{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Blanding af racer Bella [ Himmelhund] 2009

7.642 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Henriette
Kvinde | 58 år | Oprettet: 14. dec 2007


Blanding af racer Bella

Fødselsår:
2009
Størrelse:
Nu vejer hun 33 kilo.
Så hun er en stoooor pige nu
Temperament
Energisk og meget legesyg. Men hun er også et rigtigt puttehoved, når man tager hende op. Når hun møder andre, logrer hun altid med halen. Hun elsker at lege med andre vovser. Hun er en rigtig tøsehund og er også ret hysterisk når det tager hende..
Tricks
Bella kan sitte og give pote :=) Weee, kan også dække nu
Give hals
Prutte med lyd på :=)
God til at komme når hun går løs.
Kysse på komando
Stævner
Det har hun ikke været til.
Stamtavle
Hendes mor er Amerikansk Bulldog og hendes far er Boxer.
Køn
Jep, den smukkeste hund i hele verden ;-) Men hun er en dame da.
Beskrivelse
Bella's livsfilosofi:
1. Kan jeg lide det er det mit
2. Tager du det, og giver slip, så det også mit.
3. Er det i min mund, så det OGSÅ MIT!!
4. Hvis jeg er færdig med det og ikke gider det mere, er det dit INDTIL jeg vil have det tilbage
5. Kan jeg tage det fra dig, er det helt automatisk mit
6. Hvis jeg bider den i stykker, er alle stumperne mine.
7. Hvis den bliver ødelagt, så var det ikke min fejl, og så er den naturligvis DIN.

Der vil blive skrevet i hendes dagbog hver Søndag.

Den 13/4 09:
I dag har vi haft Bella i to dage. Hun er blevet vejet i dag og vejer nu præcist 4 kilo :) Vi glæder os til at kiloerne begynder at rulle ind.
I går, søndag, var hun i bad. Det passede ikke helt madammen, men det skal hun jo lære fra starten af. Vi vil jo gerne have at hun bliver kvarterets lækreste pige :o) Indtil videre har hun også været enormt god til det med at gå tur. Hun kan gå i snor nu og er faktisk helt god til det. Men vi er meget overrasket over hvor meget hun laver stort, det er lidt vildt :) Men heldigvis er hun rigtig god til at ramme græsset i stedet for gulvtæpperne.


19-4-09
Så blev det søndag igen og vi har haft besøg af Julie der kom forbi med en ormekur til trunten; sødt af hende. Bella vejer nu 5.2 kilo Så det går støt derop af, skønt. Hun er stadigvæk ikke så sød ved kattene, men de må jo finde ud af det lige pludseligt... Ellers er hun sød og dejlig. Hun har også været i bad med olie, da hun havde ret tør hud.

26/04 09
Bella vejer i dag hele 6,7 kilo. Hun har nu næsten taget 3 kilo på, hvilket er ret godt klaret på 2 uger må man sige :)
Hun er begyndt ikke at kunne lide sin mad, så vi er nødt til at blande det op med leverpostej. Utroligt at man betaler mange penge for godt foder og de så ikke vil spise det!
Fredag, d. 1 maj, skal hun skal dyrlægen og have sit første tjek og sin første vaccination. Forhåbentligt er hun sund og rask :) Hun har også prøvet at være alene hjemme nu 2 gange og der har ingen problemer været. Hun er alt i alt en meget nem pige :)


3-5-09
Så blev det søndag igen.... Bella var hos dyrlægen i fredags, hvor hun fik sin første vaccination, en ny ormekur og blev chippet, så nu er hun godt på vej... Vægten stopper nu på 7.7 men hun er dog blevet ret kræsen efter hun har smagt leverpostej.... tørfoderet glider ikke så let ned mere, slem pige... Hun har også fået indhegnet sin have, så nu kan hun rigtig boltre sig derude, og hun elsker det. Hun har været HELT renlig i de sidste 3 dage, flot ikk


D. 10-5
Endnu en uge er gået og nu siger vægten 9.2 kilo.
Igår da hun vågnede på sofaen om eftermiddagen, havde hun pludseligt ondt når hun skulle gabe, som om kæben havde sat sig fast, eller hun måske var blevet stukket af et eller andet(Hun var i haven før hun faldt i søvn). Efter ca en time var hun frisk igen, mærkeligt.. Hun har også prøvet at være alene hjemme et par gange, et par timer hver gang, og det har hun klaret fint. Ellers går det bare derud af med pigen.


17-5
Så blev det atter søndag, og lillepigen vejer nu 10.5 kg
Hun har igen haft snuden for langt fremme over for Robin (den ene kat) Men nu må hun da snart lære det... Har også fundet ud af at regnvejr ikke lige er damens kop te, lidt spændende når det så bliver snevejr lige pludseligt.. Angående hendes vægt, så har vi et lille væddemål med dyrlæge Dennis (om en is) Vi skal derned d. 2 juni. Han sagde at hun ville veje 12-13 kg, troede jeg ikke på dengang, tror sgu han får ret... Han kan få en Sunlolly kan han :=)


24-5
Endnu en uge er gået, og nu vejer pigen 11.9 kilo
Hun er en rigtig glad hund, som møder masser af mennesker og andre hunde, når vi går tur. En af hendes yndlings venner er naboens sorte kat, som desværre har været savnet i et døgn nu (bare Bella ikke har ædt den) krydser fingre for hun kommer hjem igen. Andre af hendes gode venner er tre Shih-tzuer, men hun er ved at være for voldsom for dem, bøllebank er hvad de får nu...


31-5
Atter søndag igen... Bella vejer nu 13.5 kg, har taget 1.6kg på siden sidste Søndag... Bollen har været i oliebad idag, så hun er bare en lækker sild nu. På tirsdag skal hun have sin sidste vaccination, så er det overstået. Ellers er hun bare en skøn hund, fræk, energisk og dejlig.


7-6
Igen en søndag, denne gang kom vi ind i en ny måned. Bellas vægt er nu 14.9 kg. Vi har lavet lidt om på hendes foder, så nu er hendes mave også blevet bedre, skønt. Hun er begyndt at grave enorme huller i haven, så bliver ikke overrasket, hvis vi får en opringning fra Kina lige pludseligt...


14-6
Idag har Bella været alene hjemme.da mor og Michelle har været på travbanen hele dagen, så de har rigtigt hygget sig. Hun vejer nu 15.7 kg. Ellers har ugen ikke budt på så meget andet end en masse regn, hvilket betød at vi ikke kunne gå så mange ture, eller være ude i haven som vi plejer.

21-6
Hvor ugerne dog flyver afsted. Vores tøsepige bliver 5 mdr. den 24-6. Hun vejer nu 17.1 kg Hun er dog stadigvæk meeeget kræsen, og syntes altså ikke tørfoder er det mest spændende... Hun har fået bad i Absolut i fredags, da vi syntes hun kløede lige lovligt meget, og indtil videre virker det faktisk som om det har hjulpet. I morgen kommer mors veninde, med hendes to skønne cockere og så skal der leges i haven.

28-6
Søndag igen, og i denne uge mistede vi jo allesammen Michael Jackson, så sørgeligt, forhåbentligt har han fundet fred der hvor han er nu, tror aldrig han fandt den på jorden R.I.P livet render alt for hurtigt syntes jeg...
Bella's vægt er nu på 17.7 kg Hun er dog i takt med varmen blevet temmelig madled, ligesom os andre. Men hun taber også en masse tænder ligenu, så nu får hun sine "farlige" bisser :=) Hun har fået sit eget soppekar i haven, og det er da bare det sjoveste..


5.7
En uge hvor der ikke er sket meget mere end det har været P.... varmt...er gået. Bella har haft det rigtigt slemt, stakkels pus. Vægten siger 19.1 kg nu. Hvis vejret er til det, får vi besøg af Lenette og hendes vovser på onsdag, spændende hvordan det spænder af. Boddy og Bella "kender" jo hinanden, men det kan de nok ikke huske :=)


12-7
Så gik der sørme lige en uge mere...
Bella vejer nu 19.3 kg Hun tager ikke på med svimlende fart mere, sikkert også meget godt... Nu har vi bestemt os for et tørfoder og hun får så absolut ikke andet. Passer ikke damen helt, men hun spiser det dog.. Igår var hun med til Mormor's fødselsdag, og hun opførte sig eksemplarisk, skønt. De gode manerer kommer dog ikke helt til overfladen når vi går tur, hun er begyndt at trække en del, så det må vi arbejde lidt med.


19-7
Søndag igen igen. Bella har været til Dyrlægen idag søndag. I aftes knaldede hun tåen ind i en stol, og vupti så var den brækket... Stakkels bebs. Hun skal have forbinding på i en uge, og hun hader det :=) 4000,- for en brækket tå! Hurra for sygeforsikring.. Vægten er nu på præcis 20 kg, så selvom hun ikke spiser alverdens, så tager hun stille og roligt på alligevel


26-7
Sidste weekend i Juli, tiden flyver afsted....
For Bella's vedkommende er der ikke sket så meget i denne uge, hun skal jo passe på sin ømme tå. Hun vejer nu 21.1 Jo, hun skal nok blive en stor pige. I næste uge skal der samles bæ op, vi skal have det undersøgt for hjerte/lungeorm. Tør ikke lade være, da hun er en rigtig snegleæder...

2-8
Idag er det faktisk 2 årsdagen for min fars død, så han vil rumstere lidt mere i tankerne end til dagligt..
Bella vejer nu 21.7 kg Det har været en uge hvor hun er blevet behandlet for spolorm igen, øv. Håber vi snart får bugt med de ækle kryb. Vi kan heller ikke rigtigt få hendes brækkede tå til at falde i hævelsen, så hvis det ikke sker snart så skal hun røntgenfotograferes igen, igen øv.
Men det er altså også svært at fortælle en hvalp på 6 mdr. at den ikke må hoppe og lege... Så megen ro får den stakkels tå heller ikke.. Hendes kræsenhed er vi begyndt at se lidt stort på, så nu får hun R.C Boxer mad, og det er DET! Så må vi se om hun kommer til at ligne en Greyhound..


9-8
Søndag igen. Her er vi glade... Selvom jeg svor sidste Søndag, at Bella nu kun skulle have Royal Canin, så har jeg købt Happy Dog til hende. Og miraklernes tid er ikke forbi endnu, for ladyen kan godt lide det.... Nu håber vi at det var DET med alle de madproblemer. Vægten siger nu 22.7 kg, så det er også perfekt. Hendes tå er blevet en lille smule mindre og hendes poter knap så røde, så det har faktisk været en god uge :-) I fredags havde Bella besøg af hendes Cocker venner Victor og Flora, og det gik fint. De blev en times tid, vi bliver jo nødt til ikke at overanstrenge den lille tå..

16-8
Idag har Bella været på besøg hos mormor, hyggeligt. Ellers er ugen gået stille og roligt. Bella har været lidt halt på et forben, tror det er noget vokseværk.... Idag søndag er det heldigvis meget bedre. Hun vejer nu 23.6 kg stor pige snart. Hun er super dygtig til at være alene hjemme, klarede 6 timer i torsdags.. Michelle og mor var på kræmmermarked i fredags, og fandt en legetøjsting og den holdte ikke mange timer, hun er simpelthen bare en "Bully"


23-8
Sørme Søndag igen! Denne uge har budt på lidt af hvert... Natten til Torsdag fik Bella pludselig udslæt over hele kroppen, efter at være blevet stukket af et insekt på næsen. Hun så ud som om hun var blevet stukket af 100 vis af bier... Hun blev indlagt på Greve Dyrehospital hele torsdagen med akut nældefeber. Nu har hun det heldigvis godt igen, puha. Træt af at vores pige er så uheldig hele tiden :=( Vægten siger det samme som i sidst . Pigen vejer nu 24.3 kg Så en stor pige er hun altså ved at blive. Heldigvis er hun kommet sig helt efter sidste uges nældefeber, så det er bare dejligt. En ting som vi har lagt mærke til, efter Bella er blevet stor, er at flere og flere med hunde undgår os, det er vi ret kede af... For en gangs skyld har vi haft en stille og rolig uge, skønt. Vægten er nu på 24.8 kg. Damen gids ikk Happy Dog mere, hun er bare en bølle er hun... Nu har hun fået mor til at bestille Orijen.... Hun er nem hende mor... Bollen har fået fint legetøj i denne uge, men hovsa, det er allerede bidt i stykker, ja det er altså ikke en puddelhund vi har fået.. Istedet for at sove på sofaen i stuen er hun begyndt at sove hele natten i sin kurv i soveværelset, rigtigt godt.

13-9
Idag er der faktisk ikke så meget at skrive om... Vægten siger det samme som sidste uge, 24.8 kg
Det går godt med Bella, hun er sød og omgængelig :=)
Noget vi er glade for, specielt i weekenderne er at hun sover længe nu . . Idag sov vi til 10:30 Skønt. Bella får nu Orijen, har snart været igennem hele foderjunglen, nu ser vi lige hvordan det spænder an, der er jo temmeligt meget protein i det foder. Bella har fået en ny veninde, cockeren Freja, som er om muligt endnu mere energisk end Bella, hold da op...

20-9
Bella har haft en rigtig god uge. Har haft hendes venner Viktor og Flora (Cockere) på besøg. Også lille Freja, som også er en lille Cocker har været her.
Har også besøgt mormor, opførte sig så pænt, dygtig pige. Vi kan mærke på Bella nu at hun begynder at blive lidt mere bestemt over for andre tæver , så det må vi være lidt mere obs på nu. Vægten er nu på 25.2 kg. Noget af det bedste er, at det nu går rigtigt godt mellem hende og kattene, de har ligesom fundet deres plads over for hinanden.

27-9
Bella har haft endnu en god uge, hvor der ikke er sket det store. Hun har været på stranden, og hvor blev man da bange for vandet.. Hun har været i bad og på mandag skal vi til 8 mdr. undersøgelse hos dyrlægen. Så håber vi han ikke finder noget forkert. Bella vejer nu 25.6 kg. Hun er en sød og glad pige, men i guder hvor er hun blevet vagtsom, når hun er i haven, godt postbudet ikke skal igennem der :=)


4-10
Oktober og efterår! Michelle og jeg elsker den tid der foran os nu... Hygge, stearinlys og ikke mindst julen. Bella vejer nu 26.4 kg og hun er lækker og tyk :=) Idag har vi holdt Michelle's 18 års fødselsdag (hun fylder 18 d.6 ) Bella var i sit es, hun elsker når der kommer gæster, specielt onkel Kim er et stort hit. Endelig er hun begyndt at spise normalt, får lidt forskelligt bla Orijen og Happy Dog, så befriende at man ikke skal bekymre sig om det mere

11-10
Så gik der sørme en uge mere.. En uge hvor Bella skulle komme i sin første løbetid. Hun er rigtig dygtig til at holde sig ren når hun er vågen, selvfølgelig bløder hun en del om natten, så vi skifter sengetøj dagligt i øjeblikket.. Hun vejer nu 26.8 kg. Hun fik også stød på en gå tur ved havnen, hun fik knækket sit nye halsbånd, og rendte direkte ind i et stødhegn, sikke et chok for bebsen. Ellers en dejlig uge med vores skattepige

18-10
Idag er det en lidt speciel dag, min far døde for to år siden og idag ville han have fyldt 70 år. R.I.P Pabs
Bella er blevet endnu tykkere siden sidst, nu står der 28.3 kg på vægten, kæmpe baby hende Bella :=)
Hun er stadigvæk i løbetid og er nu højløbsk. Vi fik syn for sagen igår, da vi mødte en lille hanhund, så damen var klar da, stillede sig op og løftede halen ud til siden... Det eneste jeg tænkte på var, MIN LILLE PIGE.... De vokser alt for hurtigt syntes jeg

25-10
Så blev det vintertid og vejret er derefter...
Idag kommer der ingen vægt på Bella, da vægten er gået død i batterierne. Men en god uge har det været, er nu snart færdig med den første løbetid, skønt. Ikke noget man kommer til at savne :-) Bella har fået en ny sele, en Ezydog, indtil videre er den helt fin. Gråmissen Robin og Bollen er næsten blevet forelsket, nu ligger de side om side og sover... Troede aldrig det ville ske

1-11
Ihh, det er koldt idag...
Bella har lige været ude og gå en lang tur og ligger nu og snorker på sengen. Ugen har været lidt kedelig.. vægten ligger stadigvæk på ca 28 kg. Vi har haft besøg af mormor et par gange i ugens løb, og Bella er blevet rigtig glad for hende. Vores bange anelser om fyrværkeri kom til syne, da der var kulturnat i fredags, puha hvor er hun bange for det :=( Bliver vist en meget stresset hund i December..
Nu venter vi på den første sne, det er sikkert noget hun vil kunne lide...

8-11
I denne uge er det bedste vist for Bella, at hun har været på stranden. Det elsker hun bare og for første gang prøvede vi at slippe hende løs. Det gik rigtigt godt, det skal da prøves igen. I dag siger vægten 28.2 kg. Bella har fået tre store juleben fra Bilka og det er noget hun kan bruge. Har købt et dækken til hende, som er alt for stort, kan sgu passe en pony tror jeg :=)

15-11
Så er det igen tid til at skrive lidt om vores tøsepige.
Hun er vist efterhånden temmelig træt af at hun ikke kan være så meget ude pga vejret. Specielt med al den regn, for så er det også svært bare at komme ud og tisse, når man som Bella HADER at blive våd... Idag har hun dog været på stranden i et par timer, og hun er blevet så dygtig til at gå løs, skønt. Vi har pyntet op til jul, var spændt på om hun kunne lade specielt juletræet i fred? Og det kunne hun godt, hun er bare en sød og velopdragen pige. Pilen på vægten siger nu 28.8 kg

22-11
I denne uge har det jo regnet og atter regnet, vi har jo mest været inde. Men har dog været på et par ture om søen og stranden. Bella savner så meget sin have nu, men hun gider ikke være derude, når der er så vådt.. Ellers har hun det godt, bruger en del at indendørstiden på at irretere kattene mest muligt. Hendes vægt hoppede ned på 28.2 kg igen.

29-11
1st. Søndag i advent og Bella's første jul er lige om hjørnet :-) Det aller fedeste der er sket i denne uge er at vi har leget ambassadører for muskelhundene. Varehuschefen hvor jeg arbejder har ikke det bedste syn på muskelhundene (har selv en labrador) Tilbød at komme en tur forbi Med Bella. Det gik rigtigt godt, han måtte endda indrømme at hun er en særdeles smuk hund.. Dejligt
Bella er blevet så dygtig til at gå løs, kommer hver gang der bliver kaldt, Mors dygtige pige

6-12
2 søndag i advent, og julen er virkelig ved at være rundt om hjørnet. Bella er glad og tilpas og har igen været på stranden i denne uge. Vægten siger nu 29.0 kg. Der er faktisk ikke sket så meget, andet end det sædvanlige( jagte kattene bla ) Vi glæder os alle til juleferie snart og til at fejre den første jul med vores dejlige pige.

13-12
3 søndag i advent og vi glæder os til jul nu, bliver så hyggeligt :-) Bella har krudt i måsen iøjeblikket når hun er ude og når hun så er inde så sover hun bare...
Vægten er på 29.1 kg og hun er lidt af et flæskedyr... Hun spiser rigtigt godt nu og får en dåse tun i olie hver dag, så hun er også glat som en ål, en lækker pige er hun.

20-12
Endelig 4. søndag i advent.
Guderne skal vide at Bella elsker sne, det er helt vildt. Hun bliver nærmest deprimeret når vi trækker hende ind igen. Idag søndag, har vi haft Bolle med ovre hos mormor til julehygge, og som sædvanlig opførte hun sig eksemplarisk. Vægten er nu på 29.7kg.

27-12
Bella's første jul er overstået, og hvor hun elskede at have gæster. Mormor overnattede her, og Bella stod op om natten, gik ind til hende og syntes vist det var ret mærkeligt, hun stadigvæk var her... Vi håber der kommer mere sne til nytår, som lovet af meteorlogerne. Det var jo ligefør pigen blev helt depri, da den var væk :-)

3-1
Ny uge. Og i denne uge skulle Bella så blive falsk drægtig. Sikke et mareridt. Hun går rundt med et båtdyr og piver, har fået mælk i patterne og gider ikke spise noget. Overvejer at få hende neutraliseret til sommer.
Fremover bliver der kun skrevet i hendes dagbog den 1. i hver måned. Nu er hun jo snart et år gammel og forandringerne kommer jo ikke fra uge til uge mere, og så fylder det også meget.. Så ses den 1.

7-2
Den første søndag i Februar. Siden sidst Har Bella haft fødselsdag, så nu er hun en stor pige. Tænk, jeg syntes det er gået SÅ stærkt.. Ellers nyder tullen sin elskede sne og de lange ture hun går med far. Hun er bare en dejlig nem hund, super til at være alene, ødelægger aldrig noget og er sød og rar ved alt og alle.

7-3
Så gik der lege en måned mere..
Bella har det godt, dog kom hun til skade igår, da hun var nede ved søerne at gå.. Vi så ikke hvad der skete, men pludseligt stod hun på tre ben. Nu ser vi hvad der sker, vi er efterhånden "vant" til alle Bella's uheld... Nu er hendes elskede sne næsten væk, men til gengæld , kan hun komme mere ud i haven nu, og det elsker hun.. Hun har også fået sit første rå kyllingeben, og det var guf, tror hun ville elske at blive barfet, så det er noget der er under overvejelse nu..


4-4
Endnu en måned er gået. Det har ikke været en af de gode, desværre. Åbenbart er Bella's uheld Patella. Vi er nu i samråd med dyrlægen gået i tænkeboks om hvad vi gør. Operationen er usikker for hende pga hendes størrelse. Lige pt er status den, at hun har det ok, hendes knæ lukserer måske 2 gange om dagen, nogen dage ikke. Ved ikke om det er holdbart at lade hende forsætte sådan, får vi at vide at det er det ikke, vælger vi nok operationen, så føler man at vi i det mindste prøvede. Men hvor er det øv, vi elsker virkeligt den hund, og havde store planer for hende, og ikke dette beskyttede liv hun nu bliver nødt til at leve..

2-5
Denne måned har ikke været meget bedre end den foregående.. Vi var hos dyrlægen i onsdags til den årlige vacc. Hendes patella er som den hele tiden har været, men måske værre var at han nu kunne høre en mislyd på hendes hjerte. I morgen skal jeg bestille tid til scanning. Det er så sørgeligt efterhånden, det bliver sværere og sværere at se en lykkelig slutning for Bella. Så drøn uretfærdigt at hun skal døje med alle de problemer. Hun er lige kommet i sin anden løbetid igen. Hun er så dygtig til at holde sig ren denne gang. Men ellers har hun det godt, vi prøver at holde hovedet koldt og siger til os selv, at hun er her trods alt endnu.

3-11-13
Syntes det er blevet tid til en lille opdatering af Bellas dagbog, efter det ikke er blevet gjort i lang tid. Mange ting er sket siden sidst. Vigtigst af alt har vi stadigvæk Bella i vores liv. Hun er her som næsten 5 årig stadigvæk still going strong, på trods af hendes skavanker. Da vi hentede hende havde jeg ikke regnet med at få en hund der skulle ende med at komme på en forbuds liste, men det har vi også taget med. Det at bekymre sig om Bellas helbred, er næsten blevet en del af hverdagen. Men det til trods, har jeg ALDRIG fortrudt. Hun er for mig den ene hund du får som betyder mere end dem du har haft, eller får i fremtiden.

Bella blev aflivet den 1 Februar 2017. Kræften havde spredt sig og vi var tvunget til at sige farvel. Denne hund betød uendeligt meget og jeg vil aldrig glemme hende. Hun vil leve altid i mit hjerte. Sov sødt Bellapige
Kommentér på:
Blanding af racer Bella
Annonce