Volpino italiano Gemma 2009

3.915 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 7 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Volpino italiano Gemma

Fødselsår:
2009
Størrelse:
En fin lille Volpino pige.
Ca. den størrelse hun skal være!

VIGTIGT - VIGTIGT!! Billederne her på Gemmas profil fra "2900 Happiness" er ejet af Kennel Hedehuset og Nordisk Film og MÅ IKKE kopieres!
Temperament
Gemma har et rigtig godt temperament. Hun er sød og hengiven, men også selvsikker og selvbevidst. Hun har været vant til at blive forkælet og få super meget opmærksomhed mens hun "arbejdede" hos Nordisk Film, men det har faktisk præget hende meget meget lidt til den negative side... hvilket jo bare er en ekstra fjer i hatten for Volpinoens gode temperament og mentalitet.
Tricks
Da hun var hvalp var hendes speciale at gø på tidspunkter der ikke var så velgenet for optagelserne i studiet ;-)
Stævner
Kun et par enkelte gange for sjov (har dog både været Bedste Tæve og fået cert.), men Gemma har været "udstillet" nok i tiden som hvalp og unghund da hun blev brugt til filmoptagelser, så nu skal hun ha' lov til at nyde livet som familiehund, samt være mor til et par kuld.
Stamtavle
DKK - eget opdræt
Hedehuset's Gemma Da Fino er hendes stambogsnavn.
Far: Hedehuset's Nebbiolo
Mor: Kiantime's Harmony Lady
Køn
Tæve - og meget feminin.
Beskrivelse
Lidt om Gemma:
Gemma er vores lille TV-stjerne. Hun har, sammen med sin søster ”Hedehuset’s Bellina Da Fino”, været udlånt til Nordisk Film for at spille rollen som Doggy i TV3’s soap ”2900 Happiness”. Det kan der læses mere om på vores hjemmeside evt.
Gemma er en skøn lille Volpino pige med masser af krudt og godt humør. Til daglig hører hun hjemme hos sin udstationeringsvært, Lina, og det er hos hende hun skal tilbringe resten af hendes liv (håber vi da) når hun en gang er færdig med sin karriere som avlstæve. Hun har allerede været mor til nogle særdeles dejlige ræve-unger.

Lidt om racen:
Den lille italienske ræv er en meget gammel race. Volpinoen har været brugt siden oldtiden og op gennem middelalderen som ”alarmhund”... eller mere korrekt er det nok at sige, som "dørklokke". De holdt udkig og gav signal til de store mastiffhunde når fremmede nærmede sig. Volpinoen blev også brugt af hyrderne på samme måde. Volpinoen vil stadig gerne gøre sig fortjent til titel af "alarmhund" og sidder eksempelvis gerne i en vindueskarm og holder udkig.
Volpino Italiano er dog ikke alene blevet brugt som arbejdshund, men også som skødehund, og den rolle har den udfyldt med fornøjelse både for sig selv og sine beundrere siden oldtidens Rom.
Adelen i Italien har holdt Volpinoer som skødehunde og pynt - og dekorative er de i hvert fald. Det er en meget smuk lille hund med en fyldig naturlig pels og en flot hale som den bærer med stolthed og ynde.
Af berømte beundrere af racen kan bl.a. nævnes Michelangelo - den største kunstner af dem alle. Det må betegnes som et kompliment for racen!
Racens farver er hvid (mest almindelig), men den kan også være rød eller champagne. Specielt den røde Volpino er utrolig sjælden og der findes kun et meget begrænset opdræt i verden af denne farve-variant.
Kommentér på:
Volpino italiano Gemma
Annonce