puha det er hårdt {{forumTopicSubject}}

sad lige og satte de sidste billeder ind af Shinko ind på hans profil og så kom alt bare op i mig igen.. hvor meget jeg savnede ham, hvor meget han mangler her og hvor godt jeg havde det med ham..
han er simpelthen så forfærdelig meget savnet og det er godt nok svært at komme sig ovenpå det hele.. alle de gange jeg vågnede om natten for at dryppe hans øjne så han ikk kløede sig, alle de tanker man har for at beslutte sig om den sidste sprøjte og de helt blandede følelser man har bagefter.. på den ene side er man lettet over at han ikk led mere og man prøver hele tiden at overbevise sig selv om at det var det bedste og på den anden side den sorg over at miste en så god ven og tankerne om man ku ha gjort mere for ham..
jeg ved godt inderst inde at han havde det for dårligt til at det var iorden at lade ham leve mere, men er sku hårdt alligevel..

undskyld, i har nok fået nok af at hører om ham, men måtte bare ud med det..