{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Borzoi Rotteberg aka Rotte 2012

6.871 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Rotteberg
Kvinde | 30 år | Oprettet: 8. maj 2012


Borzoi Rotteberg aka Rotte

Fødselsår:
2012
Størrelse:
35 kg, omkring 82 cm i stang
Temperament
Positiv, social, elsker at løbe, venlig, blid, kujon. Til tider ret ynkelig, hvis han fx slår sig eller skal i bad. Derudover utrolig doven.
Tricks
Sit
Ned (dæk)
Stå
Giv pote
High 5
OP (hopper op)
Hop op på..... (sten, bænke, ind i bilen)
Cirkus (sidder ned på bagbenene og holder begge forpoter oppe)
Halse! VUF (gø på kommando)
Neje
High five med begge poter

Han kan stå på smalle plateauer, springe over 1,80 m, gå på smalle træstammer, løbe henover (meget) høje brændestabler og en masse andet gøgl. Hvis vi (læs: mig) havde været lidt mindre doven kunne vi sikkert have gjort det godt i agilityverdenen ;)
Stævner
Udstilling i Roskilde d. 4. maj 2013 (hvalp):
Særdeles lovende og Bedste hvalp i racen

Udstilling i Ballerup d. 21. september 2013 (junior):
Very good

FCI Euro Sighthound Weekend d. 23. august 2015 (2 år, åben klasse):
VG - kritik:
Correct type, good proportion, too narrow in front, correct length of head, beautiful ears, would like more muscular neck, ribs are too flat, too straight in upper arm, movement is correct, excellent coat
(han var for tynd)

Myndeklubbens juleudstilling i Nyborg d. 11. november 2015 (3 år, åben klasse):
VG - kritik:
3 years old male, well proportioned, not in full coat today, nice neck and overline, beautiful head and expression, very good body, enough bone, well angulated behind, moves well behind loose in front, perfectly handled
Stamtavle
DKK, tidligere SKK. Stamtavlenavn: Jarindjas Zilver Zodiac
Køn
Han
Beskrivelse
Hr. Rotteberg med de 1000 kælenavne er min elskede første hund fra opdrætteren Jarindjas i Sydsverige. Han er en dejlig stor langhåret mynde, men egentlig nok også mere tæppetisser end løve i borzoikrop.

Overfor mig er han uendeligt loyal og han ville nok følge mig til verdens ende. Så længe jeg er der, er der intet han protesterer imod eller ikke vil gøre. Han er meget nænsom og stille, siger stort set aldrig noget, og det er ikke altid man hører når han lister rundt, lige pludselig står han bare ved siden af en.

Han har naturligvis jagtinstinkt og kan lide at løbe efter ting der bevæger sig, men hans jagtinstinkt er ikke særlig stærkt ift. racetypen. Da vi første gang prøvede væddeløb, lod ham snuse til luren, satte den i gang og slap han løs, travede han roligt hen til hegnet og tissede på det... Instinkt og drifter? Hvad er det??

Han er med mig alle steder - på restauranter, café, på barer, cykelture, rejser, på besøg, børnepasning, løbeture, indkøb/skraldning og han ligger ved siden af mig når jeg studerer. Pt. bor vi i Wien, men indtil han var 2 år har vi boet langt ude på landet på en gård. Han er en kæmpe kujon, men har levet det vilde kollektivliv i hans første par leveår og er derfor blevet grundigt desensibiliseret og er vant til det meste - høje fester, nattog, aggressive katte, mærkelige mennesker i kostumer, ja alting. Hehe.

Han er meget selvstændig og katteagtig, og gør kun det jeg siger, hvis han selv får noget ud af det. Han har ikke nogle kvaler med at gøre ting han ikke må, og ligger ofte samvittighedsfuldt i min seng, når han har været alene hjemme. Han stjæler også når han kan se sit snit til det. Men kan han dog bedst lide når jeg er glad, og forsøger at være sød og god når det også passer ham.


Om racen
Borzoi er en stor, langhåret mynde der oprindeligt kommer fra Rusland. De bliver også kaldt russisk ulvehund, da de er blevet brugt til ulvejagter. Det er en selvstændig, følsom hunderace med en masse stolthed som samtidig er meget loyal overfor sin flok/sit menneske - og er meget kælen. De fungerer godt i flok og socialt med andre hunde, og de har et forholdsvist stærkt jagtinstinkt som i dag bliver brugt til lure coursing (det har Rotteberg så ikke). Ellers er de dejlige selskabs- og familiehunde som opfører sig roligt og aristokratisk indenfor men har masser af energi og udholdenhed udenfor og fx udgør ideelle løbe- og vandrepartnere. De lærer hurtigt når de gider, men der skal en overordentlig dygtig hundetræner til at motivere dem til at gøre som man vil.Dmen er ikke en pleasende labrador og gider ikke løbe efter den samme pind 5 gange i træk. Det er ikke en race der er særlig udbredt her i DK. Jeg hentede min hundefis i Sverige hvor de er en mere efterspurgt selskabshund.

Borzoier er meget selskabelige og begår sig rigtig godt socialt hos både mennesker og hunde. En borzoi er perfekt til at komme med sin ejer rundt og aldrig vige fra vedkommendes side - de er stilfærdige og venlige at have med ude, og kan godt lide bare at være der, og blive betragtet som på lige fod med menneskene. De har et stort behov for kontakt og selskab som er svært at tilfredsstille hvis man er meget væk fra hjemmet. Og så er den en kæmpe sofakartoffel, og det kan ikke blive blødt og slasket nok.
Kommentér på:
Borzoi Rotteberg aka Rotte
Annonce