{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Golden retriever Sofus 2004

11.205 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

-  Lille-My  -
Kvinde | 38 år | Oprettet: 26. apr 2008


Golden retriever Sofus

Fødselsår:
2004
Størrelse:
Meget stor og robust :-)
Temperament
Kærlig - MEGET rolig - trofast - drille og legesyg - en rigtig hyggetrold der ELSKER at sove ;o) Kort sagt - han er en rigtig moar dreng <3
Tricks
Hente bamse - sit - give pote - halse - dæk - danse - High five - hvad siir hunden - kysse mor og far - NÆSTEN gå HELT uden snor nu ;o) jamen er der grænser for hvad han kan ;-) Ooq så har han en eller anden evne til at få alle til at falde i svime over ham ! Så vores gåtur tager altid dobbelt så langtid som den ellers ville have gjort ;-) Alle skal lige nusse og kommentere hans flotte farve da der desværre ikke er mange tilbage af dem mere <3
Stævner
Han er da en familie hund.. Mange undre sig over vi ikke tager ham afsted da han kunne vinde mange præmier - men hvad skal vi dog med dem ?? ;o)
Stamtavle
Køn
En dejlig han...
Beskrivelse
Hvad kan vi skrive - Sofus er VERDENS bedste hund !! Han er ufattelig kærlig - rolig og velafbalanceret ;o)
Han er ved at have lært at gå uden snor - sådan næsten da ! Har fundet ud af at hvis vi bare går den anden vej når han ikke vil komme - sååh vare det ikke længe før han kommer fisende - puuhaaa tænk sig hvis han blev væk fra sin moooaaar og faaar ;o) Sofus har ufattelig meget personlighed hvilket folk der kender Sofus nok vil kunne nikke genkende til ;o)

Vil lige sætte en smule ind af den rapport jeg fik fra det besøg af vores adfærdsterapeut:

Vurdering:
Fysisk: Sofus er en flot racetypisk golden retriever med den karakteristiske gyldne farve, der engang var dominerende i racen. Han er harmonisk bygget, har en flot blank blød pels, en elegant gang og klare øjne. Ingen tegn på fysiske problemer af en art.

Psykisk: Sofus reagerede meget imødekommende, da jeg ankom. Han var nysgerrig, venlig og afslappet. Han faldt hurtigt ned igen og tilpassede sig situationen. Ingen tegn på stress eller udbrud af overskudsenergi. Sofus udviste stor tålmodighed og tolerance overfor mig, som fremmed, og accepterede fint alt, hvad vi udsatte ham for. Hver gang vi flyttede os rundt, fulgte Sofus nysgerrigt med os. Han var dog også fornuftig nok til at søge skygge, når nyhedens interesse for vores påfund var ovre. Sofus viste fin interesse for dig, Sandie, dog uden, der er nogen grund til at mistænke separationsangst af nogen som helst grad. Han tøvede lidt, da vi gik tur med ham og Freja, og jeg stoppede op og gik et par skridt baglæns, men det er nok mest et udslag af let forvirring over en ny situation for ham.
Da jeg forsøgte at lokke en næsten hvilken som helst adfærd ud af ham, forsøgte Sofus først de løsninger, som han kendte i forvejen, hvorefter han gav op. Han udviste ingen spontanitet, og det virkede ikke som om, at han på nogen måde forventede, at det kunne have nogen konsekvens, hvorvidt han forsøgte eller ej.
Oven i dette, var Sofus efter dit udsagn meget passiv, da du fik ham. Måske næsten apatisk. Det er nu blevet bedre efterhånden, som han har vænnet sig til et nyt miljø og en anderledes hverdag. Det får mig dog til at mistænke Sofus for at være lidt indlært hjælpeløs, dvs. at Sofus ikke har tiltro til, at han selv kan påvirke hændelserne omkring ham, lige meget hvad han gør. Hunde er desværre ret nemme at gøre hjælpeløse helt generelt, men det ser ikke ud til, at Sofus er særligt hårdt ramt. Symptomerne ses dog i form af passivitet, manglende spontanitet, sløv reaktionsevne og nogle gange i tilbageholdt social interesse for artsfæller. Problemet er dog ikke værre med Sofus end at det vil gå over igen med lidt fornuftig træning og et godt stabilt miljø. Vurderingen blev uden tvivl også i en hvis grad påvirket af den meget høje temperatur og det faktum at godbidder ikke er særligt attraktive for ham, da han altid har føderesourcer til rådighed.
Noget af Sofus’s meget rolige indendørs vaner er formentligt også indlært. Hvis Sofus fra starten af har lært at aktivitet er uønsket indendørs, vil han bibeholde de adfærdsvaner, som han har lært, indtil der langsomt er indlært nogle nye. Dette er du allerede i gang med.

Som helhed tydede alt på, at Sofus havde det rigtigt godt, og at han selv er tilfreds med livet, som det er. Der var ikke noget i hans adfærd, der indikerede at Sofus manglede mere motion eller mere livsindhold. Den eneste lettere forstyrrelse, der kunne være i Sofus’s liv, var os, der blev med at forstyrre ham, når han prøvede at få en lur i skyggen. Hunde, som ikke er blevet trænet i de første år af deres liv, har ikke nødvendigvis et behov for mental stimulering gennem træning, da hunde generelt er supergode til at tilpasse dem, de rammer som vi sætter dem ind i. Jeg tror, at Sofus er en af disse hunde, men af praktiske årsager bør han alligevel trænes lidt fremover. Hvis Sofus på et tidspunkt fremover begynder at blive lidt mere rastløs, mere livlig og mere energisk, når der sker noget, så er det sikkert et tegn på, at han til den tid har mere overskudsenergi og gerne skal lidt mere ud, men indtil da behøver I ikke ændre noget på hans hverdag, for Sofus har det fint, som det er nu.

Jeg synes selv det var en meget fin vudering - dette er dog kun et uddrag af den ;o) Vi har kun haft ham i 3mdr så det tyder på at vi gør noget rigtig ;o)

En lille bøn til jer alle ! TÆNK jer GODT om inden i anskaffer jer et dyr !

Historie om at give sin hund en chance for et nyt hjem og et godt liv, og ikke blot efterlade den på et internat hvis du ikke har mulighed for at beholde den, eller særlige omstændigheder indtræffer:
Hvor kunne du gøre det?

Af Jim Willis 2001

Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.

Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.

Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og også da du blev forelsket.
Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.

Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur. Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".

Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen.

Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.

Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig.

Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at haveudgifter i forbindelse med mig.

Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet.

Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende.

Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med. Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu.

Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne han gøre det?"


De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader.
De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.


I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm . eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne - boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede.


Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse.


Kærlighedsslavens dage var talte.

Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer,
vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden.

Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld".

Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv - et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted.

Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.




Hilsen "Din hund"


En hunds 11 bønner til dig!!
1. Mit liv varer kun 10-15 år, enhver adskillelse fra dig betyder sorg for mig. Tænk på det før du anskaffer mig.
2. Giv mig tid til at forstå, hvad det er du forlanger af mig.
3. Gør mig tillidsfuld, det er hele mit liv.
4. Vær ikke vred på mig i længere tid af gangen, og spær mig ikke inde som straf.
5. Du har dit arbejde, dine venner, dine fornøjelser - Jeg har kun dig.
6. Tal med mig - selv om jeg ikke forstår dine ord, så forstår jeg når din stemme gælder mig.
7. Ved du at jeg aldrig glemmer hvordan man er imod mig?
8. Før du slår mig, så tænk på at mine kæber kan knuse din hånd, men jeg gør ikke brug af min magt.
9. Når du bliver irriteret på mig fordi du har travlt, så tænk på at jeg måske har ondt i maven, måske lå jeg forlænge i solen, måske er jeg bare træt eller ked af det.
10. Tag dig af mig når jeg bliver gammel - også du bliver gammel en dag.
11. Vær hos mig når jeg har det svært, alt bliver lettere for mig, fordi jeg har dig.






Kamphunden´s bøn til mennesket.:

Du har skabt hvad jeg er i dag,
Modig, som det bedste du ville mig,
Og lært mig at jeg ikke skulle kende til frygt,
en egenskab af mange du lærte mig,
Jeg er blevet trænet i loyalitet og godmodighed.
Se dybt i mine øje, ind i min sjæl, og du ved jeg vil dø for dig.
Jeg beskytter dine børn, jeg beskytter dit hjem,
Jeg vil gøre mit bedste for dig, om jeg så skal ligne en klovn.

MEN

Nogen af jer mennesker kan ikke lide mig.
Jeg ved ikke hvorfor.
Den eneste ting jeg bære skylden af, er modighed, kærlighed, og prøvelser.
Men stadig vil de se mig dø.
De vil se mit liv ende.
Vil DU, min kære ejer, sidde ved min side?
Vil du passe på mig, dig som jeg kaldte min ven?
Du har skabt hvad jeg er i dag.
Du har aldrig set mig tøve.
Jeg har gjort mit bedste for at holde dig i sikkerhed.
Vil Du gøre mig den tjeneste,
at passe på mig?
Nu hvor alle disse mennesker ikke vil have jeg skal leve mere?

Der er en grund til alt dette er blevet skrevet !

Det er desværre fordi vi mennesker er nogle undskyld sproget, men dumme svin nogle gange !

Tænk jer godt om det er min og Sofus bøn til jer alle <3

Så skal bassemanden snart til Dr.dyr ! ihhh glæder mig til at se hvordan han tager det ! Han skal chippes og de basale ting.. Tror også vi skal have snakket om at kastere ham, da jeg ikke mener jeg vil være med til at sætte flere dyr i verden - der er nok der ikke har det godt og har brug for hjælp ! Ville vildt gerne prøve enten med mine katte eller med bassen - meen neeej ! Håber ikke nogen bliver fornærmet over den holdning, da det skam ikke er sådan ment <3 Men når man har set hvordan folk behandler deres dyr har man lyst til at binde et bånd om deres hals, binde dem fast til et træ laaaangt ude i skoven hvor ingen har chance for at finde dem.. Og så lade dem sulte ihjel... Barskt jaaa.. Men desværre skæbnene for mange dyr ! Derfor vil jeg hellere hjælpe de der har det skidt eller mangler et kærligt hjem... Og som svar på flere spørgsmål fra HG, og mange venners forundring - ja vi valgte en voksen hund, det har vi også gjort med vores to katte ! Vi har aldrig haft problemer, og det er desværre dem der altid bliver gået forbi ! Så derfor vælger vi dem <3 Og HUSK - Hunden - katten - dyret ! Vælger IKKE at komme til dig, DU valgte den ! Så behandel den for s... ordenligt - ellers lad vær, det koster, er tidskrævende,træls til tider (støvsugning - tidligt op osv.) MEN en hulens masse glæde og kærlighed som overskygger alt andet <3
Kommentér på:
Golden retriever Sofus
Annonce