analkirtel kæmpe byld {{forumTopicSubject}}

Kira havde desværre et af hendes anfald natten mellem fredag og lørdag, det var et voldsom et. Dagen efter var hun lidt træt, men ikke så træt som hun plejer, hun var urolig og engang i mellem var det som om der var nogen efter hende, godt nok er hun en mærkelig hund, men dog ikke så mærkelig.

Ja ja, tænkte jeg, vi må jo bare bære over med hende, som vi plejer.
Søndag var det helt slemt, jeg tænkte, hvad søren foregår der. Hun kom skrigende gennem stuen, med halen og numsen trukket ind under sig, ej tænkte jeg, hun er nok forstoppet, der sidder nok noget i klemme, og så plejer hun at blive helt vild. Der sad ingenting, så jeg trykkede lidt over det hele på hende, for at se om hun reagerede, da jeg ramte siden af halen og lidt skrådt under, så skreg hun helt vildt, gud hvor blev jeg forskrækket.

Kunne godt se nu, at der var en bule under huden. Vi blev enige om at det måtte jeg køre til dyrlægen med mandag morgen.

Hun var noget urolig det meste af natten.

Jeg fik fat i dyrlægen, tid kl. 11:15.
Kl. 08:30 sad 2 af mine børn og spiste øllebrød ved spisebordet. Lige pluselig kom Kira hoppende op på stolen og videre hen af bordet, for at komme hen til mig, det skete så at der gik hul på denne byld/analkirtel, og ud på bordet sprang/flød der pus/blod og slim, velbekomme unger, siger jeg bare. Jeg fik fat i henden, tørret bordet af, og tro det eller lad være, men børnene spiste bare videre, utroligt, jeg havde kastet op, hvis det var mig der sad og spiste.

Stakkelse, stakkels hund, jeg kan da godt forstå hun har været urolig. Hun har fået det renst, fået smertestillende, beroligende og pencillin, både i såret og pr. sprøjte. Skal til dyrlæge igen fredag, så hun kan holde øje med det.

Jeg har hørt om mandag biler, men jeg tror altså at jeg har fået mig en mandags hund, uha da da.