TRÆKKER AF H.... TIL I SNOR TRÆKKER AF H.... TIL I SNOR
Kære alle i kloge hoveder.
Vi fik Cody for et par måneder siden. (Han er snart 9 mdr. gammel) Og gå i snor kan han ikke. Til stor skade for vores gamle arme.
Jeg har hørt fra flere steder, at en dobermann godt kan tage IPO 1, 2 og 3 og alt muligt andet. Og samtidig er en normal gåtur i snor fuldstændig umulig - de kan det simpelthen ikke.
Jeg hopper ikke på den og vil ikke acceptere det. Samtidig ved jeg osse, at en dobermann resten af sit liv husker, hvem der har været grov overfor den og hvem der er gode og "ligeværdige" nok til at være en ven.
Så de grove metoder ønsker jeg på ingen måde at bruge,
Så pighalsbånd og halsbånd med strøm i - glem det. (Nogen af jer bruger det, men det hører ikke til, hvis du vil bevare tillid og venskab med så skide dejlig en hund).
Jeg er begyndt med at stå helt stille - selv om det er svært midt i et voldsomt ryk - og vente til jeg igen har hans opmærksomhed......... og så kan vi en meter eller to igen.
Men måske der er andet. Det kan være at nogen har et "guldkorn", der lige er det, som kan bruges overfor Cody.
Jeg skal osse nok lige prøve at se, om der er gamle tråde med emnet - det må der simpelthen være, men der kunne jo være sket noget andet og nyt siden da..
sep 2005
Følger: 156 Følgere: 158 Hunde: 20 Emner: 798 Svar: 2.779
Jeg vil anbefale jer følgende: Køb en almindelig kropssele til jeres hund. Et kædehalsbånd er virkelig at fraråde, da det er ubehageligt for hende. Og så kan det kan være medårsag til at fremprovokere nakkeskader på sigt! Udvælg to fremmede områder, hvor I skiftevis kører ud. Benyt stederne fire-fem gange om ugen. Det skal være områder, hvor I kan starte med at lade hende løbe løs, så hun får brændt noget krudt af. I skal IKKE kaste pinde, bolde eller andet. Det kan stresse hende og vil bare gøre den kommende træning endnu sværere.
Når hun har fået lov til at løbe rundt og er nogenlunde afslappet, kan træningen starte. Sæt snoren i selen og træn konsekvent med hende i tre-fire minutter. Konsekvent betyder, at hvis hun trækker, stopper I øjeblikkelig op og ignorerer hende. 'Øjeblikkelig' er ikke ti sekunder efter at trækket er begyndt, men i samme sekund! Ellers forstår hun ikke budskabet. Giv hende ca. et minut (det virker som meget lang tid, når man venter ...) til at tage kontakt til jer på eget initiativ. I skal ikke give hende nogen som helst opmærksomhed ved at kalde på hende eller lign. Når hun kigger tilbage, roser I hende og lokker hende helt tilbage til jer - gerne via godbidder. Hold kontakten til hende i ti sekunder, inden I træner videre. Hvis hun ikke af eget initiativ kigger inden for dette tidsrum, kan I rasle med en pose eller banke lidt i jorden med en fod. Når hun kigger tilbage på grund af lyden, tager I kontakt som før omtalt.
Når I går videre, skal I endelig have nogle godbidder i hånden, som hun ved, at I har. Hav kontakt med hende gennem snak og godbidderne, når I tager det første skridt videre. Hvis I bare går, vil hun fare ud i stram snor, og I skal stoppe op og starte øvelsen forfra. Det er så besværligt og en irriterende 'yoyo-effekt', der bare sætter hendes forståelse for øvelsen tilbage.
Når træningen går rigtig godt, og hun er i løs line, slipper I hende igen, så hun kan få en pause fra træningen. Start igen fem-ti minutter senere. Efterhånden som hun forstår systemet, kan træningsperioderne blive længere og længere, og pauserne kortere. I vil kunne udvide træningen til andre områder, når I kan se, at hun forstår øvelsen og handler korrekt. Husk på, hvor længe hun har fået lov til at have denne uvane. Det betyder, at I ikke kommer til at se store resultater lige med det samme. Rigtig god træning og tålmodighed!
Mange venlige hilsner
Irene Jarnved
jan 2005
Følger: 15 Følgere: 16 Hunde: 2 Emner: 55 Svar: 289
apr 2009
Følger: 83 Følgere: 99 Hunde: 1 Emner: 44 Svar: 719
Vi trænede ham også i at vende om hver gang han træk.
Nu stopper jeg bare op, og han går automatisk PLADS ved siden af mig og venter på mig.
Når han slapper helt af, går vi igen...
dec 2006
Følger: 45 Følgere: 44 Hunde: 3 Emner: 48 Svar: 259
Jeg kan også anbefale grime, ved Susanne ejer sådan en jeg er meget glad for mine grimer. Jeg kan nemlig heller ikke holde til at blive trukket i, og vil ikke gå og skælde mine hunde ud på hyggelig gåtur Luna stikker frivilligt hovedet ind i grimen nu når vi skal ud og gå pøj pøj med det!
apr 2009
Følger: 83 Følgere: 99 Hunde: 1 Emner: 44 Svar: 719
Man skal bare ikke misbruge den, og man skal vide hvordan man bruger grimen.
feb 2009
Følger: 5 Følgere: 3 Hunde: 4 Emner: 2 Svar: 33
Jeg vender tilbage løbende, hvis der skulle dukke noget nyt op hen ad vejen.
Jeg er begyndt at stoppe op - men skal måske lige gå lidt den anden vej osse. Og guffer er der altid med.
Hilsen
Dan
TRÆKKER AF H.... TIL I SNOR
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside