{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Cavalier king charles spaniel Aika R.I.P <3 ;/ [ Himmelhund] 2004

2.503 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Astrid & Iroh
Kvinde | 28 år | Oprettet: 4. jan 2009


Cavalier king charles spaniel Aika R.I.P <3 ;/

Fødselsår:
2004
Størrelse:
Ved ikke rigtig? En selvskabshund.. Cavalier er ikke så store.
Temperament
Altid glad, og venlig. Kunne ikke finde på at bide nogen. Nysgerrig :) Meget legesyg, og kærlig. Var der altid for en :)
Tricks
* Sit
* Dæk
* Pote
* Kom
* Ta' den!
* High five
* Nej
* Ud!
* Kys - Jeg laver kysselyde med munden

Stævner
Ingen
Stamtavle
Ingen - Hun blev importeret fra Tjekkiet.
Køn
Ja selvfølgelig var hun køn :) - Tæve <3
Beskrivelse
Aika er min hund, som vi havde fra november 2004, til juli 2008. Hun var en lille Cavalier King Charles Spaniel af farven Ruby.

På japansk betyder Aika Love Song (;

Hun blev aflivet fordi, hun havde været syg gennem længere tid, og hun spiste ingen ting. Hvis man så fik noget i hende, kastede hun det op nogle timer senere. Vi mener det var mavesår, så vi syntes det ville være synd at lade hende lide ;(

Aika havde nogle problemer med hendes madskål, og hendes omgang med andre hunde.. Ikke at hun var agressiv! Tværtimod. Hun underkastede sig alle hunde, og vi mener at hun er blevet tager omkring to uger for tidligt fra sin mor.
Madskålen, var en dårlig oplevelse fra da hun var hvalp, hvor den rykkede sig når hun spiste.
Hun havde også en underlig vane, men at sluge hendes mad, i stedet for at tygge det? - Meget underlig hund ;D

Ellers var hun en rigtig hygge familie hund ;)<3 Hun lå altid og puttede hos mig om natten. Nogle gange snorkede hun helt vildt hehe.

Hun var bange for tordenvejr, boremaskiner og fyrværkeri. Nå noget af det var der, gemte hun sig altid i vores brusekabine. Engang så jeg hende ligge på en af hylderne i vores flet reoler, eller hvad man nu kalder det, med snuden ned i nogle af mine dykkerbriller, og sove. Det så rigtig sødt ud :)


Dagen for Aikas aflivning:
Jeg har nu besluttet at skrive om den dag Aika blev aflivet. Det var en virkelig hård dag for mig ):

Vi havde vidst det allerede om torsdagen(dagen før). Hun kastede sin mad op.. Min mor sagde vi måske kunne blive nødt til at få hende aflivet.. Jeg nægtede simpelthen at acceptere det! Prøvede at få hende til at spise! Og det gjorde hun, til min store glæde (: Jeg sad og håndfodrede hende inde på min seng (: Men men men.. Så let skulle det ikke gå ;( Om aftenen kastede hun det hele op igen. Der vidste jeg at det hele var slut. Hvis min mor havde opgivet håbet, hvorfor så håbe? ;( Jeg græd mig selv i søvn den nat. Jeg vågnede tidligt den morgen. 08:04... Kan huske det som var det igår. Jeg tog bare min dyne og gik ind i stuen. Jeg kunne ikke lade være med at græde ;( Jeg så Sommer Summarum.. Hvordan.. Hvordan kunne de være så glade, når min lille Aika skulle aflives? ;( Jeg ville have alt jeg kunne fra Aika, med. Fotograferede hende hele tiden. Fik min mor til at tage billeder af os. Jeg havde ringet til min bedste veninde, Simone, der var på ferie. Hun havde også et helt særligt forhold til Aika. Da jeg snakkede med hende, brød jeg bare endnu mere sammen ;( Så kom det... Min mor ringede og bestilte en tid hos dyrlægen.. 12:15 ;( Jeg var nødt til at gå fra hende.. Tage tøj på.. ;( Vi gik op til bussen.. Vi har jo ingen bil, så den sidste halve time med min lille hund skulle bruges i et offentlig rum... Jeg ville jo bare sidde og kramme hende.. Da vi skulle ud af bussen var Aika glad som sædvanelig.. En dame sagde: "Nej hvor er du dog sød", og smilte til os. Selvfølgelig tænkte jeg: 'Men hun er her snart ikke mere' ;( Da vi gik over mod dyreklinikken sagde jeg til min mor at jeg var bange. Jeg vidste jo godt hvad der skulle ske. Om jeg ville det eller ej. Jeg havde tigget og bedt min mor om at aflyse min konfirmation, så pengene kunne blive brugt på at redde Aika.. Men nej.. Det ville være synd at lade hende gå igennem alt det ;( Jeg kunne ikke klare at se på Aika ligge på bordet hos dyrlægen. Det første jeg gjorde var at stille mig i et hjørne og græde. Min mor og dyrlægen fandt ud af det.. Hun skulle aflives. Vi måtte blive derinde mens hun fik det bedøvende middel. Jeg stod hele tiden og krammede hende, mens jeg græd. Skulle det her virkelig være enden? Hvad med alt det vil ikke fik gjort? ;( Lige inden vi skulle ud sagde min mor: "Astrid, du vil da ikke have at det sidste Aika skulle se af dig, var at du græd?" Jeg prøvede ihærdigt at stoppe med at græde.. 'Aika jeg elsker dig' hviskede jeg bare til hende, igen og igen.. Da spurgte dyrlægen om vi ville se hende når hun var død? "NEJ!" råbte jeg bare.. Jeg kyssede Aika, fortalte hende hvor meget jeg elskede hende, vendte om og løb ud af lokalet.. Det var sidste gang jeg så min skat ); Aller sidste gang nogensinde.. Jeg havde fået en tot af hendes halehår, som minde.. Min mor fik sagt farvel og kom ud til mig.. Hun betalte og jeg fortsatte bare lige ud.. Jeg stod og græd og græd.. Jeg ringede til min bedste veninde. Lige da hun tog den sagde jeg bare: "Så.. Hun er væk" Vi begyndte begge to at græde. Jeg havde lyst til at løbe ud foran en bil.. Det føltes som om mit hjerte knustes i 1000 dele. Ét stort tomrum... ;( Skulle jeg aldrig se min lille Aika mere? ;( Da vi kom hjem fandt jeg hendes ynglingslegetøj og gik rundt med det hele dagen. Jeg fandt nogle sange der virkelig satte ord på mine følelser... Jeg vidste jo at hun havde det godt der hvor hun var nu. Hun havde ikke ondt mere.

Dagene efter det, havde jeg "drømme" om at hun materialiserede sig på min komode.. At hun kom og fortalte mig at hun havde det godt, og at hun godt vidste at jeg elsker hende, og at hun også elsker mig.. Sådan har jeg det stadig..
Jeg sørger stadig over hende. Nu er der snart gået 1½ år, men det gør ikke smerten mindre. Jeg kommer nok aldrig over det, men jeg har lært at acceptere det );

Hun var noget af det kærligste på hele jorden!
Aika jeg savner dig <3 Hvil i fred <3


Hvis jeg mister penge, mister jeg intet!
Hvis jeg mister venner, mister jeg noget!
Hvis jeg mister kærlighed, mister jeg meget!
Men da jeg mistede dig, mistede jeg ALT!


- - - Vi må sige farvel - - -
Jeg tænker på, dengang jeg så, dig første gang.
Med det samme vidste jeg, du' helt speciel.
Jeg vil gøre alt for dig.
Der' ikke det, vi ikke gjorde.
Og det er som om vi to hører sammen.
Vi fulgtes ad, i tykt og tyndt.
Du' en del af mit liv, jeg aldrig vil glemme.
Men ingenting kan vare ved for evigt.
Det skulle jeg nok have sagt mig selv.
Det kunne jo ske, at vi skulle sige farvel.
Jeg gik den vej, du viste mig.
Og fik mod, til at kæmpe for min drøm.
Hvordan skal jeg, nu finde en som dig?
For vi to var, det bedste par.
Og jeg ved at alting kunne vindes.
Men nu hvor vi, går hver til sit.
Så er du den, jeg altid vil mindes.
Men ingenting, kan vare ved for evigt.
Det skulle jeg nok have sagt mig selv.
Det kunne jo ske, at vi skulle sige farvel.
Det måtte jo ske, at vi skulle sige farvel.

Dette er fundet i et gammel skolehæfte, da jeg sorterede ud i mine ting fra folkeskolen:
"Til minde om min elskede hund, Aika.
Da mor fortalte, at du måske skulle aflives brød jeg sammen. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden dig! Du var min bedste ven, og jeg kunne fortælle dig alt. Du kom og trøstede mig, når jeg var ked, og jeg passede på dig, når du var bange. Du var en særlig hund, noget helt specielt. Jeg kunne sidde og kramme dig, og du elskede at blive nusset. Du fik mange kælenavne gennem tiden, og jeg kan tydeligt huske det første: Fister! Du fik andre såsom Talo, Talomause og Mause. Det sidste du havde var Smaul.
Så kom dagen. Fredag d. 18. juli 2008. Vi tog ud til dyrlægen. Jeg brød sammen for Gud ved, hvilken gang, da jeg fik at vide, at du havde mavesår.
Mor og jeg tog hjem. Jeg var muntret en smule op, da jeg vidste, at du havde det bedre nu. Men da vi kom hjem brød jeg sammen igen. Jeg gik rundt med dit ynglings legetøj og græd. Jeg kunne ikke se, hvad der var at leve for uden dig. Jeg vidste at du havde det bedre, men det gør jo ikke savnet mindre.
Jeg fandt nogle sange, som passede godt til mit humør. Bl.a. Aquarius og Når et lys slukkes. Mor og jeg sad og snakkede om, hvilken fantastisk hund du var, og alle de gode stunder med dig.
Pointen er, at vi altid vil elske dig! Om du er hos os eller ej! Du vil altid være vores hund!
Aika, jeg elsker dig, og jeg savner dig uendeligt megt! Hvorfor forlod du meig? Husk på: Jeg vil ALTID elske dig! Det samme vil mor!
R.I.P Aika 31. august 2004 - 18. juli 2008."

Kommentér på:
Cavalier king charles spaniel Aika R.I.P <3 ;/
Annonce