{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Grand danois Akela 2002 til 2006 2002

6.594 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Stemmefordeling (83)
Laila M
Laila M
Kvinde | 43 år | Oprettet: 8. jun 2006
Hunde (2)


Følger (6) Følgere (7)

Grand danois Akela 2002 til 2006

Udfordringer
0
0
0
Udfordr
Fødselsår:
2002
Størrelse:
Ca. 80 cm over skulderen.
Temperament
Dejligt temperament.... god som dagen var lang.... glad og super dejlig
Tricks
Hun kunne mange tricks.
Vi prøvede for sjov at stille op i lydighedskonkurrence i klasse K hvor hun vandt guld.
Vi arbejde derefter videre med dette da hun elskede det og hun nåede at blive B-hund inden hun alt for tideligt mistede livet.
Stævner
Har været til lydighedskonkurrencer i klasse K, C og B
Stamtavle
Hun havde stamtavle, men vi valgte ikke at købe den med.
Vi kunne altid købe den senere
Køn
FLOT tæve
Beskrivelse
Vi havde altid ønsket os en grand danois så da vi flyttede i stort hus med masser af plads udenom, besluttede vi at købe hende. Det var februar 2003. Hun var da 3 mdr. gammel.

Hun faldt hurigt til og hun blev hurtigt en del af familen. Vi havde hende med til næsten alt.

Vi startede hurtigt med hvalpetræning og hun elskede det. . . hendes højdepunkt var den dag om ugen, hvor hun skulle ud til alle hendes venner.
Hun blev hurtigt elsket af alle og blev brugt som "fredshund" hvis der var nogle agressive hunde til stede.... alle hundene elskede nemlig også Akela.

September 2004 blev familien lidt større da vi fik en lille dreng. Hun fik lov til at gennemsnuse ham da han kom med hjem fra sygehuset og hun elskede ham fra dag 1.
hun passede på ham som sin egen hvalp og hvis han fx græd i barnevognen, hentede hun os så vi kunne få ham til at stoppe...
Den lille dreng kunne næsten gøre alt ved hende.....

Januar 2005 blev hun pludselig syg. Hun blev meget sløj og lagde sig hele tiden hen for sig selv, hvor hun kunne være i fred.
Vi kontaktede dyrlægen som sagde, at det var en virus og vi fik noget penicillin og skulle tvangsfodre hende med en sprøjte.
Det var hårdt og da vi kunne se hun blev ved med at have smerter kontaktede vi dyrlægen igen.
De var bange for hun havde leukemi... var dette tilfældet ville de ikke vække hende fra narkosen igen..... de ville kontakte os når de vidste mere....... aldrig har en dag været så lang.
Det viste sig, at hendes milt var drejet mere en 6 gange om sig selv, så den havde de fjernet helt.
Da vi fik den besked, at vi kunne hente hende næste dag.... ja... vi har aldrig været så glade :)
Hun kom sig hurtigt, men blev aldrig helt den samme.
Hun blev hurtigt træt og der skulle ikke helt så meget til at pirre hende.... Hun kunne ikke længere sammen med alle hunde...
Men stadig den samme dejlige og omsorgsfulde hund overfor familie og venner...

Den tragiske dag hvor hendes liv sluttede kom alligevel alt for tideligt.....
Den 2. juni 2006 skulle vi, hele familen, ned til søen og grille 30 meter fra hvor vi bor.
Vi havde pakket det hele og hun var lige så pjattet og glad som hun altid var når vi skulle afsted.
Vi ankommer og hun prøver at kaste op... hvilket hun gør tit....
hun bliver meget sløj og gemmer sig i nogle buske....
Vi kontakter hurtigt dyrlægen og han beder os møde op på dyrehospitalet.
Han mener hun kunne have slikket på en skrubtudse eller noget andet hun ikke kunne tåle, hvilket kan være meget smertefuldt...
Han giver hende noget stærkt smertestillende og beroligende og beder os ringe senere....

Vi kommer hjem og jeg kontakter dyrlægen efter en ½ time da hun stadig har ondt. Han siger det er dårlige tegn og siger jeg skal ringe om 1 til 2 timer hvis det ikke er bedre....
Der går næsten 3 timer.... vidste hvad der skulle ske hvis vi ringede igen.... vi håbede og håbede at hun snart ville få det bedre, men nej.
Hun vred sig i smerte og hylede og hendes mave var nu blevet stor og hård.
Vi kontaktede dyrlægen og han sagde vi skulle møde op.
Han kunne se med det samme hun havde mavedrejning og syntes vi skulle give hende fred.....
Han kunne godt operere hende, men han sagde, at det ville være for vores skyld så vi havde længere tid til at sige farvel..... hun ville nemlig snart skulle igennem de samme smerter igen....

Så hun fik fred.....

Kun 3½ år gammel.....

Har aldrig grædt så meget i mit liv.....

Der gik kun 5 timer fra hun fik ondt til hun blev aflivet... vi var slet ikke forberedt på at skulle miste hende.

Her er forfærdeligt tomt uden hende....

Men nu har hun ikke smerter mere.... hun lider ikke.... det er vigtigst....

Så dette er et kært minde om dig Akela..... du vil altid være savnet.....
Guide om Grand danois
Gå til sidste svar
Kommentér på:
Grand danois Akela 2002 til 2006
Gå til toppen
Annonce