{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Blanding af racer Flora [ Himmelhund] 2008

571 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Renè P
Mand | 51 år | Oprettet: 15. jun 2008


Blanding af racer Flora

Fødselsår:
2008
Størrelse:
Mellem
Temperament
Rolig, hun elsker alle og regner med de er til for at hilse på hende
Tricks
ingen endnu
Stævner
Stamtavle
Køn
tæve
Beskrivelse
Hej jeg hedder Flora og jeg tror, at jeg er 2 1/2 år gammel.
Jeg blev født i Polen. Jeg husker ikke hvor mange søskende jeg havde, eller hvor jeg boede. Da jeg var gammel nok, flyttede jeg ind hos en familie. Det var dejligt at have et sted at bo, men pludselig en dag smed de mig på gaden og rejste væk. Hvorfor mig?
Jeg gik rundt i gaderne for at finde min familie, men de var væk. Jeg var bange, træt og rigtig sulten, så jeg rodede i nogle skraldespande for at finde mad. Jeg fandt ikke meget mad, men jeg blev selv fundet. En rigtig sød dame fandt mig, og hun gav mig mad. Jeg var så glad. Men hun sendte mig på Internat; ind til mange andre hunde. Menneskene på internatet var søde, og jeg fik mad, men jeg savnede en rigtig familie.
Et helt år var jeg på internatet, men så en dag, i sommerferien, blev jeg sat i bur i en bil sammen med nogle af de andre hunde. Hvad skete der nu? Jeg var bange, men også lidt nysgerrig, for måske skete der noget nyt og spændende. Det var i hvert fald ikke ligesom sidste gang jeg kom væk fra mit hjem. Vi kørte i lang lang tid.
Endelig stoppede vi og kom ud. Ahhh græs under poterne, men hvad er nu det for nogle mennesker som står og ser så glade ud? En eller anden stor fremmed mand kom hen til mig. Hej Flora jeg hedder René, du skal bo hjemme hos Lady og mig. Øhhh, hvad er det lige han siger, det var da et underligt sprog, men jeg var glad for at blive snakket med, så jeg hilste glad på ham.
Jeg hilste på en anden hund. Hun sagde, at hun hed Lady og var Renés hund. Vi kom ind i en bil og kørte igen.
På vejen fortale Lady mig, at hun bor i et land som hedder Danmark, hjemme hos René. Lady fortalt han havde snakket om at få en hund mere, så hun ikke skulle være alene. Han havde søgt på internettet på Gadehunde.dk og set et billede af mig- og han ville bare have mig. Så han havde sendt nogle papirer, så han kunne blive godkendt til at få mig, og derfor var jeg altså kommet til Danmark den der sommerdag d.25. august
Jeg er rigtig glad for at bo i Danmark sammen med Lady og René. Jeg har ikke lavet noget ballade, og vi leger rigtig godt sammen. Når han får gæster er jeg den første til at sige hej. Der er jo ingen grund til at skræmme søde mennesker væk, for selvfølgelig kommer de for at kæle med mig.
Jeg har været med ude på agilitybanen. Det ser rigtig sjovt ud, og Lady er dygtig til det. Det er alle de andre hunde også. Jeg skal også nok blive god en dag, for René har sagt, at jeg skal gå i hvalpeskole, så jeg kan lære nogle af alle de nye danske ord og blive mere lydig. Når jeg bliver det, kan jeg starte til agility. Så må jeg hellere spørge Lady, om hun vil give mig nogle tricks til, hvordan man bliver en god agility hund.
Nå! Lady og René kalder for vi skal nemlig ud og gå tur i hundeskoven, så jeg må hellere skynde mig at komme med, for jeg kan nemlig rigtig godt lide at gå tur i hundeskoven.
Jeg skulle hilse fra René og sige, at han er rigtig glad for at have sådan en sød gadehund som mig. Og skulle du have lyst til at høre lidt mere om, hvad det vil sige at have en gadehund,

Som den første eks gadehund er hun nu blevet en del af Trygfonden´s Besøgshunde ( 7/11-13 ), så nu kan hun komme ud og dele sin store kærlig med ældre mennesker :)
Kommentér på:
Blanding af racer Flora
Annonce