Når hvalpen bliver voksen {{forumTopicSubject}}

Dumle var som helt lille hvalp altid med på noderne. Der skulle gerne ske noget hele tiden og vi skulle altid være opmærksomme på at det hverken blev for meget eller for lidt.
Nu hvor Dumle er blevet 2år gammel kan han bedre affinde sig med at der ikke skal ske noget hele tiden. Dog siger han stadig til hvis der er sket for lidt i 3dage eller mere (hvilket jeg heller aldrig håber går fra ham).

Da han var hvalp var der meget han skulle lære. Ikke hoppe op ad mennesker, ikke hoppe op ad køkken bordet osv. I dag hopper han stadig op ad mennesker, men han affinder sig hurtigt med et enkelt nej. I det hele taget er det ikke meget mere end et simpelt nej der skal til i dag for diverse ting. Hvis han jagter katten behøver vi heller ikke længere gå imellem. Et nej er nok. Vil han se hvad der er på køkkenbordet har jeg jo været så smart at lære ham at stå på bagben, så røre man jo ikke bordet.

Det er alt sammen meget dejligt og vi er endda kommet så langt at vi rigtig er begyndt at træne igen. Dog føles det stadig lidt mærkeligt at have en så rolig hund herhjemme at man nogle gange lige skal minde sig selv om at han er der

Og om natten... Ihh han styrtede rundt som hvalp og ville slet ikke falde til ro. I dag behøver vi bare sige "gå ind og læg dig" hvis han vader rundt om natten, så lunter han roligt ind i buret og lægger sig igen.

En anden ting jeg lagde meget mærke til gennem Dumle's opvækst har været hans adfærd overfor andre hunde og omvendt.
I starten underkastede Dumle sig voldsomt overfor alle hunde og de fleste hunde kunne lide ham.
I dag har han stadig beholdt en stor del af sin hvalpede charme. Han kan for eksempel stadig få gamle Lukas på 11år i leg selvom Lukas egentligt ikke rigtig gad til at starte med.
Men udover det kan man nemt kende de hanhunde der ikke kan lide andre hanhunde, det går nemlig ud over Dumle i dag og derudover underkaster han sig kun overfor de hunde han respekterer i dag og dette er som regel kun med mundvige slik og tilbagelagte øre.

Han er også blevet mere opmærksom på hvilken størrelse de andre hunde er. Som hvalp hoppede han på alt og alle andre hunde, som unghund var der ikke den store forskel andet end at han var større men i dag ligger han sig ned som han for eksempel gjorde da han mødte Jason til træffet og han har lært at man ikke må træde på Basse (en lille gravhunde-blanding).

Da Dumle var hvalp havde han aldrig tid til at ligge og hygge. Det der med berøring fandt han slet ikke rigtig hyggeligt og han ville da slet ikke sove i sengen. Efter han er blevet voksen kommer han nogle gange hen og sætter sig ved siden af en i sofaen. Putter hovedet ind til ens hals til en krammer og så vil han gerne bare sidde der og nuses lidt Han kan også blive liggende i sengen hele 15min. nogle gange, men så er det altså også for varmt.

Ulempen ved at han er blevet voksen hanhund er så at han har opdaget hvad tæve-hunde i løbetid er. Da han var mindre humpede han ganske få gange andre hunde i stressede situationer, men i dag når der er en tævehund i løbetid i nabolaget går det altså ud over stort set alle andre hunde vi møder, om de er i løbetid eller ej. Det er så noget vi må træne med.

Når jeg i dag ser billeder af Dumle som hvalp tænker jeg nemt "ihh hvor var han altså nuttet og dejlig " men der går ikke lang tid inden jeg kommer i tanke om hvordan han egentlig var og hvor lang tid det tog inden vi havde den rigtige forståelse for hinanden og det er så der jeg indser hvor en fantastisk dejlig hund jeg har i dag

Det er en mærkelig følelse når ens hund bliver voksen, men samtidig har det for os også været en lettelse. Vi har været igennem meget med Dumle. Når vi ser tilbage på det i dag har det været en lang og hård vej, men vi ville heller ikke undvære et øjeblik af det, for det er det der har bundet os så tæt sammen, det er det vi har lært så meget af og det er den kamp der i dag har gjort at vi har så dejlig en hund

Så til jer med irriterende hvalpe og umulige unghunde: Bare kæmp videre. En dag vil i kunne se at det er det hele værd ;o)