{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Amerikansk staffordshire terrier Fifi ( DØD) [ Himmelhund] 2006

2.452 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

hippo A
Kvinde | 40 år | Oprettet: 16. dec 2007


Amerikansk staffordshire terrier Fifi ( DØD)

Fødselsår:
2006
Størrelse:
Hun vejr 28,6 kg

Lige så høj som Max , bare ikk nær så bred endnu
Temperament
Hun er rigtgi blid kærlig og meget forsigtig,
Men hun er total lege syg også lægger hun sig generthed på hylden hehe
Vis hun er blevet skældt ud går hun i måse af os ind til vi har klappet hende igen og hvem kan stå for de små hunde øjne :O)
Tricks
Gø efter godbid,
hi five
Gi pote,
dæk
kom med bolden
rulle halvt rundt
læg pote på min fod for og få godbid,
drille katten heeh:O)
Stævner
nej
men vi skal til og begge og gå til wp så hvem ved hvad der sker
Stamtavle
nej :O)
Køn
Hun meget fin stile dame :O)
Beskrivelse
FIFI er sort med hvid på snuden og på brystet og sine poter,
Har en skødheds plet i nakke som osse er hvid og en på halen er glad for andre hunde og elsker og lege med andre,
kan drive en til vanvid når hun går efter en, en hel dag hehe
kan med katte og børn elsker når vi får gæster så hopper hun i skødet på folk da hun tro hun er skøde hund hehe


De 15 gyldne spilleregler hunde og mennesker i mellem.

Muskelhunde kontra mindre/ elle andre hunde.

Jeg er den glade ejer af en muskelhund, og jeg ville ønske at. Dem med små/eller andre hunde ville tænke på.

1.at når du går forbi os, at du ikke ser på min hund som den havde blod på tænderne,
og kom direkte fra en hundekamp, og på mig som om du har set mit ansigt på en efterlysnings plakat for mord. Måske har jeg lige været nede med lille Lasse i vuggestue, og afleveret Ida i børnehave. Måske er vi en ganske almindelig velfungerende familie.

2 at du, når du ser jeg holder min hund i kort snor, ikke lader din få 3 meter rulleline, så den kan komme helt hen og bjæffe min hund ind i hovedet. Træk også din hund til dig, hvis du ikke vil have de hilser.

3 at du når du møder min hund, ikke starter med at spørge om det er en kamphund, men i stedet for hvad den hedder, eller hvad race det er. Du ville selv blive sur hvis jeg startede med at spørge dig om din hund var en tæppe tisser.

4 at du ikke tager din hund op i favnen, med et hysterisk forarget suk, når du ser at jeg tager ansvar, og holder min hund tæt til mig for din skyld.
Anerkend at jeg holder min hund væk fra din, og at jeg respekterer din frygt for min hund.

5 at når du kommer til et offentligt sted, hvor hundene må være løse, ikke slipper din hund løs inden du kan overskue området. Jeg kunne jo være derinde med min hund, min har også et behov for at kunne strække ud og løbe fri.

6 at du ikke alene dømmer på min unge alder når du ser hvilken hund jeg har, måske gør jeg alt for at være verdens mest ansvarlige hundeejer.
Hvis jeg spørger om råd om hundeopdragelse, så vejled mig, i stedet for at nedgøre mit valg af race. Kun på den måde kan jeg blive bedre.

7 at når du ser mig i horisonten, ude i naturen, med min hund uden snor, tager din hund i snor, som jeg gør med min. Du kan ikke se på afstand hvad for en hund jeg har, og kan ikke uden videre gå ud fra de kan sammen. Desuden kunne min hund være syg eller i løbetid.

8 at når du går over på den anden side af vejen, for ikke at gå tæt fordi os, ikke ser på os med afsky.
Send i stedet et smil, så vil vi vide, at det ikke er noget personligt du udsætter på mig eller min hund.
Men blot fordi du vil være sikker på at der ikke sker din hund noget.

9 at du ville respektere mit valg af hund, som jeg respekterer dit. Jeg har ikke har købt den fordi nogen skulle føle sig truet, men fordi jeg syntes den var det rigtige valg for mig, på dette tidspunkt i mit liv.


Jeg er ejer at en mindre/ anden hund, og jeg ville ønske at dem med muskelhunde ville tænke på.



1 at når jeg går uden om, så er det fordi jeg frygter for min hunds helbred, så lad være at
gå over vejen, eller komme hen til mig, fordi du absolut alligevel skal overbevise mig om at din hund ikke er farlig.

2 at når vi er nød til at passere tæt forbi hinanden, så hold din hund tæt til dig, lad være med at lade snoren være så lang at din hunds pels lige akkurat stryger langs buksebenet på mig. tænk over, at jeg ikke kender din hund, og aldrig har set hvor sød den er, så jeg frygter den måske.

3 at du respekterer, at jeg har ret til at bestemme, om min hund skal lege med din eller ikke. Måske mødes vi med tiden så tit, at jeg kan se at din hund er en god hund, og ikke farlig, måske de oven i købet bliver bedste venner en dag.
Men indtil da, respekter mit valg, og lad mig komme til dig.

4 at du når du kommer til et offentligt sted hvor hundene må være løse, ikke slipper din, før du har set om der er andre derinde, jeg kunne jo være der allerede, og ville blive frygteligt bange hvis din hund kom løbende uden snor, og jeg ikke kendte den. Jeg ville måske når jeg så dig med din hund, vælge at fortrække, fordi stedet var offentligt, men min hund ville være uskadt.

5. at du respekterer at jeg skifter fortov uden at blive fornærmet eller sur, jeg passer på min hund fordi jeg elsker den ligeså meget som du elsker din, og jeg er klar over at hvis der skulle opstå slagsmål mellem hundene, ville min ende op som taberen. Jeg har alt at miste hvis det går galt. så tag det ikke personligt.

6 at når du ser mig i horisonten, ude i naturen, med min hund uden snor, tager din hund i snor, som jeg gør med min. Du kan ikke se på afstand hvad for en hund jeg har, og kan ikke uden videre gå ud fra de kan sammen. Desuden kunne min hund være syg eller i løbetid.
Copyright Mike Høhling.






SOM HVALP ER LIVET DEJLIGT ........................!!!!!!!
Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.

Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.

Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket.

Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.

Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur. Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".

Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.

Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at have
udgifter i forbindelse med mig.

Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far!
Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende. Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med. Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?"

De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader. De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.

I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm … eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne – boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede.

Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden. Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv – et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.


Slut

Note fra forfatteren:

Hvis "Hvor kunne du gøre det?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til uddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler. Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr.





AMSTAFF:::::
Udviklingen af Amstaff'en starter helt tilbage til 800 år før vores tidsregning, da nogle handelsmænd havde en hund af Mastiffgrenen med til England fra Asien. Omkring 400 år før vores tidsregning, kom endnu en hund af Mastiffgrenen til England. Denne race blev kaldt "Alaunt". Engelske slagtere og landmænd gjorde denne hund til verdens første Bulldog.

I middelalderen udviklede Bulldoggen sig yderligere, og var den første race som udviklede "lockjaw", som egentlig har mere at gøre med hundens kampånd fremfor nogen egentlig speciel kæbemuskulatur. Disse hunde havde evnen til at fange, og holde fast på meget store dyr, og ikke give slip uanset hvor hårdt byttet kæmpede imod. Hos slagteren blev Bulldoggen brugt til at bringe store dyr så som tyre til slagtning. Derfor fik de også navnet "butchers dog". Det var faktisk muligt for en veltrænet bulldog på 36 kg. at nedlægge en tyr på 810 kg. På trods af at bulldoggens normale modstander var tyre, begyndte man at lave kampe hvor hunden skulle kæmpe og nedlægge andre store dyr som for eksempel bjørne. Disse kampe blev på engelsk kaldet "baits".

I 1835 blev disse kampe forbudt i England. Den eneste form for "bait" kampe der overlevede var hundekampe. Folk vendte da deres interesse imod hundekampene, og nogle minearbejdere i Staffordshire krydsede Bulldoggen med en terrier. Fra denne krydsning opstod Staffordshire Terrier'en. Disse "gadekryds" blev avlet for deres had imod andre hunde, deres ukuelige mod, en høj smertetærskel, en evne til at helé meget stærkt hvis de blev såret, en vilje til at kæmpe til det sidste og meget hengiven overfor mennesker. En interessant ting var at opdrættere af denne race prioriterede en ting meget højt, og det var hengivenhed overfor mennesker. Hvis en hund nogensinde bed eller viste agressivitet over mennesker blev den aflivet øjeblikkelig.

De første Staffordshire terriers kom til Amerika så tidligt som 1870 fra England, og det er derfra vores nuværende Staffordshire terriers stammer.

Staffordshire og Staffordshire Bull Terrierne var oprindeligt samme race, men målbevidst avl har gjort de to racer vidt foreskellige. I de tidlige tider blev hundene kaldt mange navne; Staffordshire terrier, Yankee terrier, Pit Bull terrier. Da racen blev anerkendt af den amerikanske kennelklub AKC, i 1936, fik den navnet American Staffordshire terrier, og den dag i dag arbejdes der stadig efter den oprindelige standard fra 1936. Det er et stort problem for racen, at den ofte kommer i miskredit pga. sit gamle slægtskab med Pit Bull terrieren. Der hviler derfor et stort ansvar på alle, der opdrætter og/eller ejer en Amerikansk Staffordshire terrier, om at være gode ambassadører for racen.

Racens karakteristik
En Amstaff er en middelstor, kompakt og muskuløs hund. Den har en kort pels som er meget nem at holde. Den fåes i mange farver, men det er ikke ønskeligt med helt hvide eller black and tan farvede. Racens vigtigste egenskab er dens temperament. En Amstaff er en usædvanlig glad, uadvendt og positiv hund, som er levende interesseret i alt hvad der foregår. En Amstaff har en stærk og modig psyke, som gør, at den bevarer roen og ikke foretager sig noget uoverlagt. Den er en god vagthund, som gø'r meget lidt.

For at en Amstaff kan udvikle sig rigtigt, fodrer det imidlertid en stærk fører, der med sikkerhed og kærlighed behandler sin hund korrekt fra den er en lille hvalp. Den er i besiddelse af et stort, varmt og kærligt hjerte, som stortrives i et godt miljø. En Amstaff afspejler nøje de mennesker, den lever hos. Det er en hund, som nyder livet i fulde drag.

Udendørs er den en særdeles udholdende og stærk følgesvend som har en råstyrke og fysik, som kan måle sig med enhver. Den påskønner alle former for aktiviteter, og finder stor glæde ved agility, spor søg, fly ball, lydighedstræning osv. Det er en hund, som elsker at følge med og køre i bil, den kan tilpasse sig overalt og sætter stor pris på at være ved sin ejers side. Desuden er det værd at nævne,at den er en meget pålidelig og robust børnehund.

Opdragelse
For at få den helt rigtige glæde af en amstaff er det væsentligt at være en sikker og bestemt leder for hunnen. Derudover er den ret ukompliceret at opdrage og kan med den rette fører og træning opnå flotte resultater i lydighedskonkurrencer. Man skal gøre sig klart, at det er en stærk hund og at den godt kan lide at bruge sine kræfter og at udfolde sig udendørs. Hvalpe vil man opdage, er nemme at gøre renlige, og falder omgående til i deres nye hjem, men at de som yngre gerne vil tygge lidt i alt; men det er heldigvis noget, de vokser fra. En amstaff er ofte ret selvstændig, og den gider ikke altid komme, når der bliver kaldt, så her skal ejeren sørge for at være konsekvent fra starten. Den er meget glad for andre hunde, men er i stand til at klare sig godt i slagsmål, hvis situationen pludselig byder på det. Derfor er det meget vigtigt at have styr på sin amstaff. Tag hellere hunden i snor en gang for meget end en gang for lidt.

Mad og motion.
En amstaff har brug for et godt og alsidigt foder. Det er en hundetype, som udvikler sig rimeligt langsomt. I lighed med større hunderacer, skal man derfor passe på med at overfodre denn eller forcere dens vokseevne. Mht. motion skal man tage hensyn til, at hvalpen og unghunden skal have lov til at vokse i fred og derfor belastes passende med motion, den voksne amstaff kan derimod tåle motion i timevis og er på utrolig vis i stand til at bevæge sig de mest krævende steder. I øvrigt elsker en amstaff at svømme og nyder til fulde strandlivet, grave i sandet, løbe efter måget og dykke i vandet.


---------------------------------------------------------------------------
HUNDENS BREV FRA HIMLEN.

Så skete det.

Vi blev revet bort fra hinanden.
Du og jeg som elskede hinanden så højt, måtte bryde de stærke bånd vi havde bundet.
Jeg er borte nu, og du kan ikke længere se ind i mine øjne, eller røre ved min pels.

alligevel har jeg ikke forladt dig, og jeg vil vente trofast og loyalt på dig indtil du engang har levet dit liv.

Alle hunde der dør, store som små, kommer til det sted hvor jeg er nu.
mange af hundene som kommer her var højt elsket, andre blev mishandlet til døde.
Nogle døde pludseligt, nogle havde været syge længe, andre igen døde gamle, og mætte af dage. Men fælles for os alle var at da vi vågnede her så var vores sår helet, og vi blev modtaget med kærlighed. Og vi vågnede op til en verden med frihed, og uden ondskab.


Hvor jeg er nu findes ikke sult og tørst.
de syge hunde er ikke længere syge, og de der blev gamle er igen stærke og friske og fulde af liv.

De hunde der blev mishandlet og slået er ikke længere bange, for vi er i en verden hvor ingen gør os fortræd. For kun de mennesker der føler kærlighed til dyr for lov at komme forbi vores sted når de dør.

Jeg har næsten lige badet i den klare kølige flod, og bagefter spiste jeg mig tyk og mæt.
nu stryger den milde brise mig blidt over maven, mens jeg ligger på ryggen i det bløde græs og smasker, og nyder solens varme der tørrer min pels.

Her findes alt det jeg drømte om, når jeg lå på gulvet i stuen hos dig, og drømte søde drømme.

Alt, Undtagen dig.

Når vi løber og leger, eller ligger i det høje bløde græs, kan jeg fornemme når du tænker på mig.
jeg kan fornemme din sorg og dit savn, eller din glæde og kærlighed til mig, når du tænker tilbage på det vi havde sammen.

Når jeg mærker du tænker på mig, løber jeg alt hvad jeg kan hen til den store klippe.
og når jeg ser ud over klippekanten kan jeg se ned i menneskenes verden, og ned på dig.
jeg ser på dig med kærlighed, og længsel, og jeg glæder mig usigeligt til vi skal være sammen igen.
Men fordi jeg vil det bedste for dig, og fordi jeg elsker dig så højt, så jeg vil have du skal nyde dit liv, og finde glæde i dit liv, i alle de år du har tilbage.

Der sidder mange hunde på kanten hver dag, og ser til deres mennesker.
Nogen gange når jeg sidder og ser på dig, har jeg taget nogle af mine venner med så de kan se det menneske jeg savner så meget, og er så stolt af. Og jeg fortæller dem historier om den pragtfulde tid jeg havde sammen med dig.

Når din tid kommer, så vil jeg vide det.
så du har intet at frygte, for når du kommer til mit sted vil jeg sidde her logrende af glæde og forventning, parat til at tage imod dig..

Alle de mennesker der har elsket dyr kommer forbi vores sted, og hver dag ser jeg hvordan andre hunde og deres mennesker mødes i kærlighed, og i en omfavnelse der ingen ende vil tage.
Og jeg tænker med glæde i hjertet, at en dag bliver det min tur.

Nogle hunde her har ikke haft det godt, og har aldrig prøvet at blive elsket. Og de ser til med længsel og savn, på de mennesker der kommer forbi vores verden, inden de tager videre med deres hunde.
Men hver dag sker det at de hunde der engang blev mishandlet, og som ikke har noget menneske at tage imod. Finder sig et godt menneske, med en god sjæl, som passerer vores verden.
Eller de slutter sig til mennesker der forenes med deres egne hunde.

Jeg har set dig tvivle på om du skulle anskaffe dig en anden hund efter jeg var gået bort, om du kunne være det bekendt overfor mig, og om du svigtede mig.
Og dette skal du vide, så længe du ikke glemmer mig, og jeg ikke mister pladsen bagerst i dit hjerte, så ville intet gøre mig mere stolt end at sidde der på klippen sammen med de andre hunde, og vise dem hvor godt og kærligt menneske du er, overfor den hund som jeg også skal møde en dag.
Og jeg vil unde din nye hund hvert eneste kram, og hvert et kys på næsen, og jeg vil håber af hele mit hjerte, at i bliver lige så lykkelige sammen som vi var.

Lige som dit, er Mit hjerte er flået i stykker af længsel, og jeg kan ikke vente til vi skal ses.
men indtil da håber jeg, at jeg efterlod mere kærlighed og flere gode minder i dit hjerte, end sorg og fortvivlelse.
Så prøv at mindes mig for alt det lys vi skabte sammen, og ikke for det mørke der lagde sig som en tåge om dit sind da det hele endte.

så når du næste gang kikker op på himlen og fornemmer nogen ser på dig, så er det mig, der sidder på klippekanten og ser kærligt ned på dig fra min verden, mens jeg drømmer om dagen som en dag skal komme.

I kærlighed

Din hund.


Forfatter Mike høhling. 26/6 2008




Kommentér på:
Amerikansk staffordshire terrier Fifi ( DØD)
Annonce