{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.352 visninger | Oprettet:

verbalt overfald {{forumTopicSubject}}

Cody og jeg gik til morges op i kiosken og jeg havde tasken på skulderen, fordi Cody skal i den, før han må komme med ind i kiosken. Og jeg lader ham IKKE står udenfor.

Vi går af stier. På vej hjem ser jeg så to hundeejere stå og snakke forude. Hundene er løse. En Shelti-blanding-hvalp og en lille hvid hund... De løber bare rundt på cykelstien.

Jeg ser så de tager hvalpen i snor, da jeg kommer.

Hun spørger så om min er en hvalp - nej det er han ikke.

Nå, men det var hendes, så den havde ikke lige lært alle signaler endnu.

cody står og hilser på den hvide hund, og så går damen frem med hvalpen, så de kan hilse...

De snuser til hinanden, mens vi lige snakker og de står og siger "nåååårh hvor er han bare en dejlig hund og smuk osv osv osv."

Så lige pludselig laver Cody et udfald mod denne hvalp. Så den rykker tilbage.
Men udfald mener jeg, at han sagde wrrrrraaaaauf og fór frem mod hvalpen.
Jeg trækker ham tilbage...

Så står Cody stadig og snakker med den hvide... og efter et lille stykke tid, går kvinden med hvalpen fuldstændig amok.

Hun går frem mod Cody. Meget truende. Ikke til at sige om hun ville ha gjort noget, men jeg træder ind foran.

Så råber hund "DU SKAL SGU DA TAGE FAT I DIN HUND"
"RUSK DEN OG TAG DEN OP OG KIG DEN LIGE I ØJNENE"

Jeg sagde stille og roligt, at jeg ikke vil tage fat i min hund.
Hun bliver bare ved med at stå og råbe og skrige, at hun var hundetræner og bla bla bla... og hun tog fat i hundene, hvis de gjorde noget galt...

Så sagde jeg, at jeg var glad for at jeg ikk trænede ved hende,... så sagde hun, at hun tog fat i både hendes egen eller andres hunde, hvis de gjorde noget forkert.

Jeg var helt paf, fordi jeg havde slet ikk set det komme.
Og der kom 2 på cykel og stoppede og endnu en hundeejer med en anden hvid hund.

Hun blev ved med at råbe... og at det var mig hun var efter og ikk hunden (ja? hvorfor vil du så ha jeg skal tage fysisk fat i min hund?)... og at Cody gjorde det han gjorde for at beskytte mig (ja? overfor en hvalp? men ikke overfor de voksne?)

Så trådte hun helt frem i hovedet på mig, med en meget truende adfærd og råbte mig lige ind i hovedet "FORTÆL MIG HVORFOR DU IKK VIL FORTÆLLE DIN HUND DET ER FORKERT"

Jeg trådte lidt tilbage og sagde, at det hele gik så hurtigt. og jeg var helt rystet.
og 5 min. efter hjælper ingen form for "straf"

Hun afbrød mig hele tiden med et "nu skal jeg lige fortælle dig noget..." - nu har jeg trænet hund i så og så mange år... du skal bare tage fat i din hund og fortælle det er forkert - ellers lærer den det aldrig - de små piskøtere er bare sådan nogle arrige sataner osv osv.

Jeg sagde at hun måtte være meget gammeldags i sine træningsmetoder...
NEJ hun trænede efter Ingerslevs principper og hun er meget moderne...

Alt dette foregik i et stort råberi.

Til sidst kunne jeg bare mærke, at jeg var ved at knække og gik videre...
Så stod hun bare og råbte til de andre der stod der (som hun vidste jeg hørte det), at hun hadede bare sådan nogle unge tøser med de små arrige kræ. De har ikk forstand på en skid. De kan havde dem i en taske og det er det.
Og kom lige og hils på min hund, så den ikk er skræmt for livet.
De andre sagde, at de ville ikke blandes ind i det, for de havde hverken set eller hørt alt. Så begyndte hun bare at råbe historien.

Jeg var bare helt ulykkelig, da jeg gik videre.
Der er ikke noget ondt i Cody.

Jeg kan ikke fortælle, hvad der udløste udfaldet.

Hvis jeg havde en hvalp, som måske ikke var så psykisk robust (aner jeg ikk om den her var), så ville jeg da også blive irriteret, hvis en anden hund lavede udfald mod min.

Men altså at stå og råbe og skrige som om min hund havde slået hendes ihjel....
Og jeg fik ikke chancen for at færdiggøre en sætning.

Jeg siger ikke det er i orden, at Cody lavede et udfald (hvilket jeg i øvrigt ikke er vant til).... men det er vel en chance man tager, når man lader sin hund hilse på en anden i snor?

Jeg kan jo ikk stå på forhånd og sige, det kan godt være min hund er lidt efter din, når det ikk er noget jeg normalt oplever.

De andre to hunde stod han jo med logrende hale og snakkede med. Den ene var endda løs, men de andre var i snor. Der var ingenting.

Kæft det har påvirket mig meget.
Jeg har bare været dybt ulykkelig over den dumme situation.
Det foregik i et splitsekund.

Jeg har efterfølgende været ude og gå tur igen... Her spurgte jeg alle jeg mødte på vejen, om min hund måtte hilse (store som små, tæver som hanhunde)... og at han tidligere i dag havde lavet et udfald mod en hund.
Alle sagde ja alligevel - og ikke en eneste gang var der noget.
Han hilste og nogen var han mere interesseret i end andre...

men ingen udfald eller uheldig adfærd på noget tidspunkt.

Jeg håber det var en engangsforestilling. - og jeg ved virkelig ikk hvad det var, som udløste det...

men havde hun ikk gået sådan amok, så havde jeg ikk selv set det som andet end et "jeg siger fra nu"


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  verbalt overfald
  • #1   17. maj 2010 de to på cykel - kom efterfølgende kørende forbi mig og sagde "der fik du lige en ordentlig tur hva" - ja hun ved ikk hvad hun snakker om, sagde jeg bare...
    og så sagde de "du skal ikk tage dig af hende"


  • #2   17. maj 2010 hold da op, en mokke. har da aldrig oplevet noget ligne..

    altså min personlighed ville aldrig bare kunne gå, jeg vil råbe igen, men sådan er jeg bare..

    syntes det er godt du lader din hund siger hej til andre samme dag.
    min den ene har også gjort nøjartig det samme, med at blive sur på en hund og hun har aldrig gjort det nogensinde igen..


  • #4   17. maj 2010 Malene:
    Det irriterer mig også - men jeg begyndte bare at tude - og det synes jeg ikk hun skulle have den sejr at se.

    Men jeg skulle bare ha sagt fra starten, at det vås gider jeg ikk høre på og så gå videre.


  • #5   17. maj 2010 nej self skulle hun ikke have den sejr.

  • #6   17. maj 2010 Jeg kan godt forstå at du blev helt målløs!!! Hvor er det synd for dig og Cody at i skulle møde sådan en møgkælling...... jeg vil håbe at hun har reageret på den måde fordi hun er blevet bange!! For ellers er der da ingen undskyldning for sådan en opførsel!!

    Din hund har jo bare markeret overfor en hvalp, nogle voksne hunde er jo bare bedre til hvalpe end andre!! Sådan er det og sådan er det jo også i menneske verdenen. Jeg ville heller ikke have taget fat i min hund hvis det var mig, jeg havde nok som dig trukket den tilbage og måske sagt "Nej" men man skal ikke ruske en hund til at lystre i min verden.....

    Stort trøstekram til dig smiley


  • #8   17. maj 2010 Helle:
    Jeg er næsten helt ærgelig over, at jeg ikk spurgte hvor hun er hundetræner...
    for det er tydeligt hun træner efter respekt og ikke efter tillid.

    Mette:
    Tak for dit eksempel - det sætter lidt tingene i perspektiv.


  • #9   17. maj 2010 Jesus Christ!
    Kan dælme godt forstå du blev målløs, var jeg også blevet..Ihvertfald til et vist punkt! Men det går jo stærkt, og når du ikke havde forventet reaktionen fra Cody kan jeg godt forstå du blev helt paf!
    Hende skal du ikke tage dig af, hun har vidst fået det forkerte ben ud af sengen - Eller også træner hun bare ellers nogle crazy principper? Hmm.. Synes du gjorde det helt rigtige.
    Personligt synes jeg det er OK at en voksen hund markere mod en hvalp, da en hvalp jo ikke forstår sproget og løbende skal lære det. Shika gør det sommetider til træfs, fordi hun bliver trygget af at en fremmed hvalp uden sprog og manglende motorik vil lege - Dét gider hun nemlig slet slet ikke, så hun takker nej! Og dét lader jeg hende gøre, uden at farer hen og sige ''nej og fy''.. Synes det er helt ok!
    Nu ved jeg så ikke helt hvad der fremprovokerede Cody's udfald, men kan ikke se det er ret forfærdeligt!
    Så nyd du hellere aftenen og glem den skøre dame! :')


  • #11   17. maj 2010 ej en psychose Christina!!!

    Hun er sku da ik rask i låget, jeg tror jeg havde dasket hende én - og det går jo ikke!

    Godt du bare gik derfra - man ved jo aldrig hvad sådan en tegning har kunne finde på!?!


  • #12   17. maj 2010 LOOOOL Elise ....Kan lige se dig for mig *GGGGG*

    Christina...Du gjorde det helt rigtige ved at gå derfra.. OG beskytte din hund...han sagde fra som så mange andre voksne hunde kan finde på overfor hvalpe...


  • #13   17. maj 2010 Sikke en rigtig øv-oplevelse smiley Ih, men nogle folk er bare utrolige smiley
    Fie får altså 'lov' til at sige fra - jeg skælder hende altså ikke ud, fordi som nogle af de andre skriver, er det okay a hun siger fra til nogle hunde, fordi hun faktisk er psykisk 'svag' - og jeg ville ALDRIG te mig, hvis en andens hund sagde fra overfor Fie, eller Felia for den sags skyld.. det er jo deres måde at tale på smiley op med humøret - det skal du slet slet ikke tage dig af, selvom det klart er svært og en overvældene situation!


  • #14   17. maj 2010 Lone

    lige præcis - så ku hun få så skærmen passede ha ha ha smiley


  • #15   17. maj 2010 Ja hun er da TOTAL dum i låget og fatter absolut INTET af hundeopdragelse... Som sagt skulle jeg skisme stirre den dåse meget kraftigt i øjnene og ruske hende en tur SÅ kunne hun lære det:o)....

    Nu kender jeg Cody og han er en DEJLIG hund.. Og har et DEJLIGT sind:o)...

    Men må også sige at jeg er den der har stået på den anden side engang med Caspar da han var hvalp og en hund lavede udfald mod Caspar og det brugte jeg så 1år på at rette op på med træning og adfærdsbehandler,,,, Så jeg kan sagtens sætte mig i hendes situation over at hendes hund er blevet bange og måske er mærket af den situation nu:o/.....

    Men derfra til at sige man skal ruske sin hund og stå og råbe og skrige dig ind i hovede DET ER SIMPELTHEN for meget og meget meget MEGET barnligt af hende!!!!! Og GODT jeg ikke er hund i hendes hjem med de metoder :'o(.....

    Men mine hunde hilser generelt ikke på andre hunde når de er i snor... Det er en chance man tager og hos mig er det en gang gået galt de blev begge bidt i... Så sådan er det bare nu.... De har nok hundevenner de kan lege med og gå med, og så må det være det. Tør ikke tage chancen igen, følte mig som verdens dårligste hundeejer da det skete, den anden hund udviste gode venlige signaler, men ud af den blå luft farede den i nakken på begge drenge og ruskede dem rundt:o/...

    Så ja det tør jeg simpelthen ikke mere:o/


  • #16   20. maj 2010 Christina jeg tror ikke man kan gøre så meget i den situation.....madammen går frem med sin hvalp så den også kan hilse og det skal man bare ikke gøre. Hundene skal selv finde ud af hvem de kan/vil snakke med og hvem de ikke vil snakke med.
    Cody fortæller at han ikke vil snakke med den lille, da han står sammen med den anden. Jeg er ikke hundetræner, men hvis en hund lavede et udfald mod en af mine, så ville jeg jo tolke at den ikke ku li min hund eller ikke gad snakke.
    Min den ene har en som hun aldeles ikke kan lide og den kan heller lide Chilli, så vi ved bare at de ikke skal tæt på hinanden, men jeg kan ikke finde på at ruske Chilli for ikke at kunne lide den.
    Hvis hun lavede udfald mod alle hunde, ville jeg have en terapeut på for at finde ud af hvad jeg skulle gøre,
    Men jeg tror bare Cody siger hold dig væk jeg snakker lige med en anden.
    Hvis du møder den galning igen og hun overfalder dig verbalt igen eller på anden måde genere dig, så bed om hendes navn og adresse og fortæl hende at hendes adfærd får følger, da du vil melde hende til politiet for at genere dig, hvis hun gør det igen. Så er stopper hun sikkert. men håber ikke du støder på hende igen.


Kommentér på:
verbalt overfald

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce