Labrador retriever Paw [ Himmelhund] 2004
461 visninger
|
Oprettet:
Labrador retriever Paw
Fødselsår:
2004
Størrelse:
Omkring 30 kg
Temperament
Rolig og blid.
Tricks
Sit
Dæk
Gi Pote
Rulle rundt
To ben
Snorre
Spanske skridt
Dæk
Gi Pote
Rulle rundt
To ben
Snorre
Spanske skridt
Stævner
Stamtavle
Køn
Han hund
Beskrivelse
Paw fik vi 2004, der var han den sødeste lille gule labrador formel 1'er retriever og fra den dag var han familiens bedste ven.
Paw var en sær hund og havde et fantastisk sind, han var blid og rolig .. før i tiden var han også utrolig legesyg, men altid mere til nusseri og hygge. Jeg var ikke ret gammel da vi fik ham og han fik som reelt lov til at sove i min dukkevogn og vi gik endda ture i den, hihi og Paw han nød det!
Han har altid nydt at blive pakket ind og skulle altid finde steder hvor han skulle klemme sig ned i, som fx. vasketøjskurve :-P
Paw var ganske enkelt mit et og alt, vi lavede alting sammen.
I 2009 eller 10 blev Paw mere og mere end nussetrold og der oplevede vi hans første epilepsi anfald. Dr. dyr fortalte at det nok var en bi der havde stukket ham i munden evt. Så der var ikke meget at gøre.. Senere på året hævede Paws snude helt op og han fik nogle væskefyldte bylder, som kløede og han fik derfor revet den op. Hos dr.dyr fik lille pawsemand en krave på og pencelin mod allergi.
Vi oplevede flere gange på det år epilepsi anfald og medicinen ville kun gøre ham mere træt og mindre ''hund'' hvis man kan sige det sådan.
I sommeren 2010 oplevede vi endda at vores lille Paw var væk i 2 dage. Han havde fået et anfald og var blevet bange for sig selv og derfor bare løbet og løbet.. Vi ledte overalt og hængte sedler overalt, men uden håb..
2 dage efter, stod vores lille elskede hund med logrende hale uden foran vores hoveddør. Det var ubeskriveligt at kunne give ham den største møsser i hele verden.
I slutningen af 2010 blev det kun værre og vi begyndte endnu engang på medicin - det hjalp en smule.
Den 31/1-2011, var så den værste dag man kunne tænke sig.
Paw havde fået et slemt epilepsi anfald og vi ville ikke byde ham det længere, han blev så bange for sig selv, så aggressiv og bagefter helt fra sig selv, han havde ondt.
Derfor kørte mine forældre ham til dyrlægen omkring ved en 14 tiden. Jeg havde fri der, jeg vidste intet og lige præcis den dag valgte jeg at tage hjem til en veninde, jeg plejede ellers altid at have veninder med hjem, men ikke denne dag.
Mine forældre ringede ikke .. og da jeg kom hjem sent om aftenen kom der mig kun en brun hund i møde, den gule var der ikke.. jeg kaldte efter ham, løb rundt i huset, smuttede ud af døren og løb rundt i kvarteret - jeg troede han var løbet væk hjemmefra. Da jeg kom hjem igen, hurtigt, stod min mor i døren.. hun kiggede mig i øjnene og jeg forstod det. Min hund var væk. Min lille gule engel. Som jeg havde valgt fra i stedet for Sif. Tårene løb ned af kinderne på mig og jeg sad faktisk ude ved hans kurv resten af aftenen ..
(Paw har været oprettet herinde før, men ville gerne opfriske min profil, så håber i tager imod ham trods han er en himmelhund nu)
Rest in peace <3
Paw var en sær hund og havde et fantastisk sind, han var blid og rolig .. før i tiden var han også utrolig legesyg, men altid mere til nusseri og hygge. Jeg var ikke ret gammel da vi fik ham og han fik som reelt lov til at sove i min dukkevogn og vi gik endda ture i den, hihi og Paw han nød det!
Han har altid nydt at blive pakket ind og skulle altid finde steder hvor han skulle klemme sig ned i, som fx. vasketøjskurve :-P
Paw var ganske enkelt mit et og alt, vi lavede alting sammen.
I 2009 eller 10 blev Paw mere og mere end nussetrold og der oplevede vi hans første epilepsi anfald. Dr. dyr fortalte at det nok var en bi der havde stukket ham i munden evt. Så der var ikke meget at gøre.. Senere på året hævede Paws snude helt op og han fik nogle væskefyldte bylder, som kløede og han fik derfor revet den op. Hos dr.dyr fik lille pawsemand en krave på og pencelin mod allergi.
Vi oplevede flere gange på det år epilepsi anfald og medicinen ville kun gøre ham mere træt og mindre ''hund'' hvis man kan sige det sådan.
I sommeren 2010 oplevede vi endda at vores lille Paw var væk i 2 dage. Han havde fået et anfald og var blevet bange for sig selv og derfor bare løbet og løbet.. Vi ledte overalt og hængte sedler overalt, men uden håb..
2 dage efter, stod vores lille elskede hund med logrende hale uden foran vores hoveddør. Det var ubeskriveligt at kunne give ham den største møsser i hele verden.
I slutningen af 2010 blev det kun værre og vi begyndte endnu engang på medicin - det hjalp en smule.
Den 31/1-2011, var så den værste dag man kunne tænke sig.
Paw havde fået et slemt epilepsi anfald og vi ville ikke byde ham det længere, han blev så bange for sig selv, så aggressiv og bagefter helt fra sig selv, han havde ondt.
Derfor kørte mine forældre ham til dyrlægen omkring ved en 14 tiden. Jeg havde fri der, jeg vidste intet og lige præcis den dag valgte jeg at tage hjem til en veninde, jeg plejede ellers altid at have veninder med hjem, men ikke denne dag.
Mine forældre ringede ikke .. og da jeg kom hjem sent om aftenen kom der mig kun en brun hund i møde, den gule var der ikke.. jeg kaldte efter ham, løb rundt i huset, smuttede ud af døren og løb rundt i kvarteret - jeg troede han var løbet væk hjemmefra. Da jeg kom hjem igen, hurtigt, stod min mor i døren.. hun kiggede mig i øjnene og jeg forstod det. Min hund var væk. Min lille gule engel. Som jeg havde valgt fra i stedet for Sif. Tårene løb ned af kinderne på mig og jeg sad faktisk ude ved hans kurv resten af aftenen ..
(Paw har været oprettet herinde før, men ville gerne opfriske min profil, så håber i tager imod ham trods han er en himmelhund nu)
Rest in peace <3
Labrador retriever Paw
dec 2011
Følger: 7 Følgere: 6 Hunde: 2
Sikke en dejlig hund
Kig gerne Forbi min
dec 2010
Følger: 89 Følgere: 66 Hunde: 4 Emner: 1 Svar: 932
sikkert en fin hund høj herfra kig osse forbi mine to