papillon og phalene.. {{forumTopicSubject}}

STANDARD


PAPILLON - PHALENE
(EPAGNEUL NAIN CONTINENTAL)
Oprindelsesland: Frankrig og Belgien
Selskabshund
Klassifikation: FCl Gruppe 9 (Selskabshunde), Sektion 9 (Papillon og Phalene).
Uden brugsprøve.

Helhedsindtryk:
Lille selskabsspaniel, normalt og harmonisk bygget, med lang pels.
Næsepartiet af moderat længde, kortere end skallen.
Den virker livlig og yndefuld, men alligevel robust, har en stolt holdning og bevæger sig let og elegant.
Kroppen er en smule længere end hundens højde.
Hoved Proportioneret normalt efter kroppens størrelse; forholdsvis mere let bygget og kort end hos de store og mellemstore Spaniels.
Skalle Ikke for rundet, hverken set fra siden eller forfra, og kan have en let antydet midterfure.
Stop Ret markeret. Hos de større hunde at racen er stoppet mindre, men dog tydeligt, mens det hos de mindste er klart markeret, dog aldrig alt for brat.
Næse Lille, sort og afrundet, men let flad på oversiden
Næseparti Kortere end skallen, fint bygget og smallere udefter, men ikke for udmejslet på siderne. Det må ikke være opadvendt
Næseryg Lige
Læber Kraftigt pigmenterede, tynde og stramme.
Kæber - bid Ret kraftigt tandsæt med god tilpasning og normalt bid.
Tunge Tungen må ikke kunne ses (ved lukket mund). Det er en fejl, hvis tungen vedvarende stikker frem eller ikke trækkes ind og bliver inde, når den berøres med en finger.
Øjne Ret store og godt åbne, at form som en meget bred mandel, ikke udstående. De er ansat ret lavt i hovedet, således at den inderste øjenkrog er placeret ved overgangen mellem skalle og næseparti. øjnene er mørke og meget udtryksfulde, og øjen randene er kraftigt pigmenterede.
Ører Ret tynde, men alligevel stærke i huden. Hvad enten det drejer sig om et skråtstillet eller hængende øre, må ørelappen ikke føles som alt for tilspidset.
Ørerne er ansat ret langt tilbage på hovedet og så langt fra hinanden, at man kan se skallens let rundede form mellem dem.
*Varianten med hængende ører: PHALENE:
Ørerne er ansat højt, klart over øjenhøjde, og bæres hængende, men er alligevel ret bevægelige. De er forsynet med bølget pels, der kan opnå en betydelig længde, hvad der giver hunden et yndigt udseende.

*Varianten med stående ører PAPILLON:
Ørerne er ansat højt, med helt synlig øreåbning, og rettet udefter. Ørets indvendige rand danner en vinkel på ca. 45 mod vandret. Under ingen omstændigheder må øret pege lige opad, hvad der minder cm ørestillingen hos en Pomeranian og derfor skal afvises. Den indvendige side af øret er forsynet med fine, ensartet bølgede hår, hvoraf de længste når ud over ørets rand. Ørets yderside er derimod dækket af lange pelshår, som danner nedhængende frynser, der når langt ud over ørets rande.
Krydsning mellem de to varianter resulterer ofte i halvt rejste øer med
hængende spidser. Denne “blandede” form for ørebæring er en alvorlig fejl
Hals Middellang, med let nakkebue
Krop
Underlinie Let optrukken.
Overlinie Hverken for kort, for hvælvet eller hængende, men heller ikke helt lige.
Lænd Solid, let hvælvet.
Bryst Bredt og ret dybt. Brystomfanget målt mellem de to sidste ribben svarer ret godt til skulderhøjden. Ribbenene er godt hvælvede
Hale Ansat ret højt og ganske lang, godt beklædt med frynser, der danner en smuk ‘fjerbusk”. Når hunden er aktiv, bares halen løftet i højde med ryglinien og op ad buet, således at dens yderste spids kan berøre ryggen. Den må aldrig være oprullet eller ligge fladt hen over ryggen.
Lemmer Lige og tørre, ret fint byggede. Hunden må ikke virke højbenet.
Set forfra og bagfra er benene parallelle. Veludviklede, med god tilslutning til kroppen.
Forpart
Skuldre Veludviklede, med god tilslutning til kroppen
Overarm Af samme længde som skulderbladet, normalt vinklet og med god tilslutning til kroppen
Håndrod Set fra siden, kan den lige anes
Bagpart
Knæled Normalt vinklede
Poter Temmelig lange, såkaldte “harepoter’. der står godt på deres trædepuder. Kløerne er kraftige og foretrækkes sorte, dog lysere has hunde med brun eller hvid pels (hvide kløer hos hunde, der er hvide eller har hvide ben, er ingen fejl, hvis hunden i øvrigt er vel pigmenteret). Tæerne er senede, med robuste trædepuder. Mellem tæerne godt forsynet med fine pelshår, der åAr frem foran poterne og spidser til.
Bevægelse Stolt holdning, fri, let og elegant bevægelse
Pels Pelsen, som er uden underuld, er rigelig, blank og bølget (ikke at forveksle med krøllet). Den er ikke blød, men føles snarere lidt fast, med silkeagtig glans. Pelsen ligger fladt til kroppen, en ret fin i strukturen og en smule bølget. Den minder om pelsen hos de små, engelske spaniels, men er helt forskellig fra pelsen has en Pekingeser, og den må heller ikke ligne pelsen fra en Pomeranian. Pelsen er kort på hoved og næseparti, på benenes forsider og neden for haseleddet. På kroppen er pelsen middellang, men bliver længere på halsen, hvor den danner krave og en smukt bølget kalvekrøs ned foran brystet. Pelsen danner frynser på ørerne og bag på forbenene, og på bag lårene ses fyldige bukser af bløde lokker. Mellem tæerne kan findes fine pelshår, der når lidt frem foran poterne på en sådan måde, at de ikke virker tunge, men tværtimod mere forfinede ved at lade dem syne længere. Som rettesnor kan hunde i god pelskondition have en pelslængde på 7.5cm ved manken og frynser på 15cm på halen. Alle farver på hvid bund er tilladt. På krop og ben skal den hvide farve være dominerende. På hovedet foretrækkes den hvide farve i form at en mere eller mindre bred blis. En hvid aftegning tillades på den forreste del at hovedet, men det er en fejl, hvis hovedet domineres at hvidt. Under alle forhold skal læber, øjen rande og især næsen være pigmenterede

Størrelse Skulderhøjde omkring 28 cm

Vægt To størrelsesvarianter:
Under 2,5 kg for såvel hanner som tæver. Mindste vægt 1,5 kg.
2.Fra 2,5 kg til 4,5 kg for hanner, fra 2,5 kg til 5 kg for tæver.

Fejl Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang
Skallen flad eller æbleformet og kuplet som hos de små, engelske spaniels
Stoppet for meget eller for lidt markeret
Næsen ikke sort
Næseryggen buet eller konkav
Læberne med pigmentløse partier Pigment mangler på øjen randene
Overbid og især underbid
Øjnene små, for runde; udstående; lyse; det hvide i øjnene synligt, når hunden ser lige fremad
Karperyg eller hængeryg
Halen oprullet; hvilende på ryggen; nedhængende på siden af kroppen Det gælder halehvirvlerne og ikke de lange frynser, den hænger ned som lokker)
Krogede forben
Fortykkede håndrødder
Svag bagstilling
Bagben, Som set bagfra afviger fra lodret i knæ, haser og poter
Enkelt eller dobbelt vildtklo på bagbenene er uønsket og anses som en skønhedsfejl. De anbefales fjernet.
NB! Fjernelse at vildtkløer er forbudt i Danmark
Udad- eller indaddrejede poter
Kløerne berører ikke jorden
Pelsen tynd, bIød eller luftig, udstående fra kroppen; uld agtig pels; underuld, som kan tyde på indkrydsning af Pomeranian
Næsen kødfarvet eller plettet
Overbid eller underbid så udtalt, at fortænderne ikke mødes
Tungen lam eller til stadighed synlig

Standarden udgivet af FCI den 6 APRIL 1998...


Race beskrivelse

PAPILLON-PHALENE - en dejlig lille hund, også kaldet Den Kontinentale dværdspaniel. Race-ren gennem århundreder, yndlingshund ved det franske hof for Ludvig d. 14's raffinerede hofdamer og for de kongelige børn, kendt fra de samtidige malerier af kongelige personer. Kom for alvor til Danmark i 1956, og har nu endelig fået rigtig fodfæste blandt liebhavere.
En papillon eller phalène er en lille hund, aldrig dværgagtig, men med alle en stor hunds kvaliteter! Den er munter, venlig, intelligent, godt selskab for både unge og ældre.
En hund man kan have megen morskab og glæde af - og som næsten ingenting fylder!
De oprindelige hunde var hængeørede, (sådan som alle andre spaniel-racer), den variant man nu om dage kalder phalène (natsværmer). Da varianten med de stående ører opstod for ca. 100 år siden, blev man så begejstret for det opvakte udtryk, hunden derved fik, at man bevidst avlede på hunde med denne tendens. Hunden, hvis hoved hermed fik lighed med en sommerfugl med udslåede vinger, fik dermed slået sit tidligere etablerede navn papillon (sommerfugl) fast. Papillon havde man kaldt den på grund af de yderst letbevægelige øren, der omend hængende meget hurtigt skiftede stilling efter ydre påvirkninger, og hunden som helhed virkede dansende let og yndefuld som en sommerfugl.
Begge varianter er yndefulde mini-hunde, elegante og livsglade i både sind og optræden. De er harmonisk byggede og ifølge standarden omkring 28 cm. i skulderhøjde, det svarer til 3-5 kg. alt efter bygning og huld, kun ene anelse længere end høj, på fine slanke ben. Størrelse kan variere en del, men generelt bør man gå uden om de alt for små og nipsede typer på under 2 kg
Papillonen med de stående øren er den mest udbredte, men den hængeørede variant er stærkt på vej frem.
Det er kun ørenes stilling, der skiller de to typer, der også godt må parres sammen. Det ses hyppigt, at der falder phalèner efter papillon-forældre og omvendt, og i de tilfælde kan hunden via en udstilling omregistreres til sin korrekte variant.
Fælles for begge skal ørerne være besat med lange yndefulde frynser, der fuldender indtrykket af en sommerfugl/natsværmer.
Også halen er med til at give indtryk af elegance - som en admirals hattepragt, bliver halen båret i en bue over ryggen.

Med hensyn til pelsen, er racen i en klasse helt for sig selv. Pelsen er glansfuld og silkeglat - uden underuld! skal ikke klippes eller trimmes, danner kun sjældent besværlige knuder - den skyr snavs og smuds, der simpelthen falder af, når pelsen tørrer. - På grund af sin nylon-agtige struktur er den såre nem at børste ren. Den er let at vaske - så ofte man ønsker det - lugter aldrig af "våd hund", da huden ikke indeholder fedtkirtler som andre hunde - derfor virker pelsen altid tør og lækker. Da hunden som nævnt ingen underuld har der skal fældes forår og efterår - og på alle andre tidspunkter! - er fældningen meget beskeden, og de lange silkehår er uhyre lette at fjerne.

Hver hund er noget helt for sig selv, der er ikke to, der er helt ens. De findes i et utal af farve- og aftegningssvariationer fra lys gylden/hvid til sort/hvid.
Man foretrækker at hunden er overvejende hvid med farvede aftegn.
Uanset pelsfarve skal øjen rande/snude/læber være sorte, øjnene skal være så mørke som muligt.
Ufarvede pletter på snuden eller brun snude er en diskvalificerende fejl, der bør undgås. Hvalpe er dog ikke altid født med fuldt pigment, det kommer efterhånden.
Hvor på hunden aftegnene sidder, er helt en smagssag, men en hvid blis på hovedet foretrækkes.
Papillonen er en robust lille hund, længelevende og meget modstandsdygtig overfor sygdomme. De ældre hunde har ikke udpræget tendens til fedme eller astma og bibeholder livet igennem deres legelyst. Hvis man tager de fornødne hensyn til sin hund, tåler den uden problemer både varme sommerdage og vinterkulde uden ubehag, og den behøver absolut ikke overtøj! - det ødelægger tværtimod pelsens isolerende evne.
Papillon og phalène føler sig lige godt hjemme på landet som i en bylejlighed.

Den elsker at udforske tingene, nysgerrig som den af naturen er: at jage fugle op, fange fluer og andre sommerfugle! eller blot at løbe bare for sjov og af livsglæde.
Den motionerer gerne sig selv, men behøver ikke stor plads at røre sig på.
Den er nem at rejse med. Er den fra hvalp vænnet til en transportkasse, kan den gå med som håndbagage i stort set alle transportmidler.

Det er lærenemme dyr, intilligente hunde som de er, er det en sport og fornøjelse at lydighedstræne eller dyrke agility (en behændighedssport), og hjemme i stuerne læres alle mulige cirkustricks uden problemer.

Den Kontinentale Dværgspaniel er HUND hele vejen igennem - sådan foretrækker den det selv!

Det er hunden, der kun tager en lille plads op i rummet, men en meget stor i ens hjerte! Den vil elske og beskytte sin ejer og sine egne, så længe den lever.


min dagligdag med denne skønne race
Jamen man skal lede længe efter en mere glad og kærlig hund over for sin ejer, sikket et humør man bliver mødt med når man kommer hjem
Er selv vokset op med en afghansk mynde, og det må man sige er en helt anden måde den er på, lidt snobbede der er papillonen noget helt andet...
Tror altid jeg vil eje en papillon, nu har jeg haft med racen og gøre i 16 år og det er ikke en hund man sådan glemmer igen