{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.266 visninger | Oprettet:

Standard størrelsen? {{forumTopicSubject}}

Hej alle. Jeg er ny herinde og venter på at få min pomeranian hjem om ti meget lange dage:o)

Jeg ved at der har været skrevet lidt om det, men hvad er de nøjagtige standardmål for en pomeranian? Og hvornår regner man med at hunden er fuldt udvokset? :o)
Og til sidst, er Poms et kælenavn for pomeranian eller er det noget andet?

Mvh Tanja


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Standard størrelsen?
  • #1   10. dec 2008 tillykke med den lille nye.

    poms/pomser osv er ganske rigtig kælenavnet for pomeranian


    en pomser skal være 20 cm +/- 2 cm - hunden der er større eller mindre er uønskede og bør ikke indgå i avl.

    det er lidt forskelligt hvornår man regner med at hunde er fuldt udvokset - men min personlige vurdering er omkring det 2 år - her mener jeg at hunden skal være nogen lunde færdig og ind i sit 3 leve år vise sig som værende på toppen.
    men igen der er forskellige vuderinger -- i forhold til avl burde man ikke avle med hunde der er under 24 mdr.

    pomseren vurderes efter det man kalder FCI standard - denne standard bruges i alle klubber her i landet - men der er meget stor forskel på hvordan de forskellige klubbes dommere vurdere. jeg mener det eneste rigtig sted man kan få sin hund vurderet er hos Dansk kennel klub.

    du vil også kunne se der er meget sotr forskel på hundene fra dkk kontra de andre klubber.

    FCI er paraplyorganisation, med hjemsted i Belgien, for tilsluttede kennelklubber fra mere end 70 lande.

    Pomeranian dømmes efter FCI standard nr. 97

    I Danmark benyttes FCI standarder af følgende:

    o DKK (Dansk Kennel Klub),

    o DRU (Dansk Racehunde Union),

    o DHL (Danske Hundeejeres Landsforening),

    o DDH (Den Danske Hundeforening) med flere.

    FCI standard nr. 97 - udgivet 05.03.1998 for TYSK SPIDS

    incl. KEESHOND og POMERANIAN



    (DEUTSCHE SPITZE) - Oprindelsesland Tyskland





    Anvendelse:
    Vagt- og selskabshund



    Klassifikation:
    FCI Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type), Sektion 4 (Europæiske spidshunde). Uden brugsprøve.



    Historie:
    De Tyske Spidser er efterkommere af stenalderens Tørvehund Canis familiaris palustris Ruthimeyer og den senere 'Pælehus-spids1, og de udgør Mellemeuropas ældste hunderace, som talrige andre racer er udgået fra. l lande uden for det tyske sprogområde kaldes Wolfspitz også Keeshond, medens Zwergspitz kaldes Pomeranian.



    Helhedsindtryk:
    Spidserne virker besnærende ved deres smukke pels, som den rigelige underuld får til at stå ud fra kroppen. Særligt påfaldende er den kraftige, mankelignende krave rundt om halsen, og den fyldigt buskede hale, der bæres kækt ind over ryggen. Det ræveagtige hoved med de kvikke øjne giver sammen med de spidse, små og tætsiddende ører Spidsen det kække udseende, som er så karakteristisk.



    Vigtige proportioner:
    Forholdet mellem hundens skulderhøjde og længde er som 1 til 1.



    Temperament og karakter:
    Den Tyske Spids er altid opmærksom, livlig og usædvanlig trofast over for sin ejer. Den er meget lærvillig og let at opdrage. Dens mistro over for fremmede og dens manglende interesse for jagt gør den til en idéel vogter af hus og ejendom. Den er hverken sky eller aggressiv. Den udmærker sig især ved at kunne tåle vind og vejr, at være robust og leve længe.



    Hoved:

    Skalle:
    Spidsens middelstore hoved er set ovenfra bredest bagtil og bliver kileformet smallere mod næsespidsen.

    Stop:
    Moderat til markeret, men aldrig brat.

    Næse:
    Næsen er rund, lille og rent sort - hos alle brune Spidser er den mørkebrun.

    Næseparti:
    Næsepartiet er ikke for langt, hverken groft eller tilspidset, og harmonisk proportioneret efter skallen. (Hos Wolfspitz/Keeshond, GroBspitz og Mittelspitz ca 2:3, hos Kleinspitz og Zwergspitz/Pomeranian ca 2:4.)

    Læber:
    Læberne er ikke hængende, men ligger stramt til og danner ingen fold ved mundvigen. De er hos alle farvevarianter sort pigmenterede, dog brune hos brune Spidser.

    Kæber, bid:
    Kæberne er normalt udviklede og har et fuldstændigt saksebid med 42 tænder i henhold til tandformlen. Den øverste række af fortænder griber uden mellemrum ned over de underste, og tænderne er stillet lodret i kæben. Hos Kleinspitz og Pomeranian tolereres mindre præmolarmangler. Tangbid er tilladt hos alle varianterne.

    Kinder:
    Kinderne er blødt rundede, ikke fremtrædende.

    Øjne:
    Øjnene er middelstore, mandelformede, noget skråtstillede og af mørk farve. Øjenrandene er sort pigmenterede hos alle farvevarianter, dog mørkebrune hos alle brune Spidser.

    Ører:
    De små ører er ansat højt og relativt tæt sammen. De er trekantet tilspidsede og bæres altid rejste med stive spidser.

    Hals:
    Den middellange hals er bredt ansat på skuldrene. Den har en let nakkebue, er uden løs halshud og er dækket af en mankelignende pelskrave.


    Krop:


    Overlinie:
    Overlinien begynder ved spidserne af de opretstående ører og går i en blød kurve over i den korte, lige ryg. Den buskede, svungne hale, som delvis dækker ryggen, afrunder silhuetten.

    Manke, ryg:
    Den høje manke glider umærkeligt over i ryggen, der er så kort som muligt, lige og stram.

    Lænd:
    Kort, bred og kraftig.

    Kryds:
    Krydset er bredt og kort, ikke faldende.

    Bryst:
    Det dybe bryst er godt hvælvet, og forbrystet er veludviklet

    Underlinie, bug:
    Brystkassen når så langt bagud som muligt, og bugen er kun moderat optrukken.

    Hale:
    Halen er højt ansat og middellang. Straks fra roden vender den opad og fremad, oprullet over ryggen, hvor den ligger fast til. Den er kraftigt busket. En dobbelt krølle ved halespidsen er tilladt.


    Lemmer:

    forparti:
    Generelt: Fronten er lige og temmelig bred

    Skuldre:
    Skulderen har god muskulatur og er stramt forbundet til brystkassen. Skulderbladet er langt og skråt tilbagelagt. Den næsten lige så lange overarm danner en vinkel på ca 90° med skulderbladet.

    Albuer:
    Albueleddet er kraftigt, ligger tæt ind mod brystkassen og er hverken drejet ind- eller udefter.

    Underarm:
    Underarmen er middellang, kraftigt bygget i forhold til kroppen og fuldstændig lige. På bagsiden er den godt befjeret.

    Mellemhånd:
    Den kraftige, middellange mellemhånd er stillet i en vinkel på ca 20° mod lodret.

    Forpoter:
    Forpoterne er så små som muligt, runde, med godt sluttede og hvælvede tæer, såkaldte kattepoter. Kløer og trædepuder er hos alle farvevarianter sorte, dog mørkebrune hos alle brune Spidser.

    Bagpart:
    Generelt: Bagparten er meget muskuløs og bærer ned til haseleddet meget fyldig pels. Bagbenene er stillet lige og parallelt.

    Over-, underlår:
    Over- og underlår er næsten af samme længde.

    Knæled:
    Knæleddet er kraftigt, kun moderat vinklet. Det bliver under bevægelsen hverken presset ind- eller udefter.

    Mellemfod:
    Mellemfoden er middellang, meget kraftig og stillet lodret mod jorden.

    Bagpoter:
    Bagpoterne er så små som muligt, runde, med godt sluttede og hvælvede tæer, såkaldte kattepoter, og robuste trædepuder. Farven på kløer og trædepuder er så mørk som muligt.


    Bevægelser:
    Den Tyske Spids bevæger sig med godt fraskub, lige, flydende og spændstigt.

    Hud:
    Huden ligger stramt til kroppen, uden folder eller rynker.



    Pels:

    Hårlag:
    Pelsen er dobbelt, dvs bestående af lange, lige dækhår, der står ud fra kroppen, og en kort, tyk og vatagtig underuld. På hoved og ører, på forsiden af for- og bagben og på poterne er pelsen kort og tæt (fløjlsagtig), mens kroppen i øvrigt bærer lang og rigelig pels. Den er hverken bølget, kruset eller tjavset, og der må ikke være 'skilning' langs ryggen. Hals og skuldre er beklædt med en tæt manke. Bagsiden af forbenene er godt befjeret, og bagbenene har fra krydset ned til haseleddet fyldige bukser. Halen er kraftigt busket.


    Farve:
    a) Wolfspitz / Keeshond
    Ulvegrå.

    b) GroBspitz
    Sort, brun, hvid.

    c) Mittelspitz
    Sort, brun, hvid, orange, ulvegrå, andre farver.

    d) Kleinspitz
    Sort, brun, hvid, orange, ulvegrå, andre farver.

    e) Zwergsoitz / Pomeranian
    Sort, brun, hvid, orange, ulvegrå, andre farver.

    Sort Spids:
    Hos den sorte Spids skal underulden såvel som huden være mørkfarvet, og pelsens overflade skal være laksort, uden nogen form for hvidt eller andre aftegninger.

    Brun Spids:
    Den brune Spids skal være ensartet og ensfarvet mørkebrun.

    Hvid Spids:
    Pelsen skal være rent hvid, uden anstrøg af anden farve, især gulligt, som ofte kan optræde specielt på ørerne.

    Orange Spids:
    Den orangefarvede Spids skal være ensartet ensfarvet i en middel farvenuance.

    Ulvegrå Spids og Keeshond:
    Sølvgrå med sorte hårspidser. Næseparti og ører er mørkfarvede; rundt om øjnene en tydelig tegning, der består af en fin, sort linie, der løber skråt fra yderste øjenkrog til nederste øreansats, samt en tegning af linier og schatteringer, der danner korte, men udtryksfulde øjenbryn. Manke og skulderlinie er lyse, for- og bagben sølvgrå uden sorte aftegninger neden for albuer/knæ, bortset fra lette, sorte linier ("pendling") på tæerne. Halespidsen er sort, halens underside og bukserne er lyst sølvgrå.

    Andre farver:
    Herunder falder alle farvenuancer som: Creme, creme-zobel, orange-zobel, black and tan og broget. Brogede Spidser skal have en hvid grundfarve, og de sorte, brune, grå eller orange aftegninger skal være fordelt over hele kroppen.


    Størrelse:

    Skulderhøjde:
    a) Wolfspitz / Keeshond
    49 cm ± 6 cm

    b) GroBspitz
    46 cm ± 4 cm

    c) Mittelspitz
    34 cm ± 4 cm

    d) Kleinspitz
    26 cm ± 3 cm

    e) Zwergsoitz / Pomeranian
    20 cm ± 2 cm

    Hunde under 18 cm er uønskede

    Vægt:
    Hver af størrelsesvarianterne af Tysk Spids skal have en vægt, der svarer harmonisk til deres størrelse.

    Fejl:
    Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

    Alvorlige fejl:
    · Fejl i bygningen.

    · Hovedet for fladt, udtalt æblehoved.

    · Kødfarvet på næse, læber og øjenrande.

    · Tandmangler hos Wolfspitz/Keeshond, GroB- og Mittelspitz.

    · For store og for lyse øjne, udstående øjne.

    · Fejl, der påvirker bevægelsen.

    · Manglende ansigts-aftegninger hos ulvegrå Spidser.


    Diskvalificerende fejl:
    · Ikke lukket fontanel.

    · Under- eller overbid.

    · Ektropion, entropion.

    · Kipører.

    · Tydeligt hvide pletter hos alle ikke-hvide Spidser.

    · Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.





  • #2   10. dec 2008 Tusind tak for dit svar. Jeg skal ikke bruge ham til udstilling eller noget, men det er bare rart at vide hvor "ren" han er:o) Begge hans forældre overholder umiddelbart kravene mht størrelse og de andre ting, så jeg regner med at han er rimelig raceren:o) Uanset hvad, så blir han en dejlig familie hund:o)

Kommentér på:
Standard størrelsen?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce