{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.470 visninger | Oprettet:

Velkommen {{forumTopicSubject}}

Velkommen til gruppen
Jeg synes det kunne være iinteressant at starte med en lille præsentationsrunde.

Jeg startede en lille hundebutik på hobbyplan i dec 2006. Vi havde begge fuldtidsarbejde så butikken havde åben 2x3 timer om ugen og salget foregik hjemme fra vores privat adresse.
Efter min barsel ville jeg gerne lave noget andet end at vende tilbage til mit job, så jeg blev enig med manden og banken om at vi kunne åbne " Hundehuset" på fuld tid pr. 01.12.2010.... Og det gjorde jeg så.
Jeg deltog på et iværksætterkursus i Herning.. Det kan klart anbefales.. det var alle pengene værd.

Butikslokalet er allerde ved at være for lille... omkring 70 kvm... Men det er i et prisleje hvor jeg kan være med.
jeg er ved at finde ud af noget med import fra Canada.. Og har i den forbindelse pløjet SKAT's hjemmeside igennem... Puha den er uoverskuelig * smiler*

Jeg har opdaget at der ualmindelig lang tid med at få en betalingsaftale med PBS ( Dankort aftale ) når man skal have en webshop... Så hvis nogen af jer skal det, så regn med mindst 1½ måned fra du sender materialet til webshoppen kommer online ( og den skal være rimelig færdig når man sender til PBS )

Nå men varerne i Hundehuset er tørfoder til hund og kat.
Div tilbehør til hund og noget mindre til kat.
Jeg prøver at finde nogle gode solide kvalitetsvarer men også noget billigere så der er noget til begge grupper af kunder.. Dog har jeg mest i god kvalitet.
Jeg leder altid efter nye og spændende produkter og gerne noget der er lidt anderledes


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Velkommen
  • #1   11. feb 2011 Jeg overtog min forretning 1. maj 2010.
    Havde 2 måneders forberedelse inden da, så det gik ret hurtigt.
    -hvis bankerne ikke havde været så lang tid om at kigge min forretningsplan igennem så havde jeg overtaget pr 1. april.
    For mit vedkomne sagde bankerne dog nej til at låne mig penge, så jeg afbetaler butikken direkte til dem jeg har overtaget den fra..

    Så jeg er startet på den hårde måde, vi havde lidt penge stående som blev brugt til varerlager (lille i starten) og så er der kun blevet købt nye varer ind når der var penge til det.

    Jeg er en del af Dansk Barf Center og har butikken i Hillerød, så jeg sælger rå foder til hund og kat, som det primære.
    Selvfølgelig er der også en del lækre tørrede guffer, og et foreløbigt lille udvalg af liner, halsbånd og legetøj, (men det bliver udvidet snart)
    Jeg har en butik på 85 kvm den passer umiddelbart fint i størrelse, men er meget dyr i husleje, så jeg forsøger at finde et nyt sted, og havde også fundet et der lå godt og havde parkeringspladser, men det må kun bruges til kontore eller om grossist virksomhed...

    kigger itl stadighed efter nye varer og grosister, og er ved at få lavet en samhandels aftale med en forretning i Hellerup der selv importerer mange af sine varer...


  • #2   11. feb 2011 Hmm - ja. kan jo godt se, at jeg er kommet i selskab med nogle rigtige hundeentusiaster smiley

    Jeg kan desværre ikke bryste mig med en hundeshop, men derimod en gave- og brugskunst forretning, som jeg startede sammen med min mand i marts 2010. Det er dog mig, der står for den daglige pasning af forretningen, idet min mand også er selvstændig med eget PR- og Reklamefirma.

    Jeg er oprindelig uddannet socialrådgiver og har arbejdet indenfor psykiatrien som rådgiver og konsulent i mange år. I sommeren 2008, blev det dog pludselig for meget og jeg gik ned med stress og med mange fysiske symptomer, som gjorde, at jeg blev akut indlagt på hjerteafdelingen 5 gange i løbet af sommeren. Dette gjorde så, at vi stoppede op og besluttede at lægge vores liv i andre rammer. Havde altid haft en drøm om, at have min egen lille biks, så da muligheden bød sig og vi havde fået banken med på ideen, sprang vi til og overtog en allerede eksisterende forretning. Denne havde dog indtil da kun kørt som sommerforretning i turistsæsonen, hvor vi har valgt at have helårsåben. Dette har dog været noget af en udfordring i en turistby og vinteren har da også været fuldkommen modsat af vores første sommersæson, som gik forrygende. Vi har ikke fortrudt, men ser frem til foråret og turisternes komme smiley

    Jeg ser hele vores første år, som et læreår på godt og ondt og har lært mangt og meget om, hvad man skal og ikke skal satse på i en butik som vores. For ikke at tale om alt det administrative, som følger med og som har været en ny verden for mig smiley

    Kan tydeligt huske vores start, med alle de mange udfordringer, som f.eks. PBS og dankortterminal, som - ja - tog noget længere tid at få op at kører end beregnet. Vi blev klar om aftenen før store åbningsdag, så der var spænding på til det sidste:-)

    Jeg føler mig i dag meget priviligeret over at kunne stå op til mit eget, hver dag og have fået muligheden for og tiden til min ønskehund, som selvfølgelig er med i butikken hver dag.


  • Cocio
    Cocio Tilmeldt:
    nov 2008

    Følger: 1 Emner: 96 Svar: 402
    #3   12. feb 2011 Spændende gruppe - og dejligt at kunne dele erfaringer mv. Det lyder til at være nogle spændende projekter, I hver især har gang i.

    Selv startede jeg som selvstændig d. 1. juli sidste år, hvor jeg stiftede et ApS. Jeg har et website med forskellige hunderelaterede artikler, konkurrencer m.v. Selve websitet gik i luften i august sidste år, så det har kørt ca. 1/2 år nu, og jeg synes, det har været rigtig spændende indtil nu. Jeg skriver selv alle artikler og forsøger løbende at finde på ting at udvikle siden med, for at gøre den bedst mulig/så interessant som mulig for brugerne.

    Som uddannelsesmæssig baggrund har jeg en bachelorgrad, hvor jeg har læst kommunikation, marketing, sprog og økonomi, og før jeg startede som selvstændig, har jeg arbejdet godt 3 år med web og marketing ved en stor dansk virksomhed, der dog på ingen måde har noget med hunde at gøre.
    Hunde har til gengæld været et af mine helt store interesseområder, siden jeg var helt lille - pt har jeg ingen selv, da jeg ikke synes, vi har forholdene til det, men vi skal bestemt have en, så snart vi har mere plads til rådighed, og så glæder jeg mig til gengæld til at kunne være sammen med den hele dagen smiley

    Jeg synes, fordelene ved at være selvstændig er den øgede fleksibilitet der følger med. Til gengæld kan det være svært at skelne mellem arbejde og fritid - det er i hvert fald noget, jeg personligt skal blive lidt bedre til.
    Derudover kan det naturligvis være lidt ensomt til tider (jeg har ingen ansatte og jo heller ingen direkte kundekontakt), men der benytter jeg mig meget af diverse arbejdsrelaterede internetfora i løbet af dagen + at min mand jo så må finde sig i, at jeg måske taler lidt ekstra den første time, efter han er kommet hjem fra arbejde, haha...

    Jeg glæder mig som sagt til at kunne udveksle erfaringer mv. med I andre her i gruppen, så tak fordi jeg måtte være med smiley


  • #4   17. feb 2011 Hvor lyder det bare spændende , alt det i andre har gang i...

    Jeg overvejer at åbne noget. men ved ikke li hvad smiley Men har gjort mig en masse tanker...

    Tina - Må man spørge hva du har givet for det iværksætterkursus i Herning og hvor man kan tage det? Jeg bor nemli i Herning smiley

    Mvh Anita


  • #5   18. feb 2011 Jepper... 800 kr incl vand, frugt, kaffe, the og lidt mad undervejs..
    Kurset er fra kl 19-22 og det er.. Hmmm... var det 6 eller 8 gange
    Det er igennem erhvervsrådet. fra kommunen.

    tlf 96 26 11 11

    post@erhvervsraadet.dk

    www.erhvervsraadet.dk

    Hvis man udarbejder en god forretningsplan kan man få gratis advokat og revisor bistand til opstartsfasen.. Bla hjælp til at udarbejde budgetter man kan gå i banken med.

    Og man kan altid ringe til dem og få råd og vejledning.. Uanset om man tager kurset eller ej


  • #6   18. feb 2011 Jeg har i flere år vidst at jeg vil være selvstændig.. Noget jeg ret sikkert er blevet smittet af fra min far, der også siden han var på min alder har haft planer om det og som endeligt efter at have uddannet sig en hel del og fået en del års relevante arbejdserfaringer har startet en Firmakonsulent virksomhed, der på nuværende tidspunkt mest er rettet imod de små virksomheder (i stil med f.eks. de 3 første i dette indlæg).

    Jeg har valgt at uddanne mig og regner med at bruge det når jeg starter min egen virksomhed.
    Planen er at det bliver inden for IT og WEB - nærmere kodning og programmering af hjemmesider muligvis udvidet med nogle andre (mere hemmelige smiley ) projekter jeg går og brygger på smiley

    Ellers er planen nok mere eller mindre at arbejde freelance ved siden af skolen



  • #7   18. feb 2011 Vil bare sige, at jeg kun kan anbefale et iværksætterkrusus, som Tina og Alex N, nævner - også selvom man ikke helt er startet endnu, men er i overvejelsesfasen. Jeg har selv været på et lignende kursus under Erhvervspark Djursland - Gav kr. 900,- for 10 gange incl. kaffe/te og sandwich, så jeg tror, at prisniveauet er nogenlunde det samme rundt omrking. Ud over at få konkret viden med hjem, kan det nemlig også være en god måde at skabe sig nogle gode og brugbare kontakter. F.eks. var vi på hold med to, som var ved at starte bogholderivirksomhed op. Vi sad i den situation, at vi gerne selv ville af med regnskabsdelen, da, det ikke interesserer os, særligt meget og bare er en sur pligt. Den ene tilbød så for en meget billig pris at ordne vores regnskaber og gøre dem klar til revisoren, i det hun gerne ville give os medkursister lidt rabat for at komme i gang. Det var jo ekstra fint, da vi som nystartede ellers ikke ville have haft råd til denne hjælp. Så nu kommer hun en gang om måneden og laver regnskab, og vi kan koncentrere os, om det vi er bedst til - nemlig at købe ind/sælge og servicere kunderne smiley En rigtig Win-Win situation smiley

  • #8   18. feb 2011 Dorthe: Lige præcis.. Der blev også skabt flere kontakter og nye samarbejder på det kursus jeg tog.. Rigtig fedt

  • #9   24. mar 2011 Jeg har været selvstændigt med flere forskellige virksomheder siden 2005. Jeg har i hele perioden været studerende, så det var kun det første år, at jeg tjente rigtigt godt, så kom jeg på SU og skulle tænke over, hvad jeg tjente.

    Jeg har indtil fornyligt haft en hjemmeside om livets afslutning. Den nedlagde jeg da min mor blev alvorligt syg, og det hele bare kom for tæt på. Jeg havde i hvert fald svært ved at adskille passion og min sorg. Jeg har dog stadig en profil på facebook med 1800 venner, så hvis I vil vide noget om det, så er I velkomne til at søge mit venskab. Profilen hedder Dit Minde. Det er så om alt omkring livets afslutning og ikke kun i forhold til hunde. Jeg blogger også på Oestrogen.dk om emnet, og I kan finde mig under mit navn: Marianne Venø.

    Grunden til at jeg er her, er fordi, at jeg er ved at udvikle hjemmesiden JuraEkspert.dk, som blandt andet bliver juridisk rådgivning til hundeejere. Jeg skulle meget gerne være færdiguddannet jurist til december/januar. Jeg burde have været færdigt her til sommer, men da min mor har været indlagt i over et halvt år og bor i Jylland, har jeg ikke lige kunnet tage mig sammen til at gå til eksamener og rejse frem og tilbage. Hjemmesiden er ikke oppe at køre endnu, men det kommer den.

    Jeg har et almindeligt job ved siden af mine studier, da jeg ikke længere er på SU. Jeg er tidligere uddannet lægesekretær og arbejder på Privathospital. Derudover er jeg juridisk rådgiver i Københavns Retshjælp og bisidder - hovedsageligt i sager omkring sundhedsret, lejeret/andelsboliger, arveret og arbejdsret - er tidligere tillidsrepræsentant indenfor sundhedsvæsnet.

    Jeg har mine tre dyr (en hund og to katte) og et stort ønske om i fremtiden at få råd til en lille gård med endnu flere dyr, men nu er det studierne der skal færdiggøres først.

    Tak fordi, at jeg måtte være med og bruge jeres tid. Ha' en smuk dag.


Kommentér på:
Velkommen

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce