{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.595 visninger | Oprettet:

Er kommet med i klubben :-( {{forumTopicSubject}}

Ja, så er jeg desværre nok kommet med i klubben, da Foucault har fået konstateret allergi smiley Problemet har især været poterne, som kløede så meget, at han gnavede dem 'i stykker', så han har måttet på flere antibiotika-kure.

Derfor besluttede jeg også at få ham allergitestet, og testen viste husstøvmide- og lagermideallergi, og han er så også blevet sat på allergifoder (da mange allergiske hunde også har foderallergi). Dyrlægen har samtidig sat ham på Atopica, selvom jeg ikke er meget for at fylde medicin på ham. Nå ja, og så får han særlige olie og jeg vasker hans poter i specialshampoo.

Men for hulan da, hvor er det træls. Jeg er også sådan lidt i syv sind, for hvor min dyrlæge pressede på for at give ham medicin, så mener min opdrætter at det hele kan skyldes foderet og man ikke kan regne med testen, da også sunde hunde kan få et positivt resultat over for især husstøvmider og lagermider. Det gør det bare ekstra svært at vide, hvad jeg skal tro, og hvordan jeg skal handle på det.

Og så er den stakkels hun ikke fyldt 2 år endnu, så jeg tænker på, hvordan han nok skal døje med dette resten af sine dage - medmindre det altså bare er foderet, men det tror jeg ikke selv helt på.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Er kommet med i klubben :-(
  • #1   2. dec 2009 Kia var 6 mdr. da hun fik sit 1. udbrud. Og i dag er hun medicinfri pånær de 4-5 udbrud hun stadig har om året ...

    Hun er ikke testet da jeg ikke tror en klaphat på de tests. Har med tiden selv fundet ud af hvad hun ikke kan tåle ....

    Lagermideallergi er jo foderallergi idet din hun ikke kan tåe kornprodukter da det er her lagermiderne lever.

    Så jeg ville starte med at fjerne ALT der indeholder dette fra hundens kost inkl. godbidder etc.

    Så er du startet et sted ...


  • #2   2. dec 2009 Nej, jeg ved heller ikke med de tests. Fx sagde min dyrlæge også, at man vist altid både vil se udslag på husstøvmide- og lagermideallergi samtidigt, fordi de to ligner hinanden så meget, at testen ikke kan se forskel. Men han er i hvert fald allergisk over for noget, og så må man jo starte et sted.

    Det skulle dog egentlig undre mig, hvis det er hans foder, for han har fået Acana Grasslands, som jo ellers nævnes som godt 'allergivenligt foder', da det fx slet ikke har korn i sig.


  • #3   2. dec 2009 Acana skulle være godt .. Hmmm Men af de to ville jeg dog næsten ønske det var foderallergi for det er unægteligt nemmere at have med at gøre ...

    Hvis det er støvmider skal du i gang med at støvsuge hver 2. eller 3. dag (ikke hver dag da du så hvirvler støvet rundt) Få fat i allergivenlige tæpper der kan vaskes ofte til hundens kurv og så skal du enten skifte sengetøj hele tiden eller få hunden ud af sengen hvis den er der.

    Har du tæpper på gulvene er det endnu sværere ...


  • #4   2. dec 2009 Min hund er udover lagermider allergisk over for svinekød, kokød, hjort, and og lign. kød der er rig på fedt.

    Så det kan være så meget ...


  • #6   3. dec 2009 Tak for jeres svar smiley

    Shampooen hedder Allermyl, og han får nu 'SPECIFIC Food Allergy Management' som foder. Jeg har i dag netop købt tæpper (eller rullemadrasser er det egentlig), som jeg putte i kurven og hans yndlingsplads i sofaen, og som jeg så vil vaske på 60 grader jævnligt.

    Atopica kan være skrapt i starten, og det er rigtigt, at det har en immunhæmmende virkning, men ud fra dyrlægens lange forklaring skulle det ikke være så 'bredspektret' som fx binyrebarkhormon og hæmmer derfor ikke hele systemet. Det skulle ramme specifikt og derfor heller ikke have så mange uheldige ting i kølvandet som meget andet medicin. Det er i hvert fald den forklaring, som jeg har fået, som jeg håber er rigtig.

    Jeg har også hypersensibilisering i baghovedet, hvis dette ikke virker. Et eller sted klynger jeg mig dog stadig til håbet om, at det nye foder vil gøre en stor forskel, så Foucault kan komme helt væk fra Atopica over tid. Men det er jo desværre bestemt ikke sikkert.



  • #7   4. dec 2009 Vi er så lige startet med hypersensiblisering.. og håber meget af det. Skal så selv stikke ham 15 x... men det går nok. Vores hund er en rigtig tøs som min mand siger (det er en handhund), men dyrlægen fandt et sted på ryggen hvor han kunne indføre kanylen uden at Victor sagde et kny, så det skal sgu nok gå!
    Jeg har bestilt Acana Grassland, som forhåbentlig kommer i dag. Victor er allergisk overfor husstøvmider med x-reaktion på lagermider.. Han har gentagne gange haft problemer med maven, tabt sig meget, fået drop pga at han var helt dehydreret, haft utallige diverse orm, øreproblemer, rød ved anus, og mellem poterne.. osv.. MEN MEN.. jeg tror på at alt nok skal blive godt igen. Vi har heldigvis ingen gulvtæpper i huset, hunden sover i sin egen seng.. skal lige have fundet ud af om det er okay med det han har.. vasker det hele ved 60 grader, så det er vel okay??
    Vi støvsuger ca 3 gange ugentligt og han får ingen kornprodukter..

    Jeg er kommet i tanke om at Victor efter en omgang maveproblemer i sommer, fik kur bestående af kogt kylling - okay - men så ris -... det var jo så derfor at han kløede/bed i sine poter.. helt ærligt..

    Vi har haft Victor på 8 ugers hjemmelavet kur - kogte kartofler og kogt lam og INTET andet.. jo måske et ben i ny og næ.. og det var godt, og så efter det startede vi op med dyrlægens ID og så kom kløen igen, og dyrlæge og.. og og så endelig allergitest..

    MEN jeg regner med at der er lys for ende af tunnelen.. og jeg er mægtig glad for at have fundet "jer alle" herinde. Det betyder utrolig meget at kunne "tale" med nogen i sammen båd.

    God dag til alle(gikere)...


  • #8   4. dec 2009 Jette:
    Bare vær lidt obs på Acana. Jeg har i en anden tråd spurgt ind til Acana, fordi Foucault netop har fået det i længere tid (også Grasslands), og jeg har en mistanke til, at det måske har noget med allergien at gøre. Mistanken styrkes af, at andre har oplevet at deres hunde begyndte at klø sig/slikke poter efter noget tid på Acana. Og så at Foucault slog ud på kakerlak i sin allergitest. Jeg kan ikke se, hvor det skulle komme fra andet end foderet, og det står i aflukket plasticspand, så det er ikke kommet ind 'udefra'. Så jeg mistænker Acana for, at der kan være kakerlakker det sted, hvor det er produceret, men det skal understreges, at der ikke er bevis for noget. Men jeg synes lige, at du skulle vide det. Jeg ved ikke om du kan se tråden om det, men linket er her:

    http://hundegalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?msg_ID=366894


  • #9   4. dec 2009 Hej... Prik er det, vi kan kalde multi allergiker, hun har fået lavet diverse test og der var 17 positive og 5 måske.
    Vi startede med allergi tørkost, men det kunne hun ikke tåle, så gik vi over til BARF det hjalp hende lidt, men stadig ikke nok, så kom hun på SPOT hypersensiblisering, og det hjalp hende lidt, indtil vi kom til den tredje portion, så fik hun et meget slemt udbrud med store sår på ryg, mave og ben.
    Derefter var hun en mdr. på pencilin og startede op på prednisolon og det skal hun nok have resten af hendes liv, siger den rare dr.dyr, som hun er helt vild med og det har vi accepteret.
    Vi kan konstatere at hun ikke klør sig, mere end en hund skal, før gik hun helt levende. Hun skal have det godt medens hun er til, så er det underordnet om det skal være på piller, når bare hun har det godt.
    Kan da også lige sige at hendes foder består nu af menneskemad og det trives hun godt med, samtidig får hun fiskeolie.


  • #10   4. dec 2009 Lisbeth T - Dejligt at høre at nogle trives godt på Acana, jeg har lige bestilt det og så har jeg lige idag set at nogen har dårlige erfaringer med det. ØV........
    Men nu prøver jeg det til min poteslikkene Franske Bulldog, som jeg har mistanke om ikke tåler korn. Jeg syntes nemlig at Acana og Orijen lyder super godt, uden korn og tilsætningsstoffer mm. og gode råvarer.

    Hun er lige nu på Royal Canin allergifoder fra dyrlægen, men hun slikker stadig poter. Men det kan jo også være noget andet end foderallergi, så vi må få hende testet på et tidspunkt.


  • #11   4. dec 2009 Lisbeth T:
    Det er godt at høre, at der er hunde, der trives på Acana. Og som Sabina også siger, så bør det også være et godt foder, når man kigger på ingredienserne. Og jeg skal heller ikke kunne sige, om Acana kan være skyld i problemer hos nogle hunde. Jeg og andre har dem lidt 'under mistanke', og den ville jeg lige dele med jer, for hvis der ER noget om det, så vil andre måske stoppe hurtigere med at give det, hvis deres hund får problemer. Men ja, det er jo på ingen måde sikkert, at det er Acana, som er den store synder i forbindelse med Foucault. Der er, desværre, flere muligheder.


  • #12   10. dec 2009 Er lige blevet medlem, men har ikke fået konstateret at min hund har allergi endnu. Blot gjort obs. på, at foder med majs kan have den virkning.
    Forsøger at skifte foder og så må vi se om det hjælper.


  • #13   10. dec 2009 Lisbeth T - tak for tippet. "Heldigvis" er Banjo så kræsen at han ikke spiser guffer. Kun hud-ben gider han have med at gøre. Men der er da godt nok noget man ligepludseligt skal til at tænke ind i hverdagen.

  • #14   10. dec 2009 Lige en positiv update:

    Har lige tjekket Foucaults poter, og for første gang i mange, mange måneder er huden ikke rød men helt lys og fin! Og han har kun været på allergifoder og Atopica i 2 uger.

    Jeg ved godt, at det er ikke er til at sige, hvad der sker, når han går ned i dosis på Atopica, men bare den kæmpe forbedring på så kort tid giver mig håb om, at jeg kan få allergien under kontrol. Så jeg er glad smiley



  • #15   10. dec 2009 Steffen og 'Foucault' B - Vi krydser fingre for at det gode resultat fortsætter!

    Solveig J - Py ha. Godt at have jer til opbakning. Det er godt nok et lavinefyldt farvand at bevæge sig i - det allergi-halløj.


  • #16   23. feb 2010 Lige en update:

    Der har desværre været små tilbagefald i den seneste tid. Hvis jeg ikke vasker hans poter to gange om ugen i Allermyl-shampooen, så begynder de at blive røde.

    Om ikke andet, så har jeg da nu endelig fået afvist, at det var Acana-foderet, for Foucault har nu været 3 måneder på hypoallergisk foder fra Specific og INTET andet. Så at han stadig viser allergiske reaktioner er jo tegn på, at allergistesten (som viste husstøvmideallergi) var rigtig nok. Det er på den ene side rart at vide, men på den anden side, så er det jo umuligt at undgå husstøvmider, så det bliver jo nok kamp at holde allergien nede i resten af hans liv. For hulan da, og han er ikke engang 2 år.


  • #18   25. feb 2010 Christa:

    Det er denne her, Foucault får:
    (link fjernet)



  • #19   25. feb 2010 Jeg har ikke tænkt på det med fisk. Mener også at Specific har et andet hypoallergisk foder uden fisk, så kan være at jeg skal prøve det.

    Men pointen var, at jeg har fået afkræftet, at hans reaktion blot skyldtes dårlig trivsel på Acana Grasslands. For så ville reaktionen forsvinde efter få uger. Og Foucault reagerer fortsat allergisk efter 3 måneder på et nyt og hypoallergisk foder. Om han så også er allergisk over for fisk, skal jeg ikke kunne sige, men da han jo er testet positivt for husstøvmider, så er det naturligt at han fortsat reagerer allergisk - ligegyldigt hvilket foder, han kommer på.

    Så jeg har egentlig et håb om, at han måske "kun" er allergisk overfor husstøvmider/lagermider/kakerlak, som han er testet positiv for, for så er der jo ingen grund til at staklen ikke kan få godbidder, tyggeben og andre lækkerier mm. Men ja, jeg må prøve mig frem.


  • #21   25. feb 2010 Ja, det med kakerlakker er mystisk. Min teori er (og dyrlægens) er, at der er nogle foderproducenter, som nok skulle tjekke deres fabrikker en ekstra gang. Klamt...

    Der var nu ikke korn af nogen slags i Acana Grasslands, som han også havde store problemer på, så jeg har ingen grund til at tro, at det skulle være korn/ris, som han er allergisk over for.

    Men det er desværre jo næsten umuligt nu at vide, hvad han reagerer på, for da han reagerer på husstøvmider hele tiden, så ved jeg ikke, hvor mange andre ting han evt. reagerer på. Så det eneste jeg har kunnet udelukke er, at det var et bestemt foder, han reagerede på.


  • #22   25. feb 2010 Steffen...

    Har du overvejet at forsøge at barfe ham?

    Canto, min hanhund kløede sig noget så grusomt da han fik tørkost, og han fik også det bedste af det bedste (købt hos dyrlægen) men pga for højt proteinindhold kløede han sig ofte til blods.

    Efter vi er gået over til at Barfe har der intet været med ham, og det er som om hans immunforsvar også er blevet langt bedre - tidligere var han et lille skravl der altid fik en eller anden sygdom, og da han fik kennelhoste var han så medtaget at flere dyrlæger ikke dignostiserede ham til at have kennelhoste. Hans pels er blevet meget mere lækker og hans tænder er ikke plaget af tandsten i samme omfang som da han fik tørkost.

    Vi rejser en del rundt i Europa og der kan det være svært at have råt med så der får mine hunde tørbarf eller ziwi peek (tror jeg det hedder)

    Det var måske værd at overveje?

    Mine bedste tanker til jer!


  • #23   25. feb 2010 Ja, det har jeg overvejet - også før allergien blev konstateret. Jeg droppede dog tanken af praktiske grunde (vi har fx ingen kummefryser), og så er der mig bekendt ikke foretaget videnskabelige undersøgelser om effekterne. Så jeg har holdt mig lidt tilbage må jeg indrømme. Hvis jeg nu vidste, at han havde foderallergi, så var jeg nok mere åben for at gøre det, men da alt peger på, at det ikke er foderet som er problemet, så ligger det ikke lige for. I hvert fald ikke p.t.

  • #24   25. feb 2010 Lisbeth:

    Ja, det er nok det næste, jeg vil prøve, hvis han bliver ved med at reagere sådan, og det er så svært at holde nede. For lige nu er det jo bare symptombehandling, og hvis det ikke virker optimalt, så må jeg jo prøve et eller andet.


  • #25   25. feb 2010 Steffen:
    Vil blot lige indskyde at vi er igang med hypersensibiliteret mod husstøvmider.. har selv stukket ham 6 gange nu, og det går bare rigtig godt!!. Som foder får han Acana Grassland, og godbidder, laver jeg kugler af lammefars. Victor har det bare rigtig godt.

    Så bare hæng i..



  • #26   26. feb 2010 Jette:

    Dejligt med sådanne positive historier. Det giver lidt håb om, at han kan få det bedre.


Kommentér på:
Er kommet med i klubben :-(

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce