Jeg vil da gerne starte: Jeg vil da gerne starte:

Håber det er okay? Men det er om mine to afdøde gnavere, dem der betød mest for mig;
Charlie
Du var mit lille marsvin, du blev "kun" 2 år... du var et rigtig dejlig-til tider sky marsin som elskede min seng og dyne (;
Du fik lungebetændelse (tror jeg ) for du var snottet og kunne ikke trække vejret rigtig ;/
Lørdag kl. 21:03 skete det så; jeg var på mit værelse med dig hele tiden skat du lå i buret og jeg hviskede til dig; bliv hos mig,og skal du dø,så dø kun i mine arme (L) Jeg tog dig ud af buret og gav dig en vand med en sprøjte.. Du lå og kiggede på mig med dine efterhånden små øjne
Til sidst stoppede din vejrtrækning og dit hjerte stoppede du lå der helt stille- i mine arme som jeg ville have
Jeg vidste at du ville komme et sted hen uden smerte (L) R.I.P my little boy (L')

Snowy
Du var mit første hamster og vi havde det skønt, kan ikke forklarer hvor meget jeg savner dig Du døde mens jeg var i skole. Du havde fået en kræftknude på halsen og jeg vidste tiden var knap En dag da jeg kom hjem fra skole lå du der, ved din madskål som var dit yndlingsted i buret (; (L)
Og lå stille Blev så ked af det Men vidste jo at du ligesom Charlie kom til et sted uden smerte
Du blev kun 2 år min men to gode år som ingen nogensinde kan tage fra mig<3
R.I.P my little boy

* I ligger begge to i min have med hver jeres gravsted og sten

REGNBUEBROEN;
Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen. Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt.

Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting; alle som een savner de deres kære, som engang var dem nær, og som de måtte lade tilbage.

Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.

Det har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.

Derpå krydser i Regnbuebroen sammen…

Vil altid elske jer som de to smukke og dejlige dyr som i var (L)