{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
16.060 visninger | Oprettet:

Ikke renlig hund på 2 år, hvad gør vi? {{forumTopicSubject}}

Vi har en chihuahua, som er vokset op hos "opdrætter" med at tisse på aviser på gulvet.

Lige siden vi fik den for 2 år siden har vi forsøgt alt, føler vi.

Vi har læst om renlighed, analyseret mønstre og afprøvet lidt af hvert.

Blandt andet konklusionen de fleste kommer med, at det er pga. manglende aktivering eller for meget aktivering. Men lige lidt hjælper det.

Vi kan eksempelvis gå en times tid, hvor den både laver det ene og andet. Så kommer vi hjem og der går fem minutter så tisser den på gulvet.
Den tisser i alle rum, og på tøj eller håndklæder osv.

Så snakkede vi om at det måske var lugte i vores hus, vaner osv. Så når vi flyttede så skulle den ud dobbelt så meget, efter den havde sovet, spist osv. At vi simpelthen ville forhindre at den skabte lugte, vaner eller andet. Men det er simpelthen umuligt, vi har eksempelvis lige gået tur med den hvor den tisser og laver, så kommer vi op og så går der kort tid, så sætter den sig og tisser på stuegulvet.

Jeg er græde færdig, jeg har forsøgt alt i 2 år nu. Snakket med hundepsykologer, læst div. artikler, taget imod alle råd og prøvet alt hvad jeg overhovedet kan. Men dagligt har vi lort og tis på gulvet smiley
Og jeg er fyldt op med råd om aktivering, at det er fordi den ikke kan magte at være en leder og andet i den retning, for der er jo ingen faktuelle råd i de analyser!?

I dag har jeg så taget det sidste skridt og købt en kattebakke, skide surt at skulle have sådan en når nu man går tur tit og det burde kunne klares der. Men det ser heller ikke ud til at virke, og kommer måske heller ikke til det selvom jeg har købt specielle dråber der skulle virke fristende og rend mig i ***** ( Sorrt :- )

Så nu er jeg snart opbrugt, træt af samle et af ungernes håndklæder op og der dumper en lort ud, træt af at træde i en tis plet slevom man lige har været ude og gå tur. Jeg er simpelthen brugt helt op, og rigtig rigtig ked af det for vi elsker jo hunden som bare pokker. Men vi er også kørt rigtig træt i dagligt at skulle rende rundt i hele huset og gøre rent og tørre op :- (
Så indrømmet vi er faktisk begyndt at tænke på om den nogensinde bliver anderledes? om vi kan leve med det? og hvad pokker vi snart skal stille op?

Er der overhovedet nogen som kan hjælpe, eller komme med de gyldne råd?!?

Og alt hvad der hedder stimulering, gå ture, socialisering, ro renlighed og vaner osv. ER afprøvet. Vi har aldrig ladet den tisse inde på aviser, vi har prøvet kun at reagere med ros når den tissede ude og ingenting når den gjorde det inde men derefter sætte den ud i haven, skældt ud inde og rost ude og alt muligt andet.
Den forstår ordet tisse, og kan tisse når vi beder den om det ude og har kunne det fra hvalp. Men det er som om den synes det er ganske fint at tisse og lave ALLE steder, både ude og inde.

Vi har også prøvet i måneder ingenting at gøre, fordi en mente det måske var fordi vi prøvede for meget.

Hunden er ikke syg, den skulle være sund og rask ifølge dyrlægen.

Hjælp en græde færdig familie, som virkelig elsker deres hund, men som er ved at blive ædt op af tis og lort i hele hytten :- (


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ikke renlig hund på 2 år, hvad gør vi?
  • #1   29. mar 2011 Er det en han , kan det være han srinter , og det kunne være en mulighed at kastrere, jeg har selv kastrert 3 af mine og det har hjulpet smiley

  • #2   29. mar 2011 Jeg har desværre ikke et gyldent råd, selvom jeg ville ønske jeg kunne komme med et...

    Det lyder jo til i har prøvet rigtig meget sådan adfærdsmæssigt...

    Du skriver at ifølge dyrlægen er hun sund og rask... Men har hun været undersøgt sådan dybere fx med scanning eller hvad ved jeg, som ville kunne vise hvordan hun så ud inden i?? Altså der er måske ting man ikke kan se udenpå??


  • #3   29. mar 2011 Det er en pige.

    Fru Robbie, nej ikke med scanning. Men via alm. tjek for urin infektion osv. Og dyrlægen mener ikke der er noget som ikke fungere som det burde, da der jo fint kommer tis igennem og den eksempelvis ved gæste overnatning hos min mor når jeg er der, fint holder sig en hel nat osv.

    Vi er simpelthen så kede af det :- (


  • #4   29. mar 2011 Kender godt følelsen! My var tre år før der var "hul igennem" og hvad der gjorde udslaget ved jeg faktisk ikke helt.
    Men nu er hun 90% renlig og skider faktisk aldrig inde men en tissetår smutter i ny og næ.

    To ting er dog anderledes, efter sommeren hvor døren til haven altid stod åben, begyndte hun i efteråret selv, at gå til døren når hun ville ud. Overser vi dette signal tisser hun stadig på tæppet, så vi lukker nu døren til alrummet, hvor terasse døren er, så giver hun nemlig lyd "piver" når hun er trængende.
    Ligeledes har vi begrænset hundene så de kun kan være i stue og gang når de er alene hjemme og nu er der aldrig efterladenskaber når vi kommer hjem.

    Vi har fået en ny hvalp og hun er nu 4 mdr gammel og heller ingen ørn til renlighed.... men begrænser vi hendes færden f.eks lukker døren indtil stuen når vi opholder os der om aften, så er det tydeligt at se når hun er trængende. Har hun fri adgang til hele huset går hun bare i et andet rum og besørger.Og da vi har et stort hus er det let, at finde en afsides liggende krog i et uopmærksomt øjeblik.

    Så måske skulle i prøve, at lukke dørene til det rum i og hunden befinder jer i, så i har mulighed for, at se hendes signaler og få hende ud eller i kattebakke inden uheldet er uden.

    Ellers pøj, pøj med projektet


  • #5   30. mar 2011 Hej Karina, sikke et ski** irriterende situation I står i altså! Fie hun har været SÅ svær at gøre renlig pga. hun har også været renlig på avis som hvalp, og jeg tror dét ligger meget dybt i dem! Hun kan stadig finde på at tisse på en bademåtte eller et håndklæde der ligger HELT plan med gulvet stort set.. Men ikke store almindelige gulvtæpper, eller hvis der ligger tøj på gulvet, dét tror jeg dufter anderledes.. Men ja, det virker jo som om at hun synes det er helt normalt at gøre det alverdens steder!?
    Hm hm, hvad siger adfærdsbehandlere til situationen?
    - Har I overvejet sterellition? - Jeg har hørt at det ofte bliver bedre, hvis det f.eks er noge dominans? Dét har jeg nemlig selv hørt med Fie, fordi hun tisser jo 10gange på gåtur fordi hun skal sætte sit præg (hun tisser som en hanhund), og hun kan jo finde på det i andres hjem når hun kan dufte en anden huns løbetid eller selv er på vej, under eller lige efter løb.. Og så skulle en sterellition KUNNE gøre det bedre, men intet er jo sikker..
    Stakkels jer altså! smiley
    Held og lykke med det!


  • #6   30. mar 2011 Jeg vil bare lige tilføje at Micki er fra hvalp fra opdrætter vokset op med at tisse på avis og jeg havde den også liggende i starten til nødstilfælde...

    Og han har altså været helt renlig siden han var 3-4mdr... Så tror i det her tilfælde ikke kun det handler om det...

    Håber virkelig du finder en løsning, jeg ville også være træt af hvis mine gik og tissede og sked inde, det er bestemt ikke lækkert og jo også fyldt med bakterier...

    Jeg tænker om det måske ville være en mulighed at snakke med børnene om fx at alt tøj håndklæder osv smider man ikke på gulvet, men måske så hellere bare på en stol eller et bord?? Så begrænser i da ihvertfald hende en hel del i at tisse der??

    Måske skal i spørge dyrlægen om en dybere undersøgelse(selvom jeg er sikker på i har en dygtig dyrlæge og ved bedre end mig;o)..) Men måske bare for at få det sidste afklaret mhs til det?

    Måske skal i bare lære og leve med det?? Og så evt begrænse hende i steder at gøre det, eller måske træne hende til der er et "lovligt" område at gøre det som du selv er inde over med kattebakken(selvom jeg bestem heller ikke går ind for det normalt) Men det vil måske lette jer og hende med en masse..:o)

    Måske er Sterilisation læsningen, ved det ikke, men det kunne du måake også prøve at vende med dyrlægen... Eller prøv at spørg i det store forum måske der er nogen der der kan hjælpe??


  • #7   30. mar 2011 Det lyder som om I efterhånden har prøvet alt, så det er virkelig en svær nød at knække. Nu ved jeg ikke hvilken adfærdsbehandler I har haft ude, men dem er der jo stor forskel på. En erfaren en af slagsen burde kunne komme med massevis af forslag, synes jeg. Mens de unge nyuddannede måske har knap så meget at byde på pga manglende erfaring.

    En ting der slår mig, som I kunne prøve (selvom den måske er symptombehandling) er at lave nogle indendørs fødersøg på gulvet.
    Fordi hunde tisser og skider ikke der hvor de spiser.

    Så hvis I kaster 20 stk tørfoder eller yndlingsgodbidder ud på gulvet et par gange dagligt i en periode, kan det måske være det kan gøre en forskel?

    I vinterperioden hvor der var sne, lavede jeg indendørs søg hver aften, det syntes Guincho var herligt. Og hvis jeres gulve er sarte, kan I vælge nogle godbidder, som ikke sviner. På badeværelset brugte jeg kamsteg i bitte små tern, der er jo klikegulv, som kan tåle det. Men til trægulv kunne I vælge de der jeg altid anbefaler, som Guincho elsker, de lange stænger fra trixie. De kan skæres ud i miniature, så hunden stadig har plads til sit normale fuldfoder i maven:)

    Det med dominans køber jeg ikke mht. Filuca. Det ses faktisk ofte at hunden tisser indendørs fordi de ønsker at der kommer til at dufte af "trygge mig". Og det passer måske også meget godt med at I er flyttet til et nyt område.
    Jeg ser rigtigt tit at Guincho tisser de (udendørs) steder hvor han føler soig 100% tryg, og tøver med tissetåren hvis der dufter lidt for fremmed, evt. af fremmed hund.


  • #8   30. mar 2011 jeg har ikke læst hele tråden, men mon din mor kunne ha den på lille ferie og se hvad den gør i en længere tid hos hende, måske den så vænner sig af med det....du må kun skælde ud imens den tisser på gulvet, ikke bagefter , den ved ikke hvad du så er sur over.......

  • #9   30. mar 2011 I dag har den så tisset i vores seng :- (

    Jeg tror desværre ikke et operativt indgreb ville hjælpe, for det virker ikke som dominans, men tvært imod som usikkerhed og angst - ja altså jeg er jo ikke ekspert, men jeg synes at hendes trang til at være sammen med mig HELE tiden er sat op, hun ryster når jeg gør mig klar til at gå, hun er også begyndt at pive de sidste par måneder mens hun ryster. Hun følger mig HELE TIDEN i hvert rum, hun kan ikke finde ro til at sove selv eksempelvis i en kurv hvis jeg står i køkkenet og åbner et vindue eller laver noget så kan hun ikke finde ro og tripper for at komme op til mig. Men jeg kan jo ikke bære rundt på hende hele tiden og heller ikke undgå at gå fra hende når jeg skal hente børn eller handle.
    Jeg er ikke engang i job, så det er meget meget lidt hun skal være alene.

    Jeg er simpelthen græde færdig fordi jeg føler mig magtesløs, jeg kan ikke leve med det i længden for jeg kan mærke på mig selv at jeg bliver så brugt og ked af det i længden, nu har vi døjet med tis og lort i alle rum i 2 år og det er så opslidende.
    Vi forsøger at dæmpe tøj på gulvet osv, men det er svært med små børn som er impulsstyret og lige har været i bad og smider et håndklæde i et par minutter hist og pist.

    Jeg har det sidste halve år haft en del tanker omkring hendes adfærd, det virker ikke til hun trives som alene hund, hun er sindsyg knyttet til mig og kan slet ikke finde ro hvis jeg ikke er ved hende. Hvis jeg ikke er hjemme med resten af familien er går hun og piver osv.
    Jeg føler ikke jeg kan give hende det jeg burde, jeg kan ikke komme til bunds i hendes renligheds problem og jeg vil ikke anskaffe mig en til hund. Engang imellem tænker jeg at mange af hendes angst problemer og tryghed ville blive løst ved en anden hund, eller en familie som er hjemme hele tiden. Men det gør ondt at tænke på at skulle være uden hende. I nat bad jeg til hun bare ville benytte de pokkers aviser eller kattebakken, men hun kan slet ikke finde ud af det. Og tisser alle andre steder :- (



  • #10   30. mar 2011 Karin,

    Det du skriver var præcis det første jeg tænkte, men tænkte at du jo havde haft behandler og ville være sikker på Han/hun havde sat ind for det..

    Jeg er overbevist om du kan få løst det her problem:o)... Måske var det værd at prøve en ny adfærdsrådgiver, ikke en ond ord om den anden, slet ikke, men nye øjne på sagen kunne være en ide... Der findes så mange hjælpemidler til at afhjælpe de problemer, måske det er en blanding af rådgivning, træning og beroligende i form af DAP, Zyklene eller noget blomstermedicin..

    Sådan som du skriver det lyder hun meget usikker og finder trygheden ved dig?? Måske er hun bare et nervøst lille væsen, måske kan der også være sket en ting tidligt i hendes liv der har gjort det værre... Måske når hun har været alene hjemme er der sket noget(tordenvejr/fyrværkeri/ forsøg på indbrud) ja det kan være så mange ting som har gjort hende bange og det så er derfor når hun er alene at hun besørger indenfor... Og hun kan jo ikke undgå at mærke jeres magtesløshed og måske lidt irritation... Og det påvirke hende også, især hvis hun er usikker og så har problemet udviklet sig... Det her er bare noget jeg kunne forestille mig, er sikker på en god adfærdsrådgiver kan hjælpe meget bedre og får jer og lille Filuca til at få et helt nyt liv:o)


  • #11   30. mar 2011 Hvad er det du tænker en adfærdsbehandler ville kunne gøre?

    Jeg ville ønske jeg delte din optimisme, for efter 2 år sådan her med div. råd osv. så kan jeg ikke se hvad det er som skal kunne gøre at hun ændre adfærd?

    :- ( det er pokkers hårdt, lige nu ligger hun i mine arme og jeg elesker hende jo højer end højt, men hold op hvor er jeg også frustereret og magtesløs. Jeg kan jo heller ikke blive ved med at poste penge i behandlinger, som ikke virker, det er økonomien desværre ikke til, ville ønske at den var!


  • #12   30. mar 2011 hmm... jeg tænker.... hmm... hvad med at give hende bukser på når hun er inde.... jeg tænker.... hun må jo synes det er uhygiejnisk at mærke sit eget tis når hun vil besørge inde..... det gælder egentlig også afføringen..... ja det er bare en tanke jeg har. smiley

  • #13   30. mar 2011 Karina,

    Jeg er desværre ikke dygtig nok til at jeg kan sige det jeg siger er rigtigt;o)... Men jeg synes den beskrivelse med at hun følger dig over alt og ikke kan finde ro, piver osv osv viser hun er meget usikker/nervøs... Ikke at det nødvendigvis behøver at være sådan fordi de følger dig, der er jo naturligt hunde gerne ville være med flokken, mine kan også godt li at smutte med på toilet osv.. Især da jeg boede i stort hus fulgte de mig mere... Men de lyder slet ikke til at være på samme måde som Filuca, for mine kan sagtens finde ro selv og når de er alene...Jeg synes ikke du skal stoppe hende i at følge dig for hun følger dig jo fordi hun forbinder dig med tryghed..

    Men jeg tænker at en adfærdsrådgiver kan hjælpe med nogle øvelser som måske kunne gøre hende mere selvstændig, så hun ikke har det samme behov for at følge dig... Hvilke øvelse ved jeg ikke, men er sikker på der må findes nogle metoder som har til hensigt at fremme selvstændigheden. Måske en masse succesoplevelser i træningen og aktiveringen:o) (men lyder jo til i har godt fat i den del)

    Jeg tænker også at det måske kunne være en ide at starte alenehjemme træning forfra? Indlægge nogle ritualer ved når i fx går fra hende, så hun VED at når mor tager taske og pakker ungerne og fx rasler med nøglerne, så betyder det mor hun går(MEN hun kommer tilbage igen).. Det ritual skal måske trænes 20 gange om dagen i en uge hver dag uden du går så hun simpelthen bliver tryg ved det.

    Herhjemme har vi ritualer når jeg går, hver gang inden jeg går rasler jeg en bestemt måde med nøglerne, og drengene er helt trygge ved det:o) Jeg kan bare føle afslappetheden i dem..... Og tænker noget i samme retning må kunne gøre noget for Filuca, måske med lidt ekstra tilføjede ting en adfærdsbehandler kunne hjælpe med, fordi problemet jo her er større...

    Har du prøvet D.A.P?
    (link fjernet)
    Jeg har selv haft glæde af de gange jeg er flyttet??

    Har du prøvet Zylkene?
    http://www.zylkene.dk/
    Har ikke selv prøvet dem så kender ikke så meget til det, men har hørt folk har prøvet det med godt resultat:o)

    Har du prøvet blomstermedicin?
    http://www.webwitch.info/Dyr/bach_blomster_remedier_til_hunde.htm
    Jeg har brugt "nytårsdråberne" til Caspar i forbindelse med nytår, og de har hjulpet ham 2 år nu... Jeg ved de kan sammensætte forskellige ting til forskellige problemer, men mere ved jeg heller ikke, men der er folk der ved meget mere om det som ville kunne hjælpe dig:o)

    Jeg tænker at et beroligende produkt sammen med adfærdsrådgivning, ville kunne give pote, jeg tror virkelig på det:o)....

    Men forstår sagtens du føler dig magtesløs, du lyder til at ha prøvet rigtig meget, og når tingene ikke lykkedes kan man miste modet lidt.. Sådan er det jo... Men måske trænger i alle til at starte på en frisk og sige NU prøver vi igen, for så meget tryghed hun føler ved dig, kan jeg næsten tænke tingene kan blive værre når hun mærker du frustration(som jeg sagtens kan forstå du har)... Jeg har bare sådan en følelse af tingene nok skal gå:o)... For kan høre du er villig til at gøre meget, men bare nu har mistet modet...

    Jeg kan dog ikke helt finde ud af det med hun tisser med det samme hun kommer ind, når hun har tisset ude, men måske som Vivian beskriver det med at hun finder trygheden ved sin egen lugt...

    Jeg er sikker på her i gruppen er der folk der kender gode behandlere inkl mig selv, men hende jeg kender er fra jylland;o)


  • #14   31. mar 2011 Tusind tak for dit svar, du har ret jeg har virkelig mistet modet. Men det skal nok komme igen. Snart forhåbenlig :- )

    Er der nogen der ved hvad D.A.P koster? det har jeg godt overvejet, men synes at læse folk har meget forskellige oplevelser af om det virker eller ej.

    Jeg har forsøgt med nogle dråber, men ved selvfølgelig ikke om der er forskel. Fra dyrhandlen som skulle dufte dejligt af "her skal du tisse" men de hjalp ikke overhovedet.

    Nå nu vil jeg ud og gå igen, har travet rundt, så er der da ikke mulighed for uheld hvis man kun er ude. Det er bare ikke særlig holdbart :- )


  • #16   8. apr 2011 En lille opdate.

    Det har hjulpet helt enormt at vi er flyttet og har taget hånd om problematikken. Jeg tror det er en blanding af at hendes vaner og dufte i huset er blevet brudt op via et nyt hjem, og så alle vores gå ture hvor hun nærmest var ude hele tiden.

    Vi har arbejdet os ned fra 6-8 lange gåture, hvor vi har gået og gået indtil hun har tisset og skidt. Næste skridt var 5-6 ture og nu er vi nede på 4 :- ) OG INGEN UHELD!!

    Vi er sindsyg glade og lettet, vi var virkelig ude hvor vi slet ikke kunne overskue det, tak for alle jeres gode råd og støtte :- )

    Iøvrigt er hendes gø problem blevet betydelig bedre efter flytning, vi har grebet ind hver eneste gang og meget hårdt - før har vi nok været lidt for pædagogiske/søde/pusse nusse i opdragelsen. men vi har fra dag et af sagt hårdt nej tak til den slags, og det og så at hendes vaner er brudt virker sgu! Og så at vi er væk fra glasdør i hoveddøren til lukket er fantastisk.
    Og pludselig er hun blevet helt vild med 70% af vores gæster, folk hun ikke før har ville nærme sig og bare stået og gøet af sidder hun nu i skødet op, hopper op af med glæde når de kommer og vil nusses.
    Desværre er hun stadivæk bange for ældre mennesker og mennesker som har mørke stemmer. Men det er et STORT fremskridt at vi ikke skal høre på alt den gøen.

    Så et styks renlig hund, og mindre gøen, vi er meget glade. Og kan mærke hun trives meget bedre ved vores nye rutiner og regler.
    Vores nervøse tanker går dog så på hvordan det kommer til at gå når vi ikke har fri mere (vi har fri ved flytningen)
    Men det må vi tage til den tid, hvis hun har et lille uheld dagligt i det tidsrum er det helt okay, det var mere det der med tis og lort alle vegne hele tiden vi slet ikke kunne leve med.
    Men hun holder sig også hele natten så vi ved hun kan, det er SÅ dejligt ikke at skulle stå op til afføring og tispletter.


  • #17   8. apr 2011 Må heller lige skrive 7-9-13 er hvad man nu skal *SS*

  • #18   9. apr 2011 Hvor lyder det dejligt Karina X fingre for det holder, godt i ikke gav op:o)

  • #19   10. apr 2011 Ja, sommetider er det grænsesætning og ikke pædagogik der er brug for, den har jeg selv måttet sande en enkelt gang eller to:o)

    Herudover tror jeg også at basal behovsdækning har meget at sige. At give en hund flere daglige ture er med til at dække en del behov for aktivering og oplevelser, så hunden ikke behøver "finde på alternativer". Det er bl.a. den slags en god adfærdsbehandler vil spørge ind til i starten af en adfærdsrådgivning, for at danne sig et fuldt billede af hundens liv.


  • #20   10. apr 2011 Jeg kan mærke på Filuca at hun får langt flere "oplevelser" ind via sine sanser og dufte her hvor vi bor nu, end "på landet" hvor vi boede. Og før trak hun hjem med en, og gad ikke gå tur. Nu blir hun så glad og vil rigtig gerne ud og gå når vi siger "gå tur", og hun vimser rundt og dufter og hygger sig, så der er klart sket noget der som har virket også.

    Hun havde lavet i nat i stuen, men vi håber det bare var en "ups jeg skal altså virkelig" lort :- )


Kommentér på:
Ikke renlig hund på 2 år, hvad gør vi?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce