{{currentPhoto.text}}
<
Labrador retriever Samson [ Himmelhund] 2001
665 visninger
|
Oprettet:
Labrador retriever Samson
Fødselsår:
2001
Størrelse:
En fin og god højde.
Temperament
Han har et rigtig godt temperament. Han er altid sød, glad og venlig, og er meget god omkring børn. Samtidig er han en vagthund, hvilket gør at han godt kan gø af postbuddet, når de kommer til vores postkasse, men han kunne aldrig finde på at gøre noget.
Tricks
Sit
Dæk
På plads
Bliv
Giv pote
Kurv
Hinter
Dæk
På plads
Bliv
Giv pote
Kurv
Hinter
Stævner
Ingen
Stamtavle
Jeg ved at han har en stamtavle, men ved ikke hvor den er lige nu.
Køn
En rigtig dejlig dreng
Beskrivelse
Samson blev født den 30. juni 2001 og blev en del af vores familie den 24. november 2004.
Historien om hvordan vi fik Samson:
Vi mistede vores første hund fredag den 22. november 2004. Han nåede kun at blive 5 år, men pga. hjerte og mave problemer var han ikke til at redde, og vi måtte derfor sige farvel til et familiemedlem.
Om lørdagen var vi alle meget kede af det og syntes hele tiden at vi kunne høre ham gå rundt i huset. Der var forfærdeligt stille og det var næsten ikke til at holde ud. Min mor, søster og jeg kørte ud på et internat, hvor vi kiggede på de hunde, der var derude, men ingen af dem var den vi ledte efter. Vi kørte derfor hjem igen og kiggede rundt på nettet, men det gav heller ikke de store resultater. Om aftenen bad min far os om at komme ind på kontoret, hvor han på nettet havde fundet en hund. Det var en 3-årig sort formel 1 labrador, som hed Samson. Ægteparret der ejede ham, kunne ikke mere give ham det han fortjente, og ønskede derfor han fik en ny familie, som ville passe godt på ham. Min mor ringede derfor med det samme til ejerne, og vi aftalte at komme og se ham næste dag.
Om søndagen tog vi så af sted på den halvanden time lange tur til Odense. Vi var alle spændte og vidste ikke helt hvad vi skulle forvente, og da vi ankom, blev vi vist ud i havne, hvor Samson var. Ude i haven kom Samson med det samme hen og hilste på os. Mine forældre var lidt skeptiske i starten, fordi de ikke havde forventet at han ville være så stor, men det slog de hurtigt ud af hovedet igen, da han valgte lige så fint at sættes sig ved siden af min mor, som så kunne stå og nusse med ham. Ægteparret fortalte os at han var en vagthund, og var derfor i starten tilbageholdende overfor voksne og skulle lige finde ud af om det var i orden at de var der. Men sådan havde han slet ikke reageret ved os, hvilket de tog som et meget godt tegn. Vi blev alle enige om at vi passede godt sammen, og han ville få det godt med os. Da vi kørte igen sad Samson derfor i bilen med os, på vej til hans nye hjem.
Det er virkelig det bedste valg vi har taget. Han viste sig at være den perfekte hund til os.
Han er en dejlig hund, og vi kunne ikke ønske os nogen bedre. Han har en meget livlig hale, som altid logre og banker ind i ting. Han elsker at være udenfor, og han sidder eller ligger tit i vores udestuedør og bare kigger ud over haven, som om han holder øje med den og sørger for at alt er som det skal være.
Han er en rigtig mors dreng, og han ved da også hvem han skal gå til, når han gerne vil nusses med. Når han gerne vil nusses med, så bruger han tit den taktik, at han går hen til en og så skubber han lige sit hoved ind under ens arm, så man sidder med armen om ham. Og så kan man jo ikke stå for ham, og han får sin vilje.
Når han gerne vil noget, som f.eks. at komme ud i haven, have mad osv. så står han og hopper ved en og tager let fat i ens hånd med munden, som om han prøver at trække en med.
Og han har fået den idé, at han skal spise sin mad i sin skål ude i vores udestue. Han kigger derfor bare mærkeligt på en, hvis man prøver at give ham mad andre steder i huset.
Han har i flere år døjet med sart mave, som har gjort at han kun må få et bestemt mærke foder fra dyrlægen, og så ingen godbider eller noget. Det er da trist at man ikke kan give sin hund en godbid en gang i mellem, men hans mave kan ikke holde til det, og vi har ikke ville prøve igen efter nogle år i frygt for at det ender helt galt.
Han har desværre fået gigt i bagbenene, hvilket har sat en stopper for vores løbeture og for meget hoppen og legen.
Ja, det kan være nogle søde og sjove ting han gør, men det er det der gør ham til den hund, som vi alle i familien elsker.
Den 26. marts 2013 har vi måtte tage det svære valg og sige farvel til vores kæreste ven og familiemedlem. Vi har haft næsten 8½ år sammen, hvilket vi er utrolig taknemmelig for. Men efter en hård nat, hvor han ikke kunne finde ro i sine ben og ligger og brummer, så ville vi ikke udsætte ham for mere. Smerten i benene er blevet for slemme og han har haft sværere og sværere ved at rejse sig op, så nu var det tid til at give ham den fred han fortjener.
Det har været en smuk dag med sol og noget varme, en perfekt sidste dag for vores kære dreng. Dyrlægen skulle komme hjem til os kl. 13.45, så vi har brugt hele dagen på at hygge med ham og give ham så god en dag so muligt. Han fik også lov til at smage leverpostej for første gang. Det første stykke smagte han på, men de næste stykker slugte han bare. Det var noget der rigtig smagte ham, og man kunne virkelig se glæden i ham.
Da dyrlægen kom gik det meget stille og roligt. Han fik den første sprøjte og så fik vi 10 min. alene sammen med ham, så vi kunne være sammen med ham imens han faldt i søvn. Da han fik den endelige sprøjte sad vi alle fire også bare omkring ham til det var helt slut.
Hvil i fred basse <3
Tak for alle de gode år vi har haft sammen.
Det var den sværeste beslutning vi har måtte tage, men det var det bedste for dig.
Elsker dig Samson <3
Historien om hvordan vi fik Samson:
Vi mistede vores første hund fredag den 22. november 2004. Han nåede kun at blive 5 år, men pga. hjerte og mave problemer var han ikke til at redde, og vi måtte derfor sige farvel til et familiemedlem.
Om lørdagen var vi alle meget kede af det og syntes hele tiden at vi kunne høre ham gå rundt i huset. Der var forfærdeligt stille og det var næsten ikke til at holde ud. Min mor, søster og jeg kørte ud på et internat, hvor vi kiggede på de hunde, der var derude, men ingen af dem var den vi ledte efter. Vi kørte derfor hjem igen og kiggede rundt på nettet, men det gav heller ikke de store resultater. Om aftenen bad min far os om at komme ind på kontoret, hvor han på nettet havde fundet en hund. Det var en 3-årig sort formel 1 labrador, som hed Samson. Ægteparret der ejede ham, kunne ikke mere give ham det han fortjente, og ønskede derfor han fik en ny familie, som ville passe godt på ham. Min mor ringede derfor med det samme til ejerne, og vi aftalte at komme og se ham næste dag.
Om søndagen tog vi så af sted på den halvanden time lange tur til Odense. Vi var alle spændte og vidste ikke helt hvad vi skulle forvente, og da vi ankom, blev vi vist ud i havne, hvor Samson var. Ude i haven kom Samson med det samme hen og hilste på os. Mine forældre var lidt skeptiske i starten, fordi de ikke havde forventet at han ville være så stor, men det slog de hurtigt ud af hovedet igen, da han valgte lige så fint at sættes sig ved siden af min mor, som så kunne stå og nusse med ham. Ægteparret fortalte os at han var en vagthund, og var derfor i starten tilbageholdende overfor voksne og skulle lige finde ud af om det var i orden at de var der. Men sådan havde han slet ikke reageret ved os, hvilket de tog som et meget godt tegn. Vi blev alle enige om at vi passede godt sammen, og han ville få det godt med os. Da vi kørte igen sad Samson derfor i bilen med os, på vej til hans nye hjem.
Det er virkelig det bedste valg vi har taget. Han viste sig at være den perfekte hund til os.
Han er en dejlig hund, og vi kunne ikke ønske os nogen bedre. Han har en meget livlig hale, som altid logre og banker ind i ting. Han elsker at være udenfor, og han sidder eller ligger tit i vores udestuedør og bare kigger ud over haven, som om han holder øje med den og sørger for at alt er som det skal være.
Han er en rigtig mors dreng, og han ved da også hvem han skal gå til, når han gerne vil nusses med. Når han gerne vil nusses med, så bruger han tit den taktik, at han går hen til en og så skubber han lige sit hoved ind under ens arm, så man sidder med armen om ham. Og så kan man jo ikke stå for ham, og han får sin vilje.
Når han gerne vil noget, som f.eks. at komme ud i haven, have mad osv. så står han og hopper ved en og tager let fat i ens hånd med munden, som om han prøver at trække en med.
Og han har fået den idé, at han skal spise sin mad i sin skål ude i vores udestue. Han kigger derfor bare mærkeligt på en, hvis man prøver at give ham mad andre steder i huset.
Han har i flere år døjet med sart mave, som har gjort at han kun må få et bestemt mærke foder fra dyrlægen, og så ingen godbider eller noget. Det er da trist at man ikke kan give sin hund en godbid en gang i mellem, men hans mave kan ikke holde til det, og vi har ikke ville prøve igen efter nogle år i frygt for at det ender helt galt.
Han har desværre fået gigt i bagbenene, hvilket har sat en stopper for vores løbeture og for meget hoppen og legen.
Ja, det kan være nogle søde og sjove ting han gør, men det er det der gør ham til den hund, som vi alle i familien elsker.
Den 26. marts 2013 har vi måtte tage det svære valg og sige farvel til vores kæreste ven og familiemedlem. Vi har haft næsten 8½ år sammen, hvilket vi er utrolig taknemmelig for. Men efter en hård nat, hvor han ikke kunne finde ro i sine ben og ligger og brummer, så ville vi ikke udsætte ham for mere. Smerten i benene er blevet for slemme og han har haft sværere og sværere ved at rejse sig op, så nu var det tid til at give ham den fred han fortjener.
Det har været en smuk dag med sol og noget varme, en perfekt sidste dag for vores kære dreng. Dyrlægen skulle komme hjem til os kl. 13.45, så vi har brugt hele dagen på at hygge med ham og give ham så god en dag so muligt. Han fik også lov til at smage leverpostej for første gang. Det første stykke smagte han på, men de næste stykker slugte han bare. Det var noget der rigtig smagte ham, og man kunne virkelig se glæden i ham.
Da dyrlægen kom gik det meget stille og roligt. Han fik den første sprøjte og så fik vi 10 min. alene sammen med ham, så vi kunne være sammen med ham imens han faldt i søvn. Da han fik den endelige sprøjte sad vi alle fire også bare omkring ham til det var helt slut.
Hvil i fred basse <3
Tak for alle de gode år vi har haft sammen.
Det var den sværeste beslutning vi har måtte tage, men det var det bedste for dig.
Elsker dig Samson <3
Labrador retriever Samson
dec 2010
Følger: 87 Følgere: 66 Hunde: 4 Emner: 1 Svar: 915
mar 2013
Følger: 2 Følgere: 1 Hunde: 2 Emner: 4 Svar: 23
Ja, det var han bestemt også! Han var med os igennem tykt og tyndt
jun 2008
Følger: 8 Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 21 Svar: 160
mar 2013
Følger: 2 Følgere: 1 Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 278
Han skal da have en høj stemme når han kommer ind!