Endnu en stjerne på himlen :( (langt!) Endnu en stjerne på himlen :( (langt!)

Desværre så jeg igår min kanin Fru. Vimse død i buret
Det er så unfair det sygdom der findes
Men hun nåede at få et godt kanin liv de par år hun var i live :')

Jeg har haft både op og nedture men rejsen fra jeg hentede Vimse i en papkasse til dagen igår, har været noget helt, helt specielt!
Vimse pigen har altid været en meget speciel kanin, som ikke var en førstegangskanin (langt fra! ).
(Skal lige nævnes at hun er født som "vildkanin" under jorden, trods alt i et bur, men han og hunkaninen parrede som de lystede! )
Hun turde ikke rører sig ud af stedet da vi fik hende hjem
I flere dage sad hun i samme hjørne af buret og turde ikke rigtig spise. Hun fik en hel masse frugt og grønt samt græs, som hun tilsynladende aldrig havde set før..
Hun lærte at det farverige mad (frugt og grønt samt græs) faktisk smagte fantastisk godt og hun begyndte at trives udelukkende på det, indtil hun begyndte at nippe af sit tørfoder.

Jeg begyndte at lære hende at gå i sele og vi har fået en masse vidunderlige gåture både i haven, men også ovre i skoven hvor hun har fået løbet kanonhurtigt! Der kunne man virkelig se kanin adfærd som i naturen. Når der kom en fugl eller noget andet der bevægede sig, krøb hun enten sammen på jorden eller lavede flugtspring, ind i noget græs!

Efterhånden som årene gik og Vimse lærte mere og mere, trives hun som en normal kanin, set udefra.
Men hun lærte aldrig at blive nusset (uden at blive holdt fast som i mine øjne var synd at gøre! ), hun lærte aldrig at spise for at holde sig i live (hun brugte, specielt om vintren, flere dage på at tømme en lille madskål med tørfoder.
Desværre var det med til at hun blev syg i oktober 2012.
Hun begyndte at blive forkølet og man kunne tydeligt hører at hun var forkølet og snottet! (Hun lød som et æsel når hun kom og ville se hvad jeg lavede )
Valget for mig, stod mellem at lade hende være glad men snottet hendes sidste dage eller tvinge hende i en transportkasse og at hun skulle være MEGET rædselsslagen hos dyrlægen.
Jeg bestemte mig at sætte hende i et bur hvor der var en hule i, som jeg så fyldte godt med savsmuld i hele buret samt halm og ekstra meget i hulen.
Hun forstod ikke at gå ind i hulen måske, hun gik aldrig derind.
Men virkelig, hun var en glad kanin til det sidste, og det var det jeg ønskede for hende.

I kan læse mere med Vimse under hendes profil
Sorry indlægget blev lidt langt, men har brug for at fortælle nogen om vores helt vidunderlige rejse sammen :')
Savner hende helt vildt men det var klart det bedste for hende at få fred.