liv.
Små nysgerrige blanke øjne, og med mod på livet som skulle komme..
Et lille hjerte der bankede roligt i mit bryst, mens jeg lå så lun og tryg hos mine søskende og min mor.
Alt var nyt og alt et under.
Ingen kunne have elsket livet mere end jeg.
Jeg kendte kun den glæde ved nuet, som kun et lille nyt levende væsen kan føle.
Min kærlighed til alt var ubegrænset, og jeg omfavnede livet i alt dets skønhed.
Jeg følte ingen frygt, ingen smerte, intet had, ingen sorg.

En tid blev jeg elsket.

Men så kom du, mit menneske, og alt skulle forandres.
Hvor jeg viste dig kærlighed, viste du mig had.
Hvor jeg viste dig omsorg, viste du mig frygt.
Hvor jeg viste dig troskab, viste du mig svigt.
Og hvor jeg behøvede varme, viste du mig du mig menneskets iskolde rå natur.

Alle mine håb og drømme bristede et efter et.
Langsomt men sikkert døde Alt min tiltro til mennesket og andre levende væsner
bort, mens lyset i mine øjne slukkes, og Varmen i mit hjerte brændte ud.

Da du havde skabt min sjæl i dit billede.
Da du havde vendt min kærlighed og troskab, til vrede og frustration
Og da du havde lært mig kunsten at hade.

Da var Mit hjerte blevet mørkt og hårdt som dit.

Du havde skabt et frygtet monster af en engel. Og nu brændte den flamme
af vrede i mit indre, som du med iskold beregning havde tændt.

Jeg var ikke længere mig, men et spejlbillede af dig og dit mørke syge sind.

Flere kampe blev det til, som jeg kæmpede i, og vandt, kun for at tilfredsstille dig, og din trang til at se blod og lemlæstelse


Men dagen kom, og endnu en kamp kom.
Igen skulle jeg kæmpe på dine vegne.

Men denne gang tabte jeg.

Jeg lå blødende for dine fødder, rystende at kulde og peb i vanvittige smerter.
Jeg havde gjort hvad du ville have mig til.
Jeg havde tjent dig min herre.
Men Som en ting, og uden et ord rullede du mig brutalt ind i sort plastic, og bar mig bort.

Mens jeg ligger alene mellem affaldet i en container, og
det silende varme blod, får det sorte plastic til at klæbe til min krop
indser jeg nu, fuld af sorg, at alt jeg har været, er et redskab for en kujon.

Mit hjerte banker svagere nu, som livet rinder ud.
Jeg er ved at dø.
Men jeg byder døden velkommen.
Jeg skal ikke længere føle smerte, had, og frygt.
Jeg skal ikke længere være instrument for nogens vrede.

Nu bliver jeg fri.

I et flygtigt glimt passerer mit liv revy, jeg er til bage til dengang jeg var en lille hvalp.
og jeg føler kærligheden, og omsorgen fra dengang.
en sidste gang tændes det varme glimt i mine øjne Som har været forsvundet så længe.

Hvor ville jeg gerne have været elsket.
Hvor ville jeg gerne have følt varme og omsorg.
Hvor ville jeg gerne have ligget i din arm mens du hviskede kærlige ord i mit øre.

Jeg ville have givet dig min sjæl i bytte for nogle få kærtegn, men ingen kæler en kamphund.


Du menneske. må alt dit had vendes mod dig selv, og må alle hunde i alle evigheder føle afsky ved dit nærvær.

Forfatter mike høhling. 4 marts 2009



++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
PROBLEM HUNDENS SIDSTE TUR.

Den første gang vi mødtes var jeg ganske lille, men selv om mine øjne var knapt åbne, fornemmede jeg din duft, og de kærlige beroligende ord du sagde til mig, da du løftede mig op, og jeg nød det da du holdt mig tæt ind til dig, mens du nussede mig ganske blidt.

Mange holdt mig i den periode og der skete så meget nyt i mit liv, verden var fuld af undere, men alligevel kunne jeg genkende din duft og din stemme da du senere kom tilbage.

Jeg var blevet større og havde fået øjne nu. Og jeg var fuld af liv mens jeg konkurrerede med mine søskende om din opmærksomhed, og jeg hoppede op og ned af dig igen og igen mens jeg sagde, se mig, se mig, se mig.
-og du så mig og smilede, og du løftede mig op, og kyssede mig på snuden. Mens du med glade øjne og kærlighed i blikket mødte mine øjne.

Denne gang satte du mig ikke ned igen til min mor, og mine brødre og søstre, men beholdt mig i favnen mens du talte færdig med det menneske jeg var vokset op hos.

Efter nogen tid tog vi af sted, og mit lille hjerte bankede hårdt af frygt da du bar mig ud af døren, og det begyndte at gå op for mig at jeg kom længere og længere bort fra min mor og søskende.

Selv om jeg lå i dit skød på et blødt tæppe, og du kælede blidt for mig hele vejen, så føltes Turen hjem til dig uendelig lang.
Oplevelsen havde gjort mig træt, men jeg var for bange til at sove, og jeg ønskede kun at komme tilbage, og ligge i den varme trykke kurv sammen med mine søskende.

Da vi nåede frem, satte nu mig ned på gulvet, og jeg gik forsigtigt rundt og snusede til det der skulle blive mit nye hjem.
Det var spændende, men da indtrykkene var fordøjet vendte frygten for det ukendte tilbage og jeg lagde mig stille ned og peb, mens jeg længtes tilbage.

Den aften løftede du mig nænsomt op mens du sad i sofaen, og du lagde mig forsigtigt ind under din bluse, så jeg gennem din nøgne hud kunne høre dine hjerteslag. Det gjorde mig rolig, og endelig efter en alt for lang dag faldt jeg i en dyb søvn.

Du stod op og gik med mig ud om natten. Tis nu sagde du, mens du stod og halvsov. Jeg viste ikke hvad det betød så jeg sprang glad og omkring fuld af ny energi, mens jeg snusede til alle de ukendte dufte.
Efter lang tid, uden at der var sket det du ville, tog du mig op, og vi gik ind igen.

Næste morgen havde jeg tisset på gulvet, en stor gul sø som du trådte i med dine bare fødder da du steg ud af sengen.
Din lille bisse sagde du og smilede, og jeg logrede glad med halen og så frækt på dig, Mens du lå på knæ med papir fra en køkkenrulle og tørrede op.

Jeg lærte hurtigt hvad du ville have mig til når vi gik ud, og du roste mig og smilte når jeg satte mig og gjorde hvad jeg skulle.

Det var en god tid, vi gik mange ture, og når jeg fandt noget nyt jeg ville lugte til gav du mig alt den tid der var nødvendig for at jeg kunne undersøge den nye duft.
vi mødte mange mennesker og andre hunde, og alle elskede mig. se en lille fin hund, hvor er du kær sagde menneskene, og satte sig ned og talte sødt til mig, mens de strøg mig blidt over pelsen.

Du fortalte andre hvad jeg hed, hvor gammel jeg var, og om hvor dygtig og dejlig jeg var, og når jeg så op på dig kunne jeg se hvor uendelig stolt du var af mig.
Det var der jeg begyndte at forstå at du var mit menneske, og jeg var din hund, og at det var dig jeg skulle tilbringe mit liv sammen med.

Også når vi havde gæster var livet vidunderligt, jeg var alles midtpunkt og folk kunne næsten ikke vente med at komme til at røre ved mig, og alle ville have mig op i skødet for at kæle med mig.

Det var svært da jeg skulle til at lære at være alene, jeg følte mig ensom og forladt, og jeg følte et knugende savn efter dig.
I flere timer lå jeg stille og sov, men jeg havde allerede sovet hele natten, og jeg trængte til at blive talt med og rørt ved, og selv om vi havde været ude på vores lille morgentur var det langt fra nok til at tømme den energi jeg havde i min unge krop.

Endelig, efter hvad der syntes som en uendelighed raslede nøglerne i døren. Det var dig. Hurra, mit menneske, jeg stormede så hurtigt jeg kunne ud i gangen, og sprang op af dig og peb, mens jeg tissede et par dråber på gulvet af glæde.
Min glæde ville slet ingen ende tage. Og jeg slikkede dig i hovedet mens du satte dig på knæ og nussede mig længe, og du fortalte mig igen og igen hvor meget du havde savnet mig og hvor meget du elskede mig.

Du var træt efter en lang dag, men du forstod mine behov for at komme ud, og du lod lænestol være lænestol, og gik en lang tur med mig, og jeg fik snuset og løbet efter bold, og jeg fik mødt andre hunde som jeg tumlede med, og jeg elskede hvert sekund som vi tilbragte sammen.

Når du var hjemme fulgte jeg med dig hvor end du gik hen, hvis du sad ved dit skrivebord og arbejde lå jeg for dine fødder og ventede, hvis du sad i sofaen og så på skærmen med de flimrende billeder lå jeg ved din side, hvis du gik ud i køkkenet med en kop fulgte jeg med.
Når du gik i seng listede jeg med og sprang op og puttede mig ind til dig, selv hvis du gik på toilettet sneg jeg mig med hvis jeg kunne.
Alt sammen kun for at være mit elskede menneske nær så meget muligt.

Da jeg begyndte at skifte mine tænder kløede mine gummer helt forfærdeligt, og da du kom hjem en dag havde jeg gnavet i både din ene sko og i et bordben.
Du åbnede døren og jeg kom glad og lykkelig løbende for at tage imod dig, men for første gang talte du til mig i et hårdt tonefald, fyy sagde du da du så din sko, hvad er det du har lavet. Kom her hen sagde du og kom hen mod mig.
Jeg spænede ind under et bord og gemte mig, for jeg havde ikke hørt dig så vred før.
Du hev mig ud i nakkeskindet og trak mig hen over gulvet, hen til skoen jeg havde gnavet i. fyyy din møg hund sagde du igen, du var meget vred og ruskede mig hårdt.
Jeg skammede mig, og blev klar over at jeg havde gjort noget galt. Og et øjeblik blev min længsel efter dig til frygt, for et øjeblik kunne jeg ikke kende det menneske jeg elskede så højt.

Men du blev god igen næsten med det samme, og jeg var igen din elskede hund, og du krammede mig blidt, og jeg var lykkelig igen, og jeg tilgav dig alt, men jeg vidste fra den dag af at mennesker også kunne indeholde andet end kærlighed.

Som månederne elskede jeg dig højere og højere for hver dag der gik, jeg gav dig min sjæl i bytte for de kærtegn jeg fik. Nu kunne livet ikke blive bedre.
Jeg blev klar over at du var alt hvad jeg havde i denne verden, men jeg havde ikke brug for andre når jeg bare havde dig.

Jeg husker med gru vores første tur til dyrlægen, jeg var spændt på hvad vi skulle.
Men da vi kom frem og du åbnede døren til klinikken fik jeg et chok. Luften emmede at død sygdom og frygt, og jeg kunne ikke forstå at du ikke kunne lugte det, jeg ville ikke derind, og rystede af frygt, men du tog mig roligt op, gik inden for med mig, og fik mig til at falde til ro.
Men siden den dag kunne jeg fornemme når vi skulle derned, og jeg har frygtet det mere end alt andet.

Tiden gik hurtigt og jeg voksede, og jeg fik flere kræfter, og fik brug for længere ture. Men turene blev ikke længere. Tvært imod lukkede du mig nu somme tider kun kort ud i haven før du tog af sted.

Det var nogle lange dage når du var væk, og du hilste ikke længere så hjerteligt på mig når du kom hjem, ikke lige nu, nu skal jeg lige have lidt fred, sagde du, når trådte inden for. Og du virkede irriteret når jeg kom løbende for at tage i mod dig.

Du gik nu heller ikke altid med mig med det samme når du kom hjem. Du skulle lige slappe lidt af sagde du, og satte dig i stolen. Og nogle dage ventede jeg toldmodigt længe på at du skulle samle kræfter, mens jeg med undertrykt iver tænkte på at få lettet min fyldte blære.

jeg var begyndt at trække lidt når vi skulle ud, af sted af sted sagde min unge krop, og min sjæl syntes at flyve når vi kom ud af døren, jeg længtes efter at få rørt mig, få strukket ud, og mærke blodet rulle i min krop.
men du havde ingen forståelse for min ivrighed, og du kaldte mig en møghund, og sagde gå nu pænt for helvede, og rykkede mig hårdt i halsbåndet så et jag af smerte gik gennem mig.
Men jeg kunne ikke lade være med at trække, selv om jeg vidste du blev gal.
alle de timer alene, gjorde mig blind for smerte og døv for ord, jeg måtte bare røre mig og bare et øjeblik føle jeg var i live, koste hvad det ville.

En dag sagde du til mig, at nu skulle jeg sgu lære at gå pænt, og nu havde du meldt mig til hunde træning.
Det var spændene, jeg elskede det, jeg elskede at møde de andre hunde, og det at du rettede din opmærksomhed mod mig. Og gav dig tid til mig. Det var livet.

6 gange blev det til, så opgav du. En dag da jeg ikke forstod hvad du ville have mig til, Greb du mig hårdt om snuden, og så mig vredt og irriteret ind i øjnene, og sagde, du er sgu da for dum Til at lære noget som helst.
Efter den dag tog vi aldrig derhen mere. Hvis du bare vidste hvor meget jeg prøvede at forstå hvad du ville have mig til, hvis du bare havde givet dig tid så skulle jeg nok have lært det. Og have gjort dig stolt.

Når vi gik tur gav du mig ikke længere tid til at snuse, og danne mig indtryk ud fra alle de dufte der var omkring, hvis jeg stoppede et øjeblik trak du hårdt i hunde remmen så det kvælerhalsbånd du havde sat om min hals, snørede sig sammen så jeg ikke kunne trække vejret.

Folk der før havde hilst på mig på vores ture, og havde kælet med mig, hilste heller ikke længere på mig, men jeg forstod ikke hvorfor deres hengivenhed var borte, jeg var stadig den samme hund selv om jeg ikke længere var så lille, men det var som om de så en anden.
Heller ikke de af dine venner, der før havde syntes jeg havde været verdens dejligste hund, havde den samme sympati for mig mere, og når der kom på besøg blev jeg lukket ud i haven til vi igen var alene.

Jeg var ensom når jeg var alene og blev frustreret i mangel på nærvær og kærlighed, og når du kom hjem foretog vi os ikke længere noget sammen, og måske var det derfor at jeg kom til at bide nogen af dine ting i stykker, du blev rasende og jeg vidste med det samme jeg havde gjort det at det var forkert, men der var det jo sket.

Så kom buret. Det forhadte bur, buret der stjal den sidste rest af min frihed.
Hvor kunne du tro at noget levende væsen kunne trives lukket inde i en lille kasse bag tremmer?
hele dage, der føltes som uger, bag tremmer, liggende, ventende på samme sted, dag efter dag. Efter dag.

Jeg tilbragte mere og mere tid i din lille have som erstatning for vores ture. Og når du havde fri og havde lukket mig ud af mit bur kunne jeg nogle gange ligge i haven hele dagen. Overladt til mig selv og mine egne tanker.

Flere gange mens jeg lå i haven kom de drivende med vinden, løfterne fra det fjerne, jeg kunne lugte dem mange kilometer væk, de andre hunde, og jeg drømte, mens duftene tændte en undertrykt længsel i mig.
Og en dag skete det, væk var jeg, ud gennem hullet i hækken og hen af vejen.
jeg løb alt hvad jeg kunne, drevet frem af de søde drømme.
Hvis bare vores bånd havde været stærkere, så havde min kærlighed til dig måske kunne stoppe min flugt.
Men jeg løb bare som besat uden at se mig tilbage.

Jeg fandt ikke hvad jeg ledte efter på min tur, og efter nogle timer indfandt fornuften sig, sammen med længslen efter mit menneske.
Jeg skammede mig, og når jeg nåede hjem luskede jeg inden for i håbet om at du ikke havde bemærket min forsvinden

Første gang jeg var kommet tilbage, kunne jeg se at du havde været forskrækket, og at du havde været glad for at få mig tilbage. Og du var kun lidt vred, og lod mig i fred. Og jeg havde været lykkelig over at være hjemme igen.

Næste gang jeg stak af var velkomsten en anden, da jeg kom tilbage.
Du ventede til jeg var inde i haven, så kom du løbende ud og greb mig i halsbåndet, og kastede mig ned i jorden mens du råbte og skreg at jeg havde været en møg hund, og jeg burde have nogle tæsk.
Jeg blev bange fordi jeg så at din sjæl var mørkere end nogen sinde.


Selv om jeg frygtede din vrede skete det igen, duften fra det fjerne vandt over kedsomheden i haven.
Og jeg løb hjemmefra igen
Men denne gang jeg ikke turde jeg ikke komme tilbage, og jeg strejfede om i regnen kold og våd i mange timer, mens jeg rystede af kulde.
En sød dame havde til sidst kaldt mig til sig med hundekiks, og de kærlige ord og som jeg længtes så meget efter.
Hun havde så afleveret mig til politiet hvor du hentede mig.
Selv om du havde smilet til betjenten, havde jeg kunne mærke hvor rasende du var. Og jeg havde frygtet dig.

Jeg havde haft grund til at frygte dig, for da vi kommet hjem, og indenfor, og døren var smækket bag os. Slog du mig hårdt mange gange så jeg peb og hylede af frygt og smerte,
Når du vidste hvor svag jeg var, og at jeg strejfede, hvorfor satte du mig så på prøve hver dag, hvorfor fik du ikke lukket det hul i hækken så jeg ikke kunne komme ud.
Jeg ville ønske du forstod hvilke bånd jeg måtte ligge på mig selv for ikke at løbe væk.

Jeg løb ikke væk igen, men det var ikke min kærlighed til dig der bandt mig til haven og dens ensomhed, det var min frygt for dig som nu sad dybt i mig.

Der var tider hvor du elskede mig højt igen. Når du på de dage hvor du ikke arbejdede, kom hjem og lukkede mig ud af buret efter at have været væk det meste af natten, så var jeg igen din hund. Og du pjattede og tumlede med mig, og nussede mig bag ørene.

Men trods dine søde ord og din nussen med mig var du ikke dig, den lugt der hang ved dig afslørede dig så snart du trådte ind af døren.
dit sind var anderledes, du snøvlede når du talte til mig, og du gik usikkert på dine ben.
Men jeg slugte hvert et ord og kærtegn råt, for jeg længtes så inderligt efter det menneske så jeg havde givet min sjæl.

Næste morgen sov du altid meget længe, og jeg lå trofast ved siden af dig i sengen, hvor du havde inviteret mig op aftenen før.
Min blære var fyldt til briste punktet, og det var langt over den tid hvor jeg plejede at komme ud. men jeg lå ligeså stille for ikke at vække dig, for jeg vidste at når du vågnede ville alt være som det plejede, og du irriteret ville jage mig væk og ned fra sengen.

Det er lang tid siden du har ladet mig stoppe og hilse på andre hunde eller mennesker.
Når jeg har villet hilse har du trukket mig væk, og jeg troede efter en tid, at du frygtede de andre hunde og mennesker, og jeg begyndte at vise tænder og gø af dem for at beskytte dig. Du virkede som om du blev stolt af mig når jeg gjorde det.

Vi har travlt i dag, og selv om der på hækken vi går forbi er en dragende duft stopper jeg ikke, for jeg ved du bliver vred.
jeg går med sænket hoved og hale, og lyset og glæden i mine øjne er ikke længere det samme som i de første vidunderlige måneder vi havde sammen, men jeg elsker dig stadig, for af natur vil vi hunde i resten af vores liv elske de mennesker som vi har givet vores hjerte og sjæl.
Vi kan lære at frygte vores menneske, men ikke at hade det.

Jeg ser op på dig og møder dit blik, der er ikke længere kærlighed i dine øjne når du ser på mig, og mens du fanger mit blik gentager du nogle af de ord som jeg har hørt dig sige flere gange i løbet af dagen der er gået.
Med sammen bidte tænder kommer ordene som små hvislende lyde som du næsten spytter ned mod mig. Dyrlægen, i eftermiddag, sprøjten, fri for det pis med dig. Problemhund og heldigvis sidste tur.
Ikke alle ordene ved jeg hvad betyder, men ordet dyrlæge frygter jeg, for jeg ved at det er stedet hvor det lugter af frygt og død.

Forfatter Mike høhling. 2008

denne fortælling er fingeret, og dog tæt på virkeligheden for nogle hunde.

Forpligtigelsen ved at have en hund er stor.
somme tider lever de forestillinger folk har sig når de køber hvalp, om hvordan det er at have hund ikke op til virkeligheden, og hunden bliver en sådan belastning at de heldige bliver aflivet mens de uheldige bliver lemlæstet til døde.
Alle hvalpe bliver store en dag.

__________________________________________________
De almindelige ansvars regler for hundehold.

1. Hav altid din hund i snor, hvor det er påbudt, eller hvor det er nødvendigt for sikkerheden, også selv om det kun er de 20 meter ud til bilen, eller fordi du lige skal ind til naboen.

2. Hav kort line på din hund, hvis det er i et befærdet område, hvor der er andre mennesker eller hunde, der passerer tæt forbi, det viser at du respekterer andre.

3. Passerer du en fremmed hund, så træk din hund til dig, og hold kort line, du kan ikke gå ud fra at de kan lide hinanden, og du kan ikke gå ud fra at ejeren ønsker kontakt.

4. Ved du din hund er afvisende eller aggressiv, når den er i snor, så gør folk opmærksom på dette i god tid hvis de er på vej hen Til jer med deres hund.
hold eventuelt en hånd op som stop, og kommer de alligevel nærmere, så råb højt og fortæl dem som det er inden hundene når hinanden.

5. Hvis din hund skal møder en fremmed hund, der godt vil hilse, og du er det mindste i tvivl, om din hund er rolig om tryk ved situationen, så undlad Kontakten.
Tag aldrig chancen for at det nok skal gå godt.

6. Hvis du ikke er 100 procent sikker på at din hund kommer når du kalder, når den ser en anden hund, et menneske, en kat eller et andet dyr.
så slip den aldrig uden for indhegnede områder, hvor løse hunde er tilladt, og kun når du er alene, eller sammen med andre hunde den kender godt.

7. Er du uerfaren hundeejer, eller står du med et problem med din hund du ikke kan tackle, så søg hjælp i en klub, eller hos nogen der ved hvad de har med at gøre. Der skal arbejdes med tingene inden de sker, når skaden er sket er det for sent.

8. Hvis din hund er aggressiv når den møder en anden hund, så fortæl den at det er forkert, også selv om den anden hund der provokerende, der er ingen vindere
i en hundekamp, og ingen hund har endnu vundet over den sidste sprøjte hos dyrlægen.

9. Hvis du er i et område hvor løse hunde er tilladt, og omgivelserne er til løse hunde, så orienter dig til alle sider inden du slipper din hund, og vær til stadighed opmærksom på din hunds reaktioner mens den er løs, den vil kunne lugte at der er andre hunde eller dyr på vej længe før du ser det.

10. Er din hund løs må du kunne overskue området til alle sider.
når du til et sted hvor dette ikke er muligt skal hunden i snor med det samme, til du igen kan overskue området, også selv om din hund er verdens mest lydige hund.

11. Er hunden på dit private område, så hold området forsvarligt indhegnet, hvis den er løs. Turen ud gennem hullet i en hæk, kan være dens sidste oplevelse.

12. kommer du fordi en fremmede have, og der står en vred, hund, så gå videre, lad være med at blive stående, så din hund kan svare igen og vise hvor farlig den er.
de fleste hunde vil passe på deres område, og du må respektere at der bor en fremmed hund.

13. møder du nogen der ikke kan lide hunde, eller bare din hund, så respekter det, og hold dig fra kontakt, du elsker din hund, det må være nok

14. Viser din hund tegn på sygdom, hoster den, eller har dårligmave og kaster op, så undlad kontakt indtil dyr har talt med en dyrlæge.
Hvis den har en virus og de mødtes, kunne det blive min der blev syg hund næste gang.

15. Saml din hunds efterladnes skaber op de spreder sygdomme og sviner, det er ikke sejt at været et svin.

16. Få din hund registreret, loven kræver det, og hvis hunden bliver stjålet, eller løber væk, er det vejen tilbage.

Jeg vil over holde disse enkle regler for dig, for at du kan beholde din hund. Vil du overholde dem for mig?

Mike høhling. april 2009
________________________________________________








De 27 vigtige spørgsmål til hvalpekøberen.

Før du køber du køber hund bør du tænke på, at det er et levende væsen, og at der følger
Mange forpligtelser med.

Alle disse følgende ting er du som ansvarlig kommende hundeejer nød til at tænke over, og tage stilling til inden du køber hund.

Har du tænk på at.

1. En hund kan ikke gemmes af vejen, så det er nødvendigt at det er lovligt at holde husdyr der hvor du bor.
Må du holde hund?

2. En hund skal luftes flere gange hver eneste dag, også søndag morgen, juleaftens dag, og på dage hvor det øser ned, eller er mørk og koldt uden for. I måske 13 år.
Gider du det?

3. En hund er ikke bare en hund, men der mange forskellige racer med mange forskellige sind, og behov. Og det kan tage lang tid at finde den hund der passer til dig.
Har du givet dig den tid?

4. En Hund med ren race, såvel som blandings hund, kan komme et dårligt sted fra, og de kan være syge i enten sjæl og krop. og man er nød til at undersøge den eventuelle avler, og hans hunde, så godt så muligt inden man køber.
Har du undersøgt tingene?

5. En hund som er af en langhåret race fælder meget synligt, og du får hundehår liggende over alt.
syntes du det er et mindre problem?

6. En hund der er stor, med mange muskler, kan føre til at du nogle gange bliver mødt med vrede og foragt af andre mennesker.
Kan du tage det med et smil?

7. En hunhund er cirka i løbet tid 2 gange om året i op til flere uger, hvor den bløder, i de perioder er du nød til at holde den i snor og undgå kontakt med hanhunde.
Kan du sørge for det?

8. En hund der er af en aktiv race skal aktiveres flere timer om dagen. hver eneste dag, også på fri dage, og på lange dage hvor du kommer hjem og er træt og uoplagt?
Har du energi til det?

9. En hund er lille som hvalp, men nogle racer vokser sig hurtigt store, og får mange muskler.
Og du skal være stærk for at kunne holde den i alle situationer når den bliver voksen.
Har du kræfter nok?

10. En hund kan ikke kun leve af dine rester fra tallerken, men du er nød til at købe mad der er beregnet til hunde, og du er nød til at sætte penge af til det hver måned.
Vil du ofre det?

11. En hund kan give allergi. Ved du om nogen af dem du bor sammen med har allergi, og har du prøvet at finde nogen du kender der har hunde, og set om hele din familie kan tåle den.
Har du testet din familie?

12. En hund er dejlig, men en del af dem du kender, eller nogle i din familie kan måske ikke fordrage hunde. Måske må du undvære deres besøg i dit hjem. Og du må indordne dig under at du aldrig må have din hund med når du besøger dem?
Kan du undvære deres selskab?

13. En hund skal ud og besørge med jævne mellemrum og helst på faste tidspunkter, også når du har halsbetændelse eller influenza, og er du alene er du er nød til at gå tur med den, selv du har feber, og du føler at du er døden nær fordi du har kastet op hele natten
Kan du over vinde dig selv?

14. En hund har et stort behov for social kontakt.
Og ind i mellem bliver du nød til at løserive dig fra computer skærmen, eller slukke for filmen du er i gang med og se, for at hellige dig det levende væsen der har behov for din opmærksomhed.
Kan du løsrive dig?

15. En hund bor somme tider hos en stor familie, men hvis folk går fra hinanden bliver der tit uenighed om hvor hunden skal bo, og hvem der ejer den.
Hvor skulle jeres hund bo?

16. En hund der er voksen, fra et internat, eller fra et andet hjem, kan blive den drømme hund du leder efter.
Men har du søgt information om hvorfor hunden skal videreformidles, hunden har allerede tabt en gang, og måske har hunden nogle problemer som der skal et helt særligt menneske til at takle, hvis hunden ikke skal ende op som taber igen.
Er du det menneske?

17. En hund er ligsom et menneske individuel, det er levende væsner med hver deres sind. Nogle gange kommer en hunhund aldrig til at kunne enes med andre hunhunde, og nogle kommer en hanhund kommer aldrig til at kunne enes med andre hanhunde.
måske kommer din hund aldrig til at kunne sammen med nogle andre hunde, uanset køn, og hvis du ikke er stensikker på at i er alene, er du måske nød til at have den i snor på offentlige steder resten af dens liv.
Kan du leve med det?

18. En hund skal passe ind i en menneske verden, og skal lære indstille sig på ting der ikke ville være hundens naturlige valg, og du er nød til at bruge alt den tid det tager på at træne og vejlede den så den bliver en god hund som folk kan være tryg ved.
Vil du tage dig den tid?

19. En hund kan blive syg, og en syg hund kan koste mange penge i dyrlæge regninger, i mange måneder, nogle mange gange år, og du kan blive tvunget til at undvære den sidste nye fladskærm, mobil eller pc hver gang andre får nyt fordi din hund ikke er rask?
Kan du undvære de ting?

20. En hund er du nød til at tage hjem til, hvis du ikke har nogen til at passe den, også når vennerne tager videre i byen.
og du er nød til at kunne sige fra og vende næsen hjem til det levende væsen der venter derhjemme.
Er du stærk nok til det?

21. En hund kan blive så afhængig af dig at den ikke kan undvære dig i længere tid.
Og du kan være nødsaget til at droppe alle ferier og længere ture hjemmefra i mange år fremover, hvor du ikke kan have din hund med.
Kan du leve med det?

22. En hund kan være bange for høje lyde, så måske er du nød til at blive hos den hele nytårsaften, og sidde alene inden for med gardinerne trukket for, og nusse med den, mens alle de andre fester og klokken slår 12.
Er du villig til det?

23. En hund er en glæde for mange, men hunde er ikke velkomene alle steder, og hvis du har en flytning i udsigt inden for de næste 10-13 år. er det noget du bør tænke over, for en hund vil begrænse dit boligvalg.
Har du tænkt over det?

24. En hund kræver vedligeholdelse, nogle hunde har problemer med anal kitlerne som skal tømmes for ildelugtende sekret, det gør du ved at trykke de rigtige steder ved dens endetarmsåbning.
Kan du få dig selv til det?

25. En hund lever mange år, og mange ting ændres hver dag. og du nød til at se så langt frem i dit liv du kan, for at få øje på ting der kunne komme i vejen for at i kan blive sammen?
Har du set frem?

26. En hund er det du gør den til. du vil være dens ejer, og den vil ikke have nogen rettigheder.
så du er nød til at tage ansvaret for dens gerninger og, ikke give hundens sind skylden hvis går galt.
Vil du tage ansvaret?

27. En hund har mange livsfaser, og bliver ikke ved med at være en kær lille hvalp.
Den er hvalp og skal udforske verden, kommer i puberteten hvor den gør lidt oprør, den bliver voksen og falder til ro, og så til sidst gammel og skrøbelig, så du er nød til at tilpasse dig efter hvad den kan klare.

Har du respekt nok for hunden til at følge den på godt og ondt gennem alle livets faser, lige til den allersidste dag?

Hvis du da du læste dette, kunne svare bekræftende på spørgsmålene, så er du godt på vej til at blive en ansvarsfuld hunde ejer.
og jeg ønsker for dig at du får mange vidunderlige år, sammen med den hund du måtte vælge.

Forfatter Mike høhling februar 2007.
__________________________________________________

MON DE VILLE FORSTÅ?


Mon de ville forstå, at man kan elske sin hund så højt som jeg altid har elsket dig, og ville de forstå det hvis jeg fortalte dem, hvor stor min sorg stadig er over at du er gået bort.

Jeg ved at for nogen var du kun en hund.
men for mig, som var dit menneske, var du den mest værdifulde gave gud kunne have skænket mig.

Dit selskab og dit nærvær gjorde mig lykkelig.

Når jeg så dig ligge og sove i kurven, eller når jeg gik bag dig på en af vores ture, blev jeg varm inden i af hengivenhed og stolthed.

Du var min ven, og mit barn, min beskytter, og min sjælefrænde, alt sammen samlet i det vidunderlige levende væsen du var.

Mindet om den sidste dag står stadig klart i min bevidsthed, mindet om den dag hvor lyset slukkedes i de øjne som jeg havde druknet mig i så tit.
Og mindet om dagen hvor dit varme hjerte slog det sidste slag, og du i en allersidste anstrengelse trak vejret for sidste gang.

Den dag hvor min verden syntes at drukne i et hav af tårer, og hvor jeg nægtede at give slip på dig, og hvor jeg fortvivlet af sorg og desperation kaldte dit navn igen og igen, i et forsøg på at holde fast i dig, og den du var.

Dagen og de minder fylder mig med overvældende sorg, og når tankerne falder på dig, bliver jeg fyldt af længsel efter den tid som var engang.

Jeg elskede dig meget meget højt, og jeg vil love dig at der aldrig vil der komme den dag, hvor jeg over for andre, vil bøje hovedet i skam over mine følelser for dig.
hvad folk end måtte sige, så vil jeg oprejst og med løftet pande, stå ved min kærlighed til dig, og med stolthed fortælle om hvad du betød for mig.

Jeg taler ikke om dig, til andre så tit længere, for jeg ved at for andre er tiden gået, og jeg tror de ville have svært ved at forstå at tabet over dig stadig vækker så stor sorg i mig.
så meget er sket i deres liv siden du gik bort, men for mig som var dit menneske, er du stadig nærværende, og stadig min dejlige elskede hund, som du vil være det indtil den dag jeg dør.

Jeg ved de mener det godt når de siger Du hviler i fred. men jeg vil jo ikke at du skal hvile i fred, men at du skal være sund og rask, og ved min side.
Andre siger du er draget til et bedre sted.
Men selv om det måske var din tid nu, tænker jeg med sorg på, hvilket bedre sted kunne du være, end hos mig.

Du skal vide at hvis jeg fik tilbuddet, ville jeg ofre alt, hvis jeg bare fik en time mere med dig.
Bare en eneste time, hvor du var sund og rask, og hvor jeg på en lun efterårs aften, sammen med dig, kunne sidde på en bakketop, mellem det høje duftende græs, og hvor jeg igen kunne ligge armen om dig, og kunne mærke din bløde pels under mine hænder, og føle dit nærvær, og din kærlighed til mig.
Jeg ville nyde hvert sekund som var det et årtusinde, og jeg ville sultent suge hvert et indtryk til mig og lade fylde min sjæl til bristepunktet.

Måske var vi blevet en så stor del af hinanden, at jeg troede at du ville være her evigt, og måske glemte jeg hvor kostbar vores tid sammen var, og at hver gang der var gået en time af mit liv, så var der gået syv timer af dit.

I en perfekt virkelighed var vi fulgtes gennem livet, vi være blevet gamle sammen, og når vores dage på denne jord en dag var til ende, havde vi, mens du lå i min arm, på samme tid taget det sidste åndedrag.
Så var Ingen var blevet ladt tilbage.

stående på den anden side ville vi unge og friske, og fornyet livsmod, kunne følges gennem et univers hvor tid og alder ikke fandtes

Måske vil jeg som tiden går knytte mig til en anden hund, måske vil den en dag også få den speciel plads i mit hjerte.
men din plads, den vil den aldrig få, for den er kun til dig. Og jeg håber at du vil blive boende der i resten af mit liv så jeg ved hvor jeg kan finde dig når min længsel er stærkest.

Du skal vide at, mens jeg sidder hul og tom tilbage med en arret sjæl, og holder fast i mine minder, med håbet om at jeg en dag skal møde dig i en anden verden. så takker dig fra mit hjertes dyb, for alt den kærlighed du gav mig, og alle de gode oplevelser vi havde sammen gennem den vidunderlige tid, hvor jeg fik lov at dele mit liv med dig..
måske en dag som tiden går, vil min længsel efter dig mindskes, og måske vil sorgen dæmpes, og mørket vil blive til lykkelige varme minder om den gode tid vi havde sammen, men mit savn efter dig vil aldrig høre op.

Der er så mange ting jeg vil sige til dig, og som jeg vil fortælle dig hen ad vejen, når jeg lukker øjnene og drømmer mig væk og hen til dig.
Men for nu, vil jeg lade disse 5 små ord som kommer fra mit hjertes dyb, og som du har hørt så mange gange før, være de sidste i denne lille hilsen til dig.

Jeg elsker dig min skat.

Dit menneske.

Forfatter mike høhling
27. november 2008.





*************************************************************************

VIGTIGT.
ALLE TEKSTER PÅ PROFILEN DER KAN VÆRE TIL HJÆLP FOR NOGEN KAN FRIT KOPIERES OG GENGIVES OG BRUGES UBEGRÆNSET PÅ FOLKS PROFILER, PÅ HG ELLER NADRE STEDER PÅ NETTET. SÅ LÆNGE HELE DEN ENKELTE TEKST BLIVER KOPIERET, OG DEN IKKE BLIVER OMSKREVET.
DESUDEN SKAL KOPIEN INDEHOLDE COPYRIGHT NOTITS.
DET SIGE FORFATTERENS NAVN OG COPYRIGHT.

http://www.ophavsret.dk/Ophavsret/ophavsretsloven.htm


***************************************************************************















Kommentér på:
Amerikansk bulldog andrea
Annonce