{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.602 visninger | Oprettet:

Dansk/Svensk Gårdhund {{forumTopicSubject}}

Dansk/Svensk Gårdhund er det samme som den gamle danske foxterrier. I Sverige kaldte de den Skånsk Terrier, men det er slet ikke nogen terrier, det er snarere en pinscher. Gårdhunden har ikke det iltre terriertemperement.

Man har haft Gårdhunde overall på landet til at tage rotter og mus, men også til alt andet forefaldende arbejde til hunde. De gav hals, nar der kom fremmede, holdt ræven fra hønsene, gik med på jagt, hentede køerne ind til malkning, legede med børnene osv.

Ud over at være blevet brugt som gårdhund, har den også været meget brugt som cirkushund. Hvad en race har været brugt til, siger en hel del om, hvordan den er. Hvis man skal bygge et cirkusnummer op, bruger man de hunde, der lettest lærer det. Altså - Gårdhunde er lærenemme, samarbejdsvillige og glade for at lære kunster.

For at kunne tage rotter, skal hunden være lynhurtig og være god til at bruge sin næse. Desuden skal dens jagtinstinkt efter småvildt være veludviklet

Racestandarden taget DSGK's hjemmeside.
Oprindelsesland: Danmark/Sverige
(NKU Standard uden FCI Nr.)

Anvendelse:
Dansk/Svensk Gårdhund har fra gammel tid kunnet findes på landejendomme.
Den har været anvendt som vagthund, rottehund og selskabshund.
Klassifikation:
Gruppe 2
Helhedsindtryk:
Lille, kompakt, næsten kvadratisk. Racen er eksteriørmæssigt sent færdigudviklet.
Temperament:
Racen er vågen, intelligent og livlig.
Hoved:
Trekantet, ret lille med temmelig bred og svagt hvælvet skalle.
Stop:
Stoppet skal være vel markeret.
Næse:
Næsen skal være sort hos hunde med sorte pletter. I øvrigt skal næsens farve harmonere med pelsfarven.
Næseparti:
Næseryggen bør være lige.
Næsepartiet skal være veludfyldt, blive smallere ud mod snuden, og må ikke virke spidst eller spinkelt. Næsepartiet skal være noget kortere end afstanden fra stoppet til nakkeknuden.
Kæber:
Kæberne skal være kraftige.
Bid:
Saksebid med regelmæssige, veludviklede tænder.
Øjne:
Øjnene skal være mørke hos hunde med sorte pletter. Noget lysere øjne er tilladt hos hunde med gule eller chokoladebrune pletter. Øjnene skal være middelstore, svagt rundede og hverken dybtliggende eller udstående. Udtrykket skal være vågent og mildt.
Ører:
Rosenører eller ører foldet fremover, så mindst halvdelen af øret tipper. I begge tilfælde skal øret tippe i højde med eller kun noget over skallens niveau.
Hals:
Halsen skal være middellang, kraftig og med let buet nakke-linie. Den må ikke være elegant. Ingen løs halshud.
Krop:
Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er 9 til 10.
Lænd:
Lændepartiet skal være kort og svagt hvælvet. Buglinien må ikke være hårdt optrukket.
Hale:
Halen må ikke være for højt ansat. Den kan være kort kuperet eller medfødt stumphale. Halen må ikke være hårdt oprullet eller bæres fladt hen over ryggen.
NB! Kupering er forbudt i Danmark/Sverige.
Bryst:
Brystkassen skal være dyb og rummelig med meget hvælvede ribben. Oftest er den ikke helt udviklet førend efter tre års alderen.
Lemmer:
Forpart: Forbenene skal set forfra være lige og parallelle. Fronten skal være forholdsvis bred sammenlignet med brystkassens bredde.
Skuldre: Skulderbladene skal være normalt tilbagelagte.
Overarm: Overarmene skal være normalt vinklede mod skulderbladet.
Mellemhånd: Mellemhånden skal være stærk og spændstig.
Forpoter: Forpoterne skal være små og ovale med let sluttede tæer.
Bagpart: Bagbenene skal set bagfra være parallelle og godt muskuløse.
Knæled: Knæledene skal være velvinklede.
Haseled: Haseledene skal være velvinklede.
Bagpoter: Bagpoterne skal være små og ovale med let sluttede tæer. Vildtkløer på bagbenene bør fjernes.
NB! Fjernelse af vildtkløer med det formål at ændre hundens eksteriør er forbudt i Danmark.
Bevægelse:
Bevægelserne skal være livlige og frie.
Pels:
Hårlag: Pelsen skal være hård, kort og glat.
Farve: Hvid farve skal være dominerende. Aftegninger i form af ens- eller flerfarvede pletter i forskellige kombinationer.
Størrelse:
Idealhøjde for hanner 34 - 37 cm, +/- 2 cm.
Idealhøjde for tæver 32 - 35 cm, +/- 2 cm.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de ovenstående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Bemærk:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Dansk/Svensk Gårdhund
  • #1   21. nov 2010 Jeg vil blot tilføje at der er lavet en opdatering af racebeskrivelsen som er godkendt. Men den er oprindelig skrevet på svensk og oversat til engelsk. Oversættelsen fra engelsk til dansk er forkert, og dette er endnu ikke blevet rettet. Indtil det sker, det er over 2 år siden, så kører vi efter den gamle.

    En af de væsentlige ændringer er under
    Bid:
    Saksebid med regelmæssige, veludviklede tænder.

    Her er ændringen at tangbid er acceptabelt.

    Da racebeskrivelsen i sin tid skulle ændres var jeg med til at lave input fra den danske raceklub, som sammen med den svenske raceklub lavede den sammen.

    Desuden har vi fået FCI godkendelsen, men racebeskrivelsen på DKKs hjemmeside har end ikke fået tilføjet FCI nummeret. Vi har fået en karensperiode på 10 år, 8 år tilbage) hvor vi ikke kan opnå CACIB'er. Dette fordi der er en race i Mellemamerika som ligner racen meget. Men hvorfor dette "forbud" forstår få, da det er meget usandsynligt at denne race bliver udstillet i Europa.


Kommentér på:
Dansk/Svensk Gårdhund

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce