Fila Brasilerio {{forumTopicSubject}}
Det er med stor bekymring for vores dejlige race at vi skriver dette.
Der er personer i Danmark, som tror at de kan tjene penge på at importere Fila Brasileiro fra Østlandene, og sælge dem her i Danmark. (Hundehandel).
Det er muligt at finde billige hunde i Østlandene, og de sælger til hvem som helst. Men oftest følger kvalitet og pris. Man kan heller ikke stole på hundens papirer.
Hundene bliver transporteret her op og videre solgt. Vi vil gerne advare folk om at falde for denne salgsmetode af følgende grunde:
Det er i altid godt at kunne se forældre dyrene til den hvalp man køber og få informationer om sundhed, genetik og temperament på avlsdyrene.
Dette kan man ikke få i disse tilfælde. Man aner ikke hvordan hvalpen er vokset op og hvor. Hvor meget hunden er socialiseret som hvalp er selvsagt umuligt at finde ud af. Oftest er disse hvalpe født i kummerlige kår, og har ikke haft nogen form for menneske kontakt. Det er heller ikke muligt at checke avlerens motivation med racen ud, og kan derfor heller ikke vide med hvilket formål hvalpen er avlet.
I de fleste tilfælde er de avlet med det eneste formål at tjene penge.
Tit og ofte er forældre dyrene slet ikke undersøgt omkring sundhed, og hvalpene er taget alt for tidligt fra deres mor.
En Fila Brasileiro kan være en svær race at eje, og man får ofte brug for en masse råd og hjælp fra avleren, som har erfaringen med racen. Køber man derimod hunden fra en hundehandler er det ikke muligt at få, da de som regel ikke selv har sat sig ind i hver enkelt races karakter, og ingen erfaring har selv. De fleste hundehandlere sælger mere end en race, sommetider mange forskellige.
Vær kritisk når du køber Fila Brasileiro.
Køb fra en god avler, der har bevist sig i avlen, ikke en hundehandler som kun videresælger hunde, kræv at møde forældre dyrene.
Køb aldrig en ung hund eller voksen hund, som du ikke kender den tidligere ejer til. Filaen er en meget svær hund at omplacere, det anbefaler vi kun at man gør til erfarne hunde/Fila ejere. Hvis man køber en ung hund og ikke ved hvad dens liv har været før jer, køber man nemt en hund med problemer.
Filaen er en vidunderlig race, om end ikke nogen nem hund uden den rette forståelse for dens karakter og, den fortjener at få den rigtige ejer med den rigtige indstilling til racen. Den kræver en ejer der har meget tid til den.
En Fila er ikke en hund for mennesker der kun lige har en times tid til hunden hver dag, og en Fila er ikke en hund der egner sig til at være alene mange timer hver dag, det vil ødelægge den.
Tænk jer grundigt om før i vælger racen, og er i alligevel interesseret så husk vores advarsel. Tag ud og se nogle Filaer først, tal med ejerne omkring hunden, fald ikke for dens smukke ydre, for bag den absolut smukke facade, gemmer der sig en mentalt stærk hund som kun under de rigtige forhold og opdragelse bliver den hund man drømmer om.
Den kræver at man socialiserer den dagligt med dens omgivelser, byen, Larmen, fremmede mennesker, andre venlige hunde. Springer man dette over, for den er nu så nem som hvalp, ja så betaler man når den er voksen. Den kan nemt udvikle sig til at være yderst mistroisk over for andre mennesker, og har den ikke gode erfaringer som hvalp, udvikler det sig blot endnu mere.
Filaen en vis "ojeriza" forbeholdenhed/mistro overfor mennesker, men dens natur er yderst kærlig over for sin familie.
Det ligger stærkt i Filaen at den kan blive meget mistroisk overfor andre mennesker hvis man ikke socialisere hvalpen fra den er ganske lille. Derfor egner Filaen sig overhovedet ikke som "potensforlænger", det eneste man opnår ved dette er en bund ulykkelig hund. Dog kan man aldrig socialisere denne mistro ud af en Fila Brasileiro.
En Fila har et naturligt vagthundeinstinkt. En god men meget vagtsom vagthund især på sit territorium, og en hund der har haft oceaner af gode erfaringer som ung hund, og som har mødt en masse mennesker, og som kender sin ejer og hans reaktioner vil blive nemmere når den bliver voksen. En god vagthund er en stærk hund mentalt, og som har det godt med sig selv og som lever tæt sammen med sin ejer i alt hans gøren. Det giver Filaen mulighed for at læse sin ejer i alle situationer og omvendt ejeren mulighed for at læse Filaen i alle situationer.
Alt dette arbejde vil gøre Filaen til en god hund i familien. At gøre den asocial vil give det modsatte. En Fila skal vogte når ejeren er i hjemmet.
Derfor er det også meget vigtigt at hunden allerede fra nyfødt har været tæt sammen med mennesker, den skal acceptere dem som flokkens fører. En lille Fila hvalp der kommer fra en stald, og direkte ud i sit nye hjem, vil få et chok og blive angst for disse mennesker og de nye omgivelser. En Fila hvalp bør ikke udelukkende være kennelhvalp. De skal være i huset, og få alt den input der er muligt før de skal hjemmefra. Hvis den er kennelhvalp vil verden pludselig virke faretruende, og for stor for den lille hvalps psyke når den kommer i sit nye hjem. Det er et kæmpe arbejde at rette op på hundens tillid igen.
Vores motivation til pludselig at skrive dette på vores hjemmeside, er at vi gentagne gange i bliver kontaktet af mennesker der har købt Filaer fra hundehandlere, og dårlige kenneler. Nogle af disse hunde har haft et ustabilt temperament, og nogle sundhedsproblemer. Det er både synd for hundene, og ikke mindst for ejeren. Derfor lad jer ikke ryge i samme båd. Husk et billigt køb, kan tit og ofte være et dyrt køb...
Hvis hunden kommer fra en god kennel der laver sundhedsundersøgelser, stiller sine hunde på udstillinger, er en kennel som udvikler sig og sit materiale, kan vise afkom frem og resultater, så kan man nogle gange forvente at hundens pris er dyrere en fra en hundehandler, men det omvendte kan også være tilfældet.
Sidder du tilbage med spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os,
Med venlig hilsen
Marianne og Jens
jun 2004
Følger: 150 Følgere: 145 Hunde: 8 Emner: 1.182 Svar: 18.375
jun 2004
Følger: 150 Følgere: 145 Hunde: 8 Emner: 1.182 Svar: 18.375
Jeg ville være utryg ved "sproget" er så utydelig. Der er SÅ mange mennesker - selv i den bedste mening - der ikke forstår at læse en hund.
jun 2004
Følger: 150 Følgere: 145 Hunde: 8 Emner: 1.182 Svar: 18.375
Især ikke børnefamilier hvor der kommer venner på besøg.
Jeg kan egentlig godt lide den af udseende - og han ser dejlig ud på billedet
jun 2004
Følger: 150 Følgere: 145 Hunde: 8 Emner: 1.182 Svar: 18.375
Mit problem ville nok være at jeg ikke var bange for ham.
Ville nok blive lidt børnefornærmet over hvis han ikke ville hilse haha
jun 2004
Følger: 150 Følgere: 145 Hunde: 8 Emner: 1.182 Svar: 18.375
jun 2004
Følger: 150 Følgere: 145 Hunde: 8 Emner: 1.182 Svar: 18.375
Fila Brasilerio
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside