{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Mops Fiona 2006

2.850 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Rasmus og Stine    D
| 37 år | Oprettet: 29. dec 2006


Mops Fiona

Fødselsår:
2006
Størrelse:
Hm, i højden er hun stadig blandt de mindste - men når det gælder vægten, tja.. 8,5 kg - Undervægtig er hun i hvert fald ikke :)
Temperament
Fiona er meget åben og ekstrem glad overfor alle hun møder - utrolig aktiv, nogen gange endda lige lidt for meget overfor de ældre hunde.

Derudover er hun utrolig drillesyg. Kommer der er stor hund og tror den er noget, får den da lige et dask over snuden. Og hvis far eller mor ikke lige gider at lege, så gælder det da bare om at få mast pivedyret nok gange ind i benet på dem - så de til sidst får flip og begynder at lege!

Verdens største putte-gøj kan hun også kaldes. Skal konstant sidde på skødet - tænk hvis man skulle sidde alene i 5min! Jordens undergang!

Men, men , men, hun er sq også noget så stædig! Er det regnvejr eller lidt koldt, står hun stædigt i døren og nægter at gå ud. Når hun så endelig er kommet ud, går der ikke længe før hun begynder at gå hen mod døren igen - hun sætter godt nok mor og far på prøve, for det altså svært ikke at falde for de dådyr-øjne der :)
Tricks
Hun kan da både sitte, gi' pote, danse, lægge sig og "give me 5"... Tit kan hun det endda inden man når at sige det - bare der er en godbid i nærheden :)
Stævner
Ingen
Stamtavle
Jeps
Køn
Ja for den da! Hun er sq den kønneste pølse i hele verden!!!
Beskrivelse
Jamen hun er jo lige som hun skal være! Fuld knald på, legesyg og samtidig også en putte-nutte-gøj.

Hun har simpelthen været så nem lige fra starten af, det var jo noget af en køretur hun skulle ud på da vi hentede hende. 5 timer i bil, fra Nyk. Mors til Fredensborg, men ingen problemer der, første skulle alle de ha' lidt møs, og derefter sov hun hele turen hjem.
Hendes hundekurv har hun sovet i fra dag 1, hun kravler selv op i den når hun er træt, og finder selv legetøj frem fra kurven når hun er alene hjemme. Og ang. det med at være alene hjemme, det går simpelthen så fint, når vi kommer hjem ligger hun bare i kurven og hygger sig.

Hende bedste legetøj er en vandkane-tud eller en potteplanteskjuler (i plastik). Hun elsker at masse hovedet ned i, så den sidder fast på hendes hoved - og så lalle rundt indtil hun støder ind i en væg eller lignende, så potteplanteskjulerne falder af. Derefter, ja så det selvfølgelig på med den igen og forfra.. Skør hund!!!

Mht. hendes navn, så var vi allerede fast besluttet på navnet inden vi fik hende, nemlig Fiona. Historien bag navnet er, at prinsessen fra filmen Shrek, hedder Fiona. Hun er en vidunderlig prinsesse, men oså en trold (lidt mindre køn) - sys vi passede perfekt til vores egen lille prinsesse :)

Så har hun selvfølgelig også en masse kælenavne (kær hund har mange navne jo):
- Pølle
- Pølsen
- Pølle Lombok (mest brugte)
- Prinsessen
- Fis'en (eller Fis'en-berg)
- Tykke
Kommentér på:
Mops Fiona
Annonce