Hvil i fred min dreng Hvil i fred min dreng

Min kære, kære dreng. Jeg vil huske dig, huske dig som den du var, nysgerrig, frisk, glad, kom altid hen, når jeg kom, spiste af min hånd, løb der en anden fordi, ville du ud og "hilse".

Men en dag tog din nysgerrighed over. Hvordan du kom derind er mig stadig en gåde, men du ville snakke med Ninka, som ikke gider andre, og du fik et slag tæsk. Jeg fandt dig inde hos ham, du var helt rolig, nok fordi du var udmattet, og jeg satte dig for dig selv, så du kunne samle kræfter, og blive sund, stærk og flot igen.

Jeg kom flere gange og kiggede til dig, og du var frisk, og jeg ventede bare på, din lille næste ville hele, så du kunne komme ud og løbe igen.

Også i dag kigger jeg til dig, ligesom alle de andre dage, men du ligger bare stille, da jeg åbner døren. Jeg prikker til dig, men du er stiv og kold. Jeg tager dig op, du vejer mere end du plejer.

Aldrig mere skal jeg hilse på dig om morgenen, aldrig mere skal du spise af min hånd, aldrig mere skal du tygge i min støvle, aldrig mere skal jeg stryge din flotte pels.

Min lille dreng, jeg ved du har det godt nu, og jeg håber du sov stille ind.

Til minde om min kanin Pramod, der døde natten til mandag d. 16. juni 08