Et livstykke :) Et livstykke :)

Midt i alt det triste her i vores familie, kommer jeg til at sidde og tænke på min herlige svigermor, børnenes farmor, Bent`s mor

Hun er et livstykke uden lige og ukuelig som bare pokker. Der er vist ikke rigtig noget der kan vippe hende af pinden.

For det meste altid godt humør, og laver mad så fuglene synger, gør rent med en prober næve, passede børnene når der var behov for det. Har et hav af blomster som hun altid passer, strikker strømper til hele familien og mere til, hun strikker også til genbrugsforretningen i Haslev. har altid en småkage og kaffe på kanden.
Selv Tomasz fik nystrikket sokker, og havde sin egen private kagedåse hos hende, med nogen chokoladesmåkager som KUN var til Tomasz.

I mange år cyklede hun rundt i oplandet omkring Dalby som hjemmehjælper, det var mange kilometer hun kørte hver dag, det rørte hende ikke, frem kom hun uanset om det regnede eller stormede.
Børnene er tæt knyttet til farmor, de har så tit blevet passet af hende, når vi arbejdede på forskellige tider af døgnet, og hun var så glad for at have dem .

I 2009 passede hun og farfar hus for os, mens vi var på ferie i polen med vores døtre, vi var dog næppe landet før de ikke tog telefonen da vi ringede, det viste sig at farmor var faldet i gangen og havde brækket skulderen, vi var parate til at tage hjem igen, men det ville hun ikke høre tale om, farfar tog sig af det grove, og hun klappede fluer og vaskede vindueskarme af.

I 2010 fik hun en hjerneblødning, og vi troede at vi ville miste hende. men nej, efter 3 mdr med genoptræning sendte hun hjemmehjælperen hjem, vi var ellers sikker på, at nu satte hun nok tempoet ned, men heller ikke, hun forsatte i samme stil og fuld fart på, selv om hun nærmede sig de 80 år.

I 2014 fik hun lymfekræft... men selv om hun fik kemo og i takt med antal behandlinger blev hun da også mere og mere dårlig, men det slog ikke hende ud, hun var mest af alt ked af, at når hun kom på sygehuset for kemobehandlinger, sad der så mange unge mennesker, som altså også desværre havde kræft.
Hun mistede håret, og fik paryk, så lidt sjov ud
Sidst i 2014 begyndte hun af tabe balancen og faldt flere gange, det var eftervirkninger af kemobehandling, hun havde det som om hun gik på æggebakker. og til sidst gik det så galt.
hun var faldet og havde slået hoften og fik så mange smerter at hun næsten 14 dage efter faldet, blev indlagt, med betændelse i kroppen.
Det viste sig at hun ved faldet havde fået en blodsamling, som der så var gået betændelse i .

Alt dette stopper hende ikke, hun forsætter, hun er forlængst ude af rullestolen, har smidt den første rolator, og har kun en bette en, og vader rundt og rundt om spisebordet, for op igen, det skal hun.

Hun er simpelthen et livstykke uden lige, er helt ukuelig, rejser hver gang igen.
Problemer er en udfordring, som man skal overvinde mener hun.

Det var bare en lille fortælling om vores kære farmor