Blanding af racer Coda [ Himmelhund] 2008

4.367 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 92 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING

Blanding af racer Coda

Fødselsår:
2008
Størrelse:
Vejer 19 kg men kunne godt tabe 1 enkelt ;)
Temperament
Lidt nervøs men massere af gåpåmod og kådhed! God som dagen er lang og super intelligent!
Tricks
Sit og dæk (også på afstrand)
Stå
Bliv
Kom
Min (ikke tage godbidden)
Pote
Begge (2 poter)
Toutch (target)
Plads (sidder når jeg står stille, går/løber når jeg gør)
Tak (slipper ting)
Runder
Søge
Vuf (gø)
Slalom mellem ben
Fremad
Spring og tilbagespring
Nej
Op (Springer op for at få sele på)
Værsågod (at spise, gå over vejen osv)
Fri / løs (hvis hun er i snor men må gå som hun vil)
Apport (delvist.. hun synes ikke det er så sjovt)
Find (finder en genstand og bør aflevere men det er ikke så indlært endnu)
Derudover kan hun self 'ind, ud, op, ned' osv :p
Stævner
Ingen
Stamtavle
Er græsk gadehund så har den desværre ikke.
Gæt: Schæfer, (Border) Collie, Corgi, Hovarwart, Islandsk fårehund.
Køn
Tæve
Beskrivelse
Den 7/2 2009 fik vi endelig en lille hundepige.
Hun er født den 15/9 2008 og har indtil nu boet hos et ungt par i København. Hun kommer fra grækenland og er adopteret gennem www.dfas.dk
Det er gået enormt hurtigt for hende med at falde til, så nu er udfordringen at få hende godt socialiseret, både med mennesker og andre hunde.
Den 18/2 var vi til schæfer hunde træning i hillerød for at se om det er der vi skal gå. Det virkede som et super godt sted med styr på tingene. Coda syntes de andre var lidt farlige (schæfere og en rotwailer hvalp) og at de larmede, men til sidst turde hun bide fra sig og det hele når de kom for tæt på. Hun var meget glad for trænerne som havde godbidder i massevis ;)
Den 5/3 begyndte vi til hvalpetræning hos 'logrende hale' i Holte da vi syntes Schæferne var for voldsomme for Coda. Vi er kommet på et super hold og Coda er rigtig glad for sine nye venner som hun leger godt med!
Hun er nu 100% tryg ved os og området, er renlig og kan gå uden snor. Det går bedre og bedre med andre hunde og mennesker og når først hun møder en person/hund for anden gang er hun i hopla!

Vi går til Rally-O i DcH Risskov og det er vi virkelig glade for!

Nu er det vist blevet tid til at i også skal have det at vide herinde.

I torsdags (17. februar 2011) gik vi den tunge gang til Dyrlægen og fik Coda aflivet. Vi måtte, efter over et års 'kamp', indse at vi ikke kunne hjælpe hende. Alt er forsøgt men ikke engang skrappe beroligende midler fra dyrlægen kunne trække hende ud af hendes depressionslignende tilstand.
Jeg tror at Coda led af mange ting. Hun har nok aldrig rigtig haft en mor og levede sin første tid på gaden i Grækenland (heldigvis med en bror og måske en søster). I en alder af 4 måneder blev hun fløjet til DK og boede i små to uger hos et ungt par i København indtil vi tog beslutningen at hun skulle være vores. Den unghund vi hentede havde absolut ingen tiltro til mennesker, men med tid, kærlighed og godbidder blev hun til den hund vi altid havde drømt om - hun var intelligent, træningsivrig, fjollet, arbejdsom, rolig og venlig over for alle. Dog var hun stadig tilbageholdende, men det er i mine øjne en god egenskab.
Hun var en hyrdehund i ordets sande betydning og hun brød sig ikke om at forlade 'flokken' eller lade enkelte medlemmer blive hjemme, mens hun var på tur. Men eventyrlysten stod dog, heldigvis, højere på listen i langt de fleste tilfælde og vi kunne gå tur i timevis og alle vi mødte havde kun ros til overs for vores smukke og dejlige lille hund. Hun var hurtig som lynet og kunne stikke af fra alle andre, samtidig kunne hun øjeblikkeligt aflæse andre hundes legestil og det betød af alle kunne lide at lege med hende - hvad end det var en chihuahua eller en stor labrador.

Men lykken varede ikke ved. I december 2009 var der nogle der affyrede en raket lige ved siden af Coda på hendes gåtur. Og derfra blev det bare værre.
Hun ville ikke forlade huset og vi måtte konstant finde nye skove og stier for at kunne få hende ud og det var kun muligt hvis vi kørte hende derhen i bil. Hvis hun hørte en lyd eller bare ikke ville med så rev hun sig ud af selen på få sekunder og løb.
Hun kunne ikke trænes med (enten gemte hun sig under et bord eller løb hjem), hun begyndte at blive angrebet af andre (Schæfer)hunde og udviklede med tiden en "Det er bedst at slå først og være på den sikre side"-mentalitet. Dermed skal ikke forståes at hun har angrebet nogen - hun har aldrig bidt nogen som helst!
Til sidst begyndte hun at knurre af børn hvis hun følte sig trængt op i en krog og hun vogtede huset og til dels os med sit liv.
Skudangsten fortsatte og hvis nogen smækkede en bildør på det forkerte tidspunkt så krøb Coda ind i et hjørne hvor hun sad og rystede.

Vi gjorde alt! Desværre resulterede det i en hund der var tillært hjælpeløs og muligvis også havde fundet ud af at man bare skulle tøve på turen for at få godbidder op af vores lommer. Det er svært for mig at sige om hun udnyttede sin viden for det var fortsat frygt der bandt hende til huset.

Omkring nytåret 2010 begyndte vi at give hende flere typer stærkt beroligende medicin og vi flyttede til et mere roligt område. Engang i mellem viste Coda gode tegn og vi håbede og håbede. Men i det sekund vi begyndte at trappe hende ud af medicinen kunne vi se hende blive værre igen dag for dag.
Hun endte med at være i en tilstand af total sløvhed - når vi kom hjem eller der skete andet var hun helt oppe at ringe men i det sekund, der ikke var noget til at aflede hendes opmærksomhed fra hendes sindstilstand stivnede hun nærmest og kunne stå længe og stirre tomt frem for sig for derefter at kaste sig ned på siden og sove.

Hun var ulykkelig og jeg har ment i over ½ år at hun burde have fået fred. Men vi har forsøgt og forsøgt og måtte sande at vi ikke var de rette til at gøre hende glad - jeg tvivler på at nogen havde kunnet.
Kommentér på:
Blanding af racer Coda
Annonce