{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.395 visninger | Oprettet:

Er det en sygdom eller ? {{forumTopicSubject}}

Her den sidste tid er jeg blevet mere opmærksom på min adfærd omkring mad.

Jeg startede på et slankeprocekt for en månedstid siden og har tabt ca 3 kg.

Men... jeg smugspiser..
Som om det jeg spiser når ingen ser det ikke tæller med i kalorieregnskabet.
Lige så snart jeg er alene går jeg i køleskabet... Selv om jeg ikke er sulten.
Hvorfor hulan gør jeg det ??????

jeg kan sagtens undvære aftensmad ( det skal man ikke gøre, men jeg er ikke så sulten om aftenen) men det er måske fordi jeg i virkeligheden har spist så rigeligt i løbet af dagen uden selv at have lagt mærke til det.

Hvordan lærer jeg at styre mit smugspiseri ?



Jeg skal ialt tabe 15-20 kg for at nå idealvægten


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Er det en sygdom eller ?
  • #1   10. aug 2011 Det ER en sygdom, eller skal vi kalde det en afhængighed. Jeg har haft det på samme måde. Jeg startede på Madlog.dk for godt et år siden, og da vi nåede jul havde jeg tabt 25 kg. kunne så ikke rigtig komme igang igen efter jul, men forsøgte halvhjertet. omkring april kunne jeg næsten ikke klare at skulle veje og kontrollere min mad, og tænkte at jeg nok kunne klare det uden logning, for 'jeg ved jo godt' hvad jeg skal spise og holde mig fra. Dette resulterede lige i et + på knap 8 kg her for 14 dage siden. Jeg har indset nu at jeg ikke kan styre mit spiseri, hvis jeg ikke har fuld fokus på det, og får logget min mad, jeg fik det faktisk fysisk dårligt tilsidst, oppustet, mit blodtryk steg, jeg fik hovedpine og svedte helt vildt, så i lørdags varmede jeg op til at begynde at logge igen, og startede så i mandags, og der er faktisk allerede røget 1 kg, ved godt at det er væske, men det er da tabt i hvertfald smiley - så jeg er startet igen - det er godt nok svært her de første dage, er konstant sulten og træt, og det synes jeg slet ikke jeg kan huske fra jeg startede min kostomlægning, men det er nok lykkeligt fortrængt;)

    jeg tror det er psykisk betinget, og dermed en sygdom, når jeg har det godt og alt kører for mig, og jeg har 100% fokus, kan jeg sagtens tabe mig, men så snart jeg slækker kravene til mig selv, så starter mit spiseri igen :(((((

    kan varmt anbefale madlog, hvis ikke du er der allerede, det må være min redningsplanke:)


  • #2   10. aug 2011 jeg tror jeg har brug for en meget tydelig spiseplan for at komme ud af mit.. misbrug ?....

    Som det her:

    Kl. 7.30 : 1 æble+40 g. havregryn+ 1½ dl letmælk
    kl 10.00: 2 mellem str gulerødder
    kl 12.00. 1 skive rugbrød med æg og tomat

    osv

    Kan man det på madlog ?
    Og hvad koster det at være med ? har ikke det vilde med penge i øjeblikket.


    Jeg tror også det er psykisk.. Når jeg mangler overskud går det også helt galt for mig


  • #3   10. aug 2011 Jeg har det helt på samme måde, jeg gik op og talte med min læge som klart og tydeligt sagde det var en spiseforstyrrelse, man kalder den bendt eat dseaoder (staver af helvede til, søg Google på spiseforstyrrlese bed)



  • #4   11. aug 2011 problemet med det du foreslår er: Det bliver for restriktivt - eller det er det i hvertfald for mig. Der er langt større risiko for at du falder i, når du slet ikke kan tillade dig noget, og det er en decideret kur.

    fordelen ved madlog er at INTET er forbudt, så længe du overholder dine kcal. Jeg kan sagtens få plads til lidt lækkert og snask inden for 12 - 1500 kcal om dagen.
    Det er jo en indlæring man skal igennem, så man lærer at spise rigtigt og holde igen, og det er lettere - igen for mig - hvis der ikke er noget der er forbudt. Hvis du går på kur, så har du ikke bearbejdelsen med, og får en fornemmelse af hvad det er der går galt, + der er større sandsynlighed for at man falde tilbage når kuren er færdig - selv med madlog er det svært, men det kan lade sig gøre - kunsten er ikke at tabe sig, det er at holde vægten bagefter. Mine to døtre er også på madlog, og de har tabt hhv. 22 og 30 kg - de har også haft krise som jeg, men fordelen ved det er at vi har fået nogle redskaber til at komme tilbage på sporet, og vi har indset at vi ikke kan leve uden hyggemad og en flæskesteg med hele svineriet ind i mellem, og det skal der være plads til, for vi kan jo ikke leve restriktivt resten af vores liv? smiley - hellere at det går langsomt og med nogle små smuttere ind i mellem end at man kører totatt sur i det og opgiver.

    Et godt råd er: find et billede af dig, fra du var størst, sæt det på køleskabet, og så tag billeder for hver 10 kg. du taber, det er noget der giver motivation smiley
    håber du finder det der er rigtigt for dig, om det så er ML eller evt. en diætist, det er jo dig der kan mærke hvad du har behov for smiley

    Minnie: er det nu her du har været hos lægen?? smiley


  • #5   11. aug 2011 karin, ja det var desværre ikke min egen så venter på at tale med ham om det hele, problemet med den spiseforstyrrelse er den kun bliver behandlet et sted i dk, nemlig Gentofte på stolpegården, jeg har været i et behandlingsforløb der, og lige pt er ventetiden på 2 år for at få behandling nu smiley

  • #6   11. aug 2011 Minnie: jaa.... Tænkte det sgu nok..

    karin: Ja det er jo så det mærkelige ved mig...
    jeg er udpræget konkurrencemenneske og jeg er bange for at hvis jeg går på madlog, så vil det udvikle sig til en sport for mig hvor lidt jeg kan nøjes med..... Og så har jeg et helt nyt ptoblem.
    Sultfølelsen bliver et signal om at jeg har klaret mig godt og det bliver en belønning i sig selv at føle sult :-(................... Det har jeg heller ikke lyst til.

    Men jeg har det skidt med min størrelse nu så noget skal jeg gøre


  • #7   11. aug 2011 Tina, undskylder på forhånd hvis jeg rammer et ømt punkt eller ja kommer til at træde dig over tæerene.

    Jeg har lidt af anoreksi, bulimi og nu den her tåbelige bed, og du lyder virkelig som en spiseforstyrret. Jeg har selv kæmpet med mine spiseforstyrrelser siden jeg var ca 9 år.. Jeg er 26 i dag smiley

    Jeg ved ikke om du har googlet bed endnu? Men ellers så prøv at kig på stolpegården's hjemmeside mener de beskriver den derinde.

    Det er næsten det samme som bulimi, man kaster bare ikke op, og en normal vægtig person kan også lide af bed.

    Jeg må indrømme jeg selv troede jeg var rask og nu bare overvægtig. Men efter min snak med lægen, så fandt jeg ud af det var jeg nok ikke.

    Spiseforstyrrelse er en psykisk sygdom, det kalder lægerne det i hvert fald, og for at blive fri for sine overspisninger, kræver altså behandling af psykologer eller andre med ligende erfaring.

    Det "farlige" ved at kaste sig ud i protiekt kur/ ny livsstil, når man har det som du beskriver er, at man hurtigt for en anden spiseforstyrrlse.

    (sikke klog jeg blev af at tale med lægen, men det her er hvad jeg selv fik afvide da jeg var deroppe netop pga min vægt)

    Jeg vil anbefale dig at gå op og tal med din læge, sig ærligt hvordan du har det og sig du har brug for hjælp/støtte

    Det kan være du kan blive henvist til diætist som er god til netop sådanne problemet


  • #8   11. aug 2011 Minnie: Du træder mig ikke over tæerne.. Du fortæller mig det jeg inderst inde godt selv ved, men ikke vil erkende

    Jeg har lige googlet bed.

    Jeg kan genkende en del ting men ikke alt.
    Jeg spiser ikke store mængder mad på en gang.
    Normalt spiser jeg en lille eller normal portion mad i selskab med andre.
    Og så spiser jeg lige lidt ekstra når der ikke er nogen der kigger..
    Ikke nødvendigvis usundt.. det kan være et stk rugbrød med hamburgerryg og agurk.. Men jeg hugger det i mig for at "fjerne beviserne" hurtigst muligt.. Om beviserne skal fjernes for andre eller for mig selv ved jeg egentlig ikke.


    Du skriver: Det "farlige" ved at kaste sig ud i protiekt kur/ ny livsstil, når man har det som du beskriver er, at man hurtigt for en anden spiseforstyrrlse.


    Jeg er gået lidt ud af kuren igen.. Kunne selv se det tog overhånd.
    Jeg vejede mig morgen og aften ( ved godt man kun skal vejes 1 gang om ugen )Inden jeg vejede mig om aftenen sagde jeg til mig selv at hvis jeg vejer over xx kg, så skal jeg ikke have aftensmad.
    Jeg var bange for at spise for meget hvis kødet var skåret ud i tern til pitabrød for jeg havde ingen fornemmelse af hvor meget der skulle til en hel skive ( Min mand var ved at være godt træt af mig der)
    Hvis jeg ikke vidste præcis hvor meget af hvad jeg spiste, så spiste jeg alt for lidt af frygt for at spise for meget.
    men det gjorde mig glad at være sulten og at vægten blev lavere for hver vejning styrkede motivationen enormt


    Og på trods af alt det jeg lige har skrevet så vil jeg føle mig dum ved at gå til lægen når jeg ikke fejler noget


  • #9   11. aug 2011 Tina, jeg kender præcis det med at være glad for at føle sult, og se det er der det bliver farligt, det er ikke din sunde fornuft, men din hjerne der spiller dig et puds.

    Du skriver at du ikke kan lide at gå til lægen fordi du fejler jo ikke noget, og det er helt forkert at tænke sådan.. Du burde derop netop for ikke at begynde at fejle noget, giver det mening?

    Jeg overspiser KUN mad, dvs slik kager osv ja det spiser jeg ikke..
    Jeg spiser, forholdsvis sundt og ikke særlig meget når der er andre, jeg enten sluger min mad, eller piller den i 1000 stykker inden jeg spiser den.

    Det er ikke fordi jeg siger, eller mener du har fx bed, men det lyder som du selv skriver som mange af symtomerne, og derfor burde du tale med lægen, jeg kan jo kun fortælle mine erfaringer, hvad lægen sagde da jeg var deroppe g hvad jeg syntes det lyder som, når du skriver smiley


  • #10   11. aug 2011 jamen Tina, du 'fejler' jo noget:) - det er det der er så forbandet svært at sige ordene: Hej jeg hedder Karin, jeg er madnarkoman! - erkendelsen er så svær, men det er det eneste der hjælper.

    Jeg har så været så heldig at kunne klare det på egen hånd, med lidt syndefald ind i mellem, men jeg har faktisk lært at sige jeg er tyk, før ville jeg have brugt ordet 'kraftig bygget' og finde alle mulige undskyldninger for mig selv, men efter jeg har erkendt at jeg har et problem, har jeg fået det lettere, og er godt klar over jeg aldrig bliver en sylfide på 60 kg, men jeg er på vej, og har fundet ud af hvad jeg kan gøre smiley

    Jeg synes du skulle få en tid hos lægen, og snakke med ham/hende, jeg ville ønske jeg havde taget mit problem alvorligt for 25 år siden, der tabte jeg 50 kg på 6 mdr. men gik netop over i ikke at få næring nok, der gik sport i hvor meget jeg kunne tabe om ugen, og til sidst kunne jeg næsten ikke hænge sammen og slet ikke mærke at jeg var sulten, der var heldigvis nogle søde kolleger som tog fat i mig, og min chef sagde at hvis ikke jeg stoppede det jeg havde gang i, ville han køre mig til lægen.

    jeg kom aldrig til lægen, men begyndte at spise igen, og røg tilbage i de gamle vaner, og tog faktisk 60 kg på, 'uden jeg opdagede det' host host!
    det er ufatteligt hvad man kan bilde sig selv ind, når man har et problem.

    siger ikke dette for at såre dig eller noget, bare fordi jeg ved hvor svært det er, og selv har problemet smiley


  • #11   11. aug 2011 Jeg gik fra at have bulimi, og veje mellem 55 og 62 kg, til nu 8 år efter at være oppe over 100 kg smiley og har i dg stadig forbandet svært ved og forstå det er en sygdom og ikke fordi jeg er doven at jeg er blevet fed

  • #12   11. aug 2011 Når det bare er i mit hoved så virker det ikke så slemt..
    Skrevet ned er det lidt skræmmende..

    Har aldrig tænkt på mig selv som spiseforstyrret før.. Og jeg er 33 år

    Det lyder fuldstændig åndsvagt at man kan have tendens til anoreksi og bed på samme tid..

    Sidder her med tårer i øjnene nu.
    Tænk at jeg ikke engang kan finde ud af noget så basalt som at spise


  • #13   11. aug 2011 I sårer mig ikke.
    I kender selv følelsen og ved det er svært.

    Erkendelsen er på vej.. det er den der gør ondt


  • #14   11. aug 2011 madmisbrug er faktisk den værste af alle misbrug.

    hvis du er alkoholiker, skal du holde dig fra alt med spiritus
    hvis du er narkoman skal du holde dig fra stoffer
    men som madmisbruger, kan man jo ikke bare lade være med at spise, man skal have noget af 'misbrugsprodukterne' hver dag, og det er ikke så 'let' at styre, som at holde sig fra alt alkohol/narko.

    Tina, jeg synes det er dejligt at du er på vej til at erkende dit misbrug, det er det største skridt på vejen - eller, det var det for mig - nu kan jeg tage 'diskussionen' med mig selv, før var der blokeret til hjernen, at samtalen ikke altid virker, er en anden sag, men jeg GØR noget smiley


  • #15   11. aug 2011 Tina første gang min læge fortalte om bed, troede jeg han tog pis på mig.

  • #16   11. aug 2011 Karin : det er nemlig lige det..
    jeg kan sagtens sige "nul slik, nul sodavand, nul vin, nul kage" og holde det..
    men det der med at holde sig til en vis mængde dagligt.. det er sørme svært


  • #17   11. aug 2011 Minnie: Jeg kan lige forestille mig vantroen...
    Du tror du er helbredt for spiseforstyrrelser.. men næææ det er du ikke.. Du har bare fået en ny og modsat en af slagsen.. :-(((


  • #18   11. aug 2011 Nu har jeg skrevet en sms til min mand om at jeg vist har et madproblem..
    Er spændt på hvad han svarer.

    Det kan godt være det virker underligt at sms'e sådan en besked, men jeg har meget nemmere ved at skrive om det end ved at tale om det


  • #19   11. aug 2011 flot Tina, det er det første store skridt - jeg synes det er en god måde at få det ud på i første omgang, for nu har du 'forpligtet' dig til at fortælle om det:)

    hvis ikke han tager dig alvorligt, så må du krænge dit indre ud og fortælle ham om dit problem. Han vil helt givet støtte dig, han elsker dig jo som du er, og det vil han sikkert fortælle dig smiley - men problemet er jo at du ikke elsker dig selv, og jeg er sikker på han nok skal støtte dig, ikke mindst når han ser hvor dårligt du har det i virkeligheden.

    x'er fingre for at I får en god snak - skidt med at du evt. bryder ud i gråd, det er med til at få det ud af kroppen smiley pøj pøj!


  • #20   11. aug 2011 Tina, min kæreste gør stadig lidt grin med det, han kan ikke rigtig forstå mit problem omkring maden, og det er virkelig fusterende ;-(

    Jeg forstår godt at du har lettere ved at skrive, bare det du har sagt det til ham, er stort af dig.


  • #21   11. aug 2011 nu du skriver at du har nemmere ved at skrive end at tale, har du prøvet at skrive alle dine frustrationer ned.

    Jeg havde en kæmpe krise i forbindelse med min ældste datter kom i puperteten, jeg har selv fået en meget streng opdragelse og været udsat for omsorgssvigt, fra jeg var barn, og jeg havde simpelthen ikke redskaberne til at takle hende på en god måde, for jeg nægtede at give hende samme opdragelse/straf som jeg selv havde fået.

    I den forbindelse gik jeg til psykolog, og hun rådede mig til at skrive og skrive og så lige skrive lidt mere, jeg skulle ikke tænke på hvad jeg skrev, skulle bare lade tankerne flyde og det blev næsten en hel roman til sidst, men det hjalp mig rigtig meget at få det ud af kroppen.


  • #22   11. aug 2011 Tak Karin..
    hans første svar : hvad snakker du om skat

    jeg har så prøvet at forklare det igen...
    Jeg var nok lidt kryptisk i første besked.. Nu er det skrevet så der ikke er noget at tage fejl af


  • #23   11. aug 2011 Minnie: ja det må være frustrerende.
    Min mand er "heldigvis" også 15 kg for tung, men tror han vil have svært ved at forstå det her. " jeg kan jo bare spise normalt"

    karin: Det lyder som en god terapi at skrive.. Og en måde at få vendt tingene og sat dem lidt i system


  • #24   11. aug 2011 min mand er en lille splejs på 69 kg, så han kan heller ikke forstå det, men han er så sød og han støtter os fuldt ud, ikke noget med at købe noget 'forbudt' og tage med hjem, han spiser det der kommer på bordet, og ef faktisk blevet bevist om hvor stor betydning kosetn har, også for ham smiley


  • #25   11. aug 2011 Nu er madlog ikke en kur - det er en hjælp til omlægning af kosten samt den kan vise dig hvor meget du indtager pr dag UANSET om det er flødekager eller gulerødder.

    Prøv at log ind og se hvad det drejer sig om så du får et hint.


  • #26   12. aug 2011 Jeg har lige været inde og kigge på det.
    Super smart.

    Jeg er bare bange for jeg ikke kan styre det når der kommer tal på..
    Det vil blive en sport for mig og jeg vil ende med 500 kcal om dagen..

    Stik modsat mit overspisningsproblem jeg har lige nu..
    ( Gud hvor er jeg da forskruet i bøtten )

    Det er derfor jeg tror jeg har brug for at have en plan der siger præcis hvad jeg skal spise hvornår.
    For de fleste vil det blive alt for surt, men for mig tror jeg det vil være en lettelse fordi så skal jeg ikke tænke på mad hele tiden.. Jeg skal bare følge det der står i planen


  • #27   12. aug 2011 hvordan gik det i går, fik du snakket med din mand??

  • #28   12. aug 2011 Nææ..
    Han nævnede det overhoved ikke smiley

    Er jeg egentlig lidt skuffet over


  • #29   12. aug 2011 Hvad med vægt konsulenterne så?
    De har en madplan man skal holde sig til.


  • #30   12. aug 2011 øv, kan du ikke prøve at tage hul på emnet her i weekenden, det er ikke sikkert han er tryg ved at nævne det for dig?? - uhhhh, de svære samtaler smiley


  • #31   12. aug 2011 Han lyder som min kæreste lige på det område.



  • #32   12. aug 2011 Tjekker lige vægtkonsulenterne.. Tak for tippet

    Det bliver ikke nogen nem samtale.. det er jeg klar over.
    Og jeg kan godt forstå hvis han væver lidt og ikke ved hvordan han skal få startet.

    det er jo egentlig også mit problem og mig der bør tage hånd om det.
    Jeg er bare virkelig dårlig til at fortælle hvordan jeg har det.. jeg lukker fuldstændig af og ender med at gå min vej med tårerne der presser på.

    Jeg har den her "fantastiske" egenskab at jeg bare smiler og siger " jeg har det fint" når nogen spørger, selv om jeg er ved at falde fuldstændig fra hinanden


  • #33   12. aug 2011 I øvrigt synes jeg at jeg har klaret det rimelig fint idag mht mad :o)

    Jeg har spist:

    1 æble + 40 g havregryn + letmælk

    7 mandler

    1 blandet salat med kylling

    2 dl cheasy yoghurt


  • #34   12. aug 2011 sørg for at få godt med protein, som netop er i kylling, mandler og kylling:)

    du skal helst have 1 g protein pr kg du vejer, det mætter mere end kulhydrater, kan anbefale dig at tage ½ yougurt og ½ skyr, det mætter godt smiley


  • #35   12. aug 2011 Hvad er skyr ?

  • #36   12. aug 2011 1 g protein pr kg man vejer..

    og hvordan regner man det ud på en nem måde ?

    Hvad må / skal jeg have når jeg vejer 83 kg ?

    Tænker nemlig at der sikkert er protein i langt mere end jeg regner med.. Mandler feks havde jeg ikke lige tænkt på som en proteinkilde


  • #37   12. aug 2011 det er lidt svært at regne ud, det gør man automatisk på madlog når den regner energifordelingen ud i det man taster, ellers skal du selv veje din mad kigge i varedeklarationen og regne om fra pr. 100 g. og ja, så skal du helst have minimum 83 - gerne 120 g protein om dagen smiley

    Skyr er et islandsk mælkeprodukt som minder lidt om græsk yoghurt, det er meget tykt smiley du kan også bruge kvark, det er der også meget protein i smiley

    http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/guidersundhedogmotion/familielivguider/ECE641992/guide-saadan-daekker-du-dit-protein-behov/

    her kan du læse om protein kilder mm. smiley


  • #38   12. aug 2011 Takker

  • #39   12. aug 2011 Får at få mætheds følelse der varer - så spis masser af proteinrig kost.

Kommentér på:
Er det en sygdom eller ?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce