Blanding af racer Thor 2009

652 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 7 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Amalie r
Kvinde | 47 år | Oprettet: 8. dec 2007
Du følgerFølg ikke

Blanding af racer Thor

Fødselsår:
2009
Størrelse:
Han er stor og kraftig. Meget muskuløs. 80 cm høj og 35 cm over ryggen. Vejer pt 58 kg. Må dog gerne smide et par kilo. Men det er svært når man er en meget madglad basse:-)
Temperament
Han er en krudtugle, altid sprængtfyldt med energi og kræver meget aktivering. Han har ikke temperatent til, at være alt for lydig, da han hele tiden vil udfordre sin ejer og selv bestemme. Typisk slædehunde sind:-) Men han er god som dagen er lang. Kan dog godt blive gal. Er meget beskytterhund og med tiden også blevet meget vagtsom. Han kan godt finde på, hvis vi har gæster at smide sig foran døren og nægte at flytte sig for dem. Skal de lige drilles kan han godt finde på, at vise tænder for sjovt. Det ville jo være sjovt hvis nogen nu blev lidt skræmte. Men tager de ved ham i halsbåndet og vil flytte ham.. ja øv så blev de jo ikke bange tænker han slukøret og lusker med:-)

Thor tossen gør ikke ret meget, men brummer mest og hyler. Han har mange sjove hyl:-) Men han kan godt gø, hvis det skal være og så lyder han som en stor farlig vagthund.
Tricks
Han var ikke ret gammel, da jeg på under 10 minutter lærte ham at sidde og give pote. Både højre og venstre. Og high five hehe. Så kan han rulle en halv omgang. Dække og blive liggende. Det sidste jeg har lært ham er at vente med at tage godbidden før der bliver sagt værsgo. Han er også god til at finde ting jeg gemmer i haven. Er ved at lære, at vise tænder på kommando. Er dog bedst til at gøre det uden kommando når man fx skal have klippet negle eller dyrelægen skal rense et sår.
Stævner
Nej det har vi ikke prøvet, men han er god til agility selvom han ikke er ret god til lydighed. Da vi gik til hundetræning prøvede vi agility den sidste dag og han kunne bare alle tingene med det samme, han var slet ikke bange for noget. Man kunne virlkelig tydelig mærke han syntes det var meget sjovere end det lydighedstræning. Det eneste der var sjovt ved hundetræning var efter Thors mening frikvarteret, hvor man måtte lege med de andre hunde.
Stamtavle
Nej det ville vist blive for indviklet.
Far: Sankt Bernhard
Mor Alaskan Malamute/Hønsehund

Køn
Han, men kastereret.
Beskrivelse
Thor har fået meget af sindet og aktivitetsniveauet fra malamuten og størrelsen fra sankt bernhardshunden:-) Selvom han er meget aktiv har han tendens til at blive buttet. Han er virkelig en sjov sammensætning, da hovedet er meget lille i forhold til resten af kroppen og ligner en labrador med knæk ører og maske. Halen er krøllet som på en slædehund og resten er kroppen er meget muskuløs som på en rotweiler eller amstaff, som han ikke skulle have noget i sig af.

Han er min første hund og jeg er overrasket over han var så nem at gøre renlig og lære at være alene hjemme. Han peb knab nok den første nat, hvor jeg sov hos ham, men han havde det meget varmt da han var vant til at sove i en stald selvom han er født i februar måned. Han har det bedst med kulde og når temperaturen er under 5 grader.

Thor elsker at køre i bil for det betyder som regel en tur i hundeskoven = lege med andre hunde som han elsker. Andre gange betyder en køretur en tur til dyrlægen, men det gør ikke noget for det er da også meget sjovt synes han;-) Så man skal passe på med at have bildøren til at stå åben for så hopper han ind og sætter sig til rette.

Update 2012: 12/2 3 års fødselsdag.
Nye billeder:-) Fik en lyserød gummigris der grynter og en kagemand til hunde i 3 års gave.

Thor er blevet meget vagtsom og gøer og knurrer højlydt når der kommer nogen han ikke kender og vi ikke er i rummet. Han er meget gal på skraldebilen, som han både gøer, knurrer og viser tænder af. Mna kan godt mærke, at han er blevet mere moden,

Hans kropsbygning er lidt sjov. Når han er opmærksom på noget er alle muskler spændt og halen helt krøllet om på ryggen og han ligner en alaskan 100 % i bygning. Når han er afslappet bliver han lidt svejrygget og halen hænger og han har samme holdning som en sankt bernhard;-)

28/5-12 Er meget stolt af min dygtige basse<3<3
I dag var skildpadderne ude og desværre skete det der ikke måtte ske, at to af dem smuttede under hegnet og væk var de. Vi ledte og ledte, men det er en næsten umulig opgave, da haven er fyldt med buske og store træer. Jeg hentede til sidst Thor og vi gik rundt om skildpadde gården og jeg bad ham om at finde skildpadderne. Han snuste lige to omgange omkring indhegningen og så styrede han hen mod en bestemt ende af haven og smuttede ind i krattet. Kunne høre, at han snuste kraftigere og kraftigere, hvorefter han kom med et "Vuf", så vidste jeg at skildpadderne var fundet. Ganske rigtig, så lå der to skildpadder og sov i krattet:-) Hele seancen tog under 2 minutter og jeg er lykkelig for at min dygtige hund sådan kunne finde dem uden nogen særlig form for træning. Vi har trænet lidt med at han skulle finde en handske jeg har gemt, men ellers er han ikke trænet, så er rigtig stolt af ham:-)
Kommentér på:
Blanding af racer Thor
Annonce