Grand danois Grand Odes Amy - RIP <3 [ Himmelhund] 2003

3.870 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 34 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

 
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
Slå lyden til
00:00
/
01:14
LIVE

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Her er pukkelhvalen skyllet op

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Træer og buske dækket af silke

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Har Du Været Der - Historien Om Verdens Første Nationalpark!

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING

Grand danois Grand Odes Amy - RIP <3

Fødselsår:
2003
Størrelse:
Amy er 85 cm høj, og meget fint bygget. Hun har nogle kraftige bagmuskler, Hvilket sikkert er på grund af vores mange gå -og løbeture :)!
Temperament
Amy er meget glad, og ser lykke og veltilfreds ud.
Hun knurrer altid (på den gode måde) når jeg kommer ind ad døren derhjemme,
hvilket også må være tegn på, at hun har det godt. (ellers er det nok bare fordi hun gerne vil luftes) (;.
Der skal rigtig meget til, før hun bliver sur; men har dog sat hvalpen Apollon på plads de gange, han var for belastende.
Der er god kærlighed mellem hende og sønnen; det er især tydeligt, når de leger inde i stuen, og slikker hinanden.
Rangorden er der også, for Amy skal tit vise, at det er hende
der bestemmer; hun går nogle gange hen og lægger foden
på sønnen, bare for at vise at hun bestemmer.
hun kan af samme grund også finde på at gå hen og tage hans kødben fra ham, og så bare smide det igen.
- for at vise at hun kan ;)!
Tricks
Hun kommer for det meste når vi kalder;-), skal dog lige først
se om vi nu mente det, om der er fare på færde,
eller om vi har fortrudt ;-). Hun kan spille død ( i sofaen).
og så kan hun sidde ved "sit",
lægge sig ned ved "læg dig", og give pote ved "pote".
så kan hun komme op i sofaen eller sengen ved at man klapper derpå, og siger "kom". - dog skal der lidt til, for dér skal hun lige charme sig lidt op; lægger hovedet på brystet og kigger på én, mens hun langsomt tager den ene store pote op, og "vupti" så ligger hun der (;.
- men hvor meget man kan kalde det et Trick, bestemmer i selvfølgelig selv. jeg ville kalde det et trick :D!
Stævner
Amy har været til en del stævner .
Første gang som 1 årig hvor hun vandt en 1. præmie.
Senere er det blevet til en 2. præmie og
ydeligere 3 1. præmier
og 1 placering.
Stamtavle
Hun er efter Angel de Vin'azas og Creo's Odessa
- resten kommer senere :)
Køn
Ja! - og så er hun en tæve (:
Beskrivelse
Amy har nummeret: 17115/2003

Amy opsøger aldrig selv problemer.
Hun kan godt lide at gå lidt for sig selv nogle gange, og er ofte lidt bagud når jeg løber, fordi hun skal snuse til alting. -men så venter jeg selvølgelig på hende (;
Hun er meget opmærksomhedssøgende, og elsker når man gider røre ved hende.
Hun kan godt lige at møde nye hunde, og for dén sags skyld også nye mennesker (så længe de gider klø hende) ;).
Hun er skrækslagen for heste, - hvilket er lidt uheldigt da jeg med min mor har 3 af dén slags.
Kun én hest kunne hun lide, men den solgte vi.
Amy er normalt en meget frisk hund, som elsker at løbe/gå lange ture!
Dig har hun også tendens til at være doven; når ikke hun leger med Apollon i haven eller stuen, ligger hun for det meste og sluprer på gulvet, sengen, i kurven eller sofaen.
- men nu er hun jo også blevet gammel af alder.


Amy har fået et kuld hvalpe på 10 i alt.
Desværre var 2 dødfødte, og så kom hun til at træde på én da hun skulle lægge sig;
så vi fik solgt 6 hvalpe. den ene, som var den førstefødte beholdte vi.

Amy er ældre end den sidste Gran Danios vi havde. Zeus blev kun lige 4 år.

____________________________________

Amy, min kærlighed til dig findes ikke større!
Du er det bedste der nogensinde er sket for mig på denne jord, i dette liv! INTET vil overgå dig! End ikke Apollon, som jeg så blive født, og som jeg så vokse op til det kæmpestore hjerte af en hund han er i dag, kan slå min kærlighed til dig, -selvom at den ligger meget tæt!
Amy. Du er min bedste ven. Gennem tykt og tyndt, gennem humørsvingninger og regnvejrsdage; har du altid stået ved min side. Altid. Jeg har en slags indvendig film af dig. En film der altid kører bag mine øjne. En film om dig, og mig. om os. Filmen starter med, at vi tager ud til René, for hans hunhund Odes fik et smukt lille kuld hvalpe, hvoriblandt du befandt dig. Da der ikke var stole nok til seks mand ved han bord, satte jeg mig på en madras. Uden at jeg havde set mig om, blev jeg væltet omkuld af en glad og utrolig livlig hunhund. Dig Amy. Jeg blev væltet ned på ryggen, og over mig stod en hvalp på 3 måneder og kiggede ned på mig mens hun lovrede voldsomt med halen, og savlen klattede ned på min trøje, men jeg var ligeglad. Jeg var forelsket. Igen var det i dig, Amy. Jeg var skudt i dig fra allerførste blik! Så det blev dig der skulle med hjem, og da vi havde sat os ind i bilen, og klappede på vores lår for at du skulle hoppe ind, hoppede du lidt nervøst men med lovrende hale ind til os. Og du tissede på min bror på hjemvejen, - men det er der heller ikke noget at sige til! Hele ugen derefter tilbragte du under vores køkkenbord, og var lidt bange for os. Men du skulle selvølgelig bare lige vende dig til det hele.
Filmen kører videre, og jeg ser dit liv foran mig. Jeg ser os rende rundt i haven og lege med en pind og en bold, og så ser jeg os rykke i et tov sammen. Jeg griner, og slipper pludselig tovet og løber, og du indhenter mig lynhurtigt bagfra. Du lærer ordene Sit, Dæk osv. Vi kommer til udstillinger, og får ene førstepladser, dog en enkelt andenplads. - Selvom det ikke var planlagt fra starten, besluttede vi os for at få et kuld hvalpe på dig. For en så vidunderlig hund, skulle da leve videre i andre hunde efter døden. Så vi fandt en næsten ligeså fantastisk hanhund, og lod jer dele en glæde ved livet. Jeg ser dig foran mig, bygge en rede af tæpper i stuen og inde på mit værelse.
Jeg ser dig ligge i min seng, og ryste ret meget. Jeg sidder ved dig, og aer dig i flere timer. Du får veer, og jeg holder om dig. Gråden kommer ubevidst, og jeg triller op til flere tårer. Jeg er forvirret; for bør jeg være glad?
- Nu er jeg så ufattelig glad for at jeg sad der ved din side hele aftenen og så langt ud på natten at jeg ikke kunne åbne mine øjne længere; for du fødte meget tidligt næste morgen. Min mor havde fået dig ind i stuen i din kurv, og havde lagt sig på en madras og ventet. Du havde født, og min mor kom glad ind til mig næste morgen med en af hvalpene. Jeg farede ind for at se om du var okay, gråden kom igen, men denne gang var det tårer af ren lykke der trillede. Jeg sad i lang tid hos dig, indtil jeg skulle i skole, og skyndte mig hjem for at se til dig bagefter.
Filmen kører videre, og jeg ser dig med alle dine hvalpe. Du er ved at blive godt træt af dem, og vil rigtig gerne ud og gå en tur. Jeg prøver med en gåtur; men du er en god mor, og vil alligevel ikke væk fra dine små. Hvalpene bliver større, og vælter ind i stuen og lyder som små elefanter. Hele tiden prøver de på at komme op i sofaen, men forgæves. Vi må løfte dem op, men så vil de ned igen. De bider i alt de kan få fat i, også i os mennesker. Du skynder dig ud og tisse, og efter en times tid bliver hvalpene lukket ud i udestuen igen, og træhegnet der skillede udestuen og stuen fra hinanden blev sat for.
Nyt klip: Hvalpene bliver gamle nok til at komme væk, og købere kommer gladeligt. Vi forsøger at holde kontakten, men et par stykker stopper alligevel med at svare. Min højtelskede hvalp, Zeus, - hans nye ejer ville ikke efter kort tid, kende ved os længere. Du virkede i starten meget rastløs, -hvor var alle dine børn pludselig henne? men du knyttede lynhurtigt et meget stærkt bånd til hvalpen Apollon. Du ser også Olympia (nu kaldet Sif) årligt, så du er alligevel glad.

Mest af alt ser jeg dig og Apollon for mig. I løber på en mark og leger. Slådser, og du får ham sat på plads. Du fortæller ham gang på gang, at det er dig der bestemmer; også selvom at han er både næsten ti centimeter højere end dig, og bestemt ikke ældre. Men du er selvfølgelig også mor, så det er dig der bestemmer!
Så i løber og leger, og du får lagt ham ned. Du tager som sædvanligt også lige en rulletur i græsset mens du knurrer af bare lykke. Dette huskes tydeligst, da det er noget der sker dagligt. Det der også sker dagligt, er når dig og Apollon leger i stuen. Når vi sidder og ser en film, skal i altid stå midt på gulvet og lege. Bagefter kommer du altid hen og vil ligge i mit skød. Og det skal du da have lov til, -selvom jeg kommer til at ligge dårligt, for jeg kan ikke stå for dine fantastiske hundeøjne!

Sådan en film kører altid i mit hoved. Bag mine øjenlåg, hvor ingen andre kan se den. Sådan en film, har vi sikkert alle. Måske er filmen bare først blevet set, når det er for sent.
Der er ikke copyright på dette, da jeg ikke mener, at nogen som helst andre end mig selv, kunne have præcis denne film.

Du er min allerbedste ven, Amy. Når du ej er her længere, ved jeg, at jeg heller ikke har lysten til at være her længere. Men det er jo dér jeg skal holde ud. For jeg ved at vi ses igen. Tænke på det som en lang ferie, du har taget. En ferie til et fantastisk sted, jeg først har tilladelse til at komme hen til når jeg er blevet ældre. Hvis min Gud tillader det. Men hvorfor ville han benægte os at ses igen, hvis vores kærlighed er så stor?
- Amy, tvivl aldrig på min kærlighed til dig. Det skal jeg sørge for, at du aldrig nogensinde kommer til. For jeg er aldrig i tvivl om din kærlighed til mig!

Wrighter: Christina Villsen, - Amys.
____________________________________

Hundeejerens 14 grunde til taknemmelighed.


1. Tak for den store toldmodighed og overbærenhed du viser, når du i time efter time, på alt for travle dage, venter alt for længe på min opmærksomhed.

2. Tak for din tilgivelse, og for at du ikke bærer nag, på de dage hvor jeg er urimeligt hård, og uretfærdig mod dig, og siger ting til dig som jeg senere fortryder.

3. Tak fordi du lytter opmærksomt og intenst til mig når jeg går til bekendelse, og jeg fortæller dig alle de ting der kommer fra bunden af min sjæl, og som jeg kun kan dele med dig.

4. Tak fordi du vil stadig kendes ved mig, selv om du må finde dig i alle de særheder og uretfærdigheder jeg som mennesker ind imellem byder dig, og på trods af du kender alle mine mørke sider.

5. Tak for din trøst, og dit bekymrede hoved i mit skød, på de dage hvor du kan mærke jeg er langt nede, hvor verden virker ubarmhjertig og hård, og alt håb syntes ude.

6. Tak fordi du ser mig som familie, finder mig så værdifuld og kostbar, at du vil beskytte mig mod alle farer, om så det skulle koste dig dit liv.

7. Tak for din troskab og loyalitet, og fordi du aldrig nogen sinde lader mig tvivle et øjeblik på at du er min, og du altid er der for mig når alle andre svigter.

8. Tak for alle dine klovnerier og fjollede tricks, der selv på den mest dystre gråvejrsdag kan bringe et smil frem på mine læber.

9. Tak for den overvældende glæde og begejstring du viser hver eneste gang, ved vores gensyn, Selv efter den korteste adskillelse.

10. Tak fordi du med dit beundrende blik får mig til at føle at jeg er en gud, og som om jeg er et af universets største vidundere, selv når andre ser mig som en værdiløs slave.

11. Tak fordi du er min, og for at du vil bruge dit korte liv ved min side, mens du uden tøven, dag efter dag, følger mig gennem livet, på godt og ondt.

12. Tak for den overvældende kærlighed og hengivenhed, som du betingelsesløst og gavmildt, og uden at forvente noget til gengæld, viser mig hver eneste dag, året rundt.

13. Tak for dit ubetingede venskab. Og for at være den bedste ven noget menneske nogen sinde kunne håbe på i 1000 liv.

14. Tak for alle de dejlige og varme minder du til stadighed efterlader i min sjæl. Minder der vil holde mit hjerte varmt i de tider som skal komme.

Min elskede hund.

I live vil jeg elske dig for alt hvad du er, i døden ære dig for alt hvad du var.

Dit menneske.
______________________

De 15 gyldne spilleregler hunde og mennesker i mellem.

Jeg er den glade ejer af en muskelhund, og jeg ville ønske at. Dem med små/eller andre hunde ville tænke på:

1. At når du går forbi os, at du ikke ser på min hund som den havde blod på tænderne,
og kom direkte fra en hundekamp, og på mig som om du har set mit ansigt på en efterlysnings plakat for mord. Måske er jeg jo ganse normal?

2. At du, når du ser jeg holder min hund i kort snor, ikke lader din få 3 meter rulleline, så den kan komme helt hen og bjæffe min hund ind i hovedet. Træk også din hund til dig, hvis du ikke vil have de hilser.

3. At du når du møder min hund, ikke starter med at spørge om det er en kamphund, men i stedet for hvad den hedder, eller hvad race det er. Du ville selv blive sur hvis jeg startede med at spørge dig om din hund var en tæppe tisser.

4. At du ikke tager din hund op i favnen, med et hysterisk forarget suk, når du ser at jeg tager ansvar, og holder min hund tæt til mig for din skyld.
Anerkend at jeg holder min hund væk fra din, og at jeg respekterer din frygt for min hund.

5. At når du kommer til et offentligt sted, hvor hundene må være løse, ikke slipper din hund løs inden du kan overskue området. Jeg kunne jo være derinde med min hund, min har også et behov for at kunne strække ud og løbe fri.

6. At du ikke alene dømmer på min unge alder når du ser hvilken hund jeg har, måske gør jeg alt for at være verdens mest ansvarlige hundeejer.
Hvis jeg spørger om råd om hundeopdragelse, så vejled mig, i stedet for at nedgøre mit valg af race. Kun på den måde kan jeg blive bedre.

7. At når du ser mig i horisonten, ude i naturen, med min hund uden snor, tager din hund i snor, som jeg gør med min. Du kan ikke se på afstand hvad for en hund jeg har, og kan ikke uden videre gå ud fra at de kan sammen. Desuden kunne min hund være syg eller i løbetid.

8. At når du går over på den anden side af vejen, for ikke at gå tæt fordi os, ikke ser på os med afsky.
Send i stedet et smil, så vil vi vide, at det ikke er noget personligt du udsætter på mig eller min hund.
Men blot fordi du vil være sikker på at der ikke sker din hund noget.

9. At du ville respektere mit valg af hund, som jeg respekterer dit. Jeg har ikke har købt den fordi nogen skulle føle sig truet, men fordi jeg syntes den var det rigtige valg for mig, på dette tidspunkt i mit liv.

Copyright Mike Høhling

____________________________________________

Det er simpelthen ikke til at forstå! Jeg kan slet ikke tænke. Føler mig helt tom indeni, rastløs, og jeg ryster over helt kroppen -stadigvæk.
Søndag den 9. november 2008 forsvandt mit livs lys, mit hjertes glød, min Amy. Hun fløj ud i evigheden, og i himlen hvor hun kan se ned på mig, og vente på at vi ses igen.
Allerede nu, her dagen efter, savner jeg hende. Jeg græder, og kan ikke længere huske hvornår jeg sidst har været glad. Smerten er så enorm, og den fylder hele min krop. Mine hænder ryster, og hele min krop dunker af smerte. Aldrig før har jeg følt så stor en smerte!
Vil I høre hele historien? -Så kommer den her!

Lørdag den 8. november om aftenen opfatter jeg at der er noget i vejen. Amy har hele dagen gået og krummet sig sammen, med halen let ind mellem benene. Hun ville ikke rigtig spise, og ville ikke rigtig ud og gå. Hun ville bare gerne have lov til at lægge i min seng og slappe af. Jeg ringer til dyrlægen som fortæller at det kan være alt fra hjerteproblemer til mavevending da det er en 5-årig tæve. Da jeg var alene hjemme og ikke havde mulighed for at komme ud til ham, skulle Amy bare ligge og slappe af. Efterhånden som aftenen og natten skred frem, så Amy ud til at få det bedre. Men nej, sådan gik det desværre ikke.
For næste aften/nat; Søndag den 9. november 2008 klokken 22:36 ringer min mor til dyrlægen. Amy står og ryster, og hendes mave bliver hurtigt større og større. Amy begynder at savle meget. Med det samme kører de ud til dyrlægen.
23:03 mine forældre vender hjem fra dyrlægen. Uden Amy, og alt jeg kan tænke er "nej, nej!". Min mor fortæller mig så, at Amy er til skanning; dyrlægerne er ikke sikre på, hvad det kan være.
23:24 dyrlægen ringer. Amy har ikke bare fået en mavevending; hendes mave har nærmest slået en knude, altså har den vendt sig både vandret og lodret, og ligger et andet sted end den faktisk skulle. Dyrlægen fortæller om en operation, som ville koste 15.000 kr. og chancerne for hendes overlevelse ville alligevel være minimal. Far lægger røret på, og snakker med os andre om, hvor meget vi burde lade Amy gå igennem, og bliver enige om, at pengene bestemt ikke skal være en forhindring.
23:44 far ringer tilbage til dyrlægen. Spørger om, hvor stor chancen er for hendes overlevelse. og Dyrlægen fortæller at den nok ligger på omkring de 5 %, og at Amy skulle blive på klinikken i mindst en uge. Der ville gå lang tid før hun kom på 'den anden side' og man overhovedet kunne se fremskridt. Chancen for mavevending ville alligevel være meget stor, og hun ville altids have problemer med hjertet fremover. I langt de fleste tilfælde af mavevending ville dyrlægen normalt anbefale en operation, for det ændte næsten altid godt. Men i Amy's tilfælde, ville han anbefale bare at give hende fred nu; for hendes smerter var så store, og maven trykkede nu7 på hjertet, og Amys blodtryk galoperede. Min far lagde igen røret, og fortalte dette til os. Han sagde at vi burde give hende fred, og tage ud og sige farvel nu.
Da jeg hørte dette, stivnede hele min krop. Alt håb var nu udelukket, og jeg styrtede ind på mit værelse, og skreg ned i puden. Tårerne strømmede nu for alvor ud, og jeg blev helt tom indeni. Jeg begyndte at tage mine bukser og trøje på igen, vidste nu at det var for sent, alt håb var ude. Jeg gik derefter ind i stuen igen, og fortalte min far at vi burde gøre det. Min elskede skulle ikke lide, det var det bedste for hende at give hende fred nu.
23:49 far ringer til dyrlægen, det sidste opkald. Han siger, at dyrlægen godt må gøre det forbi, og så vil vi komme og sige farvel. Jeg græder og græder. Alle græder. Jeg prøver om jeg kan tage mig sammen, ranker mig op og siger "kom, lad os køre nu" da Apollon kommer hen til mig, og jeg hører mig far sige "hej skat, har du mistet din mor" mens han græder, hvilket får mig til igen at bryde sammen ned på gulvet, og græde højlydt.
Klokken 23:59 sætter vi os så ind i bilen. Mig, min far og min bror. Min søster og mor er for ødelagte til at tage med, men jeg VILLE sige et sidste farvel.
00:17 ankommer vi til klinikken. Jeg ser Amy ligge på bordet. Hendes mave er kæmpestor, og vi ser røntenbilledet af, hvor maven nu ligger, og hvor den egentlig skulle ligge. Jeg rører ved Amy, stadig varm. Tager hendes pote, som er helt slap og siger "jeg elsker dig, min Amy". Jeg må sætte mig ned, og finder en stol. Jeg kommer til at se på hendes øjne. Pludselig ligner det, at hun kigger på mig. Somom lyset i hendes øjne langsomt forsvinder, som vi får 'øjenkontakt'. jeg kan pludselig ikke se på hende, og på holde en hånd op foran. Jeg rører hendes øre, og kigger på hendes kendetegn; den lille bule af kalk hun altid har haft på det ene øre. Gråden strømmer stadig ud, selvom jeg behærsker mig. Jeg bøjer mig forover, holder om hende, giver hende et sidste kram. ordene kommer ubevidst, og jeg hvisker "jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig" -igen og igen. Derefter må jeg ud, kan ikke holde det ud længere. Selvom jeg ikke har lyst til at gå fra hende, må jeg tvinge mig selv af bedste evne for at komme ud.
Da jeg kommer ud, græder jeg højlydt. Nærmest råber det hele ud. Jeg ser min bror stå helt ude ved vejen, med hovedet nedad og bare kigge væk. Jeg må støtte mig op ad bilen, og åbner derefter døren for at sætte mig ind. Jeg føler at jeg skal kaste op. På vejen hjem er jeg fuldstændig tom. Mine tanker flyver rundt omkring. Jeg græder i stilheden, ser op i loftet og har lyst til at skrige. Kigger på månen og den skyede himmel. Tænker og ber til den, at den skal passe ekstra godt på hende.

Jeg havde altid forestillet mig at hun skulle blive mindst 8 år, -måske endda 10. Hun var i topform og 100% livsglad. Jeg elsker hende højere end noget andet i hele vernde, og min kærlighed var desværre ikke nok. Kærlighed overvinder desværre ikke alt alligevel. Desværre.

Men: Hun er jo ikke død som sådan. Hendes krop er bare væk. Hendes sjæl lever stadigvæk. I mig, og i familien, og ikke mindst i de 7 dejlige hvalpe, hun i sin tid fik.
Vi ses igen, Amy, det ved jeg! Jeg elsker dig jo.

Amy var med til <i>min</i> første udstilling. Jeg ville have, at hun skulle være den hund, jeg huskede tilbage på, når jeg tænker på min allerførste udstilling. Jeg er lykkelig for, at jeg fik lavet en fodaftryk af hendes pote.

Jeg elsker dig Amy, min kærlighed til dig kan aldrig forsvinde!
- Christina Villsen, Amy's menneske.

24. november 2008:

først nu har jeg kunne læse dette igennem, og må ærligt indrømme; jeg kan ikke få vejret. Mit hoved dunker, næsen løber og tårerne strømmer ud. Jeg føler ærligt talt at er ved at besvime..
Alle følelserne kommer tilbage; de, som var der den nat. Tomheden kommer igen, og kvalmen og følelsen af at jeg kan falde om når det skal være.. Vejrtrækningerne kan ikke gå hurtigt nok..

Hvor er det bare svært, det her.

___________________________________


If it should be that I grow weak,
And pain should keep me from my sleep,
Then you must do what must be done,
For this last battle cannot be won.

You will be sad, I understand;
Don't let your grief then stay your hand.
For this day more than all the rest,
Your love for me must stand the test.

We've had so many happy years -
What is to come can hold no fears.
You'd not want me to suffer so;
The time has come, so let me go.

Take me where my needs they'll tend
And please stay with me until the end.
Hold me firm and speak to me
Until my eyes no longer see.

I know in time that you will see
The kindness that you did for me.
Although my tail its last has waved,
From pain and suffering I've been saved.

Please do not grieve - it must be you
Who had this painful thing to do.
We've been so close, we two, these years -
Don't let your heart hold back its tears.

- Et digt, der rører ved noget, langt inde i mit hjerte.
Kommentér på:
Grand danois Grand Odes Amy - RIP <3
Annonce