{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Shetland sheepdog Jenner's Blue Casanova 2013

1.694 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Sandie JH
Kvinde | 28 år | Oprettet: 13. feb 2013


Shetland sheepdog Jenner's Blue Casanova

Fødselsår:
2013
Størrelse:
Omkring 3 måneder gammel vejer han ca. 4 kg, og skulle gerne komme op at veje 8-9 kg som voksen.

Som 6 måneder gammel er han 38 cm over ryggen, så er han vokset i vejret på ingen tid!
Temperament
Han har et rigtig godt sind, hvilket andre også hurtigt bemærker.

Han er meget kontaktsøgende og vil rigtig gerne have opmærksomhed - han tror han er guds gave til alle ;)

Han er utrolig kvik og lærenem, og falder hurtigt til i nye omgivelser.

Han elsker at lave noget, og nyder rigtig meget agility!

Han skal være med i alt der sker, og følger blindt efter os.

Men udover alt det positive, så er han stadig en hvalp, som lige skal vide hvor grænsen går, og han kan godt fornemme, hvis han en dag ikke er så populær ;)
Tricks
Sit
Dæk
Give pote
High-five
Komme når man kalder
Gå i snor
Goddag - give pote med modsatte hånd
Stævner
Han har været til udstilling i Aars, hvor han fik et lyserødt bånd.
Stamtavle
F - Poulsgaards Chavanel In Blue
FF - Poulsgaards Rough ´n´ Hot
FM - Poulsgaards Just A Second
FFF - Poulsgaards Hot In The City
FFM - Poulsgaards Classic Rose
FMF - Tunmark's I Am The Boss
FMM - Poulsgaards High Fidelity

M - Jenner's Little Leica
MF - Mainland's Powerpoint
MM - Wiegun Ice-T
MFF - Edglonian The Real Mccoy
MFM - Moorwood Sweet Sensation
MMF - Colroy Crystal Lad
MMM - Wiegun Cherri
Køn
Han
Beskrivelse
Nova er en Blue Merle farvet Shetland Sheepdog.

Vi har haft ham hjemme 1 måneds tid nu, og vi har bestemt ikke fortrudt vores køb af lille Nova, på trods af at han er rigtig meget morgen-hund ;)

Indtil videre har vi brugt en masse tid med ham her i ferien, så han kunne falde godt til og vænne sig til os.

Vi har allerede været ude på lidt eventyr, f.eks. ude at se agility, til stranden, gå tur i park og "storby" og været til det store Landsskue i Herning.
Nova har taget det hele pænt, på trods af nye steder, mange mennesker og generelt bare en stor omvæltning. Efter at have set tingene an og holdt sig tæt ind til min mor og jeg, har det ikke været så farligt, og han har kunnet slappe af og nyde omgivelserne.
______________________________________
OPDATERING D. 08-07-13

Landsskuet d. 06-07-13
Vi var meget spændt på hans reaktion til alle de forskellige dyr til Landsskuet, men han tog det rigtig pænt. Først var hestene ret farlige, især når de vrinskede! Men efter lidt tid kunne han sidde pænt og følge med i de forskellige opvisninger. Han var især rigtig interesseret i de små, søde miniature ponyer - både i stalden og til opvisning!
Det kan være vi skal have fat i sådan en lille legekammerat til ham ;)

Han var også meeeget interesseret i alle de hunde, der var derhenne, og ville meget gerne hen og hilse og lege med dem allesammen! Især en Border Collie hvalp vi mødte, var han utrolig glad for at lege med, selvom han fik nogen tæsk ;)
Vi mødte også en stooor Grand Danois, og de var rigtig interesseret i hinanden! Modsætninger mødes! Den store Grand Danois lagde sig endda ned, for at dens hoved var nogenlunde på højde med Novas - mega sødt! Vi var så kede af, at vi ikke fik et billed! Dens hoved var jo på størrelse med hele Nova!
______________________________________
OPDATERING D. 22-07-13

Vi har været ved Ulbjerg Klint både igår og idag, og selvom Nova endnu ikke går alene ud i vandet og plasker, så synes han vist, det er meget sjovt at løbe med min mor og jeg og hoppe over bølgerne ;)
_____________________________________
OPDATERING D. 21-8-13

Nova er de sidste 2-3 ugers tid rigtig begyndt at komme i puberteten! Udover at han er ved at skifte pels og tænder, så er han også ved at finde ud af, at han er en hanhund.... Det er nu gået ud over et par mindre hanhunde og en af mine veninder.

Min mor er også lige startet til hvalpetræning med ham i Hobro. Han var ikke så koncentreret, men det er meget forståeligt med så mange nye mennesker og hunde ;) Men det var rigtig godt for ham, at komme ud blandt andre hunde igen, og han fik sig vist en god ven derhenne :)

Desværre er han blevet lidt ked af at køre i bil... I hvert fald når han skal sidde i buret omme i bagagerummet. Han både hyler og klynker og får det dårligt. Så nu har vi købt en sele, så han kan sidde på bagsædet, og vi har fået den testet et par gange, og det går allerede meget bedre - og han hopper næsten selv ind i bilen nu!
_____________________________________
OPDATERING D. 06-10-13

Min mor havde igår Nova med nede på Kennel Jenner, hvor han er fra, for at de lige kunne tjekke ham igennem inden udstilling i næste weekend.
De sagde, at han var helt perfekt! Endnu mere perfekt end de havde håbet på! Benstilling, pelsen, ørene, tænderne - det hele!

Så nu er vi rigtig spændt på, hvad de siger til ham til udstilling i Aars :)

Derudover tager han det meget pænere at køre i bil, hvilket er en stor fordel, når vi kører til hundetræning hver uge.
Og hundetræning går super godt. Han er blevet meget bedre til at koncentrere sig, og han er virkelig lærenem!
_____________________________________
OPDATERING D. 05-12-13

Idag brød "stormen", Bodil, ud, men det var ikke så slemt hos os endnu, da jeg kom hjem fra skole, så jeg gik en lang tur med Nova!

Vi har ikke haft ham med i en rigtig skov endnu, så jeg tog ham med ind i de små skove-agtige ting, der var på turen og igennem sletter og små skrænter - og han ELSKEDE det! Det var simpelthen det sjoveste i verden og han fes rundt, han var bare SÅ glad!

Han løb op af de små skrænter og hoppede ned igen, og han løb op af de høje skrænter, faldt på vej ned, men skulle liiiige vise at han var helt okay, så han løb op og ned igen og igen og igen... ;)

Så ham skal vi da vist have med i skoven engang!

_____________________________________
OPDATERING D. 13-05-14

Min mor er begyndt til agility med ham, og det går allerede vildt godt!
Han har så meget mod igennem banen og elsker det virkelig!
Han er sådan en, som ved målstregen ikke venter på sin belønning og afslutning, men næste signal til hvad der så skal ske - han elsker bare at lave noget!
Trænerne siger også, at han med noget mere rutine nok skal blive rigtig dygtig (Y)
Kommentér på:
Shetland sheepdog Jenner's Blue Casanova
Annonce