{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

American Akita Toya 2007

16.135 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Winnie L
Kvinde | 63 år | Oprettet: 7. jun 2007


American Akita Toya

Fødselsår:
2007
Størrelse:
Ca. 62 cm. og 40 kg.
Temperament
En rolig og værdig hund med stor personlighed. Hun har stor selvtillid og der er ikke meget der kan ryste hende. Meget kælen og kærlig overfor sine nærmeste. Vagtsom og vågen.
Tricks
Sit, dæk og rulle rundt ind til nu
Stævner
Enkelte udstillinger - hun blev udstillingens bedste hvalp på sin første udstilling
Stamtavle
Far: Shamars Dakota Kid (Champion)
Mor: Orients Pride of American Dream (Multichampion)
Køn
Tæve
Beskrivelse
Toya er af racen Amerikansk Akita.
Vi har købt hende i Østrig - hentede hende hjem d. 3 juli 07.
Hun vejer ca. 37 kg. og ligner nu snart en voksen Aktia. Hun er den skønneste kærlige hund at bo sammen med. Og hende og vores gamle hanhund Yasmo er de allerbedste venner og hun elsker vores Alton som er af samme race og de to leger utrolig meget sammen.
Hun er temmelig dominant over for andre hunde - i sær tæver. Hun enes dog fint med de hunde hun kender.
Vi går til rally 1 gang om ugen og bruger meget tid sammen dagligt.

Opdatering marts 09
Toya er udviklingsmæssigt ved at være på plads nu - det er tydeligt at hun i løbet af vinteren er blevet mere voksen og færdig at se på - og fast i bevægelserne. Mentalt er hun meget stabil og glad og ligevægtig. Vi er rigtig glade for at hun ikke skal i løbetid mere - hun er en meget mere glad hund nu.
Hun er bare god og koncentreret til træning - rigtig dejlig at arbejde med. Hun er også blevet mere moden i den retning - hun er den voksne og fornuftige nu - i sær når man sammenligner med teenageren Alton.

Hun går til rally, Agility og ringtræning - og skal starte på C-hold i DCH i slutningen af Marts.

Toya var til udstilling i åben klasse ved spidshundeklubbens udstilling i Hårlev d. 7. marts.

Hun opførte sig eksemplarisk - hun var rolig, fokuseret og var helt klar på hvad der blev forventet at hun skulle gøre - hun er bare en skøn pige.

Her er hendes kritik:
Harmonisk tæve. Feminin og god størrelse. Herligt hoved og udtryk. Velplacerede og fremadrettede ører. Flot hals og overlinie. Velansat og velbåren hale. Godt forbryst. Fortrinlige benstammer og poter. Korrekt dybde i kroppen med veludviklet ribbensbue. Normal vinklet for og bag. Gode jordvindende bevægelser. Fortrinligt temperament.

Excellent, Certifikat og BIM.

Så det var en fin udstilling - det er jo ikke så ofte vi er på udstilling - så det er dejligt når det går godt når vi endelig møder op :-) Frem for alt er det dejligt at være afsted med hundene - næsten lige meget til hvad.

Oktober 2009.
Toya har været til et par udstillinger i august - og fik Excellent begge gange og cert den ene gang. Så nu mangler hun kun et cert for at blive champ. Det tager vi nok til næste år og så tror jeg vi er færdige med at gå på udstilling - nu må vi se.

Toya bliver 3 år her i slutningen af april 2010.
Hun er blevet en rigtig voksen dame nu. Hun er en utrolig dejlig hund og et højt elsket familiemedlem. Hun er kilde til mange daglige glæder og hun er elskelig og kærlig.
Hun var på udstilling i spidshundeklubben her i marts 2010 og fik sit sidste cert. og er nu Dansk Champion.
Kommentér på:
American Akita Toya
Annonce