{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Pomeranian Himmelhund EMMA 2005

13.613 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Heidi & Thomas <
Kvinde | 42 år | Oprettet: 16. dec 2005


Pomeranian Himmelhund EMMA

Fødselsår:
2005
Størrelse:
25 cm og vejer 3,9kg ( dr dyr siger hun godt må tabe sig, men at det intet betyder)

Vægt skema.

8 uger: 600gr
9 uger: 700gr
10 uger: 900gr
11 uger: 1100gr
12 uger: 1400gr
20 uger: 2500gr.

1år: 3.5kg
1½år:4.9kg.
2år. 4.5kg

Temperament
Hun er noget af det mildeste der findes, men hun skal nok fortælle dig hvis hun ikke gider dig mere.. Dog ikke Moar.*G* Hun elsker børn.. er bedste venner med min nevø marcus. Hun beskytter sin mor, og specielt de andre hunde i huset bliver sat på plads hvis hun skønner de er kommet for tæt på.. Men det er hun kun når hun har PMS..*G*
Tricks
Sitte
dæk
gi pote
nej
kom

(men ørene er nogle gange stoppet til med vat, især når der leges i haven)
Stævner
Nej desværre.

(SKULLE HAVE VÆRET AVLGODKENDT, MEN HUN HAR EN ARVELIG SYGDOM: LØSE KNÆSKALLER ALIAS PATELLA LUXATION)
Stamtavle
DDH- Den danske hundeforening.
Født. d. 29/1. 2005
Vesterborgs Emma (hendes tavle navn)


far: Højbo´s Mico
farmor:Soffies little voice
farfar: Soffies Joker
Farmors far: Finch´s walkin Awesome
Farmors mor: Soffies sing-a-long
Farfars far: Finch walkin Awesome
Farfars Mor: Soffies queen of the night

mor: Miss perfekt
Mormor: Vaksi
Morfar: Bonzo.
Mormors far: Ku-bella´s Bill
Mormors mor: Lou-Lou
Morfars far: Alf
Morfars mor: Bonki

( SØGER EMMAS SØSKENDE. BEHØVER IKKE VÆRE FRA SAMME KULD. HELLER IKKE FRA BEGGE FORÆLDRE)
Køn
En lille dame

Beskrivelse
Emma blev aflivet d. 5 april kl 14.30..
Blev 8 år og 3 mdr cirka..
Emmas knæ var igen så slemme at de krævede at blive opereret, samt hun havde gigt i begge ben og i ryggen. Hun havde så mange smerter, og dårlige odds for at komme til at være smertefri. Så jeg lod hende få fred og nu er hun uden smerter.. Hun vil altid være i mit hjerte.. :,(
Født. d 29 jan. 2005. Ud af en flok på 3.
Fik hende da hun var 7½ uge.
Emma er noget af det dejligeste. Jeg elsker hende over alt på jorden. Hun elsker alle, dog skal hun nok fortælle dem ved havelågen at herinde bestemmer hun. Hun er super god med børn, hun vil helst bare have at de ligger på gulvet, så hun kan slikke dem rene. Hun kunne være blevet alle tiders mor, men sådan skulle det desværre ikke være.

Emmas Historie:

Emma er en utrolig flot Pomeranian, og hun har et Fantastisk sind. Jeg fik den Tossede ide, at hun skulle have hvalpe når hun blev gammel nok. Min Bedstemor har en Pomeranian han. orange og 1 år ældre end Emma. så vi lagde Planer at omkring november 2006 så skulle de pares. Jeg planlagde hvornår Emma så kunne komme på udstilling og blive avisgodkendt. Jeg læste og læste om alt. Ringede rundt, til Emma stamtavle klub for at høre om reglerne til sådan en udstilling og jeg bestilte et tjek hos dyrlægen. For nok er de der dommere dygtige med de har ikke røntgen syn. D. 24 marts 2006 tog vi til dyrlægen, Emma var 1år og 2 mrd. Jeg regnede jo selvfølgelig ikke med at der ville være noget som helst galt med hende. Dette skulle bare være et tjek, for det første for at se om hun egnede sig til at få hvalpe og for at se om der var noget galt, så som HD eller noget i den stil. Ville jo være sikker, for ville jo ikke lave syge hvalpe. Vi kom så til vores dejlige dyrlæge på Fakse dyrehospital, han begyndte så at tjekke lunger, hjerte, øjne, øre, mund, hals, ryg. Intet i vejen. så tjekker han hofter, der var heller ingenting. YES tænkte jeg.. Men så ændrede hans ansigts udtryk. " Men hun har løse knæskaller, i grad 3 og 1" sagde han så. Hvad tænkte jeg og fik så en masse info af vide. Men da han nævnte at der skulle en operation til at hun fik det godt. Der sortnede det godt nok for mine øjne. Skulle de skære i min baby? altså øh NEJ.. Jeg spurgte flere gange om det var en Arvelig sygdom, og om hun måtte få hvalpe. Dyrlægen sagde en Klart NEJ, Etisk er det ikke korrekt, da Emmas Hvalpe kunne have sygdommen. Og Ja det var en Arvelig sygdom. Der var en stor sort sky over hovedet på mig, hele vejen hjem. Jeg vidste bare at jeg måtte hjem og skrive En LANG e-mail til opdrætteren. Jeg skrev så at Emma havde fået denne sygdom, og da det er en arvelig sygdom, måtte jeg i det mindste få pengene tilbage og hjælp til udgifterne. Så fik jeg et knapt så pænt brev retur, hvor hun skrev at Patella Luxation (Emmas sygdom) ikke var arvelig, og at hendes hunde ikke havde den, og var blevet tjekket. Hun skrev så også at det var helt lovligt at avle på hunde med Patella Luxation helt op i grad 3. Jeg gik lidt i spåner, skrev til en advokat, hvor jeg skrev hele historien og skrev også min kontrakt til ham. Jeg fik så et svar tilbage hvor der stod at jeg havde en meget sikker sag, og at den kontrakt jeg havde skrevet under på ikke er juridisk korrekt. Han mente at jeg godt kunne slæbe hende i retten. Imens kom så Emmas operation d. 2 maj 2006 og det blev i begge bagben, og pga. at hun ikke måtte få hvalpe, valgte jeg at få hende steriliseret nu hvor hun alligevel var under narkose. Det var ikke en sjov dag, det var virkelig ikke behageligt at komme hjem uden hende, huset virkede forkert, simba vores labrador gik og ledte efter hende. Timerne virkede som uger. Klokken blev endelig 16 og vi hentede Emma. Dyrlægen fortalte at han havde taget fejl af højre ben, det var ikke kun var grad 1 men grad 3, som det venstre. I Drømmer ikke om hvordan hun så ud. Begge ben lignede kyllingelår, som var blevet syet i med store sting, og på maven var hun blevet limet, og de havde klippet utrolig meget hår af. Men hun var stadigvæk meget bedøvet, jeg var slet ikke tryg ved at tage hende med hjem, for pokker vi var jo ikke dyrlæger, hvis der nu skete noget. Men hjem kom vi, med skærm, penicillin og smertestillende. Jeg havde på forhånd bygget en seng til hende, hvor der var aviser under og rundt om, hvis hun nu ikke kunne gå. Og det første hun gjorde da jeg holdte hende over en avis på værelset, var at tømme blæren. WOW det var en sø, som kun vores labrador kunne lave. Hun havde virkelig holdt sig længe. Hun kunne slet ikke støtte på bagbenene, og hun sov mest den første dag.. Der gik et par dage, før hun var sig selv. hun kunne stadigvæk ikke gå så godt, men nu kunne hun stå selv, og gå et par skridt. Hun havde virkelig problemer med at lave afføring, da hun skulle bukke sine knæ, hun lavede ikke før 3 dagen. Jeg passede utrolig meget på hende, hun kede sig meget, fordi jeg hele tiden passe på hun ikke lavede noget hun ikke måtte. D. 11 maj skulle stingende tages, og det hele så fint ud. men han ville se hende 1 mrd efter, for at være sikker på alt var som det skulle være. Havde fået af vide at Emma måtte gøre alt det hun selv kunne, jeg gav hende kun smertestillende, når jeg kunne se hun havde ondt, for jeg følte jeg ikke ville kunne se om hun gik bedre hvis jeg fast gav hende smertestillende hver gang. Jeg så frem til den dyrlæge tid d. 13. juni for jeg vidste hun havde det godt. Hun kunne da stadigvæk godt sætte sig ned, hvis hun havde løbet, men det var jo heller ikke så længe siden hun var under kniven. Jeg kom glad og spændt ind til lægen, og han undersøgt hende længe, og han gik hele tiden tilbage til venstre knæ, og han så ikke spor glad ud. Tror der gik 10 min før han sagde noget. Og da var det som at få en spand iskold vand lige i hovedet. Hendes venstre knæ sad ikke hvor det skulle. Og hun måtte igen under kniven. Jeg havde sådan lyst til at sætte mig ned og tude. Der fløj så mange tanker igennem mit hovedet, Skal hun virkelig igennem det hele igen? Er det det bedste for hende? Og hvad nu hvis denne gang heller ikke hjælper?. Emma fik så en tid allerede 6 dage efter d. 20. juni. Hvis jeg synes hun så slem ud første gang, var jeg overhovedet ikke forberedt på anden gang. Hun var blevet skåret op næsten helt oppe fra hoftebenet til anklen. denne gang havde han syet såret indeni, og limet uden på. Da jeg fik hende kunne hun slet ikke holde sit eget hoved, og der var et sted hvor der løb lidt blod endnu. Jeg var skrækslagen, og ville ikke have hende med hjem, hun så slet ikke rask ud. Men hjem kom hun, og jeg glemte selvfølgelig skærm, så jeg sov ikke de 3 første dage. og på 4 dagen, fik det så lykkes hende at slikke alt limen af, men det gik ikke op såret. Hun kom sig meget hurtigere end første gang. hun kunne gå med det samme, narkosen var ude af hendes system. hun løftede bare det venstre ben, og gik derud af. Pga. ferie skulle hun ikke tjekkes hos dyrlægen før d. 8 august. Damn jeg var så nervøs, synes nu hun gik meget underligt, som om hun var Virkelig træt hele tiden. Vi nød sommeren, Emma fik lov til at løbe rundt, men det kunne ses at hun var mere forsigtig men alligevel kunne hun styre de andre hanhunde i familien. D. 8 august hos dyrlægen fik vi af vide at Emma nu var helt rask. Begge knæ sad hvor de skulle, og det var bare de bedste nyheder. Men nu skulle hun hjem og tabe nogle gram, sagde dyrlægen. Emma vejer omkring 300 Gr. for meget. Pga mangle på motion under sit sygdoms forløb. Jeg satte hende straks på light kost, og hun rør hun sig mere end før hun blev syg, så jeg håber med tiden, hun kommer ned på sin normale kamp-vægt.
Emma er verdens bedste hund, og hun har slet ikke fortjent at være så meget igennem, slet ikke når hun ikke var ældre. Jeg skriver hendes historie mest for at fortælle andre at de skal undersøge meget mere, inden de forelsker sig i en lille sød hvalp. Undersøg den kennel i køber fra, besøg den gerne flere gange, også uanmeldt. Vær sikker på at avls-hundene er tjekket for alle arvelige sygdomme, og forlang at få en kopi. Køb altid en hund med stamtavle, og få din advokat til at se på den kontrakt du skal skrive under på, og skriv aldrig under hvis der står i kontrakten at du skal aflevere hunden tilbage, og få en ny...


Emma Elsker:
kæresten Maxie. (lool)
slik
Sin moar.
Mad.
sove.
lege med boldt.
grave huller i haven.
Gemme sit tørfoder i huller i haven.
At slikke alle rene.
At blive nusset
sove i mors seng.
Lege i sneen.
plaske i vandskålen. (så mor bliver tosset.)*lol*

Emma Hader:
DYRELÆGEN!!!!!!!!
Vand
støvsugeren
Postbudet
Katte
banan
Fyrværkeri
Folk der råber
Dem der går ved hendes havelåge *G*
Fuglene og Musene i haven.

Nu er det snart 2 år siden Emma blev opereret sidste gang. Og alt er som det skal være.. Jeg kan dog ikke lade være med at bekymre mig, for chancen for at det kommer tilbage er der jo. Men lad os håbe det er når hun er gammel og grå...

UPDATE!!!

Nu slankeplan. måtte gå til dr dyr da alt andet ikke ville lykkes. synes jeg.. men alligevel har hun tabt 700gr siden påske.. hvilket jeg synes er meget..

Start vægt. 4.3kg og Mål 3.5kg

D. 7/6-08. 4.3kg

Kommentér på:
Pomeranian Himmelhund EMMA
Annonce