{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Rhodesian ridgeback Sasso 2005

2.339 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Kennel BaLovale
Kvinde | 59 år | Oprettet: 6. jan 2010


Rhodesian ridgeback Sasso

Fødselsår:
2005
Størrelse:
72 cm
40 kilo
Temperament
Utrolig stille og rolig. En venlig og velafbalanceret hund der ikke bliver bange for noget. Man kan gå tur med ham mellem nytårsraketter og al anden larm og ballade. Ufattelig glad og venlig overfor alle der kommer i vores hjem, og alle han møder på gader og stræder.
Tricks
Absolut ingen. Men almindelig opdragelse ja. Han kan de mest gængse kommandoer.
Stævner
Ingen da Sasso ikke har stamtavle. Han dumpede ret tilfældigt ned i vores liv som omplaceringshund. Jeg ville aldrig købe en hund uden dkk stamtavle, men Sasso stod der, to år gammel og havde brug for en ny familie for tredie gang. Det blev os, han er en dejlig hund men vi har været enormt heldige. Vi aner intet om hvor han er født, hvordan han er præget og socialiseret og det kunne ligeså godt være gået helt galt. Hans ridge er ikke helt korrekt, han er alt for høj og ikke super godt bygget og så er han desuden kastreret. Han skal bare ikke bruges i avlen. Her i en alder af knap otte år synes vi han var blevet lidt stiv i bagparten. Så han har været en tur til Tove Due (dyrlæge og kiropraktor) og og få behandling med kiropraktik, akupunktur og kranio sakral terapi. Dette følges op af massage og kranio sakral terapi hos en meget dygtigt massør og det fortsætter vi med en gang om måneden resten af hans liv.
Stamtavle
Far: Zumeli´s Dalji fra kennel Zumeli i Sverige.
Farfar: USCH, ICH Leoridge Bango
Farfars far: CH Filmaker's Never Surrender of FM
Farfars mor: CH Keenya Aries Blossom of Zeus
Farmor: DKCH, SUCH, DCH(VDH) Zumeli's Chekesha
Farmors far: CH Aakemba King Aicardi Gi'Fumo'
Farmors mor: Multi-CH Kijasaman Dikimba Zuri

Mor: Toffie. Har ingen papirer. Det er vores fornemmelse at vi er ude i en ikke særlig gennemtænkt parring her. Jeg har kontakt med ejerne af to af Sassos kuldsøskende. De er også begge omplaceringshunde. Faktisk er 98% af alle hunde der ender på dyreinternater enten blandingshunde eller hunde som Sasso der er renracede men uden papirer. Det siger jo en hel del, og viser at man kan komme for let, for uovervejet og for billigt til en hund.
Køn
Han. Neutraliseret.
Beskrivelse
Vi overtog Sasso da han var to år og atter havde brug for en ny familie. Vi er hans tredie familie og bestemt også den sidste. Hans første år var han hos en familie med børn. Det gik ikke rigtig med børnene som vist ikke lige kunne finde ud af det med en hund og så skilte de sig af med ham. Så var han ca. et år hos en rigtig sød pige der havde en gård med araberheste. Har havde han det rigtig godt. Men skæbnen ville at hans ejer skulle studere og kunne ikke have ham med og så fik han igen brug for en ny familie. Via en bekendt i hesteverdenen endte han så hos os. Vi havde to måneder før mistet vores første Rhodesian Ridgeback, og vi kunne bare ikke sige nej til denne dejlige hund der manglede en familie. Sasso kan man kun elske og inden længe blev han alles kæledække. Han er bare den dejligste hund og vi er glade for at han kom ind i vores familie.

Nu er Sasso næsten otte år. Han er stadig glad omend tiltagende stivbenet, og og tager gerne de daglige "slåskampe" med lillesøster Lewanika Humusha der nu er rundet de to år. Han synes helt sikkert hun er sjovere nu hvor hun er blevet større. Små bitte irriterende hundehvalpe gider han ikke rigtig. De er vist et nummer for små, for hyper og irriterende.

Sasso har jo, indtil han kom til os, levet en noget omskiftelig tilværelse. Vi har derfor ingen hvalpebilleder og ingen info om hans mor. Hans far ved vi hvem er og har set billeder af. Hvis nogen skulle ligge inde med info om hans mor Toffie vil vi meget gerne høre fra jer. Jeg tror hun bor/boede her på Sjælland i nærheden af Sassos fars familie. Hvis nogen kender Sassos far Zumeli´s Dalji hører vi også meget gerne fra jer.

Vi har været så heldige at finde Sassos kuldbror Pluto herinde, og vi er blevet fundet af en kuldsøster der hedder Ally (tidl. Sally). De ligner alle tre hinanden rigtig meget og igen ligner de deres far Dalji. Det er så lidt mærkeligt at alle tre hunde er blevet omplaceret. Ingen af de tre har været hos os nuværende ejere fra hvalpe af. Jeg tænker jo at den har været helt gal hos ejerne af Sasso's mor. De må da have solgt de hvalpe til højre og venstre uden at tage sig af om hvalpekøberne overhovedet var egnet til at få en hvalp, og hvalpekøberne har været tilpas useriøse omkring deres køb af hund.

Sasso går Schweiss spor sammen med min mand. Han gik sit første spor da han var lige knap seks år, og han både elsker det og er rigtig god til det.
Kommentér på:
Rhodesian ridgeback Sasso
Annonce