{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Bichon à poil frisé Puk *R.I.P.* [ Himmelhund] 1994

959 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Aina B
Kvinde | 43 år | Oprettet: 11. apr 2008


Bichon à poil frisé Puk *R.I.P.*

Fødselsår:
1994
Størrelse:
Temperament
Arvede hende da hun var knapt 3 år og der var hun vant til at bestemme lidt for meget og prøvede at sætte os på plads, men hun lærte efterhånden at det var os som var "førerhundene"...hehe. Ellers var hun glad og elskede at ligge og sove hvor vi andre var.
Tricks
Ikke nogle specielle tricks andet end hun kom når man kaldte og kunne gi pote. Og gad automatisk pote når hun blev tørret efter at ha været ude i regnvejr og drejede sig 180 grader når man bad hende om det. Og så spurtede hun 5 gange frem og tilbage i vores gange og tørrede demonstrativt mund i (selvfølgelig) det fineste ægte tæppe :P
Hun var bange for børn og lange stænger som f.eks. fejekosten (tror hendes tidligere ejers krykker har faldet ned på hende), men det fik vi arbejdet med, så hun ingen problemer med det havde.
Stævner
Ingen - ren hyggehund. Hun havde problemer med tårekanalerne og havde fået en operation i det ene øje - men det var svært at holde ansigtet rent. Så hun ville alligevel ikke få en chance..hehe.
Stamtavle
Jøp. Men kan ik lige finde den nu :O
Køn
Tæve
Beskrivelse
Puk var mit lille mirakel! Fik som barn at vide af min læge at jeg aldrig ville kunne få en hund pga min allergi. Vi havde givet vores kat væk til et familiemedlem i Jylland pga. mig :(
Så læste min mor at nogle allergikere godt kan tåle pudler og lign. og så døde Puks mor (min mors kusines mor) og jeg fik lov til at prøve om jeg kunne tåle hende. Det kunne jeg!!! Hun er det bedste der er sket i mit liv. Hun hjalp mig igennem nogle svære år, hvor mit handicap blev værre, problemer i familien osv. Utroligt så beroligende det er at snakke til sin hund og nusse den. Det er sgu ikke løgn med de endorfiner der blir udløst...hehe.

Puk var en rigtig dejlig pige med et lidt stædigt temperament nogle gange..hehe. Men hun blev bedre og bedre med årene. Hun elskede at sidde på min minicrosser og kigge ud til siden og få vind i ansigtet og holde øje med alle folk og bilerne.
En gang hvor jeg faldt indenfor og det gjorde pænt ondt så kunne ik lige komme op og prøvede at kalde efter min mor (som var i bad med radio for fuld skrue), så kom Puk og puttede sig ind til mit ansigt...det hjalp :)

Vi blev desværre nødt til at aflive hende i januar 2006. Hun havde en kronisk leversygdom, hvor leveren angreb sig selv. Hun fik medicin for det i de sidste ca. 4 år af sit liv og medicinen var skyld i at hendes pels tilsidst var "fehår". Vi havde fået at vide at medicinen ville tage nogle år af hendes levetid, men hun blev da 12 år. Vi var så nødt til aflive hende, da lægen sagde hendes øjne snart ville rådne og hun ville få smerter. Nok den hårdeste beslutning jeg har skullet tage nogensinde :(
Kommentér på:
Bichon à poil frisé Puk *R.I.P.*
Annonce