{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Amerikansk staffordshire terrier Oskar 2005

3.131 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Rikke C
Kvinde | 39 år | Oprettet: 18. jul 2007


Amerikansk staffordshire terrier Oskar

Fødselsår:
2005
Størrelse:
har ikke vejet ham længe, men vil skyde på at han vejer omkring 27 kg nu...
Temperament
sød og rar hund, som elsker at lege og helst meget vildt ;) hehe
han er ikke så glad for andre hunde hvis de er større end ham, men det prøver vi at rette op på nu.. er begyndt til træning med ham og så har han også fået nogle super søde legekammerater :D

11-6-09
oskar har virkelig ændret sig meget! han er stadig ikke glad for store hunde, og det må vi nok efterhånden indse at han ikke kommer til, men han er blevet rigtig god til at møde små hunde :D
Tricks
sit
dæk
læg dig
gi pote (både den ene og den anden)
hi five
rul rundt (med godbid)
zik zak mellem ben( øver stadig på livet løs)
tak (slipper)
det er min
møz møz
er det mus? (graver på livet løs ) hihi
felt ( øver stadig, det går ud på at han skal gå hen til et felt på jorden... kræver måske længere forklaring ;) )
nej
frem
indkald
hviske
kravle

Stævner
han laver opvisninger dagligt for os herhjemme ;)
Stamtavle
nej
Køn
meget køn hanhund :D
Beskrivelse
dejlige lille oskar!! hvad skal man sige... han er en dejlig legesyg "vappe" som elsker at jagte min misser :D en rigtig laban, men også verdens største kæledægge når det kommer til stykket! han døjer med eksem og allegi over for husstøvmider, loppespyt og lagermider.. vi har den 22-8-08 skiftet til barf, for at se om det kunne hjælpe ham!! han får samtidig produkter fra Vet Cur for at gi det hele et ekstra skub
...

16-12-08 : oskars allergi er blevet rimelig slem igen, selvom jeg tager alle forholdsregler, han klør sig slemt og er rødspættet på inderlår, mave, forben hals osv osv... suk.. er så ked af det... ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere...


vi er lige begyndt til træning med ham, og er så stolt af min lille vaps:D vi har kun været afsted en gang indtil videre og fik rigtig meget ros :D super dejligt!! han er meget lærenem så er sikker på at han nok skal blive endnu mere dygtig!

16-12-08 : nu har vi efterhånden været til træning et par gange, og han bliver bare bedre og bedre :D han elsker bare så meget at lave alle mulige øvelser og gør det bare så godt :D
det er helt sikkert det bedste jeg har gjort for ham rigtig længe :)

alt i alt en super dejlig hund jeg ikke kunne leve uden!!


8-1-09
suk det bliver bare ikke bedre for min lille pus... er helt lost!
hvor lang skal vi lade det gå? hvornår er nok, nok? please lad der ske et mirakel så han ka få det godt igen!!!!!! :(


d. 27-1-09

vi var ved dyrlægen med oskar pga en knude under maven, spurgte i samme ombæring ang binyrebarkomon, vi fik at vide at han kunne selvfølgelig få bivirkninger, men kan kunne også få et godt liv i flere år endnu... så vi aftalte at at starte oskar op på prednisilon for at komme af med hans voldsomme kløe! vi er i tæt samarbejde med dyrlægen så oskar ikke oplever at få slemme bivirkninger uden vi opdager det og han kan få fred...


9-2-09
bliver mere og mere stolt af min dejlige pus!! han er så hammer dygtig til træning, man kan virkelig se at han elsker det! han er begyndt at gå rigtig pænt i snor og er ikke så voldsom når han ser/møder andre hunde mere!! er så glad :D hehe
tusind tak til søde Maja! uden hende havde han ikke været så dygtig :D

Vægten (23. september - 22. oktober)
Hunde født i vægtens tegn får det altid, som de vil have det. Med konstant logren forlanger de at blive kælet for, og når de vil ud, bliver de ægte tyranner. At få vægte-hunden til at blive en rigtig hjemme hund kræver en konsekvent opdragelse. De har dog hjertet på rette sted.
Helbred: Hunden kan få problemer med nyre og blære.





her er lige et par dejlige og gode tekster som jeg har kopieret fra Mike Høling (Mike-- Andreas menneske)

mange tak fordi du deler dine gode tekster!!

Hundeejerens 14 grunde til taknemmelighed.


1. Tak for den store toldmodighed og overbærenhed du viser, når du i time efter time, på alt for travle dage, venter alt for længe på min opmærksomhed.

2. Tak for din tilgivelse, og for at du ikke bærer nag, på de dage hvor jeg er urimeligt hård, og uretfærdig mod dig, og siger ting til dig som jeg senere fortryder.

3. Tak fordi du lytter opmærksomt og intenst til mig når jeg går til bekendelse, og jeg fortæller dig alle de ting der kommer fra bunden af min sjæl, og som jeg kun kan dele med dig.

4. Tak fordi du vil stadig kendes ved mig, selv om du må finde dig i alle de særheder og uretfærdigheder jeg som mennesker ind imellem byder dig, og på trods af du kender alle mine mørke sider.

5. Tak for din trøst, og dit bekymrede hoved i mit skød, på de dage hvor du kan mærke jeg er langt nede, hvor verden virker ubarmhjertig og hård, og alt håb syntes ude.

6. Tak fordi du ser mig som familie, finder mig så værdifuld og kostbar, at du vil beskytte mig mod alle farer, om så det skulle koste dig dit liv.

7. Tak for din troskab og loyalitet, og fordi du aldrig nogen sinde lader mig tvivle et øjeblik på at du er min, og du altid er der for mig når alle andre svigter.

8. Tak for alle dine klovnerier og fjollede tricks, der selv på den mest dystre gråvejrsdag kan bringe et smil frem på mine læber.

9. Tak for den overvældende glæde og begejstring du viser hver eneste gang, ved vores gensyn, Selv efter den korteste adskillelse.

10. Tak fordi du med dit beundrende blik får mig til at føle at jeg er en gud, og som om jeg er et af universets største vidundere, selv når andre ser mig som en værdiløs slave.

11. Tak fordi du er min, og for at du vil bruge dit korte liv ved min side, mens du uden tøven, dag efter dag, følger mig gennem livet, på godt og ondt.

12. Tak for den overvældende kærlighed og hengivenhed, som du betingelsesløst og gavmildt, og uden at forvente noget til gengæld, viser mig hver eneste dag, året rundt.

13. Tak for dit ubetingede venskab. Og for at være den bedste ven noget menneske nogen sinde kunne håbe på i 1000 liv.

14. Tak for alle de dejlige og varme minder du til stadighed efterlader i min sjæl. Minder der vil holde mit hjerte varmt i de tider som skal komme.

Min elskede hund.

I live vil jeg elske dig for alt hvad du er, i døden ære dig for alt hvad du var.

Dit menneske.

Forfatter Mike Høhling








De 15 gyldne spilleregler hunde og mennesker i mellem.

Muskelhunde kontra mindre/ eller andre hunde.

Jeg er den glade ejer af en muskelhund, og jeg ville ønske at. Dem med små/eller andre hunde ville tænke på.

1.at når du går forbi os, at du ikke ser på min hund som den havde blod på tænderne,
og kom direkte fra en hundekamp, og på mig som om du har set mit ansigt på en efterlysnings plakat for mord. Måske har jeg lige været nede med lille Lasse i vuggestue, og afleveret Ida i børnehave. Måske er vi en ganske almindelig velfungerende familie.

2 at du, når du ser jeg holder min hund i kort snor, ikke lader din få 3 meter rulleline, så den kan komme helt hen og bjæffe min hund ind i hovedet. Træk også din hund til dig, hvis du ikke vil have de hilser.

3 at du når du møder min hund, ikke starter med at spørge om det er en kamphund, men i stedet for hvad den hedder, eller hvad race det er. Du ville selv blive sur hvis jeg startede med at spørge dig om din hund var en tæppe tisser.

4 at du ikke tager din hund op i favnen, med et hysterisk forarget suk, når du ser at jeg tager ansvar, og holder min hund tæt til mig for din skyld.
Anerkend at jeg holder min hund væk fra din, og at jeg respekterer din frygt for min hund.

5 at når du kommer til et offentligt sted, hvor hundene må være løse, ikke slipper din hund løs inden du kan overskue området. Jeg kunne jo være derinde med min hund, min har også et behov for at kunne strække ud og løbe fri.

6 at du ikke alene dømmer på min unge alder når du ser hvilken hund jeg har, måske gør jeg alt for at være verdens mest ansvarlige hundeejer.
Hvis jeg spørger om råd om hundeopdragelse, så vejled mig, i stedet for at nedgøre mit valg af race. Kun på den måde kan jeg blive bedre.

7 at når du ser mig i horisonten, ude i naturen, med min hund uden snor, tager din hund i snor, som jeg gør med min. Du kan ikke se på afstand hvad for en hund jeg har, og kan ikke uden videre gå ud fra de kan sammen. Desuden kunne min hund være syg eller i løbetid.

8 at når du går over på den anden side af vejen, for ikke at gå tæt fordi os, ikke ser på os med afsky.
Send i stedet et smil, så vil vi vide, at det ikke er noget personligt du udsætter på mig eller min hund.
Men blot fordi du vil være sikker på at der ikke sker din hund noget.

9 at du ville respektere mit valg af hund, som jeg respekterer dit. Jeg har ikke har købt den fordi nogen skulle føle sig truet, men fordi jeg syntes den var det rigtige valg for mig, på dette tidspunkt i mit liv.


Jeg er ejer at en mindre/ anden hund, og jeg ville ønske at dem med muskelhunde ville tænke på.



1: at når jeg går uden om, så er det fordi jeg frygter for min hunds helbred, så lad være at
gå over vejen, eller komme hen til mig, fordi du absolut alligevel skal overbevise mig om at din hund ikke er farlig.

2: at når vi er nød til at passere tæt forbi hinanden, så hold din hund tæt til dig, lad være med at lade snoren være så lang at din hunds pels lige akkurat stryger langs buksebenet på mig. tænk over, at jeg ikke kender din hund, og aldrig har set hvor sød den er, så jeg frygter den måske.

3: at du respekterer, at jeg har ret til at bestemme, om min hund skal lege med din eller ikke. Måske mødes vi med tiden så tit, at jeg kan se at din hund er en god hund, og ikke farlig, måske de oven i købet bliver bedste venner en dag.
Men indtil da, respekter mit valg, og lad mig komme til dig.

4: at du når du kommer til et offentligt sted hvor hundene må være løse, ikke slipper din, før du har set om der er andre derinde, jeg kunne jo være der allerede, og ville blive frygteligt bange hvis din hund kom løbende uden snor, og jeg ikke kendte den. Jeg ville måske når jeg så dig med din hund, vælge at fortrække, fordi stedet var offentligt, men min hund ville være uskadt.

5: at du respekterer at jeg skifter fortov uden at blive fornærmet eller sur, jeg passer på min hund fordi jeg elsker den ligeså meget som du elsker din, og jeg er klar over at hvis der skulle opstå slagsmål mellem hundene, ville min ende op som taberen. Jeg har alt at miste hvis det går galt. så tag det ikke personligt.

6: at når du ser mig i horisonten, ude i naturen, med min hund uden snor, tager din hund i snor, som jeg gør med min. Du kan ikke se på afstand hvad for en hund jeg har, og kan ikke uden videre gå ud fra de kan sammen. Desuden kunne min hund være syg eller i løbetid.

Copyright Mike Høhling.
________________________________________________________________________________

Hundene ville have sagt. Gud satte os på jorden for at være til gavn for menneskene, og for at skabe kærlighed og glæde mellem dem -ikke for at skabe splid og fjendtlighed.
jeg er tilhænger af de 15 gyldne spilleregler hunde og mennesker i mellem.


PROBLEM HUNDENS SIDSTE TUR.

Den første gang vi mødtes var jeg ganske lille, men selv om mine øjne var knapt åbne, fornemmede jeg din duft, og de kærlige beroligende ord du sagde til mig, da du løftede mig op, og jeg nød det da du holdt mig tæt ind til dig, mens du nussede mig ganske blidt.

Mange holdt mig i den periode og der skete så meget nyt i mit liv, verden var fuld af undere, men alligevel kunne jeg genkende din duft og din stemme da du senere kom tilbage.

Jeg var blevet større og havde fået øjne nu. Og jeg var fuld af liv mens jeg konkurrerede med mine søskende om din opmærksomhed, og jeg hoppede op og ned af dig igen og igen mens jeg sagde, se mig, se mig, se mig.
-og du så mig og smilede, og du løftede mig op, og kyssede mig på snuden. Mens du med glade øjne og kærlighed i blikket mødte mine øjne.

Denne gang satte du mig ikke ned igen til min mor, og mine brødre og søstre, men beholdt mig i favnen mens du talte færdig med det menneske jeg var vokset op hos.

Efter nogen tid tog vi af sted, og mit lille hjerte bankede hårdt af frygt da du bar mig ud af døren, og det begyndte at gå op for mig at jeg kom længere og længere bort fra min mor og søskende.

Selv om jeg lå i dit skød på et blødt tæppe, og du kælede blidt for mig hele vejen, så føltes Turen hjem til dig uendelig lang.
Oplevelsen havde gjort mig træt, men jeg var for bange til at sove, og jeg ønskede kun at komme tilbage, og ligge i den varme trykke kurv sammen med mine søskende.

Da vi nåede frem, satte nu mig ned på gulvet, og jeg gik forsigtigt rundt og snusede til det der skulle blive mit nye hjem.
Det var spændende, men da indtrykkene var fordøjet vendte frygten for det ukendte tilbage og jeg lagde mig stille ned og peb, mens jeg længtes tilbage.

Den aften løftede du mig nænsomt op mens du sad i sofaen, og du lagde mig forsigtigt ind under din bluse, så jeg gennem din nøgne hud kunne høre dine hjerteslag. Det gjorde mig rolig, og endelig efter en alt for lang dag faldt jeg i en dyb søvn.

Du stod op og gik med mig ud om natten. Tis nu sagde du, mens du stod og halvsov. Jeg viste ikke hvad det betød så jeg sprang glad og omkring fuld af ny energi, mens jeg snusede til alle de ukendte dufte.
Efter lang tid, uden at der var sket det du ville, tog du mig op, og vi gik ind igen.


Næste morgen havde jeg tisset på gulvet, en stor gul sø som du trådte i med dine bare fødder da du steg ud af sengen.
Din lille bisse sagde du og smilede, og jeg logrede glad med halen og så frækt på dig, Mens du lå på knæ med papir fra en køkkenrulle og tørrede op.

Jeg lærte hurtigt hvad du ville have mig til når vi gik ud, og du roste mig og smilte når jeg satte mig og gjorde hvad jeg skulle.

Det var en god tid, vi gik mange ture, og når jeg fandt noget nyt jeg ville lugte til gav du mig alt den tid der var nødvendig for at jeg kunne undersøge den nye duft.
vi mødte mange mennesker og andre hunde, og alle elskede mig. se en lille fin hund, hvor er du kær sagde menneskene, og satte sig ned og talte sødt til mig, mens de strøg mig blidt over pelsen.

Du fortalte andre hvad jeg hed, hvor gammel jeg var, og om hvor dygtig og dejlig jeg var, og når jeg så op på dig kunne jeg se hvor uendelig stolt du var af mig.
Det var der jeg begyndte at forstå at du var mit menneske, og jeg var din hund, og at det var dig jeg skulle tilbringe mit liv sammen med.

Også når vi havde gæster var livet vidunderligt, jeg var alles midtpunkt og folk kunne næsten ikke vente med at komme til at røre ved mig, og alle ville have mig op i skødet for at kæle med mig.

Det var svært da jeg skulle til at lære at være alene, jeg følte mig ensom og forladt, og jeg følte et knugende savn efter dig.
I flere timer lå jeg stille og sov, men jeg havde allerede sovet hele natten, og jeg trængte til at blive talt med og rørt ved, og selv om vi havde været ude på vores lille morgentur var det langt fra nok til at tømme den energi jeg havde i min unge krop.

Endelig, efter hvad der syntes som en uendelighed raslede nøglerne i døren. Det var dig. Hurra, mit menneske, jeg stormede så hurtigt jeg kunne ud i gangen, og sprang op af dig og peb, mens jeg tissede et par dråber på gulvet af glæde.
Min glæde ville slet ingen ende tage. Og jeg slikkede dig i hovedet mens du satte dig på knæ og nussede mig længe, og du fortalte mig igen og igen hvor meget du havde savnet mig og hvor meget du elskede mig.

Du var træt efter en lang dag, men du forstod mine behov for at komme ud, og du lod lænestol være lænestol, og gik en lang tur med mig, og jeg fik snuset og løbet efter bold, og jeg fik mødt andre hunde som jeg tumlede med, og jeg elskede hvert sekund som vi tilbragte sammen.

Når du var hjemme fulgte jeg med dig hvor end du gik hen, hvis du sad ved dit skrivebord og arbejde lå jeg for dine fødder og ventede, hvis du sad i sofaen og så på skærmen med de flimrende billeder lå jeg ved din side, hvis du gik ud i køkkenet med en kop fulgte jeg med.
Når du gik i seng listede jeg med og sprang op og puttede mig ind til dig, selv hvis du gik på toilettet sneg jeg mig med hvis jeg kunne.
Alt sammen kun for at være mit elskede menneske nær så meget muligt.

Da jeg begyndte at skifte mine tænder kløede mine gummer helt forfærdeligt, og da du kom hjem en dag havde jeg gnavet i både din ene sko og i et bordben.
Du åbnede døren og jeg kom glad og lykkelig løbende for at tage imod dig, men for første gang talte du til mig i et hårdt tonefald, fyy sagde du da du så din sko, hvad er det du har lavet. Kom her hen sagde du og kom hen mod mig.
Jeg spænede ind under et bord og gemte mig, for jeg havde ikke hørt dig så vred før.
Du hev mig ud i nakkeskindet og trak mig hen over gulvet, hen til skoen jeg havde gnavet i. fyyy din møg hund sagde du igen, du var meget vred og ruskede mig hårdt.
Jeg skammede mig, og blev klar over at jeg havde gjort noget galt. Og et øjeblik blev min længsel efter dig til frygt, for et øjeblik kunne jeg ikke kende det menneske jeg elskede så højt.

Men du blev god igen næsten med det samme, og jeg var igen din elskede hund, og du krammede mig blidt, og jeg var lykkelig igen, og jeg tilgav dig alt, men jeg vidste fra den dag af at mennesker også kunne indeholde andet end kærlighed.


Som månederne elskede jeg dig højere og højere for hver dag der gik, jeg gav dig min sjæl i bytte for de kærtegn jeg fik. Nu kunne livet ikke blive bedre.
Jeg blev klar over at du var alt hvad jeg havde i denne verden, men jeg havde ikke brug for andre når jeg bare havde dig.

Jeg husker med gru vores første tur til dyrlægen, jeg var spændt på hvad vi skulle.
Men da vi kom frem og du åbnede døren til klinikken fik jeg et chok. Luften emmede at død sygdom og frygt, og jeg kunne ikke forstå at du ikke kunne lugte det, jeg ville ikke derind, og rystede af frygt, men du tog mig roligt op, gik inden for med mig, og fik mig til at falde til ro.
Men siden den dag kunne jeg fornemme når vi skulle derned, og jeg har frygtet det mere end alt andet.

Tiden gik hurtigt og jeg voksede, og jeg fik flere kræfter, og fik brug for længere ture. Men turene blev ikke længere. Tvært imod lukkede du mig nu somme tider kun kort ud i haven før du tog af sted.

Det var nogle lange dage når du var væk, og du hilste ikke længere så hjerteligt på mig når du kom hjem, ikke lige nu, nu skal jeg lige have lidt fred, sagde du, når trådte inden for. Og du virkede irriteret når jeg kom løbende for at tage i mod dig.

Du gik nu heller ikke altid med mig med det samme når du kom hjem. Du skulle lige slappe lidt af sagde du, og satte dig i stolen. Og nogle dage ventede jeg toldmodigt længe på at du skulle samle kræfter, mens jeg med undertrykt iver tænkte på at få lettet min fyldte blære.

jeg var begyndt at trække lidt når vi skulle ud, af sted af sted sagde min unge krop, og min sjæl syntes at flyve når vi kom ud af døren, jeg længtes efter at få rørt mig, få strukket ud, og mærke blodet rulle i min krop.
men du havde ingen forståelse for min ivrighed, og du kaldte mig en møghund, og sagde gå nu pænt for helvede, og rykkede mig hårdt i halsbåndet så et jag af smerte gik gennem mig.
Men jeg kunne ikke lade være med at trække, selv om jeg vidste du blev gal.
alle de timer alene, gjorde mig blind for smerte og døv for ord, jeg måtte bare røre mig og bare et øjeblik føle jeg var i live, koste hvad det ville.

En dag sagde du til mig, at nu skulle jeg sgu lære at gå pænt, og nu havde du meldt mig til hunde træning.
Det var spændene, jeg elskede det, jeg elskede at møde de andre hunde, og det at du rettede din opmærksomhed mod mig. Og gav dig tid til mig. Det var livet.

6 gange blev det til, så opgav du. En dag da jeg ikke forstod hvad du ville have mig til, Greb du mig hårdt om snuden, og så mig vredt og irriteret ind i øjnene, og sagde, du er sgu da for dum Til at lære noget som helst.
Efter den dag tog vi aldrig derhen mere. Hvis du bare vidste hvor meget jeg prøvede at forstå hvad du ville have mig til, hvis du bare havde givet dig tid så skulle jeg nok have lært det. Og have gjort dig stolt.

Når vi gik tur gav du mig ikke længere tid til at snuse, og danne mig indtryk ud fra alle de dufte der var omkring, hvis jeg stoppede et øjeblik trak du hårdt i hunde remmen så det kvælerhalsbånd du havde sat om min hals, snørede sig sammen så jeg ikke kunne trække vejret.

Folk der før havde hilst på mig på vores ture, og havde kælet med mig, hilste heller ikke længere på mig, men jeg forstod ikke hvorfor deres hengivenhed var borte, jeg var stadig den samme hund selv om jeg ikke længere var så lille, men det var som om de så en anden.
Heller ikke de af dine venner, der før havde syntes jeg havde været verdens dejligste hund, havde den samme sympati for mig mere, og når der kom på besøg blev jeg lukket ud i haven til vi igen var alene.

Jeg var ensom når jeg var alene og blev frustreret i mangel på nærvær og kærlighed, og når du kom hjem foretog vi os ikke længere noget sammen, og måske var det derfor at jeg kom til at bide nogen af dine ting i stykker, du blev rasende og jeg vidste med det samme jeg havde gjort det at det var forkert, men der var det jo sket.

Så kom buret. Det forhadte bur, buret der stjal den sidste rest af min frihed.
Hvor kunne du tro at noget levende væsen kunne trives lukket inde i en lille kasse bag tremmer?
hele dage, der føltes som uger, bag tremmer, liggende, ventende på samme sted, dag efter dag. Efter dag.

Jeg tilbragte mere og mere tid i din lille have som erstatning for vores ture. Og når du havde fri og havde lukket mig ud af mit bur kunne jeg nogle gange ligge i haven hele dagen. Overladt til mig selv og mine egne tanker.

Flere gange mens jeg lå i haven kom de drivende med vinden, løfterne fra det fjerne, jeg kunne lugte dem mange kilometer væk, de andre hunde, og jeg drømte, mens duftene tændte en undertrykt længsel i mig.
Og en dag skete det, væk var jeg, ud gennem hullet i hækken og hen af vejen.
jeg løb alt hvad jeg kunne, drevet frem af de søde drømme.
Hvis bare vores bånd havde været stærkere, så havde min kærlighed til dig måske kunne stoppe min flugt.
Men jeg løb bare som besat uden at se mig tilbage.

Jeg fandt ikke hvad jeg ledte efter på min tur, og efter nogle timer indfandt fornuften sig, sammen med længslen efter mit menneske.
Jeg skammede mig, og når jeg nåede hjem luskede jeg inden for i håbet om at du ikke havde bemærket min forsvinden

Første gang jeg var kommet tilbage, kunne jeg se at du havde været forskrækket, og at du havde været glad for at få mig tilbage. Og du var kun lidt vred, og lod mig i fred. Og jeg havde været lykkelig over at være hjemme igen.

Næste gang jeg stak af var velkomsten en anden, da jeg kom tilbage.
Du ventede til jeg var inde i haven, så kom du løbende ud og greb mig i halsbåndet, og kastede mig ned i jorden mens du råbte og skreg at jeg havde været en møg hund, og jeg burde have nogle tæsk.
Jeg blev bange fordi jeg så at din sjæl var mørkere end nogen sinde.


Selv om jeg frygtede din vrede skete det igen, duften fra det fjerne vandt over kedsomheden i haven.
Og jeg løb hjemmefra igen
Men denne gang jeg ikke turde jeg ikke komme tilbage, og jeg strejfede om i regnen kold og våd i mange timer, mens jeg rystede af kulde.
En sød dame havde til sidst kaldt mig til sig med hundekiks, og de kærlige ord og som jeg længtes så meget efter.
Hun havde så afleveret mig til politiet hvor du hentede mig.
Selv om du havde smilet til betjenten, havde jeg kunne mærke hvor rasende du var. Og jeg havde frygtet dig.

Jeg havde haft grund til at frygte dig, for da vi kommet hjem, og indenfor, og døren var smækket bag os. Slog du mig hårdt mange gange så jeg peb og hylede af frygt og smerte,
Når du vidste hvor svag jeg var, og at jeg strejfede, hvorfor satte du mig så på prøve hver dag, hvorfor fik du ikke lukket det hul i hækken så jeg ikke kunne komme ud.
Jeg ville ønske du forstod hvilke bånd jeg måtte ligge på mig selv for ikke at løbe væk.

Jeg løb ikke væk igen, men det var ikke min kærlighed til dig der bandt mig til haven og dens ensomhed, det var min frygt for dig som nu sad dybt i mig.

Der var tider hvor du elskede mig højt igen. Når du på de dage hvor du ikke arbejdede, kom hjem og lukkede mig ud af buret efter at have været væk det meste af natten, så var jeg igen din hund. Og du pjattede og tumlede med mig, og nussede mig bag ørene.

Men trods dine søde ord og din nussen med mig var du ikke dig, den lugt der hang ved dig afslørede dig så snart du trådte ind af døren.
dit sind var anderledes, du snøvlede når du talte til mig, og du gik usikkert på dine ben.
Men jeg slugte hvert et ord og kærtegn råt, for jeg længtes så inderligt efter det menneske så jeg havde givet min sjæl.



Næste morgen sov du altid meget længe, og jeg lå trofast ved siden af dig i sengen, hvor du havde inviteret mig op aftenen før.
Min blære var fyldt til briste punktet, og det var langt over den tid hvor jeg plejede at komme ud. men jeg lå ligeså stille for ikke at vække dig, for jeg vidste at når du vågnede ville alt være som det plejede, og du irriteret ville jage mig væk og ned fra sengen.

Det er lang tid siden du har ladet mig stoppe og hilse på andre hunde eller mennesker.
Når jeg har villet hilse har du trukket mig væk, og jeg troede efter en tid, at du frygtede de andre hunde og mennesker, og jeg begyndte at vise tænder og gø af dem for at beskytte dig. Du virkede som om du blev stolt af mig når jeg gjorde det.

Vi har travlt i dag, og selv om der på hækken vi går forbi er en dragende duft stopper jeg ikke, for jeg ved du bliver vred.
jeg går med sænket hoved og hale, og lyset og glæden i mine øjne er ikke længere det samme som i de første vidunderlige måneder vi havde sammen, men jeg elsker dig stadig, for af natur vil vi hunde i resten af vores liv elske de mennesker som vi har givet vores hjerte og sjæl.
Vi kan lære at frygte vores menneske, men ikke at hade det.

Jeg ser op på dig og møder dit blik, der er ikke længere kærlighed i dine øjne når du ser på mig, og mens du fanger mit blik gentager du nogle af de ord som jeg har hørt dig sige flere gange i løbet af dagen der er gået.
Med sammen bidte tænder kommer ordene som små hvislende lyde som du næsten spytter ned mod mig. Dyrlægen, i eftermiddag, sprøjten, fri for det pis med dig. Problemhund og heldigvis sidste tur.
Ikke alle ordene ved jeg hvad betyder, men ordet dyrlæge frygter jeg, for jeg ved at det er stedet hvor det lugter af frygt og død.


denne fortælling er fingeret, og dog tæt på virkeligheden for nogle hunde.

Forpligtigelsen ved at have en hund er stor.
somme tider lever de forestillinger folk har sig når de køber hvalp, om hvordan det er at have hund ikke op til virkeligheden, og hunden bliver en sådan belastning at de heldige bliver aflivet mens de uheldige bliver lemlæstet til døde.
Alle hvalpe bliver store en dag.


De 27 vigtige spørgsmål til hvalpekøberen.

Før du køber du køber hund bør du tænke på, at det er et levende væsen, og at der følger
Mange forpligtelser med.

Alle disse følgende ting er du som ansvarlig kommende hundeejer nød til at tænke over, og tage stilling til inden du køber hund.

Har du tænk på at.

1. En hund kan ikke gemmes af vejen, så det er nødvendigt at det er lovligt at holde husdyr der hvor du bor.
Må du holde hund?

2. En hund skal luftes flere gange hver eneste dag, også søndag morgen, juleaftens dag, og på dage hvor det øser ned, eller er mørk og koldt uden for. I måske 13 år.
Gider du det?

3. En hund er ikke bare en hund, men der mange forskellige racer med mange forskellige sind, og behov. Og det kan tage lang tid at finde den hund der passer til dig.
Har du givet dig den tid?

4. En Hund med ren race, såvel som blandings hund, kan komme et dårligt sted fra, og de kan være syge i enten sjæl og krop. og man er nød til at undersøge den eventuelle avler, og hans hunde, så godt så muligt inden man køber.
Har du undersøgt tingene?

5. En hund som er af en langhåret race fælder meget synligt, og du får hundehår liggende over alt.
syntes du det er et mindre problem?

6. En hund der er stor, med mange muskler, kan føre til at du nogle gange bliver mødt med vrede og foragt af andre mennesker.
Kan du tage det med et smil?

7. En hunhund er cirka i løbet tid 2 gange om året i op til flere uger, hvor den bløder, i de perioder er du nød til at holde den i snor og undgå kontakt med hanhunde.
Kan du sørge for det?

8. En hund der er af en aktiv race skal aktiveres flere timer om dagen. hver eneste dag, også på fri dage, og på lange dage hvor du kommer hjem og er træt og uoplagt?
Har du energi til det?

9. En hund er lille som hvalp, men nogle racer vokser sig hurtigt store, og får mange muskler.
Og du skal være stærk for at kunne holde den i alle situationer når den bliver voksen.
Har du kræfter nok?

10. En hund kan ikke kun leve af dine rester fra tallerken, men du er nød til at købe mad der er beregnet til hunde, og du er nød til at sætte penge af til det hver måned.
Vil du ofre det?

11. En hund kan give allergi. Ved du om nogen af dem du bor sammen med har allergi, og har du prøvet at finde nogen du kender der har hunde, og set om hele din familie kan tåle den.
Har du testet din familie?

12. En hund er dejlig, men en del af dem du kender, eller nogle i din familie kan måske ikke fordrage hunde. Måske må du undvære deres besøg i dit hjem. Og du må indordne dig under at du aldrig må have din hund med når du besøger dem?
Kan du undvære deres selskab?


13. En hund skal ud og besørge med jævne mellemrum og helst på faste tidspunkter, også når du har halsbetændelse eller influenza, og er du alene er du er nød til at gå tur med den, selv du har feber, og du føler at du er døden nær fordi du har kastet op hele natten
Kan du over vinde dig selv?

14. En hund har et stort behov for social kontakt.
Og ind i mellem bliver du nød til at løserive dig fra computer skærmen, eller slukke for filmen du er i gang med og se, for at hellige dig det levende væsen der har behov for din opmærksomhed.
Kan du løsrive dig?

15. En hund bor somme tider hos en stor familie, men hvis folk går fra hinanden bliver der tit uenighed om hvor hunden skal bo, og hvem der ejer den.
Hvor skulle jeres hund bo?

16. En hund der er voksen, fra et internat, eller fra et andet hjem, kan blive den drømme hund du leder efter.
Men har du søgt information om hvorfor hunden skal videreformidles, hunden har allerede tabt en gang, og måske har hunden nogle problemer som der skal et helt særligt menneske til at takle, hvis hunden ikke skal ende op som taber igen.
Er du det menneske?

17. En hund er ligsom et menneske individuel, det er levende væsner med hver deres sind. Nogle gange kommer en hunhund aldrig til at kunne enes med andre hunhunde, og nogle kommer en hanhund kommer aldrig til at kunne enes med andre hanhunde.
måske kommer din hund aldrig til at kunne sammen med nogle andre hunde, uanset køn, og hvis du ikke er stensikker på at i er alene, er du måske nød til at have den i snor på offentlige steder resten af dens liv.
Kan du leve med det?

18. En hund skal passe ind i en menneske verden, og skal lære indstille sig på ting der ikke ville være hundens naturlige valg, og du er nød til at bruge alt den tid det tager på at træne og vejlede den så den bliver en god hund som folk kan være tryg ved.
Vil du tage dig den tid?

19. En hund kan blive syg, og en syg hund kan koste mange penge i dyrlæge regninger, i mange måneder, nogle mange gange år, og du kan blive tvunget til at undvære den sidste nye fladskærm, mobil eller pc hver gang andre får nyt fordi din hund ikke er rask?
Kan du undvære de ting?

20. En hund er du nød til at tage hjem til, hvis du ikke har nogen til at passe den, også når vennerne tager videre i byen.
og du er nød til at kunne sige fra og vende næsen hjem til det levende væsen der venter derhjemme.
Er du stærk nok til det?

21. En hund kan blive så afhængig af dig at den ikke kan undvære dig i længere tid.
Og du kan være nødsaget til at droppe alle ferier og længere ture hjemmefra i mange år fremover, hvor du ikke kan have din hund med.
Kan du leve med det?

22. En hund kan være bange for høje lyde, så måske er du nød til at blive hos den hele nytårsaften, og sidde alene inden for med gardinerne trukket for, og nusse med den, mens alle de andre fester og klokken slår 12.
Er du villig til det?

23. En hund er en glæde for mange, men hunde er ikke velkomene alle steder, og hvis du har en flytning i udsigt inden for de næste 10-13 år. er det noget du bør tænke over, for en hund vil begrænse dit boligvalg.
Har du tænkt over det?


24. En hund kræver vedligeholdelse, nogle hunde har problemer med anal kitlerne som skal tømmes for ildelugtende sekret, det gør du ved at trykke de rigtige steder ved dens endetarmsåbning.
Kan du få dig selv til det?

25. En hund lever mange år, og mange ting ændres hver dag. og du nød til at se så langt frem i dit liv du kan, for at få øje på ting der kunne komme i vejen for at i kan blive sammen?
Har du set frem?

26. En hund er det du gør den til. du vil være dens ejer, og den vil ikke have nogen rettigheder.
så du er nød til at tage ansvaret for dens gerninger og, ikke give hundens sind skylden hvis går galt.
Vil du tage ansvaret?

27. En hund har mange livsfaser, og bliver ikke ved med at være en kær lille hvalp.
Den er hvalp og skal udforske verden, kommer i puberteten hvor den gør lidt oprør, den bliver voksen og falder til ro, og så til sidst gammel og skrøbelig, så du er nød til at tilpasse dig efter hvad den kan klare.

Har du respekt nok for hunden til at følge den på godt og ondt gennem alle livets faser, lige til den allersidste dag?

Hvis du da du læste dette, kunne svare bekræftende på spørgsmålene, så er du godt på vej til at blive en ansvarsfuld hunde ejer.
og jeg ønsker for dig at du får mange vidunderlige år, sammen med den hund du måtte vælge.

Forfatter Mike høhling februar 2007.
Kommentér på:
Amerikansk staffordshire terrier Oskar
Annonce