Rottweiler Paco [ Himmelhund] 2012

630 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 10 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING

Rottweiler Paco

Fødselsår:
2012
Størrelse:
omkring 60 kg.
Temperament
Rolig og kærlig. Det skete sjælendt at der var en hund Paco ikke kunne med, og han gøede faktisk næsten aldrig. Da vi fik ham var han dog meget anspændt omkring nye mennesker og hunde, men det fik vi hurtigt pillet af ham.;)
Tricks
Eh... Sit?
Stævner
Ingen.
Stamtavle
Nope.
Køn
Hanhund;)
Beskrivelse
Jeg mødte Paco første gang da han var 5 mdr. gammel. -Vi havde på det tidspunkt kendt ejerne i over to år, men vidste åbenbart ikke hvordan det gik til med dyrene.
Da Paco var 8 mdr. blev ejerne skilt og klokken lort om aftenen hentede min mor hunden. -Han fløj rundt i huset efter vores katte, som til sidst blev lukket ind på mit værelse. Han væltede et af min kaninbure på gulvet (Heldigvis efter jeg havde taget kaninen ud) hvorefter han begyndte at pibe og løbe i cirkler om buret. Når vi skulle ud og gå skulle han holdes i helt kort snor og helst ikke hilse fordi vi simpelthen ikke turde, efter at han havde bidt/haft fat i min mor da hun passede ham, og havde taget fat i min hånd da jeg ville tage fat i hans halsbånd og få ham tilbage i haven(Ham og de to små sprang over hegnet). Oveni købet var vi midt en flytning og hver gang vi åbnede døren forsvandt han, så jeg endte med at gå med ham hele dagen.
Vi flyttede længere ud, hvor der næsten ingen boede. Han faldt mere til ro, lærte at lade katten være og kaninerne kom han ikke i nærheden. -Men som enhver anden lykkehistorie, begyndte han at være normal, ikke krybe når han fik skæld ud og han kom frivilligt hen til os uden at kravle den sidste meter og ville gøre alt for at være med i alt. Efterhånden kunne vi slippe ham uden han løb væk, og han kunne ligge i stuen alene uden at klynke eller ødelægge noget (Han havde tendens til at bide ledninger over - Angst tror vi, da han var blevet slået med ledninger før). Han lærte at holde sig fra kattemaden, som han normalt hoppede op på bordet for at tage, og ja, han var begyndt at være mere tryg, trods at han røg ind og ud fra dyrlægen, fordi han konstant havde hotspot -Ofte flere steder, og åbenbart også havde fået stafylokokker fra Nordre Fælled sø.
Da vi havde haft ham i godt en måned fandt jeg selvfølgelig en kræftknude på ham. -Dagen efter røg han endnu en gang til dyrlæge hvor vi så også fik svar på alle de andre test der var blevet taget. Dyrlægen bekræftede at det var en kræftknude - En stor en, og at Paco led af eksem og allergi, som gjorde at hans øjne hævede op så han ikke kunne se. -Udover det og hotspot var han en loppemagnet. Vi nåede lige præcis at komme af med det, gik en tur og så havde han det igen. Han gnavede pelsen af sig selv, fik sår og medicinen mod kræft gjorde ham så dårlig at han ikke engang ville ud om morgenen. Vi prøvede i tre måneder, hvor Paco til sidst gav op. Han mistede lysten til alt og lå bare. Natten efter at havde fået af vide at kræften var væk kastede han blod op to gange og begyndte at klynke så min mor klokken tre om natten må til vagtdyrlæge. Han fik smertestillende, og klokken 9 om morgenen kastede han igen op. 9.30 ringede min mor til mig og sagde at han var blevet aflivet. Han var syg, og skulle nok have været aflivet før, men for fanden hvor er det svært at give slip når dyrlægen siger at der stadig er en lille chance. Selvom han var syg, gav vi ham 4 måneder hvor han kunne være hund. Selv ikke når han havde et uheld blev han slået. -Selvom, første han gjorde det kravlede han hen i hjørnet og kiggede undskyldende og nervøst op på mig da jeg kom hen. -Så i stedet for at skælde ud over noget måtte vi tage snoren og gå en tur.
Det er utroligt hvor meget der kan ske på fire måneder, selvom han humpede katten, åd kattemad, stak af og ødelagde alt. -Jeg kunne ikke have ønsket mig nogen anden hund, og jeg er 100% sikker på at jeg skal have en rottweiler igen. Trods at jeg har måtte råbe op overfor Paco mange gange fordi ham og Candy(billede 2) fordi de røg i flæsket på hinanden gentagende gange, har jeg på intet tidspunkt fortrudt at vi tog ham.
Hvil i fred Pacs.<3
Kommentér på:
Rottweiler Paco
Annonce