Felix {{forumTopicSubject}}

Felix var min første hund. Jeg fik ham ca. 1 års tid efter jeg var flyttet for mig selv.

Felix havde en ekstremt sart mave og havde haft diarre i en lille uges tid, som jeg selvf. behandlede som jeg plejer.
Stod så op en tirsdag morgen og kunne se, at Felix havde virkelig og jeg siger VIRKELIG ondt i sin mave, han var helt opknebet. Meldte mig fri på arbejdet, da jeg var nød til at tage akut til dyrlægen.
Dyrlægen tog et røntgen-billede af Felix, hvor hun kunne se der var en lidt rund til kantet skygge i maven. Sagde det enten kunne være et fremmedlegme eller en tumor. Den eneste måde at finde ud af hvad, var at åbne ham.
Lige på det tidspunkt af vores liv, sad vi rigtig dårligt økonomisk og en operation til over 5.000 kr stod bestemt ikke på vores budget. Så jeg sad derhjemme med kvaler om, skulle jeg bare lade ham aflive (billigst) uden at vide hvad der var galt eller operere ham for penge vi ikke havde. Kunne få lov at afbetale 1000 kr om måneden hos dyrlægen, men det var stadig for meget. Dyrlægen ringede så og sagde, at vi kunne lægge 1000 kr nu og så aftale 500 om måneden. Jeg var dybt taknemmelig og Felix blev opereret.
Under operation fandt dyrlægen en sten ca. 10 cm nede i hans tyndtarm, tarmen var beskadiget, så hun måtte fjerne et stykke af den. Men operationen gik fint.
Onsdag kunne jeg ikke få ham hjem, da der endnu ikke var kommet gang i hans mave og så ville de ikke slippe ham.
Torsdag morgen ringede jeg da jeg var mødt på arbejde kl. 8 for at høre hvordan det gik den dag. Håbede på at få ham hjem. Det gik sådan set fint. Han havde været lidt ude og gå en lille bitte tur. Ellers lå han inde på kontoret hvor de kunne holde øje med ham. Jeg var glad, det gik fremad.
Kl. 9.45 blev jeg ringet op fra dyrlægen. Felix var blevet akut dårlig og de mente ikke han havde lang tid igen. Så jeg skulle skynde mig, hvis jeg skulle nå at sige farvel. Smed alt hvad jeg havde i hænderne og løb til bilen. Drønede afsted ud på de små snoede landeveje. På et tidspunkt tænkte jeg, at jeg hellere måtte sætte farten lidt ned, hvis jeg skulle nå hel frem.
Trådte ind af døren et par min i 10 og dyrlægen kom ud til mig med en meget tris nyhed. Felix var gået bort for 5 min siden. Jeg tuede bare, min lille kære hund var død og jeg havde ikke set ham siden tirsdag morgen, hvor han var så skidt.
Dyrlægen spurgte om hun måtte åbne ham op igen og se hvad der var sket inde i ham. Det fik hun lov til, da jeg også gerne ville vide det.
Det viste sig, at hans tarm havde taget for meget skade og måske også pga. en uges diarre op til, så den var klappet fuldstændig sammen. For helvede han må have haft ond i sin mave.
Jeg var fuldstændig knust. Min elskede Felix var død. I mange år var det kun ham og mig.
Nu ligger han i vores have og hviler.